Eiche d. 3.1.16

Min kære elskede Mie.

Nu i Middagstimen et par Ord til dig. Min ungarnske Pibe har jeg tændt saa det gaar med Fulddamp. Tak for dit kære Brev fra Nytaarsaften, som jeg mod­tog i Middag, havde du kikket ind til mig den Aften før Kl 8 saa havde du seet mig med den ovennævnte Pibe, var du kommen efter 8 saa havde du fun­den mig sovende, da jeg om Middagen var kommen fra Vagten, nu vil jeg svare lidt paa alle dine Spørgsmaalstejn, altsaa først med den meget omtalte Or­lov, da har de dog ladet saa mange køre som de kunde, om Kejseren snart rej­ser, og om han snart er sund ved jeg ikke. Jeg kan ogsaa meget godt unde de unge Grevsens, at de kan være sammen, men mig, som er sund og rask, og kan gjøre noget for Fædrelandet, under jeg det ikke. Altsaa forkert. At jeg er Garde og staar ved Kejser og Kejserindens Vagtkompagni, maa du dog som min Brud være stolt for, jeg under alle de andre gjerne deres Orlov, naar jeg ikke hørte fra min Hjertens Skat i 7 Uger, saa var det dog intet Under at jeg gjerne ønskede et Brev. Juletræet var ogsaa tændt paa Nytaarsaften. Gram var heller ikke paa Orlov. Naar du kommer i din Plas vil det være mig en Glæde at besøge dig der, hvis Tingene saa stiller sig anderledes, saa skal det nok blive tilrettelagt for os, til da, gaa kun rolig derhen. Ja kære Mie, Livet er raat her i Kasernen, og man maa være paa sin Post, for ikke at falde og jeg takker dig meget at du saa flittig beder for mig, ja dine Bønner er som en Mur om mig. Dansktalende er vi 3 i Komp. Gram, og A­gerhøj fra Als, han har været K siden i Juli og er nu først indklædt, men de kjender ikke Herren, dog Gram har dog et par gange været med mig til Mø­de. Lorentzen har fejret Jul i Felten, saa vit jeg ved. En god Seng har jeg med 3 uldne Dækker det gjøres ogsaa behov da vi ligger i Blek Barakker. Om Krigen endnu vedvarer lenge kan jeg ikke sige dig, kun Herren ved det, det skal være vor Trøst. Mit Synspunkt, som du ikke deler med mig staar jeg end­nu fast ved, for den Ting gaar jeg i Farer hvor jeg gaar naar Herren ikke bevarer mig. Din Gnavenhed tilgiver jeg dig helt og fuldt men beder dig om at avlegge denne Fejl, da den ikke er rosverdig. Billederne maa du nok lade ligge til jeg kommer. Tak Cæcilie for Indbydelsen, jeg kunde ikke komme. Alt­saa det var lidt paa alle dine Spørgsmaal, om du er tilfreds der med ved jeg ikke? nu maa jeg slutte da vi skal til Tjeneste.

I Kærlighed