For Amiengs d. 8 Mai 18.

Min elskede kære Mie!

Tak for Brevet fra den 29 som jeg modtog forleden, det glæder mig at du har faaet Tinne til Sovekammerat, saa er i da to om at dele Frygten. Haabentlig har du nu modtaget alle mine Fødselsdagsbreve jeg tror jeg har skrevet 3? Vi er nu afløst som Bæretrup og ligger nu i den føromtalte Totenschlucht, og vi har her en livlig Frikonsert baade ved Dag og ved Nat, alle forskjellige Projektiler giver deres Lyd dertil, og det gaar for os ikke af uden Tab omendskjøndt vi hele Tiden sidder i vore Huller, at arbejde, er her ikke Tale om. Igaar Aftes belagte han vor Dækning temmelig sterk og vi havde da 7 Saarede og l Død. Du har antsaa indtilnu ventet forgjæves paa mig paa Orlov, og det ser ud til at du vil komme til at vente en lille Tid endnu, da Orloven endnu foreløbigt er sperret, hvor længe ved jeg ikke bestemt, der bliver talt om til l Juni, andre siger 1 Juli. Der bliver talt om at vi Morgen, Torsdag, bliver afløst af vor Stilling, om det passer, saa er det med en behagelig Følelse vi forlader dette Babel, (forvirringens Sted). I saadanne Tider staar Hjemmet for ens Indre, tejnet som et Paradis, og det er smukt endog kun i Tankerne, at opholde sig der. Nu har vi nesten været vaade hver Dag, og saa at sidde indklemt i disse lerede vaade Huller, det er nesten en Tortur, forleden Nat vækkede min Kammerat mig, (en Anhaltiner) Mensch, du Schorch wir versübbent da laa han med Bagenden i det blanke vand, da var Feltstykket russet ned og hang i en Pose, af hvilken der løb en Straale af det vaade Element ned til os. Vi fik rask Skaden repareret men alt vort Tøj var vaadt og tilsmurt med Ler, saa vi bogstavelig var feltgraa, derpaa motte der tendes en Cigar, omenskjønt Kl. jokke var 3 endnu og vi satte os saa atter rygende tilrette i Snavset. Lige ude foran vort Hul ligger en Kammerat begravet, dog selv ikke i Graven har han ro, en Granat kom og maalte Graven om og hans sønderflængede Legeme kom atter tilsyne, han er nu for anden Gang begravet. - En anden Kammerat kom igaar gaaende hen mod vort Hul da kommer der atter en Granat og han bliver truffen af 2 Splinter 1 i Læggen og l i Livet, han har endnu saa megen Kraft at han naar hen til os, Sanitæter var det første der blev raabt, som saa gaar fra mand til Mand, til det naar dem, jeg blottede Livet, men ak der viste sig Tarmene, en anden skar Boksebenet af, da var Sanitæterne der og jeg overlod dem den svære Gjerning. Kære Gud hjælp mig var hans Bøn, han blev baaret tilbage, om han endnu lever ved jeg ikke. Uvilkaarlig stiger Sukket frem! Herre gjør snart en Ende paa vor Nød og Elendighed. Min Sjæl søger Ly, Fred og Frelse hos ham som er Herre over Liv og Død. Ud af Dødens Klo sender din egen hengivne Mand dig denne Hilsen, Jesus er vor Frelser, Georg.
Amiens
Mensch, du Schorch wir versübbent. Georgs kammerat, som må komme fra den tidligere delstat Anhalt, vækker ham med denne mærkelige sætning. Hvad mon det kan betyde? Har Georg snorket for kraftigt?