Skreven 1. Juledag 1916.

Min kære sødeste Mie!

Eder er i Dag en Frelser fød som er den Herre Christus i Davids Stad. Ja min kære, dette Budskab har ogsaa lydt til os herude i Felten, om ogsaa det ikke var under de behageligste Forhold saa har Julekongen dog fyldt mit Hjerte med en uudsigelig Glæde, fordi han lod sig føde herned paa vor syndige Jord for at frikjøbe os fra Synd Død og Dom. Herren magede det saadan at vi kunde fejre bag Fronten i et godt Quarter, vi kom her til Byen den 22, den 23 var vi for til Fronten med Levneds­midler 5 Timers March altid stejl opad, somme Steder maa man nesten kravle paa Knæerne, da vi havde afleveret gik det atter tilbage ned af Bjerget hvad det er for Vanskeligheder at overvinde kan du vel neppe forestille dig. Kl 9 om Aftenen var vi atter tilbage. Kl 8 om Morgenen var vi marcheret bort den forfatning vi kom tilbage i, vil jeg ikke beskrive dig, om Morgenen (Juleaftensdag) kunde jeg nesten ikke gaa saa stiv saa jeg var ikke meget oplagt til at fejre Jul, jeg havde løbet mine Tæer itu og kunde derfor ikke komme med til Kirke om Aftenen, men motte bli­ve hjemme, et Juletræ havde vi opsaa, pyntet med Granæbler og Julekort, Julies Ju­lekort hjalp ogsaa til at forskjønne Træet. Min hjærteligste Tak for Julebrevet som jeg modtog igaar sammen med mange andre det var mig til stor Glæde men Pakker­ne de bliver borte saa det var lidt tørt, dog i Krigen bliver man vant til baade godt og Ondt, og Stemningen var desuagtet god, fra Køkkenet fik vi om Aftenen Tee med Rum, 3 Mand en Flaske Vin og 1 LB hakket Kød. Kartofler fik vi ved vor Quartervert, saa blev der Kartofler kogt, jeg lavede mig Bøf af Kjødet og stegte Kartof­ler, det var min Juleaftensmad, slet ikke daarlig hvad? Kl 8 blev Træet tænt og Ju­lelysene skinnede os imøde, saa blev de gamle Julesalmer sungen, bagefter var Carl og jeg ene og vore Tanker gik derhjem til eder, og fejrede sammen med eder, gjerne havde vi været personlig i eders Mitte, men Pligten tillader det ikke. Jeg har i disse Dage ofte tænkt tilbage paa den Tid for 3 Aar siden, hvor var vi da lykke­lig, ja min kære Mie Tiden gaar hen og Krigen bliver ved, men jeg haaber dog nu, at der snart bliver Fred, der bliver jo talt meget derom, vi vil bede Gud om at det snart maa blive Virkelighed. Du skulde bare see mig i Bjerguniform. Bokser med Knæerne og Bagenden af Leder, Bjergstøvler og Viggelgamascher. Saa vil jeg slutte med de kærligste Julehilsener din egen tro Georg.

3 Batl. var igaar 2 Batl idag til Arbeide vi Morgen, altsaa har vi dog truffet det godt?
Onesti

Sådan så den tyske uniform ud, efter at langskaftede støvler blev erstattet med snørestøvler og vikkelgamacher. Tidligere i krigen bar soldaterne "pikkelhue", altså en hjelm med en pikkel (en spids) på toppen, men pikkelen blev fjernet i krigens første år.
Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven d. 15.12.16.

Kære elskede Mie!

Jeg beklagede mig lige til Carl at jeg nu skulde til at fylde dette store Ark ud, da visker han til mig, skær det halv over saa har du 2 Ark, jeg vil dog ikke gjø­re det, men strenge mig an i Aften og see at faa Siderne fuld. Vi har ellers havdt en svær Øvelsesmarch i Bjergene, og de kan nok tænke dig at Benene er trette, da det strenger meget an med fuld Oppakning. Du skal have tusinde Tak for dine Breve og Kort som jeg nu har modtaget, det siste skreven d 6. altsaa kun 7 Dage under­vejs. Pakken kommer ikke an endnu de maa sidde fast et eller andet Sted, og Flesk­kilderne er ogsaa stoppede da vi er kommen til en anden By hvor der ikke er noget at kjøbe dog jeg haaber snart paa bedre Tider. Nu er det første Skrit dog gjort til Freden, da Tyskland har budt Fjenden Fred til, om de nu vil tage derimod vil jo vise sig, haabentlig gaar det med sterke Skrit Freden imøde som vi jo alle len­ges efter. Ja min sødeste Skat da vil Gjensynsglæden være stor, om Gud i sin Naade vil forunde os den, maaske kan Juleklokkerne ogsaa ringe Freden ind, saa kan vi af Hjærtet synge Fred paa Jord Fryd paa Jord. Er du kjed af at jeg er kommen herned? men det er nok om, om det er langt nok endnu, da der bliver mumlet om at vi kommer til Macedonien, det er du vel ikke saa glad for? mig er det ligemeget saa faar man dog noget at see, du siger maaske, ja det har han ret i, fra den ene Kriegsskueplas til den anden og altid lengere bort. Du har jo havdt meget travlt med alle de mange Folk ved tærskningen og du har ordentlig mottet røre dig. Min Kammerater sidder og frisker gamle Krigsoplevelser op saa jeg nesten ikke kan samle mine Tan­ker. d. 16.12. altsaa kom jeg ikke videre da vi skulde til Parole hvor vi fik at vide at vi om morgenen Kl ½ 3 skulde staa ferdig til Abmarch, altsaa gav det ikke megen søvn da der blev vækket 1½ Time før, altsaa Kl 1, idag en March paa 25 Klm. saa du kan tro vi kunde nok sidde rolig den første halve Time da vi kom her i Quar­ter, nu i Aften sidder jeg her i Køkkenet hos min Quartervirt lunt og godt og tæn­ker paa dig min Kæreste derhjemme. Orlovsansøgningen har jeg ikke merket noget til jeg har seet i Bladet at Auktionen har været den 6 Dec. men Jeg har endnu ikke hørt hvorledes det er gaaet, altsaa behøver jeg jo ikke at komme mere. Saa nu kommer den siste Side, jeg synes slet ikke jeg kan blive ferdig med dette Brev, jeg har ingen Lyst mere, lige motte jeg paa Skrivestuen og hente Parolen til Morgen, blandt andet er der ogsaa Fodapel, den arme Carl har løbet sig Blodblære, dertil ogsaa en hylen­de Ulv saa han er dorlig kørende i Aften. Vi hører i Aften at vor Fredstilbud er antaget, men Operationerne gaar videre, moske kommer Freden før vi havde ventet den. Gud give det i sin Naade. Fik igaar den første Julehilsen, og tænk dig fra P. Tiedje, som sendte mig Kirkebladet. Det er dog noget galt noget Carl har for­talt dig med min Ryg, den fejler jo ingenting, dog i denne Tid lider jeg lidt af Reuematismus i Benene men det gaar vel nok over syg melder jeg mig ikke, da Dok­toren giver mig det Raa stik dem 10 Minutter i Snee, det er alt det han gjør. Til Slut de kærligste Hilsener og Kys Din egen Georg.

Kærlig Hilsen fra Carl.
Onesti


Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven d. 11.12.16.

Min sødeste, kære Julegave!

Jeg sidder i Aften og tænker tilbage paa den Tid, da vi for 3 Aar siden begynte med vor skriftlige Forbindelse, og jeg saa let fangede min lille Fugl. Carl og jeg har lige talt med hinanden om den smukke Tid og om alle vores smaa Uheld ved Forlovelsen og vi har begge fornøjet os kostlig derover, dog jeg tror du husker Enkelthederne meget bedre som jeg, og har sikkert ogsaa tænkt tilbage derpaa i disse Dage, naar du modtager dette Brev har vi vist atter den kære Jul, ja til den kære Julefest gaar der en fredfuld Stemning gjennem Hjærtet som bevidst og ube­vidst hidrører fra Fredsfyrsten, ham, Julekongen den Lille. Fred paa Jord Fryd paa Jord Jesusbarnet blandt os bor, motte dette Englebudskab ogsaa lyde til os dette Aar, tros Krig, Nød Elendighed, og Ufred, saa bringer Jesusbarnet os dog Hjerte­fred og Hjertelykke, thi forsvunden er nu al vor Nød, al vor Nød, os er en evig Frelser fød, Haleluja Haleluja. Jul! Jul! ja den kære Jul hvor bringer den ikke mange kære Minder frem fra Barndomstiden i Hjemmet, og fra Ungdomstiden, da Hemme­lighederne svævede i Luften, saadan ind under Jul.

Husker du den gang da vi for første gang kjørte sammen i Gig, det var paa Jule­aftensdag, hjem til Quorp med den lille røde Tammas for som om Natten løb hjem og lod os to i Stikken? ja min Julerose siden da har vi ikke fejret Jul sammen, men har mottet fejre adskilte paa Grund af Krigen, og dette Aar maa jeg fejre Jul her­nede i det fjerne Rumænien, maaske højt oppe i Bjergene, men dog min kæreste Mie glæder jeg mig inderlig til denne Julefest og det vil være min Bøn til Gud, om ogsaa snart at give os Fred i Landet, at vi atter kan vende glade hjem til Eder og atter fejre Jul sammen med eder som i gamle Dage. Saa vil jeg slutte mit Julebrev med Ønsket om at Julekongen vil skjenke dig en glad og velsignet Jul. De kærligste Julehilsener og Kys, din egen tro Georg.

Carl ønsker ogsaa glædelig Jul.
Onesti


Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven d. 8.12.16.

Min kære søde lille Mie!

Guds Fred til Hilsen!

I Aften et par Ord til dig min lengselsfuldt ventende Kæreste, som sikkert i den siste Tid har mottet øve dig i denne svære Ting at vente? Vi har i Dag gjort en March paa 11 Klm. og er her bleven indkvarteret i et Hus, som stod saaledes som Rumænerne havde forladt det, det saa forferdelig ud og vi motte straks til at gjøre rent. Kulvet laa fuld af Smus Bøger og ituslaaede Flasker og alt Bohave laa i et Virvar, en lille Skorsten laa veltet paa Gulvet, den fik vi oprejst og sam­mensat og klint med Kalk, et Rør op gjennem Loftet, og nu i Aften sidder vi i en varm og gemyslig Stue, og kan kaage og stege efter hjertets Lyst. Ja min Kæreste i Krigen lærer man at hjelpe sig i alle Situationer, du kan ellers tro at det er meget smukkere hernede, end i Volhynien her er alt bedre i Orden baade Vejene og Husene, det er et rigt velsignet Land og bliver godt udnyttet megen Mais og meget Korn bliver der avlet her. Jeg er glad ved, og Herren taknemmelig for at jeg er kommen herned, hvorledes det bliver med Krigføringen her i Bjergene ved jeg ikke dog tænker jeg ikke at det er saa grufuld som i Franz da det jo mest er Offen her, som jeg hellere vil være med til, som Skyttegravekampene, hvor længe vi bliver her ved jeg heller ikke, dog alt staar i Gud Faders Haand hvad han vil, det gjør hans Aand, af Guds Naade til Guds Ære evig Glade vi skal være i vor Herres Jesu Navn. Ja min elskede Mie, i vor kære Frelser kan vi være lykkelig og veltilfredse baade hvad Nutiden og Fremtiden angaar, saa er han altid tilrede med den Trøst og den Kraft vi netop i Øjeblikket trænger til og vil føre os med sikker Haand gjen­nem alle Vanskeligheder og føre Sagen ud til vort sande Gavn og Vel, ja til ham vil vi anbefale os i Liv og i Død.

Med min Orlovs ansøgning er det nok gaaet i vasken for din Skyld havde jeg ellers glædet mig til at komme en 14 Dag hjem, dog jeg tænker altid, man maa jo atter bort, og saa er det mig nesten lige saa kært at blive her, saa kommer man ikke ud af Tou­ren, det kan du vel ikke forstaa? Saa til Slut de kærligste Hilsener og Kys fra din egen tro Georg.

Hilsen fra Carl, han har brekket Tænderne og seer ud som en gammel Mand.
Onesti


Lyt til "Alt står i Guds faderhånd"

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven d. 6.12.16.

Feldpostbrief.

Kære Moder!

Efter 5 Dages Rejse er vi ankommen hernede i Rumænien du lenges jo vist efter at høre fra mig, jeg har ikke kundet skrive. Det var en meget smuk Tour herned. Vej­ret er meget mild og slet ikke kold blot om Natten fryser det lidt. Vi er her ind­kvarteret paa en Bondergaard, og tænk dig jeg har lavet Karbonade til Middag, og stegt Flesk ud, jeg købte mig nemlig 2 LB paa Flesk, altsaa du seer det gaar mig godt, og Herren som har bevaret mig hidindtil vil ogsaa være ved min Side her­nede altsaa en kærlig Hilsen til dig kære Moder og alle derhjemme din Georg.

Tak for Leveren, jeg har spist den til Frokost i Morgen.
Onesti


Georg må ikke skrive - og ved måske heller ikke præcis - hvor han befinder sig, ud over det generelle "Rumænien". Men han deltager i slagene på Balkan-fronten i Rumænien, der varede fra august 1916 til december 1917. Som en del af den 4. hær har han derfor befundet sig i et område i Karpater-bjergene omkring byen Onesti.

Skreven d. 6.12.16.

Min kære elskede lille Pige!

Jeg ved, du er atter meget bekymret om mig da du slet ikke har hørt fra mig i den siste Tid, derfor hermed et lille Livstejn fra mig hernede i Rumæniens Bjerge, Du kan ellers tro det var en smuk Tour herned, og det er her meget mild, vi kom her­til i Morgen og er her indkvarteret paa en Bondegaard, og tænk dig jeg har stegt Karbonade til Middag, og stegt Flesk ud til til at smøre paa Brødet, da her er nok til at faa og kjøbe. Din Pølse var god paa Rejsen, som varede i 5 Dage, en lang Rejse med 9 Mand i en Kupee og saa kunde vi enda alle komme til at ligge om natten, kan du rejne det ud? Ja min kære Mie jeg faar dog noget at see af Verden, nu har jeg da været paa alle Kampfronter, jeg er gladere for at komme herned end til Frankrig omenskjøndt de ogsaa skyder skarp hernede men her gaar det dog lidt Frem­ad, og det er der lidt mere Liv i, end altid at sidde fastfrosset i Graven, det bliver man ogsaa kjed af, altsaa paa ham (Rumænen) med frisk Mod, og den almæg­tige Gud som har bevaret mig hidindtil, han vil ogsaa være ved min Side i Frem­tiden, og hvis det er hans Vilje atter føre mig sund og rask hjem til dig, min el­skede Brud igjen, om ogsaa jeg nu er langt borte. Ja Herren give det i sin Naade. Saa en kærlig Hilsen og et Kys fra din egen tro Georg.

Carl har brekket sit Gebisj, han forlader mig nu vist igjen, han lader hilse.
Onesti


Georg skriver ikke - og ved måske heller ikke præcis - hvor han befinder sig, ud over det generelle "Rumænien". Men han deltager i slagene på Balkan-fronten i Rumænien, der varede fra august 1916 til december 1917. Som en del af den 4. hær har han derfor befundet sig i et område i Karpater-bjergene omkring byen Onesti.

Skreven d. 3.12.16.

Feldpostbrief.

Paa Transporten. Vi paserer nu lige Unsokapasset gjennem Karpaterne mod Syd, en herlig Egn med høje Bjerge og Skov, det er jo storartet som de rejser rundt med os i denne Tid, vi var glade da vi kom bort fra Ternopol da det var et forferde­lig Smøre der, vi var der indkvarteret i en aaben Lade hvor der hverken var Dør eller Vindue, og det begynder at blive koldt, har du faaet kortet fra Femarn? du har jo ordentlig havdt Besøg af Drengene fra Møgeltønder, da har du havdt Liv i Huset? Tak for Pølserne, de er gode paa Transporten. Carl lader hilse, han har været daarlig siste Nat. De kærligste Hilsener fra din egen tro Georg.
Uszok


Hvor er Georg?
Unsokapasset kaldes også Uszok-passet og fører over Karpaterne ind i Rumænien.

Skreven d. 1.12.16.

Feldpostbrief.

Kære elskede Mie!

Sender dig hermed et Livstejn med en som rejser paa Orlov fra Femarn, Vi er nu hernede syd-vest for Tarnopol, dog i Aften bliver vi atter forladet, hvorhen ud­bekjendt, hertil kjørte vi i 2 Nætter og en Dag, jeg har endnu et Brev i Lommen som jeg skrev den siste Dag i Stillingen, som jeg ikke er bleven løs. Min hjærteligste Tak for Pakken med Pølse den har holdt sig temmelig godt ogsaa en fra Far og Mor, jeg fortærer dem med god Sundhed. Altsaa de kærligste Hilsener og Kys fra din egen tro Georg.

Orlov vel tænk ikke at man straks kan kjøre paa Orlov.
Tarnopol


Hvor er Georg? I nærheden af Kovel. Se noten den 27.6.16.

Skreven d. 25.11.16.

Min kære lille Pige.

Det glæder mig dog meget at du nu atter har hørt fra mig og faaet din Angst stil­let, men jeg kan ikke begribe at jeg ikke har skreven i 12 Dage det kan ikke stem­me, da der højes kan være 4-5 Dage imellem det maa da have ligget i Postforbin­delsen? Siste Onsdag har vi havdt Bededag og det har vi slet ikke vist det har vi nu først seet bagefter, ja saaledes gaar det os ogsaa tit med Søndagen, den ene Dag iler efter den anden, og saaledes er det ogsaa at jeg sommetider glemmer at skrive til min Kæreste, at du bliver eiferzugtig at jeg skriver en Dag før til Ju­lie som til dig kan jeg ikke begribe, dog Tjenesten kalte ad mig den Dag saa du først kom Dagen efter, og om du mangen en Gang saa mig ved Skrivningen og hvor ofte man bliver forstyrret saa vilde du ogsaa blive ergerlig og smide Brevet i Hjørnet, saa bliver man forlangt her og saa bliver man forlangt der, og jeg kan ikke som du, skrive et Brev i en 1/4 Time. Du har sandelig givet mig en snert Øre­figen som jeg glæder mig meget til og takker hjærteligst derfor! - Du kan hilse Ci­cilie og takke hende for at hun staar paa min Side, det glæder mig. At du er saa­dant Hareben havde jeg ikke troet - dog derom har jeg vel skreven om i siste Brev. Det er her temmelig rolig, men vaadt og kold dog en lille Kanonkakelovn i vort Blokhus gjør det hyggelig og varmt men i Aften bliver vi vistnok afløst og saa gaar det atter paa Vandring ud i den vide Verden. Forleden Aften var Carl tilbage og gjøre Indkjøb hos Kantinen, tænk dig hvad han bragte mig? en Rolle Skraa og en Daase Krappen (røgte) kan du huske da vi spiste Krappen i Gram? Nu vil jeg lige til at varme mig en Daase Gemyse som jeg ogsaa har ladet hente, og saa min kære Mie, min hjærteligste Tak for den gode Syltemad som smager helt storartet paa Brø­det, den har holdt sig godt du kan da see, jeg lider ingen Nød i denne Tid. Saa til Slut de kærligste Hilsener og Kys fra din egen tro Kriger Georg.

Hilsen fra Carl.
Kovel


Hvor er Georg? I nærheden af Kovel. Se noten den 27.6.16.

Skreven d. 23.11.16.

Feldpostbrief.

Kære Mie!

Jeg har rigtignok det andet Brev i Lommen endnu da jeg ikke blev det løs igaar, paa Grund af det vi skulde afløse, men det blev omvendt vi løste af for i Stillin­gen da vi havde ligget med 3 Grupper i Reservestilling. Vi løber her paa Træstier lavede af Knøppeltræ da det alt er Sump her, her kan man let samle sig Reuema­tismus op og der er allerede mange som lider deraf, mig trækker det ogsaa lidt i Knaagerne, dog ellers er jeg atter sund og rask og din gode Tobak smager mig godt, ogsaa Tak for Fødselsdagskagen den var god. Hils Carl og gratuler ham fra mig, det undrer mig ikke at Ruski seer milt til min lille Pige, skade for ham at Tilslutnin­gen mangler. - Saa en kærlig Hilsen fra din tro Kriger i Vollynies Sumpe. Georg.

Hilsen fra Carl.
Kovel


Hvor er Georg? I nærheden af Kovel. Se noten den 27.6.16.

Skreven d. 21.11.16.

Kære lille Mie!

Min hjærteligste Tak for dine kære Breve, hvoraf jeg seer at du er meget bekym­ret om mig, det ligger i at Posten har været sperret den Tid da vi var paa Rej­se, haabentlig har du nu atter hørt fra mig, at jeg har det godt og befinder mig vel om ogsaa det ikke bliver til saa meget med det Skriven i denne Tid, men ak o Schrek det har jeg faaet nok bebrejdet nu! - du er dog en ængstelig lille Høne du, det er jo noget forferdeligt, som jeg slet ikke kan forene mig med, dette at gaa i Angst det er noget jeg ikke kjender meget til. Men ak i Kvinder derhjemme stik­ker Hovedet straks fuld af allehaande gruelige Ting som i Fantasien bliver udma­lede paa det sorteste og saa lader I saa let Hovedet henge. Men dog af dit Brev kære Mie, glæder det mig at erfare, at du i disse Tilfelder, dog prøver paa at søge Trøst og Kraft hos ham som allene har Trøst og Kraft til ængstelige og for­sagte Hjærter. Ja kære Mie lad os ikke glæmme at komme med alle vore Anliggender til Herren han vil hjelpe os i stort og i smaat, forlyst dig i Herren saa skal han give dig dit Hjærtes Begjær. Igaar havde jeg Brev fra min kære gamle Moder som hun havde skreven i Bryllupshjemmet, da Brudeparet var til Kirke, hun havde truk­ket for at blive hjemme da hun har lidt Gigt i det ene Ben, det var kun et lille Bryllup med hendes Far og Mor og hans Søskende og Bestemor, 3 Vogne til Kirke. Nu har de ikke mindre en 2 Gange forstyrret mig i mit Skriven først til Lønnings­apel og bagefter til Arbeide saa nu er jeg snart kjed deraf, dog jeg vil endnu tage mig sammen den siste Side. Morgen bliver vi atter afløste her, det er ved Stochodfloden og alt er Sump. Meget usund, jeg er dog atter fuldkommen rask, saa du behøver ikke at være angst, du kan ellers tro kære Mie at dit Lys gjør mig en stor Tjeneste da jeg slet ikke har havdt i den senere Tid fordetmeste seer vi ved Kaminilden, som altid bliver underhold med grøn træ, som brender saa det er en Lyst. Ja jeg tror gjerne at du kan merke paa mine Breve at det ikke er her, som det var i Potsdam der havde man Ro og Lejlighed her skal man nesten altid skynde sig, dog er du altid i mine Tanker som den sødeste lille Pige som jeg har skjen­ket min Kærlighed som jeg ogsaa ikke altid gjør mig følende dermed, saa til Slut de kærligste Hilsener og Kys din egen tro Georg.
Kovel


Forlyst dig i Herren saa skal han give dig dit Hjærtes Begjær er et citat fra

Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læger er et citat fra

Hvor er Georg? I nærheden af Kovel. Se noten den 27.6.16.

Skreven d. 18.11.16.

Min kæreste lille Mie!

Ved dit Lys, mit om Dagen sætter jeg mig til at skrive vi har nemlig ingen Vindue og Døren, eller rettere Udgangen er tilhengt da det er Snee og Fraast udenfor. Du kan vist ikke forstaa min Kæreste at jeg ikke har skreven i de siste Dage. Jeg har i de siste 4 Dage været syg. Hovepine og lidt Feber, jeg spiste slet ikke. Igaar blev det bedre og siste Nat vaagnede jeg af Sult hen K ½3 og motte straks have en Skive Brød og en Taar Vin til og i Dag ryger jeg atter min Pibe og føler mig at­ter vel. Hvad Carl har fortalt dig om min Ryg og Skulder har ikke synderlig noget ved sig, og, min kæreste lille Pige, hvis jeg vilde komme til Doktoren dermed, han vilde jage mig paa Hovedet ud at stuen og oven i Kjøbet kunde jeg blive Straffet, her er man halv død inden man bliver syg skreven. Og hvad har jeg af at blive syg skreven, ikke andet en Ubehageligheder og derved at komme til Tyskland er nesten lige saa godt som udelukket. Nej min kæreste vær du kun lykkelig og glad ved at jeg maa væer her paa den Plas Gud har sat mig og tak Gud for at jeg hidintil saa let har kundet holde det ud. Jeg føler mig best tilfreds her. Jeg takker dig min kæreste Mie for de 3 gode Pakker Kjødet smager udmerket, og Flesket steger jeg Kar­tofler med, som vi graver op her paa Marken og Tobaken har jeg sat smagen paa idag og den er meget god. Med Orlovsansøgningen til Auktionen, tør vi vel neppe gjøre rejning paa at vi skul­de faa den Glæde at see hinanden, den Forhaabning gjør jeg mig nu heller ikke me­get forventning af isaafald var det bedst at faa Hjemmeskud, det siger lille Carl jo ogsaa til dig. Til foraaret tænker jeg der kan være Tanke om Orlov. Jeg er ikke meget oplagt til at skrive idag, dog haaber jeg i nermeste Fremtid at forbædre mig, ellers bliver du jo alt for kjed. Her havde Kort fra Andreas, den­gang vi byggede de store Understænder ved Kolbitow var vi Reserve ved hans Div. havde jeg da havdt hans Adr. kunde jeg moske have besøgt ham, dog nu ligger vi len­gere op efter Kovel. Nu vil jeg slutte med de kærligste Hilsener og Kys Din egen tro Georg.

Carl beder hjærtelig hilse, han befinder sig nu atter i de gamle Genger, han har meget at fortælle hjemme fra.
Kovel

Hvor er Georg? Se noten den 27.6.16.

Den 12.11.16.

Min kære lille Mie!

Min hjærteligste Tak for dine 2 kære Breve fra den 31.2. som jeg har modtaget, vi har ogsaa mottet vente. Nu er vi atter i Stilling, det er her meget rolig, nesten som ved Teredkonige saa vi har gort en god Tusk, for ved Swinjuchi var det lidt urolig, tænk dig 2 Dage efter af vi var afløste der, har Ruski sprængt det Komp i Luften som løste os af, ja det var uhyggelig der da man godt kunde høre dem Minere, og vi ventede hvert Øjeblik at gaa i Luften dog Herren har bevaret os. Nu ligger vi her nesten som i Spreewald, det er i en Sump og vi bygger Blok­huse over Jorden da alt sjupper i Vand, dog Stillingen er for det meste ferdig, vi skal nu til at lede Vandet bort. Nu maa Carl ogsaa snart komme som jeg glæder mig til, saa faar jeg noget at høre hjemme fra, det glæder mig at i har havdt det rart sammen derhjemme i Ravit det har ellers været en slem Tour for dig baade frem og tilbage i det daarlige Vejer, forleden Dag havde vi ogsaa en stram Marsch paa 30 Km, som fra Ravit til Flensborg med en 70 LB paa Nakken, du kan ellers tro det trækker i Skulderne, men det gik dog helt godt, da det ikke var varmt og Vejene var lidt af tørret. - Nu kom Carl lige og forstyrrede mig i mit skriven og du kan ellers tro at jeg har faaet noget at vide om eder i Kære derhjemme hvorledes i lever og har det, ogsaa om dig min Kæreste har han fortalt mig meget, om da i var sammen i Ravit, og hvad i talte om paa Vejen til Jolderup, oppe paa Nielses Pold? - husker du? han er nu atter hos mig i min Gruppe og vi ligger sammen i en Under­stand. Jeg er glad ved at vi atter er sammen og kan tale dansk sammen om Hjemmet, med vort danskskriven paa Kort er det nok forbi med. Haaber ikke at du har været alt for Angst da jeg ikke har skreven saa længe efter det Brev jeg skrev i Stil­ling ved Swinjuchi det var paa Grund af Postsperre, ellers har jeg det meget godt, har jeg slet ikke takket for Gamascherne?, de er meget gode, og jeg glæder mig der­til, dog en lille Fejl er det, at de er skaaren lige saa de slutter ikke helt til om Benene, men saameget giver de sig vel med Tiden, dit Ønske vil jeg opfylde dig til Jul. Saa en kærlig Hilsen og Gud anbefalet. Din egen Georg.

Kærlig Hilsen fra Carl.
Skobelka


Tusk (fra nordtysk, Tusch) betyder et bytte. Samme ord som i "tuskhandel".

Hvor er Georg? Se noten den 27.6.16.

Skreven d. 9.11.16.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

Nu atter et lille Livstejn. Posten har været sperret, saa jeg ikke har kundet skrive, vi har havdt en kortere Køretour med Bahen men ender snart paa samme Sted som vi gik ud fra, ellers har jeg det meget godt, nu kommer Carl jo ogsaa snart. Kærlig Hilsen Din egen Georg.
Skobelka


En Bah (вагон) er en russisk vogn.

Hvor er Georg? Se noten den 27.6.16.

Skreven d. 5.11.16.

Kære elskede lille Mie!

Nu min kæreste lille Pige nu er det nok snart paa Tide at jeg faar givet et lil­le Livstejn fra mig. Jeg sidder her med min Gruppe indkvarteret hos en Panje lunt og godt inden Døre. Vi er plusselig kommen ud af Kampfronten og har marcheret et par Dage tilbage hvorhen udbekjendt vi var glade da vi bleve afløste da det var en ussel og svære Stilling vi laa i. Min hjærteligste Tak for Pakken med Æggene som jeg stegte de 3 af i Skyttergraven, og da vi plusselig kom bort drak jeg de to andre raa, saa jeg havde noget at staa imod med paa Marchen om Natten. Kl. 3 om Morgenen var vi i Kvarter. Du kan ellers tro vi har noget at slæbe paa nu om Vin­teren og Remmene trykker sig ordentlig ned i Skulderne. Ogsaa min hjærteligste Tak for dine kære Breve, det glæder mig at du har faaet Indbydelsen fra Carl og jeg tænker i har havde det rart sammen i Jolderup han har jo vist fortalt dig me­get om hvorledes vi her lever og har det sammen, jeg havde nok havdt lyst til u­synlig at sitte og høre til, dog endnu havde jeg hellere selv siddet ved din Si­de og lagt min Arm om dig og trykket dig til mit Bryst, og kærtejnet min lille Bondepige, nu har man i 5 Maaneder ingen Civiliserede Mennesker seet, og man kan nesten ikke huske hvorledes man skal omgaas saadanne. Krigen setter ogsaa sine Spaar paa os tror jeg, man bliver haard ja man kan nesten sige raa, dog haabent­lig taber man disse Egenskaber naar man atter kommer hjem, dog i Førstningen tæn­ker jeg nok at i kan merke Krigeren i os? Ja man lever sig saadan ind i Krigsli­vet at man føler sig hjemme der, efter min Mening er det ogsaa bedst saaledes, for naar man altid skulde gaa med Hovedet fuld af Hjemvedstanker, saa motte man jo blive helt forrykt her, derfor er Soldaterlivet mig Liv og Lyst, ja jeg maa sige at jeg kun grumme lidt tænker paa min Bedrift derhjemme, saa gaar det aller­bedst, og Tiden iler saaledes saa hurtig og vi nermer os saaledes ogsaa Krigens Afslutning, saa vi atter med al vor Kraft og Omtanke atter kan kaste os hen i vor Gerning i Hjemmet, og saa vil du være den første jeg tænker paa, for at føre dig Hjem som min kære lille Kone. Indtilda forbliver jeg din egen tro Georg.
Skobelka


Panje er en tysk betegnelse for russisk/østeuropæisk bonde. Georg bruger generelt betegnelsen om del lokale befolkning i Østeuropa.

Hvor er Georg? Se noten den 27.6.16.

Skreven d. 4.11.16.

Feldpostkarte.

Kære Moder!

Min hjærteligste Tak for Pakkerne med Smør Kød og Skjorte alt godt ankommen, vi er nu atter paa March, ellers har jeg det godt er sund og rask osm en Fisk i Van­det. Vi er indkvarteret i en Panjebude, hvor jeg har varmet mig Kjødet og faaet mig en god Aftensmad. I Kærlighed Din tro Søn Georg.
Skobelka


En Panjebude er et russisk bondehus.

Hvor er Georg? Se noten den 27.6.16.

Skreven d. 28.10.16.

Min kære elskede Mie!

See jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende, det siger vor kære Herre og Frelser, og det kan vi trygt stole paa, ogsaa er dette Ord for mig i denne Tid da vi nu atter er kommen i Stilling, og det i det mest omskrevne Hjørne, dog det la­der til at det nu er lidt mere rolig, men livlig gaar det endnu til her, saa vi kan nok vise hvad vi har lært, det har kostet meget Blod her, det vise Alting hen til, dog Herren er ogsaa her tilstede, og visker mig til, vær frimodig vær mandlig og vær stærk, og Hjertet bliver stille for ham i Hjertets fulde hengivenhed og kan synge som du mig føre gaar jeg glad dig har jeg ved min Side. Ja Jesus være takket for hans fuldbragte Forsoningsværk og at vi kan komme til ham med al vor Synd og Brøde. See her, her staar jeg Arme fortjente Verdens-Ris, min Gud dig dog for­barme din Naades-Glimt mig vis, og han saa siger, vær frimodig alle dine Synder ere dig forladne, for Jesu Christi Skyld, gaar bort med Fred. Ja det giver en stil­le, dyb og inderlig Fred i Troens fulde tilejnelse af syndsforladelsens Naade, ja jeg seer Døden rolig i øjnene i den fulde Overbevisning at hverken Død ej heller Dom ej heller Fyrstendømmer og Magter kan formaa at skille mig ved den Kærlighed i Christus Jesus vor Herre, hvilken herlig Stilling har dog en benaadet Synder, Bør­nekaar og Arveret til Himlens Herligheder, saam han tager i eje naar han skilles ud fra denne Jammerdal. Ja kære Mie, lad os øve os i det, i Hjertets fulde hengi­venhed at lægge os over i hvor kære Frelsers Arme. Jeg har det ellers godt, er sund og rask og i beste velgaaende. Min hjerteligste Tak for den gode Pakke med Pølse og Flesk som kom mig pregtig tilgode, da jeg havde rent Bord, det blev ikke til noget med vor Rejse kun lidt længere til venstre. Det er et veldig Smøre her saa man nesten bliver siddende fast med Støvlerne og hvad det vil sige her paa Vol­hyniens Veje, det ved kun den der har været med dertil, derfor om du vilde besøge mig, saa maa du ikke komme i Silke Sko, og tag heller ikke det bedste Tøj paa, da du kan gaa den risiko at glide om i Pløderet, som jeg hin Aften, jeg vist har for­talt dig om, og i Grøften kunde du smøre dig til paa Siderne altsaa du seer der er mange Vanskeligheder at overvinde inden du naar saa vidt at kikke ind til mig, og naar du kom saa vit, naa, jeg vilde jo ikke gjerne see det Ansigt her skal du, min kære G. bo? Dog kære Mie jeg er saa lykkelig og tilfreds, som et Menneske kan være paa Guds vide Jord. Saa en kærlig Hilsen fra din lykkelige Brudgom Georg.
Skobelka


See jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende er et citat fra dåbsbefalingen i

Hvor er Georg? Se noten den 27.6.16.

Skreven d. 25.10.16.

Min kære lille Mie!

Min varmeste Tak for dine 2 kære Breve som jeg modtog idag sammen med Brev og Kort fra Marie Festersen og Cesilie Knudsen og 2 Hejmdal, saa jeg har noget at lese, og fra P. Nielsen et Brev dog det værste er at faa Tid dertil om Dagen og om Aftenen er det knap med Lys, vi er foreløbig et rigtig Arbejdskomp. og du kan tro det giver en glubende Apetit da det begynder at blive kold, man maa dele sig Brødet ind ellers slaar det ikke til, det giver ellers 3LB hveranden Dag, men den tynde Suppe vi faar stopper ikke meget, der er dem som spiser deres Brød den før­ste Dag, og den anden Dag slikker de paa Tommelfingeren, dann kriegen sie Kohlendampf, mig hjelper det jo meget at jeg saa trolig bliver forsørget af eder i Kære der­hjemme i denne Tid spiser jeg ellers ogsaa tørt Brød, men det ligger vel ved Pos­ten da vi er bleven forsat til en anden Division da jeg i de siste 10 Dage ingen Pakker har faaet, undtagen den gode Kage fra dig, det er jo ikke saa slemt naar man blot er sund saa glider det ned som Skinkebrød, i maa vist ogsaa snart begynde dermed? da jeg seer i Bladet at Smørkortet ogsaa er indført i Tønder Kres, saa er det nok om, at du ikke for Brug for mit Resept (Klapstulle mit Brott)? Du skul­de bare see hvor fint vi har gjort det her med Anlæg foran Understænderne, vi er nu saavidt ferdig dermed. Igaareftermiddag kørte Carl paa Orlov, og jeg sendte en frisk Hilsen med hjem til dig min lille søde Missen, jeg glæder mig meget paa Carls Vejne du skulde bare see hvor han fik pakket i en Fart da han først fik det at vide et par Minutter før han skulde afsted. Da vi kom ud af den gamle Stilling havde vi et par gode Dage i Gorochow, hvor vi kunde kjøbe Spisevarer, jeg kjøbte et LB Ost, det kostede kun 5 M, o.s.v. det spiller hos os ingen Rolle naar vi blot kan faa noget. Arbeide havde vi nok der, da vi gravede en Markbane ud, dog plusselig kom vi bort der og ligger nu i Egnen hvor Andreas ligger hvad er hans Adr. da jeg ikke har den mere, moske kunde vi træffe hinanden, dog inden jeg faar Adr. er vi vel længst over alle Bjerge. Kampene har ladt efter her og det er nu mere rolig, det er jo ellers i det rigtige Hjørne. Lusene gør os megen Besvær, da man nesten ingen rolig Time har for det Pak, vi skulde have været af med dem Dagen efter vi kom bort fra G. og nu sidder vi her med dem, forskjellige har i Tusindvis af Ægene saa det kan blive rart naar vi bliver længe her, de æder os levende op - der er ansat en Time om Dagen til at fange Lus, saa trækker vi os nøgne ud, ude i Skoven og saa begynder Knækkemaskinen, det er et koldt Arbeide. Saa, nu har jeg pasiaret lidt med dig i Formiddag, haabendlig har du ikke sveden Middagsmaden, saa Karlene maa sige Die Köchin ist Braut

Din, paa dig i Kærlighed tænkende Georg.
Skobelka


Hvor er Georg? Se noten den 27.6.16.

Skreven d. 23.10.16.

Feldpostbrief.

Kære lille Mie!

I Middag et lille Livstejn jeg har det godt og haaber det samme om dig. Carl kører vistnok paa Orlov med det første han kommer vistnok til Jolderup med sin Kæreste saa kan du jo besøge dem der, Carl vil skrive dig naar de kommer, han er kommen til Kamp i December, saa kan du jo rejne ud naar jeg kommer. Landmændene har ikke synderlig stor Forret her. Det er jo smukt at køre paa Orlov, men der er den Ting ved det, at man atter skal bort, og det er ikke smukt her fra Felten, smuksent var det om det hele havde en Ende, og vi kunde blive helt Hjemme hos eder. Posten kommer lidt uregelmæsig jeg har ikke hørt fra dig i den siste Tid, jo dog, Tak for den gode Kage som har smagt mig meget godt. Saa de kærligste Hilsener og Kys Din egen Georg.
Skobelka


En gang i fremtiden - 37 år senere - bliver denne dato Marie og Georgs barnebarn Werners fødselsdag.

Hvor er Georg? Se noten den 27.6.16.

Skreven d. 21.10.16.

Feldpostkarte.

Kære lille Mie!

Idag et lille Livstejn. Vi er nu saa vit ferdig med vor Understænder, at vi kan blive underbragte, det er ogsaa godt da det idag er en øsendes Rejn, det begjyn­der at blive koldt, den første Snee har vi allerede haft, ellers har jeg det godt og er sund og rask. Hvis du atter lider af din gamle Sygdom maa du ubetinget søge Lægehjælp, gjør det for min Skyld, jeg beder dig derom. Carl og Hugo har det og­saa godt de lader hilse. Saa de kærligste Hilsener og Kys, din egen Georg.
Skobelka


Hvor er Georg? Se noten den 27.6.16.