Min inderlig elskede Mie!
Min hjærteligste Tak fordine 2 Breve fra Søndag som glædede mig meget og at det gaar dig vel i den dye Plas. I Eftermiddag skal jeg hen og podes for Tyfus, saa nu begynder Touren forfra, det bliver gjordt med en lang Naal som bliver indstukket under Huden for Brystet. Samme er forsynet med en Sprøjte, som sprøjter Modgiften ind, lidt ondt gjor det, men dog ikke saa slemt, bagefter gjor det mere ondt naar det hovner, dog det gjor det ikke altid, for Tyfus er det ikke saa slemt som for Colora. Henningsen ligger i Sengen med en Twinnkel i Nakken i Morgen fik han den opskaaren uden Smerte, han er ellers godt ved det, han haaber ogsaa at faa Orlov, da det er bleven dem lovet, de er nu fertig til at rykke i Felten moske kan vi komme sammen til 11 Komp, naar han melder sig dertil naar han kommer ud, vi har talt derom, det er jo den unge Mand som var hos Peter i Vogelsang siste Sommer, du kjender ham vist ogsaa? Nu har vi faaet Indsprøjtningen, og jeg vil fortsætte paa Brevet, da vi er fri for Tjenesten i Eftermiddag. Jeg havde Kort fra Andreas, angaaende Landet, jeg har nu skrevet til ham om at foranledige en Auktion, derpaa da der dog ingen Udsigter er til, at der bliver Fred endnu, saa er det vel bedre at leje det alt ud, saa er vi dog fri for den Ting, og Andreas ogsaa med Ulejlighederne med Kræaturene, da han dog har nok i sit eget. Jeg havde ellers nok havdt Lyst til atter at begynde i min Bedrift, men Pligterne for Fædrelandet holder os endnu tilbage. Dog Herren vil i sin Naade dog snart give os Fred i Landet, det er vor Bøn, og vi erfarer med Glæde at der dog nu begyndes med, at sluttes Fred, Krigen begyndt paa Balkanen, og det viser sig at Freden ogsaa begynder at sluttes derfra, efter Bladene vil det vist have vidtgaaende Betydning. Ja Herre see i Naade ned til os, og skjenke os snart en sejerrig Fred, det er vor Bøn, dog intilda vil vi staa vor Mand, og ikke murre. Nu modtog jeg lige dit Brev med alle dine Kærlighedserklæringer og straks vil jeg putte dem paa Ilden som om de ikke var noget for mig eller hvad tror du jeg gjør? jeg takker dig hjærtelig derfor og glæder mig over at du elsker mig saa meget, jeg er ogsaa fremdeles din dig elskende Georg.
Min kære lille Mie!
Tak for Brevet fra den 14, som jeg fik sammen med et Brev fra August Gimm, det var ogsaa skreven den 14 altsaa kun 2½ Dag undervejs fra Frankrig, han har det godt endnu, han skrev om, at Gustav ogsaa var der i Felten igjen, nu bliver jeg nesten en af de Gamle her, saa det snart bliver paa tide at jeg ogsaa kommer afsted, eller hvad synes du? Igaar er Kejseren taget bort, og Kejserinden har i Dag været i Doberitz til Indvielse af en Kirke der, siges der, om det passer ved jeg ikke. I nermeste Fremtid tager hun til Slot Bellevue saa behøver vi ikke at stille saa mange Poster. 21 Dagsposter bliver der saa frei, Natposterne bliver saa kun stillet, og Posten for Gewær. Det glæder mig at det gaar dig vel i din nye Plas, og at du begynder at finde dig hjemme der, jeg havde nok havdt lyst til at kigge ind til dig i dit nye Hjem, der er jo vist fint hos dig, eller er det ikke rigtig udmøbileret? naar jeg kommer Hjem kan vi jo vist faa os en Pasiar alene der, som du jo sværmer saa meget for? det er nok om du ikke svider Grøden saa, thi saa spiser jeg ingen deraf, tror du? og Karlene siger! die Köchin ist Braut, eller mener du ikke de faar Aarsag dertil, naar, jeg skal nok see dig paa Fingrene kan du tro. Du er vel ikke bange naar jeg kommer, som du nu er naar du er alene, jeg kænder ikke meget til Angst saa jeg ikke rigtig kan føle med dig i det Stykke, thi en Kriger maa ingen Angst have. Min Rekrutloitnant kalte det, der moralische Schweinehund, som ikke motte komme for Dagen, det har jeg tit tænkt paa nu i Krigen, og jeg havde nok havdt Lyst til at spørge ham naar jeg skulde træffe ham, hvorledes det gaar ham, med den moralische Schweinehund, for hos mange i Felten vil den gjerne stikke Hovedet frem. Igaar var Henningsen og jeg saa til Møde han glædede sig meget dertil, da han endnu ikke var der.
Til Slut de kærligste Hilsener fra din tro Georg C. Knudsen.
neues palais
Die Köchin ist Braut betyder på dansk Kokken er brud. (Köchin er en kvindelig kok, måske kunne man sige Kokkepigen står brud)
Georg har brugt den samme spøg i sit brev den 8.6.1914, før krigens start.
Min elskede Mie!
Han er vor Fred, modtag dette Ord som Søndagshilsen. Ja hvilken Fylde af Fred, Glæde og Tryghed ligger ikke deri, han er vor Fred, naar vi lever med ham og i ham, thi i ham bor et Fylde af Fred, han er Fredsfyrsten, om ogsaa nu i denne Verdensbrand alle Folkeslag ligger i Strid og Ufred med hinanden, saa staar han dog over dem alle, som den store Fredsfyrste, og vil igjennem denne Brand have den Enkelte i tale og tilbyde ham Fred for hans skyldbetyngede Hjærte, ja Fred med Gud, tros al den udvortes Ufred. Ja matte denne Fredsfyrste ret faa mange til at tilejne sig denne lykkeliggjørende Fred i Lammets Blod, og motte vi Guds Børn i denne Krig ret faa smage sødmen af dette, for os saa svær fattelige Ord, Fred. Men min kære Mie, den Fred, er som et Fnug der saa let blæses bort, af vor Ulydighed og Synd, ja denne forferdelige Synd, som kun bringer os Ufred og skiller os fra Gud og Livet i ham, motte vi mere og mere tage Afstand fra den, og fly Fristelserne i enhver Skikkelse, ja fly som Josepf og sige! hvor kunde jeg gjører denne skammelige Gjerning og synde imod Gud, saa vil vi kunde bevare Freden med ham. Ja ogsaa i det timelige, lenges vi som aldrig før efter det ene Ord, Fred, og vi kan nesten ikke begribe hvorledes det vil blive naar Kirkeklokkerne vil ringe det ud i Landet, men endnu er det ikke kommen, og vi maa endnu holde ud i Kampen og sætte alle vore Kræfter ind, for at opnaa dette ene Ord, Fred. Igaar modtog jeg en Pakke fra Moder som jeg havde god brug for, da jeg nesten ingen Smør kan faa her, saa man maa spise Brødet uden. Pølse kan man dog endnu købe saa det gaar jo ogsaa saadan. Et Brev havde jeg i Dag fra Søster, hun havde ogsaa afsendt en Pakke, saa lider jeg jo ingen Nød. Ieftermiddag gaar Henningsen og jeg til Potsdam til Møde, han glæder sig meget dertil, det er en rar troende Fyr. Morgen skal jeg atter paa Vagt, saa faar du vist atter Brev, som du jo altid glæder dig til. Saa vil jeg slutte denne Gang med de kærligste Hilsener fra din, dig tro elskende
Georg.
Eiche
Georg skriver dette brev fra Eiche ved Potsdam.
Han er vor fred er et citat fra
hvor kunde jeg gjører denne skammelige Gjerning og synde imod Gud er et citat fra
Min elskede lille Mie!
Da jeg atter er paa Vagt, er det jo min Sævane at skrive til dig. I Eftermiddag skrev jeg til Moder, og nu har jeg lige staaet 2 Timer Posten ved Okonomy Vejen, som gaar fra Slottet til Potsdam og kommer ud ved Brandenburger-Tohr, du husker moske endnu hvor den var, vi gik et Stykke med den Vej da vi gik op til Sancosi, der hvor vi mødte de Saarede og den ene sagte: ein alter Krieger ist doch kein ... der bøjer den af til venstre. Prins Joachim kom forbi, baade frem og tilbage da jeg stod, saa jeg motte presentere Gevær han har jo været saaret. Prins Oskar ogsaa og Prins August Wilhelm har havdt et Been brukket, ved et Automobilulykkestilfælde, forleden var Kronprinsen og Eites her, at besøge deres fader, som nu begynder at komme ud, i Eftermiddag spaserede han en Time udenfor Slottet, han forsvandt lige da jeg førte Posterne op Kl 3. En af Posterne sagde, Wilhelm takkede ellers pænt da jeg præsenterede, men Joachim lod mig staa nesten 5 Minutter, du kan nok tænke dig kære Mie at vi skal passe godt paa. Tak for dit Brev fra i Gaar, du skriver rigtignok noget i dine Breve, det er ikke som mine hvor Radene er saa langt fra hinanden og Bogstaverne er saa store, saa jeg kunde nok fylde 2 Ark med 1 af dine, men jeg merker jo dog at du glæder dig til dem, du skriver om kære Mie, at jeg vist bliver sovnig naar jeg kommer hjem, da jeg dog her kommer saa tidlig i Sengen, men du kan tro vi lærer ogsaa at vaage, hver 3die eller 4 Dag paa Vagt, og der giver det kun lidt Søvn, fra Kl 9-11 sover man dog ikke og fra Kl. 11-1 staar jeg Posten, saa kommer jeg tilbage 10 Minutter efter l og kan saa sove til 1/4 for 3, saa fører jeg Posterne op Kl. 3 og er atter tilbage 310, og kan saa atter sove til 1/4 5 det vil sige naar vore Foresatter lader os Ro, fra 5-7 staar jeg atter Post og saa er Natten omme, natyrlig ligger vi ikke i en Seng, men paa en træ Britsche med et skraa Bret til Hovedpude, nu kan du rejne ud hvormeget det bliver, saa jeg tænker nok at kunde holde ud i en blød Sofa, med en allersødeste lille Pige i Armen et par Timer over Sengetid tror du ikke? Kærlig Hilsen din tro hengivne G C Knudsen.
Gram er i Dag kommen til 6 Komp, og gaar i nermeste Fremtid i Felten.
Jeg ligger i samme Kaserne som G. laa i.
Min kære lille Pige!
Min hjærteligste Tak for dit kære Brev fra i gaar Aftes, som glædede mig meget, det glæder mig at du har havdt det rart hjemme til Moders Fødselsdag, og at du har modtaget mine Breve der, saa har i dog havdt noget at lese i, til Fødselsdagen. Altsaa i Dag tager du saa i Plas, og jeg ønsker dig at du maa blive tilfreds der, og at du maa styre Huset med en sikker Husmoders Haand, en Del vil du jo vist ogsaa kunde lere der, omendskjønt du jo vist ellers har udlært i denne Kunst? Det vil glæde mig at kunde besøge dig der, og at kunde overbevise mig om din husmoderlige Dygtighed og Selvstendighed, men du behøver ikke at have Angst for mig, da jeg jo dog tror, at Resultatet vil falde ud til din Fordel, tror du ikke? Igaar Aftes havde jeg Orlov og var til Samtalemøde i Potsdam i Hanrichstr. 30, hvor vi havde det velsignet, der kommer en Del finere Folk sammen, det er i et Privat hjem hos en Geheimraad, vi var 3 Feldgraa, og bleve meget hjærtelig optaget. Teksten var over de Ord i Hæbrær Brv, hvor der er tale om Guds Ord, som er skarpere en noget tveegget Svær. Ja motte Guds Ord ret komme til raadighed i vore Hjærter, og skille alt ud, som ikke høre hjemme derinde. Hvide I ikke at Eders Legeme er den Helligaands Tempel, og at Guds Aand bor i eder. Da det morgen er Julies Fødselsdag beder jeg dig om, at ønske hende Herrens Velsignelse til samme da jeg ingen Tid har faaet til at skrive, jeg tror du skrev engang om, at hun havde sendt mig et Billede, samme har jeg ikke faaet. Gram han talte om, at han troede at der var bleven et Brev borte ved Omflytningen mosked har det været det? han havde nemlig mine Breve i forvaring. Saa til Slut den allerkærligste Hilsen til min lille Pige fra hendes kæreste Ven og Brudgom Georg Knudsen.
Guds Ord, som er skarpere en noget tveegget Svær er et citat fra
Hvide I ikke at Eders Legeme er den Helligaands Tempel... er et citat fra
Kære elskede Mie!
Guds Fred til Hilsen.
Nu er du vel atter derhjemme i Quorp, og jeg tænker at du har havdt det rart, hjemme til Moders Fødselsdag, haaber at høre lidt derom. Jeg tror du begynder allerede at vente efter mig, dog jeg vil raade dig til ikke at vente mig før du seer mig, for saa bliver du ikke skuffet, jeg har været et par Gange henne og vilde give Orlov ind sammen med Gram, men vi er indtil nu afviste, haaber dog med Tiden at blive indført i Orlovslisten, alle kan vi jo ikke køre paa en Gang. Du kan tro kære Mie at jeg gjør hvad jeg kan derfor. Paa Søndag til Mandag var jeg paa Neue-Palais Vagt, da skrev jeg Brev til P. Nielsen og til Emilie og nogle Kort i Felten, saa du min Kære blev tilsidesat denne Gang, haaber ikke at du er vred derfor, haaber heller ikke at du er vred over mine Formaninger fra Sist, vel? gjerne ville jeg tage dig i mine Arme og trykke et Kys paa din bløde Leber, og sige til dig: at du dog er min Allerkæreste, saa tror jeg atter at du er glad ved mig? jeg er jo ellers ikke saa sværmerisk, men jeg tror dog, at du har merket lidt af Kærlighed hos mig? om ogsaa den ikke saadan rigtig ytrer sig i Ord hos mig. Kærligheden taler kun lidt, siges der, du ved ogsaa at jeg har en svær Tunge og en uøvet Haand til at skrive, saa du maa tilgive mig, naar mine Breve ikke altid bliver, som du ønskede dem? Kærligheden tilgiver gjerne? Tænker ikke at du er bleven kjed af mit siste Kort, fra Lørdag, om ogsaa dets Indhold for dig synes at være noget Forfærdelig, dog tror jeg, min kære Mie, at du i dette Forfærdelige ogsaa seer et Lys skinne, som kan forvandle alt til lutter Fred og Glæde, Ja det er det Lykkelige, ved at være Jesu dyrekøbte Eiendom i Liv og i Død, ved vi, vi er hans. Jeg har nu lige hentet Middag, som bestaar af Snitbønnesuppe med Oksekjød, som jeg nu med god Apetit vil fortære, saa du kan see jeg er ved god Sundhed og har det godt. Saa de allerkærligste hilsener fra din tro hengivne, Georg.
Min elskede Mie!
Altsaa først min inderligste Tak for den gode Pakke fra slagningen. Du kan tro jeg lader mig det smage godt. Ogsaa min hjærteligste Tak for dine kære Breve det siste fra Borrig, jeg maa hellere sende dette til Quorp da du dog ikke vil faa det i Ravit, da de ingen Post har paa Søndag. Morgen Formiddag skal jeg til Undersøgelse, og saa skriver jeg dig hvad de har gort mig til hvis jeg bliver K kommer jeg sikkert paa Orlov, bliver jeg G. maa jeg vente, hvad vil du saa helst have? jeg maa skynde mig da vi snart skal til Tjeneste. Har nu faaet Brev fra Moder, som jeg vil sende dig med, du har jo ellers vist faaet hendes Mening at vide, da du var der, hun synes jo ikke saa meget godt derom, saa jeg for hendes Skyld hellere maa lade Sagen ligge foreløbig, maasked giver Herren os saa Fred imidlertid. Jeg tænker dog ikke at du har sat det dig altfor fast i Hovedet da jeg jo dog ikke havde skreven bestemt desangaaende, men kun havde tænkt paa Sagen saa jeg haaber dog, at du ikke bliver alt for skuffet i dine Tanker vel? jeg vil en anden Gang skrive lidt mere udførlig, hvis jeg ikke selv personlig kommer. Altsaa er du lidt paa Rejse, som jeg meget godt kan unde dig, jeg har det ogsaa helt udmerket godt, nesten for godt for en sund Soldat, altsaa i Kærlighed din dig tro elskende Georg.
Min kære Moder!
Jeg er i Gaar og i Dag den samme ja intil evig Tid, siger Herren. Modtag dette Ord til din 73 aarige Fødselsdag, som jeg ønsker dig Herrens rige Naade og Velsignelse til, og at han i dit nye Leveaar maa være det ror dig, som han i de hen rundne Aaar har været, ja kære Moder, du maa vist ogsaa sige: ikun godt og miskundhed har han bevist imod mig og du maa paa denne Højtidsdag være fyldt med Lov og Tak til ham vor kære Frelsermand, ja han er den Samme i alt Evighed og han vil ogsaa i Fremtiden lede og røre dig efter sine vise Raad, og ogsaa i Alderdommen vil han bære dig paa sine Slagfjedere og gjøre dig ung igjen som Ørnen, for Herrens Naade i det ny, derfor kan vi med fuld Fortrøstning gaa ind i Fremtiden, om den ogsaa ligger mørk foran os, thi han som har hjulpet hidintil, han hjælper og herefter, han altid kun vort Bedste vil, og han har almagts Kræfter, han har ogsaa Kraft nok til, at føre os gjennem alle mørke dybe Dale, som vi moske i det nye Aaar maa gaa igjennem, han Jesus, lyser som Solen ind i det kulsorte Mørke, og gjor Mørket til Dag for os, saa vi ikke behøver at være angst, men kan frejdig gaa vor Vej, thi han som kan Stormen binde og lede Bølgen blaa, han kan og Vejen finde hvorpaa din Fod kan gaa. Siste Aar da jeg skrev til din Fødselsdag da var jeg indklædt og skulde i Felten, og hvor har Herren ikke forunderlig hørt vore Bønner og ført mig saa sikker gjennem al Nød og Fare indtil i Dag, saa vi har stor Grund til Lov og Tak. Jeg skulde i Gaar til Undersøgelse, men da var jeg paa Vagt nu kommer jeg hen en af de første Dage, og bliver saa vist atter om Gud vil K. for nu har jeg været 7 Maaneder her med mit lette Saar, det er ogsaa Guds Naade. Saa beder jeg dig om at hilse alle Fødselsdagsgjester mange gange fra mig, men de bedste til dig min kære Moder, fra din tro
Søn Georg.
Jeg er i Gaar og i Dag den samme ja intil evig Tid er et citat fra
Han som kan Stormen binde og lede Bølgen blaa, han kan og Vejen finde hvorpaa din Fod kan gaa er fire linjer fra 1. vers af salmen Befal du dine veje
Min elskede lille Mie!
Da jeg i Dag atter er paa Vagt, er det altid det første, at skrive til min Hjærtenskære, da der da er god Lejlighed i de 4 Timer som jeg har fri, jeg maa dog i den Tid føre Posterne op, men det tager kun 10 Minutter, vi skal ogsaa træde ud, for at gjore Æresbevisning, naar der kommer nogen af det kongelige Hus eller Gennerale og for vore direkte Vagtforesatte. Jeg har i Gaar svaret paa dit siste Brev, i Dag var der ingen fra dig, det ventede Brev fra Moder heller ikke, maaske i Aften, hved du hvor mange Jul- og Nutaarskort jeg har sendt af, 16 og hvor mange tror du jeg fik, l til Jul fra Carl og dig, og l til Nytaar fra Tinne, en del Breve har jeg faaet men de fleste vare dog fra dig min allerkæreste Julegave, som jeg glæder mig saa meget til, da du dog er min eneste Ene, som Jene var det for Garth, som du ogsaa skrev om engang. Der hvor vi vare indbudt til 2 Juledag, den gamle Frue er Gehejmraainde 70 Aar og er meget rig, de havde faaet allehaande Foræringer og Kager og Æbler, 10 Mand havde hun indkjøbt til, men der var kun kommen 3 nu skal vi komme igjen, haabentlig kommer jeg saa ikke paa Vagt, til Møde kommer der gjerne kun en 5-7 Soldater, en Tid var vi mere, men saa drager den ene efter den anden i Felten, og saa gaar det saadan op og ned. I Dag har jeg 3 No og staar saa fra 5-7 paa Post o.s.v. Naar Undersøgelsen er, er endnu ikke bekjendtgjort, dem som ere indklædt kommer Morgen bort til 6 Komp, de gaar vist ud mit i Maaneden, som jeg siste Aar, husker du det endnu? om denne Tid blev jeg ogsaa indklædt og da var det G og jeg fik os photograferet, du har vel Billedet, nu er det altsaa snart 7 Maaneder siden jeg blev saaret, en lang Tid og saa med saadant let Saar, ja kære Mie det er Herrens Godhed imod os, at han lader mig blive her, omendskjønt jeg tidt ønskede at jeg ikke var her, saa maa jeg dog takke Herren for den Plas han har sat mig paa og saa lenge han vil, bliver jeg her.
Saa en kærlig Hilsen fra
Din tro hengivne Georg.
Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvem Jene og Garth er. Hvis du ved det, så skriv det venligst i en kommentar.
Min kære elskede Mie.
Nu i Middagstimen et par Ord til dig. Min ungarnske Pibe har jeg tændt saa det gaar med Fulddamp. Tak for dit kære Brev fra Nytaarsaften, som jeg modtog i Middag, havde du kikket ind til mig den Aften før Kl 8 saa havde du seet mig med den ovennævnte Pibe, var du kommen efter 8 saa havde du funden mig sovende, da jeg om Middagen var kommen fra Vagten, nu vil jeg svare lidt paa alle dine Spørgsmaalstejn, altsaa først med den meget omtalte Orlov, da har de dog ladet saa mange køre som de kunde, om Kejseren snart rejser, og om han snart er sund ved jeg ikke. Jeg kan ogsaa meget godt unde de unge Grevsens, at de kan være sammen, men mig, som er sund og rask, og kan gjøre noget for Fædrelandet, under jeg det ikke. Altsaa forkert. At jeg er Garde og staar ved Kejser og Kejserindens Vagtkompagni, maa du dog som min Brud være stolt for, jeg under alle de andre gjerne deres Orlov, naar jeg ikke hørte fra min Hjertens Skat i 7 Uger, saa var det dog intet Under at jeg gjerne ønskede et Brev. Juletræet var ogsaa tændt paa Nytaarsaften. Gram var heller ikke paa Orlov. Naar du kommer i din Plas vil det være mig en Glæde at besøge dig der, hvis Tingene saa stiller sig anderledes, saa skal det nok blive tilrettelagt for os, til da, gaa kun rolig derhen. Ja kære Mie, Livet er raat her i Kasernen, og man maa være paa sin Post, for ikke at falde og jeg takker dig meget at du saa flittig beder for mig, ja dine Bønner er som en Mur om mig. Dansktalende er vi 3 i Komp. Gram, og Agerhøj fra Als, han har været K siden i Juli og er nu først indklædt, men de kjender ikke Herren, dog Gram har dog et par gange været med mig til Møde. Lorentzen har fejret Jul i Felten, saa vit jeg ved. En god Seng har jeg med 3 uldne Dækker det gjøres ogsaa behov da vi ligger i Blek Barakker. Om Krigen endnu vedvarer lenge kan jeg ikke sige dig, kun Herren ved det, det skal være vor Trøst. Mit Synspunkt, som du ikke deler med mig staar jeg endnu fast ved, for den Ting gaar jeg i Farer hvor jeg gaar naar Herren ikke bevarer mig. Din Gnavenhed tilgiver jeg dig helt og fuldt men beder dig om at avlegge denne Fejl, da den ikke er rosverdig. Billederne maa du nok lade ligge til jeg kommer. Tak Cæcilie for Indbydelsen, jeg kunde ikke komme. Altsaa det var lidt paa alle dine Spørgsmaal, om du er tilfreds der med ved jeg ikke? nu maa jeg slutte da vi skal til Tjeneste.
I Kærlighed
Min elskede kære Mie!
Altsaa det første Brev 1916, hvad vil dette år bringe os? således spørger man uvilkårlig. Fremtiden ligger som en lukket Bog foran os hvis Indhold er os ubekjendt og hvor vi kun maa lese et Blad ad gangen. Vi kommer lige fra Julefesten, hvor der blev os fortalt om Ledestjernen, og denne Stjerne (Jesus) lyser for os ind i det nye Aar, og gjør Mørkheden til lys Dag for os, saa vi trøstig kan gaa vor Vej uden at ængstige os. O hvor lykkelig vi, som fik øje paa denne Stjerne, som der staar om de Vise af Østerland; de bleve glade da de saa Stjernen saa lad os da kjære Mie, trøstig gaa ind i det nye Aaar med denne Stjerne for øje. Tak for alle dine kjære Breve som du skriver mig, jeg kan merke at du har lengtes meget efter, at jeg skulde komme hjem paa Orlov, dog det maa du ogsaa lære at tage som det kommer, og ikke tage dig det saa nær naar jeg ikke kommer, men være glad ved begge Dele for naar man er Soldat saa maa man være glad og tilfreds som Tingene følger, og i den Henseende maa du ogsaa vise dig som en Krigens Brud, og ikke lade Modet synke, naar det ogsaa gaar lidt imod, vi to har dog nok Grund til at glæde os, ikke? Jeg tænker at du tager mod denne Formaning fra mig uden at blive bedrøvet? jeg har i et andet Brev erklæret dig Grunden hvorfor jeg ikke kom, saa du vil kunde forstaa mig? Igaar havde jeg en dejlig Eftermiddag i Gemeinschaftsforeningen som var mig til stor Trøst og Opmuntring. De andre Kamerater havde havdt det smukt i Molktegade 25, og bleve indbudt til at komme om en 14 Dage igjen. Jeg haaber at høre fra Moder med det første saa vil jeg skrive dig desangaaende. Petersen er dog indkaldt ikke? det er dog den nye Gaard i Østbyen den? tag Tingene med Ro og bliv ikke forvirret. Du sollst Dich nicht verblüffen lassen, siger vi hos Tyskerne. Jeg vil nu give ind om Orlov, og haaber saa om Gud vil at komme hjem til min lengselsfulde Mie, indtil da er jeg din dig tro elskende
Georg Chr. Knudsen
Du sollst Dich nicht verblüffen lassen - du skal ikke lade dig forbløffe - er i den tyske version blevet en standardfrase i vores familie.
Min elskede lille Mie!
Guds Fred til Hilsen.
Da jeg i Dag atter er paa Vagt (Pale Vagt) vil jeg skrive dig, min Kæreste et par Ord. Først min inderligste Tak for alle dine Breve og Kort, du kan tro jeg har glædet mig til dem, ingen Under at Posten udeblev saa lenge, da i har havdt saa forferdelig megen Snee, det har vi ingen hinder havd af her, for i Juledagene var det et øsende Vand hver Dag som begyndte paa lille Juleaften, saa det var en trist Jul i den Henseende, nu har vi atter mild Vejer og det er slet ikke kold at staa Post, jeg førte nu lige Posterne op, jeg tror at de allerhøjeste og højeste Herskaber vil køre ud da Chaførerne kørte for jeg troede nesten at jeg kom til at komandere Æresbevisning for dem, men vi slap, og skynte os til Vagtstuen, for du kan nok tænke dig at saa er man lidt andereret, eller mener du ikke? Det glæder mig at i har havd en saa smuk Jul med Snee og at du ikke har følt dig ensom, men har glædet dig sammen med dine Kære, om Betlehems Krybbe, og sikker er Jesus atter bleven ny photograferet for dig som jeg leste i en Julebog om. En lille Pige stod med sin Moder foran en Boghandel, lige før Jul, der hang Christus Billedet, og den lille Pige spørger Moderen, hvem det er, Moderen svarer: den kære Frelser, saa siger den Lille til stor fornøjelse for de Omstaaende: saa ja, den kære Frelser har vel ogsaa faaet sig ny photograferet til Jul. Skriveren af denne Bog havde selv hørt til, og det var for ham en veldig Prædiken. Tak for, hvad du skrev til mig, om mine Tanker, jeg har nu ogsaa skrevet til Moder derom, og sendt hende dit Brev med, som jeg tænker du ikke er vred over? naar hun svarer vil jeg skrive til dig, intilda er jeg din, dig elskende
Georg.
Glædelig Nytaar.
Min kære elskede Mie!
Allerførst min hjærteligste Tak for den gode Pakke, og Juleforæringen som jeg glæder mig meget til, her i Potsdam vil jeg vist ikke faa megen Brug for Sneekappen, og haabentlig faar jeg heller ikke Brud for den i Felten, da jeg tror at jeg bliver her det meste af Vinteren. Men Kappen er god og Pulsværmerne ogsaa, det roser jeg dig for, og glæder mig over al den Kærlighed du har strikket ind i dem, haabentlig har du ogsaa modtaget min Julegave til dig, eller kom den for sent? Tak for dit og Carls Kort som jeg fik i Middag, efter det havde du ikke modtaget hverken Brev eller Pakke. Pakken senter jeg af siste Mandag og Julebrevet, d.22. altsaa hvis det ikke er kommen i Tide er Skylden ikke min, vel? Julekagerne smager storartet, jeg har avsent 3 Breve med en en del Kort, og et med et par Hansker, haabentlig har du faaet dem? maaske har du ogsaa skuldet betale for dem? I Dag er jeg her paa Pale-Vagt. Kejseren er her, og det gaa stramt til, lige havde jeg den Ære at presentere for Kejserinden som kørte forbi. I Gaar havde jeg en dejlig Julefest i Gemeinschaftsforeningen om Eftermiddagen talte Lederen Untffz. Melschien som er hjemme paa Orlov, jeg tror jeg har omtalt ham før, han fortalte ogsaa nogle Oblevelser fra den siste Jul i Felten. Om Aftenen var der Juletræ for Pigeforeningen, som vi Soldater fik lov til at tage i, vi var nemlig kun 3 Mand. En gammel Dame var Leder af Festen, som forløb saare livlig med læsen af Guds Ord, og afvækslende Musik og Sang og Deklamation af de unge Piger, tilsist kom Melschien og holdt en lille Tale og Aftenen randt alt for hurtig hen, dog det var med Tak til Gud, da vi atter gik hjem, at han havde velsignet os saa storligen. Juleaften forlevede jeg ogsaa noget smukt. Kl. 5 var der Beseherung i Komengs 2. vor Stammen af vort Komp ligger, vor Hauptmann holt en kort patriotisk Tale og Sangkoret sang nogle Sange, derefter gik det atter tilbage til Eiche, vor Gaverne stod opstillet paa Bordet og et lille smukt Juletræ henne i et fint udsmykket Hjørne, saa smukt som jeg aldrig har seet det hjemme. Aftensmad Kartoffelsalat med Wiener Pølse, derefter blev Træet tent, og saa Julesalmer sunget. Haubtmann gik gennem Stuerne, vort Træ var det smukkeste mente han. Saa en kærlig Hilsen din tro Georg.
Eiche
Kære elskede Mie!
Altsaa i Dag er det 2 Aar siden vi bleve forlovede nu er Kl ½9 det var lige om den Tid vi kom til Bollerslev, og ingen Vogn var der da Hindig havde forbumlet det i Telefonen, saa gik vi til N. Callesen's, og jeg havde der den Fornøjelse, at forestille dig som min Julegave, jeg kan saa tydelig huske hvilke øjne de lavede da jeg var derinde førend jeg rejste til H. da jeg jo havde lovet dem at fortælle dem det i forvejen, jeg havde stor Fornøjelse deraf, og kan du huske da vi kom Hjem og bleve modtaget af vor kære Moder, det staar endnu levende for mig, og saa om Aftenen, den første Aften vi var sammen og husker du det første Kys jeg gav dig? du husker det moske bedre som jeg. Ja min kære elskede Brud, den lykkelige Tid er lengst henrunden og vi har oplevet alvorlige Ting siden dengang dog dette har ikke forringet vor Kærlighed til hinanden, men i adskillelsens Tid er den blevet forøget og i Nødens Tid dybere, det har vi merket og Herren skal have Tak for den Tid vi har mottet være tilsammen, og vi vil bede Herren om at han atter vil forunde os, at komme sammen. Nu er det Zapfenstreig og jeg maa holde op, mit Gonatkys.
D.24. Juleaften, nu har jeg været til Vagtøvelse da jeg paa 2 Juledag kommer paa Neue Pale Vache, Kejseren er her, og det gaar stram til, han kommer vist til Beseherung hvis hans Sundhed tillader det, da Stammen af vort Komp ligger der i Paleet. Mange Tak for dine kære Breve og Kort, du ved ikke vor det glæder mig atter at høre fra dig igjen. Kl 12 skal jeg hen og hente Sager til vort Korporalschaft som vi faar i Aften. Et Sangkor er der indøvet, som synger i Aften. Kl ½5 er Festen i Paleet. Ja maatte Julekongen ret tage Indgang i vore Hjærter. Saa til Slut en glædelig Jul.
Din dig elskende Georg.
Kære elskede Mie!
Ære være Gud i det Højeste, og Fred paa Jorden og i Menneskene en Velbehagelighed, thi Eder er i Dag en Frelser født som er den Herre Christus i Davits Stad. Ja det er det dejlige Julebuskab som Englene bragte Julenat til Hürderne paa Betlehems Mark, og det toner endnu til os til hver Julefest, og vort Hjærte fülder sig med Jubel og Tak, til denne vor lille Julekonge, som lod sig føde hernede paa vor arme usle Jord, for at frelse os fra vore Synder, og skjenke os en evig forløsning, ved sit Blod. Ja kære lille Mie jeg glæder mig til denne Jul som et lille Barn, og mit Hjærte jubler med Fryd over al den Naade og Barmhjærtighed han, den kære Herre og Frelser, lader mig vorde til Del. Ja disse Dage, saadan lige for Jul, hvor er man da ikke højtidsfuld stemt, det er som om Hjærtet vilde svinge sig op mod Himlen, og hente al den Herlighed ned, som vi ved der er deroppe. Jeg tænker at jeg dette Aar vil fejre Juleaften paa Vagt, og mine Tanker vil saa, paa den stille Post gaa hjem til dig min Kære, og alle Derhjemme, og gjerne havde jeg fejret Jul sammen med Eder som for 2 Aar siden, ja min Elskede hvad har vi ikke alt oplevet siden da, men dog paa denne Juleaften maa vort Hjærte dog stemmes til Lov og Tak, ikke? og vi vil med hinanden, tros det vi er skilte, dog bringe ham den lille Julekonge vor oprigtige Tak, og love og prise hans store Navn.
Jeg tænker at du vil læse dette Brev for dine Kære paa Juleaften og jeg vil derfor saa, min kære elskede Mie og alle i mine Kære takke eder for alt, hvad i har været for mig, og for al eders Kærlighed imod mig, som har været mig til stor Trøst og Velsignelse i denne svære Krigstid, og jeg beder eder, fremdeles at indslutte mig i eders Kærlighed og i eders Bønner. Saa ønsker jeg dig min elskede Brud og eder Alle, en rig velsignet Julefest, og at vi neste Aar, om Gud vil, maa kunde fejre Jul sammen. Din dig stesse tro hengivne Georg Knudsen.
Ære være Gud i det højeste... er et citat fra juleevangeliet
Kære Moder!
Frygter ikke, thi see jeg forkynder eder en stor Glæde, eder er i Dag en Frelser født som er den Herre Christus i Davids Stad, og Englene sang ære være Gud i det højeste og Fred paa Jorden og i Menneskene en Velbehagelighed. Med hvilken Jubel fylder ikke disse Ord vort Bryst, os er en evig Frelser født, ja kære Moder, jeg glæder mig som et lille Barn til denne Jul omenskjønt jeg ikke kan fejre den sammen med dig og alle kære derhjemme, men vistnok maa fejre den paa Vagtstuen, dog det gjor ikke noget, der er Julekongen ogsaa tilstede, som dog fylder vort Hjerte med den største Glæde, og som skjenker os en Fred som overgaar al Forstand. Siste Aar fejrede jeg ogsaa Jul her i P, hvad har vi ikke alt oplevet siden da, og vort Hjerte kan ikke andet end blive stemt til Lov og Tak for hans uendelig store Naade imod os, han har ført mig med sikker Haand gjennem alle Farer i Krigen og ladet mig have det saa godt den Tid jeg har været borte fra Fronten, saa jeg maa udbryde! jeg har ikke fortjent alt det Gode du gjør mod mig ja dig Julekonge er vi megen Tak skyldig, du kom herned for at bringe os Fred paa vor arme Jord, ved den forsmedeIsens Gang du gik for os, for at vi kunde faa den syndsforladende Naade i dit Blod. I Dag har jeg ogsaa skrevet et Julebrev til min kære Mie, hun havde vist hellere havdt at jeg var kommen selv, men nu da jeg lige er kommen fra Transporten vil jeg hellere vente til efter Jul, da der kun gives 5-6 Dage efter Jul haaber jeg at faa mere, kanske kan jeg være hjemme til din Fødselsdag. Jeg tror ikke at jeg kommer ud foreløbig, da vort Komp ikke stiller saa mange til Fronten, da vi har de fleste Vagter. Saa en kærlig Julehilsen fra din tro Søn Georg.
Frygter ikke, thi see jeg forkynder eder... er et citat fra juleevangeliet
Min kære elskede lille Mie!
Igaar modtog jeg ikke mindre end 14 Breve og 4 Kort. 6 B. og 3 K. vare fra dig som jeg serdeles var glad ved. Jeg er i Dag paa Luftskibshavn Vagt, saa jeg har nogenlunde Tid til at skrive, min Bestilling er her, som Patroillen Fører, og naar Untffz. er borte at overtage Vagten, og at søre Civil til Anmeldestelle. Posten behøver jeg ikke at staa. Paa Lørdaqaften kom vi hertil, jeg tror jeg skrev dig et Kort, igaar fik jeg ikke Tid til at skrive. Formiddagen gik med at give vore Sager af paa Kammeret, og at modtage andre som vi ikke havde med paa Rejsen, jeg fik alt mit igjen undtagen mine Snørstøvler, de var borte, men jeg faar vel nok et Par andre, om Middagen blev jeg komanderet til Vagt, og saa motte jeg atter hen at modtage Tornister og Hjelm og inden jeg saa fik lidt pusset, og alle Breve lest som jeg ogsaa modtog var det Tid til at gaa til Mødet i Foreningshuset, det tager nu en Time at gaa derhen, herfra, du ved jo nok hvor det er ikke? det var mig til stor Glæde og Bestyrkelse atter at komme under en levende Forkyndelse efter saa lang en Tid, da der dog paa en saadan Rejse er mange Farer og Fristelser, og man behøver Guds Bistand og en Jern Vilje til at staa fast, og ikke give efter for Fristelserne, ja hvor tidt kunde jeg ikke have været et bedre Eksempel overfor mine Kammerater, Herren hjælper mig, bedre at leve for ham, bagefter Mødet blev jeg indbudt af en ung Pige, sammen med 7 andre Kammerater, som kommer der i Soldaterhjemmet, til 2 Juledag kl 4 at komme i deres Hjem, Molktestrasze 25. om de vil gjøre en lille Fest for os ved jeg ikke, jeg tog takkende mod Tilbudet, hvis jeg ikke kom paa Vage. Ja min Kæreste du havde jo vist gjerne havdt mig derhjemme i Julen men nu da vi lige er kommen tilbage fra Transporten, og der er saa mange der kører paa Orlov til Jul, men de faar kun 5 Dage, saa synes jeg at jeg hellere vil vente til efter Jul og saa have nogle flere Dage, synes du ogsaa ikke det? her fra 3 Komp kommer vi ikke saa hurtig i Felten som fra de andre Komp, da vi skal stille saa mange til Vagt hver Dag en 90 Mand saa vi nu hver 3 Dag kan komme for, jeg tænker ogsaa at du glæder dig lidt dertil ikke? Jeg seer af dine Breve at du har været en Tidlang i Bylderup Bov, og det glæder mig storligen at du min Kæreste lærer at sy mange smukke Ting, som aldrig er til Skade, efter dit siste Brev rejser du Morgen atter Hjem til Quorp, saa jeg kan Adr. dette Brev dertil, med mine Breve og Kort har de nok kundet følge med mig, derhjemme i Quorp, da de har sendt dig dem efter. Hils Jürga og tak hende for Kortet l Kort fik jeg fra Johan, det var skreven d 28.7. til Zerbst, et Dobbeltkort som jeg nu har skrevet tilbage, som vist vil undre dem. Altsaa har du saa taget Plas som Husbestyrerinde, da Sagerne staar som de nu gjør, saa kan det maaske være godt nok, rigtignok havde jeg glædet mig mere, hvis jeg kunde have faaet dig som Husbestyrerinde, men vi maa tage Tingene som de kommer, som fra Herren, saa vil han føre alt vel, og lede alt til vort Bedste, ja kære Mie jeg vil sige dig hvad jeg har tænkt paa i den senere Tid, om vi ikke skulde holde Krigsbrullup, jeg har Grunde som taler derfor, men ogsaa Grunde som taler imod, for det første, at sikre dig din Fremtid, hvis jeg skulde gaa bort, 2 for det andet, til Støtte for min gamle Moder, 3 naar vi skulde faa Børn, saa er der Arvinger, det er nu fra min Side set, min Kære, men naar jeg saa seer paa dig, naar jeg skulde falde i Krigen, saa sidder du der allene med alt mit Kram om ørene, og saa tror jeg at det var bedre for dig, hvis vi ikke vare gifte, det har jeg tænkt paa, til Moder har jeg ellers ikke skrevet endnu derom, hvad tænker du derom? du min Skat, du vil nok skrive mig lidt desangaaende, men først kun under os, saa vil jeg tale med Moder derom, og lægge det frem for Herren. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.
Eiche
Kære Mie.
Sender dig hermed min Julegave som jeg modtog i gaar Aftes i det kejserlige Slot, Neues-Pale, da de var mig for smaa kom jeg paa den Tanke at sende dig dem, da de vist vil passe dig, bær dem som et Minde fra Krigsjulen 1915.
Din tro hengivne Georg.
Eiche
Formodentlig et kort sendt fra Potsdam mandag den 18. december 1915 sammen med en gavepakke. Dette kan vi slutte ud fra et brev, Georg skriver senere i julen, også at gaven var et par handsker.
