Perjamos d. 14.11.15.

Kære lille Mie!

I Dag ligger vi altsaa 8 Dage her, og Tiden er gaaet saa hurtig med alt det nye, saa man maa undre sig. Morgen er vi saa altsaa 3 Uger undervejs, og hvis vi gaar til Tyrkiet, saa vil der vel forgaa andre 3 Uger, haabentlig er vi dog hjemme til Jul, kanske kunde jeg saa komme hjem paa Juleorlov, og atter fejre Jul sammen med dig min Elskede kan du erindre da vi sist fejrede Jul sammen derhjemme i Ravit og Quorp, det er nu nesten 2 Aar siden, og naar vi skuer tilbage paa den henrundne Tid, hvad har vi da ikke alt oplevet, baade gode og onde Dage, men de gode Dage vare dog langt de overvejende, og vi har nok Grund til Lov og Tak, for denne Guds Godhed, som han har bevist imod os. Ja kære Mie det er Naade, men ogsaa de onde Dage maa vi takke ham for, de har lært os, at see vor Intethed men Gud være takket, ogsaa hans uudgrundelige Storhed og Herlighed, og vi har bedre faaet lert at senke os ned i hans store Forsoningsverk ja, der, ved Korsets Fod hos Jesus, der allene er der trygt, og den sande Fred at finde. Ja hvor er Verden dog kold og mørk, den er dog altid en øde ørk, hvor Sjælen ei kan hvile, derfor hvor herlig at have dette Tilflugtsted, det er som en Oase mit i ørkenen som byder den trette Vandringsmand et skyggefuld Hvilested, og en vederkvegende Leskedrik.

Du kan ikke tænke dig hvor gjæstfri vi bliver optaget her, hos vore Landsbrødre det er man jo som Soldat slet ikke vant til, i Potsdam gav de en hellere et spark en at de bød os ind til Middag, men her kan man nesten ikke tage mod alle de Inby­delser man faar og det er oplivende at see med hvilken Kærlighed, de endnu henger ved deres Hjemland. og de bliver ikke ferdige med at takke os, for, at vi har be­friet dem for den Nød som truede dem. Til Slut, Guds Fred og den allerkærligste Søndagshilsen din tro hengivne Georg.


Perjamos ligger i dag i Rumænien, lige syd for grænsen til Ungarn. Perjamos er det ungarske navn, på rumænsk hedder byen Periam.