For Amiengs d. 3. Mai 1918.

Min elskede Konelil!

Tak for de 3 siste Kort jeg har modaget og for Brevet fra din Fødselsdag. Det glæder mig at du har det godt, dog du føler dig lidt ensom og jeg kan nok forstaa at du føler dig lidt ængstelig omendskjønt jeg selv ikke kjender meget til denne Følelse, kan jeg tænke mig at en Kvinde lettere kan gribes af den, dog du har jo overvundet saa meget, saa du med Guds Hjælp ogsaa bliver ferdig med den? Nu lidt om min Gerning her: Vi liger nu i 3 Dage, bag i Res. og gaar hver Aften til Fronten for at bringe Material frem til at bygge Stillingen ud med. Piktraa Pæle, Stollenbrætter m.m. at det ingenlunde er en behagelig Post, vil du kunde forstaa, 10 gange hellere ligge i første Linie. Altsaa Kl 8 om Aftenen antræten saa gaar det i en Times March til Regimentsstaben, altid gjennem Arteleriild, her ligger Sagerne her faar enhver sin Byrde paaladet og det gaar saa i Holdvis, i Gaasegang til Bestemmelsesstedet, nu først begynder Teateret rigtig, da gjelder det om at beholde sin Ro det er helt mørkt og vi falder fra det ene Granathul i det andet. Ilden væksier i Styrke hver 5-10 Minutter kommer et rasende Ildoverfald, og man maa da se at komme nogenlunde i Dækning i et eller andet Hul. Byrden er for det meste svær som vi har at bære men i en saadan Situation merker man den ikke, du skulde bare se hvor Traarullerne flyver naar de sætter os nogle hen for vor Næse i et Nud ligger vi paa Jorden. At Afdelingen ikke bliver sammen, men bliver spredt af som Faar der ingen Hyrde har, kan du vel tænke dig, der, bliver en saaret, der, falder en anden, der løber en atter tilbage, dog det hjælper jo ikke, Løsenet er fremad. Under disse Anstrengelser gaar det videre og efter l½ Time naar vi 3 Batl. men ak, af de 3 Afdelinger tilsammen 25 Mand, var vi kun 10 der. Meldingen var skedt, og nu kunde det atter gaa tilbage som gaar lettere, dog Faren er den samme, det gaar i Iltembo, ofte March march, dog det bliver mig for meget, en anden kammerat ogsaa og vi slutter os sammen, og i det roligste Tembo gaar vi gjennem Ilden, og naar lykkelig og vel tilbage til Regt. og tænk dig, de første. Vi hviler os ud. nu kommer Touren for anden Gang til II Batl. derhen har vi at pasere den saakaldte Totenschlucht, det er en farlig Dal som hele Tiden staar under Ild der er nesten ikke en Plet som ikke er omgravet af Granater ned ad Skrenten gaar det i lange Spryng, ratsch bum Krag, Brag spryr Ilden omkring os, alt er indhyllet i Røg, dertil kommer nu Gasgranater, med et grif sidder Gasmasken skjærmende over Aande Organerne, atter vore 10 Jernpæle paa Nakken og famlende gaar det gjennem Granathullerne og vi naar den skjermende Dekning, ved Bataillonsstanden, godt at det engelske Gas ikke er saa sterk, det smager nesten som Bonbon. Gud holdt ogsaa sin beskjermende Haand over mig paa Vejen tilbage. Kl ½4 var vi atter her i vore Huller, og du kan tro man sover godt efter en saadan Nat. Kl 8 giver det Morgenkaffe paa Sengen og da jeg Kl ½2 vaagnede var Middagsmaden der. I Aften gaar det for 4 Gang frem. Saa de kærligste Hilsener fra din egen tro hengivne Georg.
Amiens