Perjamos d. 24.11.15.

Min kære lille Mie!

Jeg har nu lige været henne at spise til Middag. Hønsesuppe, vi faar nesten hver anden Dag Hønsesuppe eller Hønsesteg som ikke er til at foragte. I Aftes var jeg og en Kammerat inbudt til Slagtefest, hos en lille Gaardmand, der gav det stegte pølser og Karbonader og Hvedebrød, og sure Agurker til. Vin efter behag, du tænker moske, det var en underlig Aftensmad, men du kan tro det smagte en hungrig Soldat godt, til Eftermad gav det smaa Kager med Kyrbis og Æble­kompot til. Andre Lande andre Stiler. Jeg tror dog at der ingensteder er saa godt som derhjemme i vort kære Nord-Slesvig, men rart er det dog at komme lidt rundt i Verden og see hvorledes andre Folk berer sig ad, ved denne Krig kommer jeg jo nesten rundt i hele Øjropa og man seer, hører og lerer meget derved. Men ak min kære Mie, du kan tro man faar ogsaa og see hvor Verden den er ond, og hvorledes Satan regjerer i den med sin haarde Haand og hvor tom den er, uden Gud, og jeg maa sige Sjælen finder ingen Hvile i den men kun ene og alene i Gud. Satan og Verden lokker og frister, og stiller alt saa glimrende og uskyldig op, og hvortidt lader man sig ikke forfører, men bagved er der tomhed og en bitter Drik af Galde, hvor anderledes er det ikke med Gud og vor kære Frelsermand, der seer alt saa ringe og foragtelig ud i Verdens øjne, men for os Guds Børn ligger der, der bagved en Fylde af Fred, Glæde, og Salighed, som er tilhyllet for den vantro Ver­den, men aabenbaret for dem som tror, og vor Tro er den Sejer som overvinder Ver­den. Nu tror jeg snart at det gaar bort herfra, saa vi snart atter kommer til Pots­dam, saa jeg atter kan høre lidt fra min sødeste lille Pige som mit Hjærte henger ved. Din dig tro elskende Georg.


Perjamos ligger i dag i Rumænien, lige syd for grænsen til Ungarn. Perjamos er det ungarske navn, på rumænsk hedder byen Periam.