Potsdam d. 18.10.15.

Min elskede Mie!

Guds Fred til Hilsen.

Da jeg lige er kommen fra Tjenesten og har lidt Tid tilovers, vil jeg tænke lidt paa dig min Kæreste. Jeg har nu ikke hørt fra dig siden det Brev du skrev mig d. 12 oktober, haaber nu at høre fra dig hjemme fra Ravit, da du sikkert opholder dig der? Jeg ligger nu i Konzerthuset i en stor Sal hvor jeg er sammen med 220 Mand, her er ordenlig Betrieb kan du tro. Tjenesten er let og kort, i Formiddag har vi kun havdt l Times Ekserseren den øvrige Tid har vi frei det er nesten bedre her som i Lindenpark. Vort Komp kommer paa Vagt hver 3die Dag som vi stiller en 40 Mand til. I Dag gaar der atter en Transport Ers. til Regimentet, deriblandt mange gamle utjente Landsormmænd, og der er mange rørende Sener at faa og see, da mange af deres Koner er at tage Avsked med dem, det er jo altid sværere at tage Avsked første Gang, som naar man har prøvet det flere Gange, det har du vist og­saa erfaret? Jeg vil dog hen at see naar de rykker ud, da der altid er noget gri­bende at være med til, og Krigerhjærtet i en vaagner, og nesten kunde man have Lyst til at drage med ud for Fjenden, da man dog føler at ens Plas er der, men dog jeg vil vente til Herrens Time kommer, og for eders Skyld derhjemme glæder jeg mig og takker Gud for at jeg er her, men naar det er Herrens Vilje at jeg at­ter maa drage ud, saa gaar jeg med Glæde, og jeg tænker ogsaa at du min kære Mie saa ogsaa kan takke Herren for hans Naade. Til Slut en kærlig Hilsen til dig og Moder fra din Georg.