Lindenpark, d. 7.10.15.

Min kære elskede Mie:

Da jeg i Dag er paa Vagt et lille Livstejn, fra din taknemlige Kæreste, som takker dig tusinde Gange for din Kærlighed som du har bevist overfor mig da jeg de 3 herlige Orlovsdage motte være sammen med dig min eneste lille Pige, jeg har nesten glædet mig mere over disse 3 Dage som over de lange 3 Uger. Ja kære Mie du kan tro, det var mig en fryd da jeg kunde træde in og overraske dig og alle derhjemme i saadan forbovsende høj Grad, og jeg seer eder endnu da jeg kom ind og maa i mit stille Sind nesten lee højt, saadan en behagelig Følelse, ordentlig at overraske. Du blev først staaende som du var naglet fast saa jeg nesten troede at jeg havde gordt det for galt, men saa da du fik dig lidt betænkt kom du og lod dig omfavne og kysse. Du tænkte moske i første Øjeblik at du saa Syner? men jeg tror nok at du blev meget glad? og det var mig den største Glæde. Kom du godt hjem til Loit og til Quorp, jeg seer dig endnu da vi tage avsked, kæmpende med Taarerne, da jeg fjernede mig mere og mere, og jeg tænker mig at du har grædt dig et lille Stykke paa Vejen til Loit, men det gjør heller ikke noget. I Suderbrarup hilste jeg paa Julius som kom med det Tog, jeg kørte med, det fortalte Johannes vist da han kom tilbage, kanske blev du der, da de Suderbraruper jo kom til Loit om Eftermidda­gen? Jeg kom jo meget rask til Berlin og havde en interesant Rejse med Kulis'erne, som rejste til Schlesien Vest og Østpreusen paa Orlov. I Gaar Eftermiddag var jeg ude hos Georg med Pakken, han var i god Behold endnu, de var dog ikke inklædte endnu, men der blev sagt til den 15 skulde de være ferdig, til Frankrig. Til Slut en meget kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.