Mügeln d. 31.10.15.

Min inderlig elskede Mie!

Vor Tro er den Sejer som overvinder Verden, var Teksten til i Dag, Reformationssøndag. Det var mig en stor Glæde at være med til denne Fest netop hernede i Refor­matorens Hjemland , og det var saare oplivende at høre, med hvilken inderlighed Presten talte over ovenstaaende Ord, og over Luthers Betydning i sammenhæng med dette Ord. Sangkoret sang nogle 4 stemmige Sange, meget smukke og gribende. Ja Luther, denne trosstærke Helt hvad har vi ikke ham at takke for, han har atter bragt os det rene Guds Ord, og den rette sande Lehre. Og det var med Tak til Gud at jeg gik Hjem fra Kirke, at vi her i vort kære Hjemland maa have Ro for Fjenderne, og kan i Stilhed samles om det rene Guds Ord hvilken Naade som nok kan stemme os til Lov og Tak. Siste Søndag i Gemeinschaftsforeningen i Potsdam talte Lederen af samme, som er Untffz. og er hjemme paa Orlov i denne Tid, over den 146 Ps. og han spurgte blandt andet om vi i denne svære Tid ogsaa kan synge Herren Lovsang? da Nøden dog slaar os i Møde alle Vejne, saa viste han hen til Paulus og Silas, som sang Herren Lovsange da de laa sluttet i Stokken, og saa vit var det da ikke kom­men med os mente han. Ja sagte han, et Guds Barn, om det end gaar igjennem Treng­sel og Nød, saa maa der dog i dets Indre være en Stemme som kan synge Herren Lov og Takkesang, ja naar vi har det saadan saa kan vi selv i Smerten føle os Lykkelig. Guds Folk maa være et Lovsyngende Folk, og det kan vi ogsaa være i henblik til hvad Herren har gort for os, og hvad han i Fremtiden vil give os, saafremt vi vil forblive tro intil Enden, saa vil han give os Livsenskrone.

Nu ved jeg nesten ikke hvor jeg skal skrive til dig, om du er i Ravit eller i Quorp, tænker at du endnu er hos Moder, eller naar det ikke er saaledes saa gaar Brevene vel bagefter til Quorp? Vi ligger endnu og venter, og har kronede Dage, mosked venter vi saalenge til vi kan køre lige igjennem til Tyrkiet, det vilde blive interesant ikke ?? Kærlig Hilsen din tro hengivne Georg.
Mugeln


Vor Tro er den Sejer som overvinder Verden er et citat fra
Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!, sådan starter

Mügeln d. 27.10.15.

Min sødeste lille Pige!

Da jeg ikke fik skrevet i Gaar skal du have et Brev i Dag. Guds Fred som overgaar al Forstand bevare vore Hjerter og Tanker i Christus Jesus vor Herre. Du kan ellers tro kære Mie at jeg har det godt, vi ligger endnu her og venter efter nermere Befaling. Vort Hjem er her en Jernbanevogn, hvor vi sover paa Benkene. I vor Transportvogn er der ingen Varme, saa har Forstanderen sat en Vogn hen som har Kakelovne, saa vi har det helt gemytlig deri, vi gaar ud og spiser i Byen, Middagsmad faa vi her for 80 Pfg. 2,50 faar vi om Dagen, i Udlandet faar vi 5 M Dagen, desforuden faar vi vor Lønning videre, og Brødpenge saa man nok kan komme rundt, vi er 12 Mand og 2 Untffz, saa vi behøver kun at staa 1 Time Vagt hver 12 Timer det er hele vor Tjeneste. 1 Transport med Artilerimunition ligger ogsaa her, de ligger allerede her i 8 Dage. Beboerne er meget gemytlige, de er meget glade ved os, der ligger ikke Militær i Byen, den har 7000 Inbyggere. I Gaar havde vi den første Snee og det var meget koldt, i Dag rejner det sterkt og vi sidder og skollere os i den varme Vogn, hvad der mangler mig er blodt at jeg ikke hører fra dig, dog prøf at skrive, naar vi bliver her lengere saa gaar det. Adr Gefr. Knudsen Ers Batl. I G RzFuss 3 Komp z. Zeit Mügeln bei Dresden Munitionstransport No 40815, wenne nicht Mügeln sofort zuruck, skriv din Adr ty­delig, haabentlig bliver vi lengere Tid liggende her, naar det nu skulde blive Vaabenstilstand saa er vi godt bjerget her for Tjeneste og alt andet, da der saa verken maa blive Tropper eller Munition befordret. I Dag skulde jeg have været til Undersøgelse paa felddinstfehigkeit, og sikkerlig havde han skrevet mig K. Nu gaar den Tid dog og jeg tænker at du vil glæde dig dertil? Ja kære Mie Herren er saare god imod os og legger alt underlig tilrette for os, vi vil takke ham derfor. Saa modtag de kærligste Hilsener fra din tro hengivne Georg.
Mugeln


Untffz er en forkortelse for Unteroffizier, underofficer.
wenne nicht Mügeln sofort zuruck må betyde, at brevet skal returneres hvis Georg ikke er i Mügeln.

Mügeln d. 26.10.15.

Feldpostkarte

Kære Mie!

Ligger nu her lidt Syd for Dresden og venter efter nermere Besked, en Transport har ligget her i 18 Dage. Sachserne er nogle gemytlige Folk, de er meget venlige imod os, som man ikke er vant til. Kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.
mugeln


Georg kludrer lidt i geografien, Mügeln ligger faktisk vest for Dresden, midt imellem Leipzig og Dresden.

Cosenaude d. 26.10.15.

Feldpostkarte

Kære Mie!

Nu er vi lige ved Dresden en herlig Engn, smukt Vejer en interesant Tour. Det er skade at du ikke kan skrive til mig og at jeg ikke hører fra dig. Vi kører i 2 Klasse, meget fint, ikke? Saa en kærlig Hilsen til dig og Moder. Din Georg.

Hilsen til alle i Ravit.

Elsterwerda, d. 26. Morgen kl. l.

Feldpostkarte

Kære elskede Mie!

Er nu paa Vejen ned til Dresden og derfra gaar det sansynligvis over Wien Budapest til Serbien, altsaa kommer jeg før derhen som vi troede, under Umstændigheder kan Transporten vare en 3 Uger, det gaar alt efter som vi faar afleveret, bliver her holdende til kl 1/2 3, jeg har lige staaet l Time Vagt. Nu vil jeg sove lidt, saa maa du have godnat, og en kærlig Hilsen fra din Georg.

Spandau d. 25.10.15.

Feldpostkarte

Kære Mie!

Da jeg lige er ankommen her, og skal med en Munitionstransport vil jeg sende dig og Moder en venlig Hilsen. I vil høre mere fra mig paa Rejsen om Gud vil. Herren bevare mig paa denne Rejse. Din tro Georg.

Potsdam d. 22.10.15.

Kære elskede Mie!

Da jeg i Dag er paa Vagt (Luftschiffhafen) har jeg Tid til at skrive til dig min Kæreste. Sidder her i Vagtstuen og har en herlig Udsigt ud over Havnen som er en stor fri Plas, bag Plassen glider Havelfloden, med dens grønlige vand, langsom hen. Paa den anden side Floden trækker sig en Højdedrag lengs, som er bevokset med Grandskov, alt seer saa fredelig og stille ud, saa man nesten ikke kan tro at der er en Verdenskrig igang. Ja naar jeg sidder her og nyder denne Skjønhed og Fred saa bliver mit Hjærte stemt til Lov og Tak, til ham som har ført mig hertil og har sat mig paa den Plas jeg staar, det er en veldig stor Naade som jeg ikke har fortjent, hvor er jeg ikke bleven fri for megen Nød og Fare og nu særlig i den forgangne Maanet. En troende Kammerat som drog ud for en 4 Uger siden, han er nu atter her i Potsdam han var af en Granat som slog ned 2 m fra ham, bleven levende begravet, men Kammeraterne havde hurtig faaet ham ud, saa han dog blev i Live, men hans Bryst har taget sterkt skade, og lidt lammet er han ogsaa, han fortæller om hvor forferdelig det har været der, det var lidt til Nord for Arras. Ja naar man seer tilbage paa, som Herren har maget det saa kan vi nok takke Herren for de Saar jeg har faaet, og saalænge jeg maa være her, er jeg Herren taknemlig, men naar det atter er hans Vilje at jeg maa drage med ud for Fjenden for 3die Gang saa er jeg stille for ham. Han har jo sagt "Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde for­lade dig, og som dine Dage er saa skal din Styrke være, og jeg ved at jeg er hans i Liv, og i Død. Dog vi vil bede Herren indtrængende om, at han dog i sin Naade atter vil skjenke os Fred i Landet, men naar man seer sig om her i de store Byer og i Garnisonerne, saa kan man nesten blive angst og bange, og man maa spørge sig, kan Herren give os Fred, naar Ugudeligheden tager saadan Overhaand og jeg tror at det kun er de troendes Bønner der endnu kan hjelpe derfor lad os tilskynde hver­andre til BØn for vort dybtsunkne Folk, og bestorme Guds Trone, om Naade og For­barmelse. Bliver ikke lunkne i eders Iver, det maa nok tjene os til Formaning. Jeg har det ellers meget godt og haaber det samme om dig. Min hjærteligste Tak for dine 2 Breve og hils Moder og sig tak for Strømperne og for Pakken som jeg modtog i Middag, inden jeg drog paa Vagt, jeg fik ikke Tid til at aabne den. En kærlig Hil­sen til dig min Mie og til alle derhjemme i Ravit fra din tro hengivne Georg.

Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde for­lade dig er et citat fra .
Som dine Dage er saa skal din Styrke være er et citat fra , selv om det i dag oversættes noget anderledes: Måtte din livskraft vare, så længe du lever. Linien er også kendt fra salmen Kun en dag, et øjeblik ad gangen. Lyt til melodien.

Potsdam d. 19.10.15.

Min kære lille Mie!

Min hjærteligste Tak for dit kære Brev som jeg modtog i Gaar, og hils Moder og sig tak for de Ord hun skrev. Det glæder mig meget at du nu er hjemme hos min gamle Moder, for at hjælpe hende lidt, jeg takker dig meget derfor, og skal nok gjengjelde dig det engang, naar Herren forunder mig en Gang at komme hjem. Jeg seer af eders Breve at i har havdt meget travlt da Moder har været hos eder, jeg tænker dog ikke at i har anstrengt eder formeget?

Tænker dog ikke at du længes derhjemme hos os i Ravit, for det vil dog ikke være som hjemme i Quorp? haaber at høre lidt desangaaende. Mit Landstormbataillon er fløjet i Luften, og med Lorenzens luftskipper Komando er det vel ogsaa mau, da han forleden dag blev skreven K. (Kriegsberuf ) det var til arbeide han var udtaget, saa han ikke behøvede at uddannes, det havde ellers været en net Druk, som vi siger, han er endnu ved 5 Komp, du skriver at du skal til at koge Blodpølse, jeg faar nu lige et stykke Blodpølse til Aftensmad, men det er rigtig nok ikke af den slags som i koger derhjemme. I Aften kom der til Parolen at der ikke maa gives Orlov ind inden l November, da vi den l skal flytte herfra, vistnok ud til Eiche i Kasernen, og vi da alle maa være tilstede, altsaa kommer jeg ikke hjem til Sølvbrullupet. Jeg har det meget godt her, nesten bedre som i Lin­denpark, da vi her har mere Fritid. Paa Søndag kom jeg ikke til Berlin, Lorenzen og jeg var saa ude og vilde hente Georg, men traf ham ikke, da vi saa gik tilbage og stod og ventede efter Spaarvognen, kom Prins Oskar og hans unge Gemalinde spa­serende og stege ind i samme Spaarvogn, vi havde da den Ære at staa stram for dem, og at kjøre sammen med dem i en Vogn, Sporvognskonduktøren blev lidt forlegen men det gav vist en god drikkeskilling, det kunde man da see paa ham. Gram sidder lige og spiser Blodpølse han siger "nu maa du nok holde op med dit Kærestebrev", jeg skal hilse fra ham. Moder skrev til Slut, hold fast ved det du har at ingen skal tage din Krone. Ja det vil vi bede Herren om at han vil bevare os, og give os Kraft og Mod til at vandre med ham. Saa til Slut de kærligste Hilsener til dig min elskede Brud, til Moder og alle derhjemme. Havde i Dag Brev fra P. Nielsen. G. C. Knudsen.

Prins Oskar (1888-1958) blev den 31. juli 1914 gift med prinsesse Ina (1888-1973)

Potsdam d. 18.10.15.

Min elskede Mie!

Guds Fred til Hilsen.

Da jeg lige er kommen fra Tjenesten og har lidt Tid tilovers, vil jeg tænke lidt paa dig min Kæreste. Jeg har nu ikke hørt fra dig siden det Brev du skrev mig d. 12 oktober, haaber nu at høre fra dig hjemme fra Ravit, da du sikkert opholder dig der? Jeg ligger nu i Konzerthuset i en stor Sal hvor jeg er sammen med 220 Mand, her er ordenlig Betrieb kan du tro. Tjenesten er let og kort, i Formiddag har vi kun havdt l Times Ekserseren den øvrige Tid har vi frei det er nesten bedre her som i Lindenpark. Vort Komp kommer paa Vagt hver 3die Dag som vi stiller en 40 Mand til. I Dag gaar der atter en Transport Ers. til Regimentet, deriblandt mange gamle utjente Landsormmænd, og der er mange rørende Sener at faa og see, da mange af deres Koner er at tage Avsked med dem, det er jo altid sværere at tage Avsked første Gang, som naar man har prøvet det flere Gange, det har du vist og­saa erfaret? Jeg vil dog hen at see naar de rykker ud, da der altid er noget gri­bende at være med til, og Krigerhjærtet i en vaagner, og nesten kunde man have Lyst til at drage med ud for Fjenden, da man dog føler at ens Plas er der, men dog jeg vil vente til Herrens Time kommer, og for eders Skyld derhjemme glæder jeg mig og takker Gud for at jeg er her, men naar det er Herrens Vilje at jeg at­ter maa drage ud, saa gaar jeg med Glæde, og jeg tænker ogsaa at du min kære Mie saa ogsaa kan takke Herren for hans Naade. Til Slut en kærlig Hilsen til dig og Moder fra din Georg.

Potsdam d. 16.10.15.

Min elskede Mie!

Min inderligste Tak for dit kære Brev som jeg modtog i Gaaraftes, det er jo underlig at mine Breve er saa længe undervejs, jeg har dog altid dine Dagen efter naar du har skrevet dem om Formiddagen. Altsaa naar du motager dette Brev, er du saa ovre i mit kære Hjem, som Moders Pige, jeg glæder mig meget dertil for Moders Skyld, saa har hun dog Selskab og jeg tænker ogsaa at du min Elskede, glæder dig dertil. I Aften kommer Lorenzen og besøger mig, igaar Aftes var Bram, Sørnsen og jeg ude at spasere, paa Touren gik vi forbi Slottet og hilste der paa Lorenzen som stod Post for Fanerne, og vi drillede ham lidt i forbigaaende, da det var hans første Vagt i Garnisonen, naturlig motte vi ikke staa at holde snak med ham men han stod nok saa stram og hold sit i vare, og vistnok glædede det ham at vi gjorde den lille Omvej. I Dag har vi faaet nyt Tøj til at gaa ud i paa Søndagen, og naar jeg atter skulde overraske dig derhjemme, saa vil du faa mig at see i lidt bedre Tøj som siste Gang jeg var hjemme, Morgen tager jeg vistnok til Berlin, da vi her ved Komp. faar Orlov dertil, det er min Mening at gaa til Soldaterhjemmet der, du har jo nok seet hvor det er, ikke? Morgen Formiddag har vi Kirkegang og bagefter kan vi gaa til Herrens Bord. Ja Herren vil velsigne denne Dag for mig og at jeg maa komme værdig til hans Bord, og at jeg maa faa Kraft til, i Fremtiden at vandre med ham vor velsignede Herre og Frelser, som har lovet os saa meget, naar vi blot kommer til ham. Ja kære Mie det er min Bøn for dig hver Dag, at Herren vil bevare dig og rodfeste og grundfeste dig i Troen, ogsaa nu i denne trængslernes Tid. Ja Herren bevare os, at vi maa forblive tro intil Enden, at han vor velsignede Frel­ser kan sige til os, paa hin Dag "gaa ind til min Herres Glæde". Hils alle mine kære derhjemme i Ravit, men mest være du min eneste lille Pige hilset, fra din Egen tro hengivne Georg.

Du kan jo ogsaa læse det for Moder! saa faar hun jo lidt mere at vide.


gaa ind til min Herres Glæde er et citat fra

Lindenpark d. 11.10.15.

Min egen kære Mie!

I Aften atter et par Ord til dig min aller kæreste, ventende lengselsfulde lille Pige. Min hjærteligste Tak for dit Kort jeg seer deraf at du atter er bleven skuf­fet og har mottet vente forgjæves, det gør mig ont, men jeg tror ikke det ligger ved mig da jeg nesten har skrevet hver Dag, som du vist ogsaa har erfaret nu, det vilde ikke blive let for dig om jeg nu skulde komme med ned til Serbien eller Tyr­kiet, da du saa vist slet ingen Breve fik, eller om du ogsaa skulde faa enkelde dog skulde læse dem med den Tanke, at andre har læst dem før du, der er jo kommen mange af vore Tropper dernede i den senere Tid, og man hører Klage over, at Post­forbindelsen ikke er god, dog vi vil ikke haabe det men hvis det ogsaa skulde kom­me saaledes, saa vil vi dog tage det fra Herren og dog takke ham, det er jo saadan med I G.R.zF. de skal gjerne derhen hvor det er brenschich som vi siger og nu lader det jo til at det begynder at gaa løs dernede. Paa Søndag var jeg atter sammen med min kære Ven og Broder i H. Offz. Stellvertreter Blümner, som nu ogsaa er feld­dinstfertig og med det første atter drager ud, han talte ogsaa om, at det nu maaske gik S.øst paa og han syntes det kunde være rart at prøve det dernede, da vi nu havde været alle andre Steder, og for den Sags Skyld havde jeg heller ikke noget imod det, men du min lille ængstelige Mie vilde vist græde dig i søvne den første Aften, efter at du havde faaet det at vide, eller ikke? Dog Fremtiden lægger vi i Herrens Haand, saa gaar det best, ikke? Vi havde en dejlig Dag i Gaar, og fik en rig Velsignelse, under Guds Ords Forkyndelse til Mødet, Taleren talte ud fra Ordet Ef.4 du kan selv læse hvad der staar. Nu er det Zapfenstreig og vi maa træde an til at gaa til Ro, god Nat min Skat Morgen videre, din Georg.

God Morgen min skjønneste Veninde, Ønsker at du har sovet lige saa godt som jeg, har nu lige faaet Morgenkaffe mit Schrippe undgeraucherten B6kling til, saadan Davre faar du nok ikke? I Dag er jeg saa den siste Dag her i Lindenpark, saa maa du jo skrive til mig i 5 Kamp Ers. Batt. I G RzFuss. Potsdam, og haaber snart at høre fra dig der, nu har jeg ogsaa været her i 10 Uger og 6 Uger er forskrift, altsaa helt godt. Ja Herren har ogsaa været os god i dette Stykke, og naar man skuer tilbage saa kan man nok blive stemt til Lov og Tak for Herrens naadige Førelser med os i denne svære Krieg. Nu er det snart Tid til Instruksion. Saa jeg maa slutte denne Gang. Vær saa Herren anbefalet og hjærtelig Hilset fra din tro hengivne

Georg Chr. Knudsen.


Brenschich skriver Georg. Sådan et ord findes tilsyneladende ikke, men mon ikke det er i familie med brenzlich, der betyder sveden eller "noget der er kritisk".

Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede, således starter

Lindenpark d. 10.10.15.

Min inderlig elskede Mie!

Søndagmorgen et par Ord til dig. Guds Fred til Søndagshilsen, siste Søndag havde jeg den Glæde selv at avlægge denne Hilsen og jeg maa altid paa ny tænke tilbage derpaa, og jeg tænker aldrig at vilde kunne glæmme dette Øjeblik. Min inderligste Tak for dit kære Brev og Kort som jeg har modtaget, jeg tænkte jo nok at du var bleven i Loit og det glæder mig at I har havdt det rart sammen, Det glæder mig ogsaa meget at du tager over til min kære gamle Moder at hjælpe hende lidt nu da hun er ene, tænker ogsaa nok at du vil kunde komme godt ud af det med hende, da hun jo ikke er saa vanskelig at gjøre tilpas, tænker ogsaa nok, at du vil kunde føle dig hjemme og tilfreds derhjemme i mit Hjem. Nu kan du jo skrive mig hvorledes det gaar, naar du kommer derover, ikke?? I Eftermiddag gaar jeg, om Gud vil, til Møde i Gemeinschafsverein og vil der træffe sammen med Georg, Lorenzen og alle de troende Soldater der kommer der, det er altid en skjøn Dag at være sammen der med Brødre, bagefter Mødet bliver vi Soldater gjerne lidt tilbage saa er der gjerne en eller anden, der spiller Harmoniom og saa bliver der sunget og talt med hinanden, og Oplevelser fortalt, som mange gange er interesante og lererige. I Gaar vare vi henne i Potsdam og see Observatoriet, og der blev holdt os et interesant Foredrag over hele Indretningen, det er den 4. største astronomiske Kikkert i Verden og selve Kikkerten havde kostet 136000 M og er lavet i 70erne, selve Røret er 40 m hoit, vi saa ogsaa mange interesante Photografier af Maanen og Stjernerne i Taage og Formør­kelser. Du er vist kommen til at vente lenge efter Brev, du skriver den 7. at du venter Brev morgen, men da er mit først gaaet af. Pølsen delte vi paa Vagten, den var endnu god men det var dog paa tide at den blev spist. Kagen var udmerket og Cigarerne nød jeg med Velbehag tænkende paa dig min kære Pige. Til Slut en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.

Lindenpark, d. 7.10.15.

Min kære elskede Mie:

Da jeg i Dag er paa Vagt et lille Livstejn, fra din taknemlige Kæreste, som takker dig tusinde Gange for din Kærlighed som du har bevist overfor mig da jeg de 3 herlige Orlovsdage motte være sammen med dig min eneste lille Pige, jeg har nesten glædet mig mere over disse 3 Dage som over de lange 3 Uger. Ja kære Mie du kan tro, det var mig en fryd da jeg kunde træde in og overraske dig og alle derhjemme i saadan forbovsende høj Grad, og jeg seer eder endnu da jeg kom ind og maa i mit stille Sind nesten lee højt, saadan en behagelig Følelse, ordentlig at overraske. Du blev først staaende som du var naglet fast saa jeg nesten troede at jeg havde gordt det for galt, men saa da du fik dig lidt betænkt kom du og lod dig omfavne og kysse. Du tænkte moske i første Øjeblik at du saa Syner? men jeg tror nok at du blev meget glad? og det var mig den største Glæde. Kom du godt hjem til Loit og til Quorp, jeg seer dig endnu da vi tage avsked, kæmpende med Taarerne, da jeg fjernede mig mere og mere, og jeg tænker mig at du har grædt dig et lille Stykke paa Vejen til Loit, men det gjør heller ikke noget. I Suderbrarup hilste jeg paa Julius som kom med det Tog, jeg kørte med, det fortalte Johannes vist da han kom tilbage, kanske blev du der, da de Suderbraruper jo kom til Loit om Eftermidda­gen? Jeg kom jo meget rask til Berlin og havde en interesant Rejse med Kulis'erne, som rejste til Schlesien Vest og Østpreusen paa Orlov. I Gaar Eftermiddag var jeg ude hos Georg med Pakken, han var i god Behold endnu, de var dog ikke inklædte endnu, men der blev sagt til den 15 skulde de være ferdig, til Frankrig. Til Slut en meget kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.

Lindenpark d. 27.9.15.

Min elskede Mie:

Først min hjerteligste Tak for dit Brev som jeg modtog i dag. Billederne er blevne storartet, du er da i det minste bleven besynderlig smuk, du kan tro det glæder mig meget, det drømmende som er paa dit andet Billede er hær helt for­svunden og du ligner dig storaret selv. Dem af mig selv maa du nok bestille l Dus af, og af os begge 1/2 Dus store til mig hvormange du vil have ved jeg ikke, skal jeg sende dig dem straks tilbage eller maa jeg beholde dem til jeg om mulig kommer hjem paa Orlov igjen, du kan jo rolig bestille Visit da det jo dog blev afgjordt da vi blev pfotograferet, ikke? I gaar fik jeg ingen Tid til at skrive til dig, da var vi om Formiddagen til Gudstjeneste i Skoven hele Bataillonnet og fik en temmelig god Prædiken over Jesu Ord til Fristeren "Mennesket lever ikke af Brød allene men af hvert Ord som udgaar af Guds Mund. Om Eftermiddagen var Loren­zen og jeg sammen med Georg og Møller i Soldaterhjemmet, bagefter var vi henne at faa os en god Aftensmad (Kalvesteg) og drøftede de nyeste Begivenheder derhjemme fra, Georg havde jo ogsaa meget at fortælle fra sin Orlov. Møller var dog ikke bor­te endnu, de er ellers rede til at rykke ud naar det skal være, men han var ved godt Mod. I Dag fejrer vi Frau Schwarze's Fødselsdag, i anledning deraf var der i Eftermiddag dækket Kaffebord rund om Mindestenen, og i Aften giver det fri Øl, hver 3 Glas, hvem der vil drikke det. Igaar Eftermiddag var her Konsert af Kapellen fra I G.R.R. Til Slut Guds Fred og en meget kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.

Undskyld jeg kom for nær med min Cigar.


Mennesket lever ikke af Brød allene men af hvert Ord som udgaar af Guds Mund er et citat fra , et skriftsted som iflg. både Matthæus og Lukas citeres af Jesus da han fristes af Djævelen.

Lindenpark, d. 22.9.15.

Min kæreste lille Mie!

Har i Gaar motaget dit kære Brev hvorfor jeg siger dig min inderligste Tak. Det glæder mig at du atter er ved det gamle, du har jo havdt meget at bestille med Slagtningen, det var jo kjedelig med den gode Kvie som i har mistet, dog alle Ting tjent dem tilgode som elsker Gud, saa kan vi ogsaa tage saadanne Ting fra ham, han gjør alt til vort Gavn, om det ogsaa i Øjeblikket falder os svært ogsaa at takke for Mogang saa seer vi dog ofte, bagefter at det var til vort Beste. Jeg har nesten ingen Ting bestillet endnu, kan ogsaa meget godt finde mig i det her hos Militæret, for hær bliver man saa flegmatisk og dovn som ellers ingen andre steder, og du kan forstaa at jeg har havdt god Tid til at tænke tilbage paa den skjønne Orlov som jeg motte tilbringe sammen med dig, min sødeste lille Mie, og kunde nyde Friheden i fulde Drag, om ogsaa der var Ting jeg kunde have Ønsket, der vare ugjorte. Ja kære elskede Mie, vi merker, som aldrig før, den Magt som den Onde endnu har over os, og hvor svage og skrøbelige vi er i egen Kraft, og vi maa sige med Apostlen: I mig, det er i mit Kød, bor ikke godt, men saa er det dog her­ligt at vide, at med alt det Onde som er og bor i os, det maa vi komme frem med for ham, som har Magt over alle Ting, ogsaa over det Onde som bor i os, og han vil uddrive alle Djævle af os, saafremt vi helt underkaste os hans Behandling, og over­give os helt og fuldt i Hans Villie. Herren hjelpe os dertil af Naade. Jeg maa og­saa med Glæde tænke tilbage paa de Timer vi motte tilbringe med hinanden paa Knæ for vor Gud og at vi to med hverandre maa dele felles Tro paa vor kære Frelser, deri ejer vi en Skat og Perle god, ja Herren hjelpe os til, at vi altid maa for­blive ved Korsets Fod hos Jesus. Jeg maa ogsaa sige: at jeg var lidt kjed af, at du var saa bedrøvet da vi motte skilles, dog jeg forsto dig helt og fuldt, men i Henblik til det der skilte os, og til de Opgaver der ligger foran os, maa vi være mandige og stærke, og trykke fejghedens Ond ned, som er i os. Vi ved hvorfor vi kæmper og hvad det gjelder. Herren vil give os Kraft og Styrke dertil, ja til at holde ud indtil Gud giver os en sejerrig Fred i Landet, og vi da, naar det er Herrens beskikkede Raa, kunde to og leve sammen til hans Navns Ære i Fred og Ro, men hvis det er Herrens Vilje at vi hernede skal skilles i denne Krig, saa maa vi dog engang mødes histoppe hos Herren hvor der er evig Fred og Ro, og hvor der ingen Skilsmisse er, der maa vi evig være sammen, og love og prise hans hellige Navn. Paa Søndag var Lorenzen og jeg i Soldaterhjemmet og traf der sammen med Møller, som allerede var fertig til at drage i Felten, paa Lørdag er altsaa Georg's og Mathias'ses Orlov udløbet, det er alt saa kort, og Skilsmissen kommer saa hurtig. Paa kommende Søndag rejser jeg om Gud vil, hen til min Ven Berghaus i Ligterfelde. Det er i Middagstimen og jeg har stjaalet mig herop paa Bynen bag Forhænget at skrive, da vi ellers skal ligger i Sengen, for at lade mine Tanker dvæle derhjem­me hos dig min Elskede, siste Onsdag vare vi altsaa paa Vejen til Glyksborg, jeg har faaet Brev fra P. Nielsen, at han glædede sig til, at vi havde været glade ved at besøge ham. jeg skrev til ham fra Hamburg.

Nu er mit store Brev snart ferdig og jeg vil slutte med en kærlig Hilsen og Guds Fred til dig min Elskede og til alle Kære derhjemme.

Din tro hengivne ven og Brudgom Georg Knudsen.


I mig, det er i mit Kød, bor ikke godt er et citat fra

Lindenpark 18.9.15.

Min sødeste lille Mie!

Da jeg i Dag straks er kommen paa Vagt har jeg god Tid til at lade mine Tanker gaa derhjem til dig min Elskede og jeg vil først takke dig ret inderlig for den dejlige Tid jeg har mottet være sammen med dig, og jeg vil sige dig at jeg har følt mig udsigelig lykkelig i din nærværelse. Kl er nu 1/2 11, men jeg kan dog ikke lægge mig før efter 12, kan du huske siste Lørdags Aften da sade vi ovre hos Chr. Hinrichsen's og drak Kaffe om denne Tid. Igaar Aftes ankom jeg her kl. 1/2 12 og var godt søvnig, som jeg ogsaa er i Aften det er alt ved det gamle, men de fleste af Kammeraterne er borte. I Dag er der afgaaet en Transport paa 1425 Mand Ersatz til l G. R. saa gaar der vel ingen i de 3 første Uger igjen.

Den 19 September, godMorgen min Skat, men det var dog smukkere da jeg kunde give dig et lille Kys paa Munden til Godmorgen, jeg har nu atter godt udsovet, da jeg har sovet fra 11-6 uden at blive forstyrret. Vagten blev rigtignok revideret kl. 2, men alt var i Orden. Har i Gaar modtaget 2 Kort og l Brev fra dig, som jeg glæ­dede mig over at læse, de var jo rigtignok fra før min Orlov. I Eftermiddag gaar jeg til Møde i Gemeinschaftsverein haaber der at træffe sammen med Kammerater jeg har ellers ingen Orlov for i Aften. I Gaar fik jeg Indbydelse til at besøge min Ven H Berghaus neste Søndag i Ligterfelde, om Gud vil og jeg faar Orlov ta­ger jeg derhen, han er mig en kær Ven, vi laa sammen i 4 Komp. siste Vinter i Potsdam. Lorenzen er ogsaa her endnu jeg skulde hilse fra ham, vi havde i Aftes en gemytlig Time sammen her paa Vagtstuen, og fik Minderne opfrisket fra Hjemmet og fortalte hinanden om vore Oplevelser. Nu maa jeg slutte da Morgenkaffen kommer saa en kærlig Hilsen fra din dig stesse elskende Georg.

Lindenpark d. 29.8.15.

Min elskede lille Mie!

I Dag sidder jeg atter her oppe paa Bynen bag Forhænget, jeg skulde rigtignok med til Tjenesten, men saa syntes jeg at jeg ingen Lyst havde dertil og flygtede saa herop for at lade mine Tanker dvæle derhjemme hos dig min elskede Skat. Kon­trollen er ikke saa skarb nu fortiden. Altsaa først min inderligste Tak for dit kære lange Brev som jeg modtog i gaaraftes, det glæder mig meget at det gaar dig godt, og at du har havdt en skjøn Dag i Bylderup Bau, jeg synes det var meget skjønt og gavnlig for dig, hvis du kunde komme ud til hende, du maa jo selv vide om du kan komme hjemme fra, naar du der kan undværes, saa synes jeg, at du skulde tage imod Tilbudet. Paa Søndag har du altsaa været i Bedstedt. P. Nielsen har jo vist havdt meget at fortælle, jeg hører jo vist nermere derom, naar jeg neste Gang faar Brev fra dig. Nu fik jeg min Pibe tændt, og saa gaa det med Fulddamp, du ved jo nok at jeg gjerne vil ryge, ogsaa naar jeg sidder med dig i Armen, ikke? Jeg bliver nesten bange naar jeg seer den store Plade for mig, om jeg ogsaa faar den fuld, eller om jeg skal skille den af paa Mitten, naa, om jeg ogsaa ikke naar til Enden tænker jeg at du tilgiver mig denne Gang, det er nemlig et Ark der blev over fra, da jeg rakte ind om Orlov, og saa syntes jeg at der nok kunde blive et Brev deraf, dænker ikke at du er kjed af et saadant til en Forandring? I Dag er Loren­zen til momisarisk Undersøgelse, han var meget bange for, at han blev udsmidt den­ne Gang, i gaar fik han 14 Dage hos den anden Læge. Jeg har igaar leget Fodbold­spil med og har i Dag helt stive Been, man er ikke vant til at røre sig saadan, som dette Leg forlanger. Forleden fik vort Regiment en Forstærkning paa 1200 Mand og nu har de atter gort Fordring paa 800 Mand, der siges at de har allerede været med for der, da Fransmændene og Englænderne griber an paa hele Linien i denne Tid, derom læser du jo vist ogsaa om i Aviserne, og jeg tænker at du er glad, og takker Gud for, at jeg af hans Naade, maa være her i Potsdam i god Behold? Ja min elskede lille Mie, det er nesten mere end vi har fortjent, tænk dig nu har jeg nesten været 4 Maaneder ude af kampen, med mit lille Kødsaar, saa kan vi dog ikke andet end være ham overmaade taknemmelig, og at han har forundt os to, som elsker hinan­den saa meget at være sammen i 3 Uger derhjemme i vores kære Hem, vi vil ikke glemme at takke ham derfor, og naar jeg nu atter er helt sund og snart maa ruste mig til nye Gjerninger, saa maa vi ogsaa takke ham derfor, og vi vil bede ham, om at gaa med os ind i Fremtiden, og give os Mod og Kraft til at staa faste og urok­kelig paa den Plas han stiller os paa, om det ogsaa kan koste os Livet. Ja min kære Mie vi ved hvad det gjelder om, og vi ved hvad vi kæmper for, for Konge og Fædreland, for Hjem og egen Arne, og fremforalt for Guds Riges Sag, vi ved at Gud er med os, og at han ved os vil have sit Rige fremmet, men han vil i denne Krig have os smaa gordt, for derefter at velsigne os desto rigeligere, naar vi betænker det ret, saa ligger der en veldig men stor og rig Gjerning foran os, derfor maa vi holde ud i denne Trængslernes Tid og forberede os til Herrens Komme til os. Med det for øje, er det ogsaa lettere at staa fast derude i Kampen og herhjemme i Bønnen, for vore kæmpende Brødre. Staa fast min Sjæl, staa fast i Herrens Krige, om alt en for dig brast, du ham ej sviger, det baader lidt din Sag først ham at kjende, og saa paa stridens Dag, dig atter fejg og svag til Verden vende. Vor Trængsel som er stakket og let, skaffer os en overmaade rig Vegt af Herlighed, siger Apostlen, og hvor Gud mig fører gaar jeg glad ham har jeg ved min Side, og vi synger Befal du dine Veje og al din Hjertesorg til hans trofaste Pleje, som bor i Himlens Borg, o.s.v. hvor har vi det saa ikke godt og let, naar vi blot altid vil tage alt fra ham. Det glæder mig at Broder Peter er kommen fri, og at Peter Grevsen blodt er taget til schipp schipp Hura, da der der dog ingen Fare er for Livet omenskjønt jeg gaar i Farer hvor jeg gaar, saa tænker jeg dog at Cicilie er meget taknemmelig derfor, der er jo vist ikke slupet mange fri af dem. Moder har jeg ikke hørt fra i de siste 8 Dage, men efter hvad Georg sagde er hun vist rejst til Vogelsang, da Peter havde skrevet efter hende, hans Orlov er jo ogsaa snart udløbet, og det bliver vist ogsaa ikke let for Emilie atter at lade ham rejse, du var jo ogsaa kjed af at lade mig rejse til Potsdam, men hun skal lade ham rejse til Fronten, det er da værre? Nu kommer de fra Tjenesten, og jeg er nu ogsaa snart ferdig med min Tjeneste og seer til min Forundring at det store Ark er fuld, saa nu maa du have Farvel for denne Gang og en hjærtelig Hilsen til dig min allerkjæreste, og til alle de Kære derhjemme, fra din dig altid elskende Ven og Brudgom Georg Chr. Knudsen.


Lyt til "Stå fast min sjæl, stå fast i Herrens krige"

Lindenpark d. 25.8.15.

Min kære Mie!

Min hjærteligste Tak for dine Kort og for dit kære Brev, som jeg modtog i Gaar. Jeg er i Dag atter paa Vagt og har saa Tid at skrive lidt til min Kæreste. Jeg tænker mig at du venter forferdelig efter mig hver Dag, og saa sidder jeg helt gemytlig og rolig hæroppe i Potsdam, og lader vente paa mig, du kan vist ikke begribe at jeg bliver saa længe bort, men jeg tænker at du ved sidenaf glæder dig ved, at det varer saa længe, for saa er han da fri for at komme i Felten i den Tid, passer det ikke?? Petersen's Orlov paa 3 Uger er længst omme, og kanske er han allerede i Felten igjen. Det er jo altid smukt at have noget Skjønt i Vente. I Gaar havde vi et meget fornemt Besøg, vi havde den Ære at have Kejserinden i vor Mitte det var oppe paa Krigsskolen. Hun besaa Salen, hvor de mediko-mechaniske Øvelser blive afhold, og saa til, ved Fodboldlegene, et Sangkor sang nogle Sange for hende, hun takkede hjærteligst for Sangen og ønskede os alle god Bedring, saa besteg hun hendes Auto, og med et tredoppelt Hura, af en 400 Mandsstemmer forlod hun Gaarden. Lorenzen sagte rigtignok, da han saa hende "hun seer jo ud, lige som enhver anden Kvinde, det er ikke at see at hun er Kejserinde" Hun var i mørke­blaa Kostyme, helt slet og ret, havde kun en Hofdame med, og kørte i aaben Auto, naar jeg, om Gud vil, kommer hjem, vil jeg fortælle dig mere derom. Jeg tænker jo nok at min første Gang bliver over til dig min Skat, men naar det bliver, derom har jeg kun en meget ringe Anelse, haaber dog snart at kunde overraske dig en skønne Dag, maa jeg det? eller vil du hellere have at jeg siger dig Beske fra Ravit? havde i Dag Brev fra Nis Callesen, om alle slags Nyheder, d. 29.8. kommer P. Brakker P. Nielsen jo og taler i Bjolderup Præstegaardshave, det kunde jo være rart at tage Del i den, men om jeg naar saa vidt - det kan jeg ikke sige, dog vi vil haabe det bedste. Saa til Slut Guds Fred og en kærlig Hilsen til dig min Kæ­reste og alle derhjemme, fra din tro hengivne Georg Knudsen.

Kejserinde Auguste Victoria (1858-1921), født som Prinsesse Augusta Viktoria von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.

Lindenpark d. 24.8.15.

Kære lille Mie!

I Aften atter et par Ord til dig min sødeste lille Veninde. Det er mig en veldig stor Glæde at høre saa ofte fra dig. I Dag er du altsaa i Bylderup-Bau, jeg havde nok havdt Lyst til at være med, da jeg dog ingen Ting har bestillet i Dag. For et par Dage siden har jeg givet en Urlovsansøgning ind, men i Aften til Parolen er den kommen tilbage, nicht genemigt, hvad siger du dertil? kjedelig siger du, ikke? Jeg har tejnet 500 M til det 3 Kriegslaan, og havde derfor givet Orlov ind for at gjøre Penge fri dertil, men det lader til at de de ikke vil tro det, saa kan det ogsaa være det samme, Morgen skal jeg til komisarisk Undersøgelse, moske kommer jeg saa til Ers. Batl. og vil saa forsøge min Lykke der, da det der ikke er saa komplitiseret, med at faa Orlov, bliver Morgen undersøgt af en Stabs­læge, den anden der ellers undersøger os er en civil Læge, der er stillet i Milli­tærets Tjeneste. Paa Søndag kommer jeg ikke til Ligterfelde da vi ingen Orlov faar, fordi der siste Søndag var 4 af vort Komp som havde drevet sig helt fulde om i Berlin, og som vare blevne melte af Komandanturen altsaa vil jeg i stedet for be­søge Georg hvis han da ikke har faaet efter Orlov. Møller havde ogsaa givet ind, men den var ikke bleven genemigt. Jeg havde Kort fra Moder i Dag hun skrev at Peter var hjemme i disse Dage paa Orlov, han havde fri til 3 Oktober han havde skreven fra Køln, d. 19. altsaa har han 14 Dage, Emilie er vist meget glad, tror du ikke? Moder ventede dem saa smaat. I Aften har jeg altsaa været hær i 8 Dag, hvor Tiden dog iler hurtig bort, man kan nesten ikke følge med, mit Regiment er nu atter i Belgien, saa naar det atter gaar i Felten, gaar det mod Vest, dog moske giver Her­ren os Fred inden den Tid kommer, dog Fremtiden lægger vi i hans Haand. Saa de kær­ligste Hilsener fra din dig stesse elskende Georg Chr. Knudsen.

Lindenpark d. 22.8.15.

Min elskede lille Mie!

Det er Søndag aften og jeg er lige kommen fra Møde i Potsdam, hvor vi fik en god Tale over Purpurkræmmersken Lydis, som aabnede sit Hjærte for Herrens Ord, og som blev den første Christen i Europa, Lederen af Gemeinschafforeningen, som i hele Krigen har været i Felten, er i disse Dage hjemme paa Orlov fra Rusland, han talte ogsaa et Ord, han er Underoffizer ved 24verne. Lorenzen var ogsaa med derhenne, vi traf der sammen med Møller fra Strandelhjøn, som var bleven saaret sammen med Georg, og de havde ogsaa ligget i Lazarettet sammen, men han var kommen før bort derfra som Georg. G's Arm var nok ikke rigtig ilave endnu, kanske kan vi komme til at ligge sammen hær, da der ogsaa hær ligger en Del fra I G.R.R., det kunde jo blive rart. Tak for dine 2 Breve som jeg har modtaget jeg kunde jo nok see at det første var gaaet i en Fart men det var aligevel ikke saa underlig som du troede, jeg kan jo nok merke at du længes forferdelig efter at jeg skal komme hjem, det læser jeg ud af alle dine Breve, og det more mig kostelig, jeg har derimod en veldig Ro i den henseende og kan let vente Tiden af, haaber derfor ogsaa, engang at kunde overraske dig en Dag naar du minst tænker derpaa, for jeg skriver dig jo ikke naar jeg kommer, for naar det slaar fejl saa bliver du jo skuffet, Ja kære Mie det vil blive mig en kostelig Glæde atter at kunde tage dig i mine Arme du min lille elskede Brud, og have dig i min Nærhed, for du er jo dog den jeg længes mest efter, tror du ikke det?? Hvad siger du om Billederne fra Dampertouren, du kan da see at vi er ikke saa kjede, ikke? eller kan du ikke lide dem med mit Fuldskæg?? Saa en kærlig Hilsen og paa Gjensyn, din tro hengivne Georg.

Venlig Hilsen fra Lorenzen.