Lindenpark d. 29.8.15.

Min elskede lille Mie!

I Dag sidder jeg atter her oppe paa Bynen bag Forhænget, jeg skulde rigtignok med til Tjenesten, men saa syntes jeg at jeg ingen Lyst havde dertil og flygtede saa herop for at lade mine Tanker dvæle derhjemme hos dig min elskede Skat. Kon­trollen er ikke saa skarb nu fortiden. Altsaa først min inderligste Tak for dit kære lange Brev som jeg modtog i gaaraftes, det glæder mig meget at det gaar dig godt, og at du har havdt en skjøn Dag i Bylderup Bau, jeg synes det var meget skjønt og gavnlig for dig, hvis du kunde komme ud til hende, du maa jo selv vide om du kan komme hjemme fra, naar du der kan undværes, saa synes jeg, at du skulde tage imod Tilbudet. Paa Søndag har du altsaa været i Bedstedt. P. Nielsen har jo vist havdt meget at fortælle, jeg hører jo vist nermere derom, naar jeg neste Gang faar Brev fra dig. Nu fik jeg min Pibe tændt, og saa gaa det med Fulddamp, du ved jo nok at jeg gjerne vil ryge, ogsaa naar jeg sidder med dig i Armen, ikke? Jeg bliver nesten bange naar jeg seer den store Plade for mig, om jeg ogsaa faar den fuld, eller om jeg skal skille den af paa Mitten, naa, om jeg ogsaa ikke naar til Enden tænker jeg at du tilgiver mig denne Gang, det er nemlig et Ark der blev over fra, da jeg rakte ind om Orlov, og saa syntes jeg at der nok kunde blive et Brev deraf, dænker ikke at du er kjed af et saadant til en Forandring? I Dag er Loren­zen til momisarisk Undersøgelse, han var meget bange for, at han blev udsmidt den­ne Gang, i gaar fik han 14 Dage hos den anden Læge. Jeg har igaar leget Fodbold­spil med og har i Dag helt stive Been, man er ikke vant til at røre sig saadan, som dette Leg forlanger. Forleden fik vort Regiment en Forstærkning paa 1200 Mand og nu har de atter gort Fordring paa 800 Mand, der siges at de har allerede været med for der, da Fransmændene og Englænderne griber an paa hele Linien i denne Tid, derom læser du jo vist ogsaa om i Aviserne, og jeg tænker at du er glad, og takker Gud for, at jeg af hans Naade, maa være her i Potsdam i god Behold? Ja min elskede lille Mie, det er nesten mere end vi har fortjent, tænk dig nu har jeg nesten været 4 Maaneder ude af kampen, med mit lille Kødsaar, saa kan vi dog ikke andet end være ham overmaade taknemmelig, og at han har forundt os to, som elsker hinan­den saa meget at være sammen i 3 Uger derhjemme i vores kære Hem, vi vil ikke glemme at takke ham derfor, og naar jeg nu atter er helt sund og snart maa ruste mig til nye Gjerninger, saa maa vi ogsaa takke ham derfor, og vi vil bede ham, om at gaa med os ind i Fremtiden, og give os Mod og Kraft til at staa faste og urok­kelig paa den Plas han stiller os paa, om det ogsaa kan koste os Livet. Ja min kære Mie vi ved hvad det gjelder om, og vi ved hvad vi kæmper for, for Konge og Fædreland, for Hjem og egen Arne, og fremforalt for Guds Riges Sag, vi ved at Gud er med os, og at han ved os vil have sit Rige fremmet, men han vil i denne Krig have os smaa gordt, for derefter at velsigne os desto rigeligere, naar vi betænker det ret, saa ligger der en veldig men stor og rig Gjerning foran os, derfor maa vi holde ud i denne Trængslernes Tid og forberede os til Herrens Komme til os. Med det for øje, er det ogsaa lettere at staa fast derude i Kampen og herhjemme i Bønnen, for vore kæmpende Brødre. Staa fast min Sjæl, staa fast i Herrens Krige, om alt en for dig brast, du ham ej sviger, det baader lidt din Sag først ham at kjende, og saa paa stridens Dag, dig atter fejg og svag til Verden vende. Vor Trængsel som er stakket og let, skaffer os en overmaade rig Vegt af Herlighed, siger Apostlen, og hvor Gud mig fører gaar jeg glad ham har jeg ved min Side, og vi synger Befal du dine Veje og al din Hjertesorg til hans trofaste Pleje, som bor i Himlens Borg, o.s.v. hvor har vi det saa ikke godt og let, naar vi blot altid vil tage alt fra ham. Det glæder mig at Broder Peter er kommen fri, og at Peter Grevsen blodt er taget til schipp schipp Hura, da der der dog ingen Fare er for Livet omenskjønt jeg gaar i Farer hvor jeg gaar, saa tænker jeg dog at Cicilie er meget taknemmelig derfor, der er jo vist ikke slupet mange fri af dem. Moder har jeg ikke hørt fra i de siste 8 Dage, men efter hvad Georg sagde er hun vist rejst til Vogelsang, da Peter havde skrevet efter hende, hans Orlov er jo ogsaa snart udløbet, og det bliver vist ogsaa ikke let for Emilie atter at lade ham rejse, du var jo ogsaa kjed af at lade mig rejse til Potsdam, men hun skal lade ham rejse til Fronten, det er da værre? Nu kommer de fra Tjenesten, og jeg er nu ogsaa snart ferdig med min Tjeneste og seer til min Forundring at det store Ark er fuld, saa nu maa du have Farvel for denne Gang og en hjærtelig Hilsen til dig min allerkjæreste, og til alle de Kære derhjemme, fra din dig altid elskende Ven og Brudgom Georg Chr. Knudsen.


Lyt til "Stå fast min sjæl, stå fast i Herrens krige"

Lindenpark d. 25.8.15.

Min kære Mie!

Min hjærteligste Tak for dine Kort og for dit kære Brev, som jeg modtog i Gaar. Jeg er i Dag atter paa Vagt og har saa Tid at skrive lidt til min Kæreste. Jeg tænker mig at du venter forferdelig efter mig hver Dag, og saa sidder jeg helt gemytlig og rolig hæroppe i Potsdam, og lader vente paa mig, du kan vist ikke begribe at jeg bliver saa længe bort, men jeg tænker at du ved sidenaf glæder dig ved, at det varer saa længe, for saa er han da fri for at komme i Felten i den Tid, passer det ikke?? Petersen's Orlov paa 3 Uger er længst omme, og kanske er han allerede i Felten igjen. Det er jo altid smukt at have noget Skjønt i Vente. I Gaar havde vi et meget fornemt Besøg, vi havde den Ære at have Kejserinden i vor Mitte det var oppe paa Krigsskolen. Hun besaa Salen, hvor de mediko-mechaniske Øvelser blive afhold, og saa til, ved Fodboldlegene, et Sangkor sang nogle Sange for hende, hun takkede hjærteligst for Sangen og ønskede os alle god Bedring, saa besteg hun hendes Auto, og med et tredoppelt Hura, af en 400 Mandsstemmer forlod hun Gaarden. Lorenzen sagte rigtignok, da han saa hende "hun seer jo ud, lige som enhver anden Kvinde, det er ikke at see at hun er Kejserinde" Hun var i mørke­blaa Kostyme, helt slet og ret, havde kun en Hofdame med, og kørte i aaben Auto, naar jeg, om Gud vil, kommer hjem, vil jeg fortælle dig mere derom. Jeg tænker jo nok at min første Gang bliver over til dig min Skat, men naar det bliver, derom har jeg kun en meget ringe Anelse, haaber dog snart at kunde overraske dig en skønne Dag, maa jeg det? eller vil du hellere have at jeg siger dig Beske fra Ravit? havde i Dag Brev fra Nis Callesen, om alle slags Nyheder, d. 29.8. kommer P. Brakker P. Nielsen jo og taler i Bjolderup Præstegaardshave, det kunde jo være rart at tage Del i den, men om jeg naar saa vidt - det kan jeg ikke sige, dog vi vil haabe det bedste. Saa til Slut Guds Fred og en kærlig Hilsen til dig min Kæ­reste og alle derhjemme, fra din tro hengivne Georg Knudsen.

Kejserinde Auguste Victoria (1858-1921), født som Prinsesse Augusta Viktoria von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.

Lindenpark d. 24.8.15.

Kære lille Mie!

I Aften atter et par Ord til dig min sødeste lille Veninde. Det er mig en veldig stor Glæde at høre saa ofte fra dig. I Dag er du altsaa i Bylderup-Bau, jeg havde nok havdt Lyst til at være med, da jeg dog ingen Ting har bestillet i Dag. For et par Dage siden har jeg givet en Urlovsansøgning ind, men i Aften til Parolen er den kommen tilbage, nicht genemigt, hvad siger du dertil? kjedelig siger du, ikke? Jeg har tejnet 500 M til det 3 Kriegslaan, og havde derfor givet Orlov ind for at gjøre Penge fri dertil, men det lader til at de de ikke vil tro det, saa kan det ogsaa være det samme, Morgen skal jeg til komisarisk Undersøgelse, moske kommer jeg saa til Ers. Batl. og vil saa forsøge min Lykke der, da det der ikke er saa komplitiseret, med at faa Orlov, bliver Morgen undersøgt af en Stabs­læge, den anden der ellers undersøger os er en civil Læge, der er stillet i Milli­tærets Tjeneste. Paa Søndag kommer jeg ikke til Ligterfelde da vi ingen Orlov faar, fordi der siste Søndag var 4 af vort Komp som havde drevet sig helt fulde om i Berlin, og som vare blevne melte af Komandanturen altsaa vil jeg i stedet for be­søge Georg hvis han da ikke har faaet efter Orlov. Møller havde ogsaa givet ind, men den var ikke bleven genemigt. Jeg havde Kort fra Moder i Dag hun skrev at Peter var hjemme i disse Dage paa Orlov, han havde fri til 3 Oktober han havde skreven fra Køln, d. 19. altsaa har han 14 Dage, Emilie er vist meget glad, tror du ikke? Moder ventede dem saa smaat. I Aften har jeg altsaa været hær i 8 Dag, hvor Tiden dog iler hurtig bort, man kan nesten ikke følge med, mit Regiment er nu atter i Belgien, saa naar det atter gaar i Felten, gaar det mod Vest, dog moske giver Her­ren os Fred inden den Tid kommer, dog Fremtiden lægger vi i hans Haand. Saa de kær­ligste Hilsener fra din dig stesse elskende Georg Chr. Knudsen.

Lindenpark d. 22.8.15.

Min elskede lille Mie!

Det er Søndag aften og jeg er lige kommen fra Møde i Potsdam, hvor vi fik en god Tale over Purpurkræmmersken Lydis, som aabnede sit Hjærte for Herrens Ord, og som blev den første Christen i Europa, Lederen af Gemeinschafforeningen, som i hele Krigen har været i Felten, er i disse Dage hjemme paa Orlov fra Rusland, han talte ogsaa et Ord, han er Underoffizer ved 24verne. Lorenzen var ogsaa med derhenne, vi traf der sammen med Møller fra Strandelhjøn, som var bleven saaret sammen med Georg, og de havde ogsaa ligget i Lazarettet sammen, men han var kommen før bort derfra som Georg. G's Arm var nok ikke rigtig ilave endnu, kanske kan vi komme til at ligge sammen hær, da der ogsaa hær ligger en Del fra I G.R.R., det kunde jo blive rart. Tak for dine 2 Breve som jeg har modtaget jeg kunde jo nok see at det første var gaaet i en Fart men det var aligevel ikke saa underlig som du troede, jeg kan jo nok merke at du længes forferdelig efter at jeg skal komme hjem, det læser jeg ud af alle dine Breve, og det more mig kostelig, jeg har derimod en veldig Ro i den henseende og kan let vente Tiden af, haaber derfor ogsaa, engang at kunde overraske dig en Dag naar du minst tænker derpaa, for jeg skriver dig jo ikke naar jeg kommer, for naar det slaar fejl saa bliver du jo skuffet, Ja kære Mie det vil blive mig en kostelig Glæde atter at kunde tage dig i mine Arme du min lille elskede Brud, og have dig i min Nærhed, for du er jo dog den jeg længes mest efter, tror du ikke det?? Hvad siger du om Billederne fra Dampertouren, du kan da see at vi er ikke saa kjede, ikke? eller kan du ikke lide dem med mit Fuldskæg?? Saa en kærlig Hilsen og paa Gjensyn, din tro hengivne Georg.

Venlig Hilsen fra Lorenzen.

Lindenpark, d. 17.8.15.

Min kæreste Mie!

Herrens Trofasthed og Naade er ny hver Morgen. Om vi er utro saa er han dog tro, han kan ikke negte sig self, ja han er den samme Igaar og i Idag, ja indtil evig Tid. Hvor uransagelige ere hans Tanker og hans Vilje udsporlige. Ja kære elskede hvor har vi ikke en stor rig og herlig Herre og Frelser, som hver Dag paa ny, over­øser os med sin Naade og sine Velgjerninger, omenskjønt vi ikke har fortjent dem, vi er saa tidt utro og ulydig imod ham, og har fortjent Sraf istedet for Naade. Om vi er udtro saa er han dog tro, han staar ved sine Forjettelser men saa gjeller det for os, at vi kommer frem for ham med vor Utroskab og bekjender den for ham og beder ham om Naade og Tilgivelse, saa er han ogsaa meget rund til at forlade, det har han lovet, og han kan ikke negte sig selv. Ja han er altid den samme, og de Tanker han har med os om Fred, de er uudgrundelig, hvem kan vel fatte hele dybden og hele den Fylde, der ligger i hans Forsoningsverk, det kan intet dødelig Menneske, men hisset i Evigheden, der vil vi kunde fatte og forstaa det, og i evig­hed love og takke ham derfor, og derhen længes vi hans Børn, som endnu bor i denne Keters-Hytte, for at blive forvandlet med ham fra Herlighed til Herlighed, thi vi har hær ingen blivende Stad, men vi søger den tilkommende. O hvor maa det blive herligt at komme Hjem, til al den Herlighed der venter os, ved Tanken derom, saa bliver denne Jord dog kun til en Jammerdal for os, omenskjønt Herren ogsaa forun­der os meget smukt og dejlig hærnede paa Jorden, vi synger jo ogsaa, dejlig er Jor­den, prægtig er Guds Himmel, skjøn er Sjælenes Pilgrimsgang, dog maa vi ikke hænge vore Hjærter fast ved det Jordiske, det Forgængelige, men stesse have øjet rettet mod det Evige, det Uforgængelige.

Tak for dit Kort som jeg modtog i Gaar, seer deraf at i er meget flittig nu bli­ver den vist smuk den blaa Kjole. Blaa er jo min yndlings Farve det husker du vel nok? haabentlig kommer jeg hjem at mønstre, mon det saa alt vil behage mig? Saa vil jeg atter slutte i Formiddag og sender dig en kærlig Hilsen fra din tro Georg Knudsen.


Keters-Hytte er vanskeligt at forstå. "Keter" er i fortolkningen af Kabbalaen den højest opnåelige guddommelige tilstand, som ingen dødelig kan forstå. Georg tænker måske også på en "Petershytte", som Peter ville bygge på Forklarelsens Bjerg for at fastholde øjeblikket.

vi har hær ingen blivende Stad, men vi søger den tilkommende er et citat fra

Lyt til "Dejlig er jorden"

Neu-Babelsberg, Lindenpark d.16.8.1S.

Min inderlig elskede Mie:

Altsaa i Dag atter et par Ord til dig, da jeg atter er paa Vagt. Du tænker kanske, det er ellers ofte han kommer paa Vagt og du ynker mig vist, men det gjores nu ik­ke behov da vi har det helt gemytlig og ingen ting har at foretage os, end at hol­de Ro og Orden i Lejren, saa man nok kan faa Tid og Ro til at skrive til sine Kære derhjemme. Havde i Gaar et veldig Brev fra Th Festersen, du kan jo saa godt lide hans Breve, ikke? mig er de til stor Glæde. Jeg var i Gaar i Berlin og havde en dejlig Søndageftermiddag ude i Baumschulenweg hos A. Jessen's, det er meget rare Folk og Guds Børn, der merker man ingen storhed til, alt er saa frit og hjemlig, han har nu havdt Orlov siden April Maanet, og har endnu til sist i Oktober, han er Ober-Maschinisten Maat ved Marinen, han gaar altid i Civil, hjemme. Om Aftenen vare vi til Møde i Gemeinschaftforeningen hvor vi fik en god Tale over Farisæren og Tolderen, om at blive ymyg og lille overfor Gud, saa kan han ogsaa velsigne os, som Herren sagde om hin Tolder. Denne gik retferdiggjord hjem til sit Hus frem for den anden. Ak søger de ymyge Steder, i Støvet for Frelseren græder, thi Roser­ne vokser i Dale. Agter i Ymyghed hverandre højre end eder selv, siger Apostlene, men det maa først læres.

Du skrev om forleden, at du havde sendt mig en Pakke. Samme har jeg ikke modtaget, ligeledes en Pakke fra UnglingeForeningen i Bollerslev har jeg heller ikke mod­taget, kanske kommer de endnu. Om jeg kommer i denne Uge er meget uvist, jeg tror det ikke, da vi ikke han køre før den komanderende General har været hær, og han kan jo gjerne lade længe vente paa sig, (det er jo fint). d. 19 skal jeg atter til Undersøgelse saa er det om, jeg ikke blive permenteret hærfra, dog vi haaber det bedste. Lorenzen er ogsaa hær endnu, det er 3 Uger siden han gav ind. En kærlig Hilsen til min lille Pige, som er saa glad saa glad, din Georg.



Farisæeren og tolderen er en lignelse fra
Ak søger de ydmyge steder er et uddrag af salmen Den yndigste rose.
i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv er et citat fra

Lindenpark d. 13.8.15.

Min kære Moder!

I Dag da jeg er paa Vagt, et par Ord til dig. I Forgaars da jeg gav min Orlovs­ansøgning ind erfarede jeg at Ansøgningen hjemme fra eder, allerede var paa Skri­vestuen, saa har de nu 2, i Gaar Morgen var jeg allerede til Orlovsundersøgelse. Doktoren bevilligte mig 3 Uger, og saa Krigsverwendbar, men den kan jo nok blive afknapet ved Bataillonnet, en 14 Dage tænker jeg sikkert at faa, kanske kommer jeg saa i neste Uge, det kan ogsaa blive draget længere ud. Til de mediko-meka­niske Øvelser behøver jeg ikke mere at tage Del i, da mine Arme jo ikke er stive, men jeg har dog ingen rigtig Kraft mere, det er med Nød og Neppe at jeg kan hæve mig selv i mine Arme, ikke at tale om, at jeg kan gjøre et Klimzug, men det kom­mer nok med Tiden igjen. Doktoren anbefalede mig at arbeide dygtig naar jeg kom paa Orlov. Det er længe siden jeg har hørt fra dig, tænker dog at du har det godt, er din lille Pige atter rask? eller har du det ene endnu, haaber at høre lidt i Dag. I Eftermiddag gør vi en Damperparti hele Komp. Forleden havde vi en stor Sportfest i Bataillonnen, der var smukke Priser udsadt, for dem som gorde med. Fodboldspil Veddeløb at smide med Haandgranater og meget andet, dem som ikke gjord med, var med som Tilskuere. De store Sejre i øst er ogsaa bleven fejret med Musik og Sang. Jeg har det ellers meget godt hærude. Kosten er ogsaa meget bædre som i Kasernen, Brød faar vi saa meget vi kan spise, og Tjenesten er mere Sport. Ja Herren har været saare god imod mig indtil denne Dag, hans Naade lyser mig imøde hver eneste Dag. Ja kære Moder vi vil ikke glæmme at takke ham derfor, og for at han saa storligen har velsignet vore Vaaben, og vi vil bede ham frem­deles at velsigne os og give os en sejerrig Fred. Ja Herren har alle Traade i sin Haand, han vil lede alt til vort Gavn, han kun vil vort sande Vel, Hvorledes er det ellers derhjemme med Høsten er i vel snart ferdig? Græs er der vel nok af nu efter den megen Rejn. Jeg maa nu slutte da det straks er Middag. Saa en kærlig Hilsen og Guds Fred fra din tro hengivne Søn Georg. Paa Gjensyn.


Klimzug (Klimmzug) betyder armløft, altså at løfte sin fulde vægt op fra strakte arme.

Lindenpark d. 12.8.15.

Kære elskede Mie!

Da jeg i Dag er paa Vagt, vil jeg i Aften fordrive Tiden med at skrive et par Ord til min lengselsfulde søde lille Mie, det er Lagervagt, 3 Mand og l Gefr. Jeg er altsaa Wachthabender, men det forstaar du dig vel ikke paa? har i Efter­middag skrevet et Brev til Mathias Toft's Fødselsdag, da jeg jo ikke har meget andet at bestille de 24 Timer Vagten varer. Hav Tak for dit Brev som jeg modtog i Aften, jeg tænker mig at du har meget travlt nu i desse Dage, da i har Besøg, saa du ikke har Tid til at have mig, for saa vil du jo helst have fri, naar jeg kommer i Besøg, siger du jo? der er heller ikke noget i Vejen for, at jeg skal forstyrre dig i din Virksomhed, da jeg sansynligvis ikke kommer før i neste Uge. Var i Formiddag til Orlovsundersøgelse, de sagde: di kan faa 3 Ugers Orlov, og saa Krigsverwendbar, men der kan let blive lidt afknapet naar det kommer til Ba­taillon's Komandøren, saa kommer det tilbage til Kompagniføreren til Underskrift, det tager gjerne en 8 Dage, somme tider længere, og saa er dine Fremmede vel rejste, saa du har Ro til at have mig. Jeg har en meget smuk Inbydelse fra Pastor Nielsen, jeg vil sende den med i Brevet, hvad siger du til den? det vil være ham en stor Glæde naar vi kommer. Nu er Kl. 10 og alle er gaaet til Ro, saa jeg har god Tid nu, det er længe siden jeg har vaaget en Nat, saa jeg vist vil blive lidt søvnig. Lorenzen kører vist paa Orlov i denne Uge, han glæder sig ogsaa dertil da han ikke har været hjemme som Soldat. Du skriver om jeg har hørt om, at dem der er paa Or­lov fra Fronten, at de har bemerket paa deres Pas, i Fald en Vaabenstilstand, da at melde sig ved Ers. Bat. Ja det har jeg ogsaa hørt fra en der var paa Orlov. Ja der kan jo gjerne være Mulighed derfor, og vi vil ogsaa bede indtrængende om Fred, men ak, naar man seer Livet hær, saa kan man nesten forstaa at Gud endnu ikke kan give os Fred, Ugudeligheden og Usædeligheden er saare stor endnu, og man maa spør­ge, hvornaar vil vort Folk bøje sig, for sin Gud; saa vi har nok Grund til at bede Gud om Barmhjertighed og Naade for os selv og for vort Folk, og at Gud i sin Naade vil see ned til os, og fri os fra alle vore Fjender, og give os en sejerig Fred. Ja naar vi seer tilbage paa det henrundne Krigsaar, saa har vi stor Aarsag til Lov og Tak for, hvad Gud har bevist imod vort Folk, og vi vil ikke glæmme at takke derfor. - Mange Tak for de gode Kager du sendte mig de har smagt mig storartet. Kysset havde faaet et Tryk men smagte derfor desdo bedre, som du skrev. Saftkagen var jo uforlignelig, da har I ellers strengt jer an med eders Bagning, kan du hilse Julie. Hils ogsaa Moder og sig hende Tak for hendes gode Vilje. Fader har vel travlt i Høsten, skal du hjælpe ham? eller er du for sart dertil endnu? du kan hilse ham at jeg vil komme og hjælpe ham. Saa til Slut, Guds Fred og en kærlig Hilsen til alle derhjemme i Quorp og til lille Carl, som er saa glad, saa glad, men den kærligste til dig, min Rose fra din, von

Kriger, Georg.

Lindenpark d. 11.8.15.

Min elskede lille Marie:

Min hjærteligste Tak for alle dine Breve, og for dit Kort som jeg modtog i Middag. Det glæder mig at du er bleven glad ved mit Brev, men glæd dig ikke for meget, at du ikke skulde blive altfor svært skuffet naar der skulde komme en Streg i Rejningen, for de lover saa meget men holde saa daarlig. Jeg var i Gaar til mediko-mekanisk Behandling, da jeg var ved at svinge Kübelstangen blev Doktoren var at jeg svingede dem fortreflig, kalte ad mig jeg motte gjøre et par Geværgrif blev saa opskreven til Arbeitsorlov, og behøvede ikke mere at kom­me til Øvelserne, der øver en 40 Mand paa denne Sal, som alle har mere eller mindre stive Lemmer paa allehaande Reskaber. I Aften har jeg givet en Orlovs­ansøgning ind, da jeg kom paa Skrivestuen og leverede den af sagte Feldwebelen: Knudsen? Sie haben ja schon einen Urlaubsgesuch eingewirft. Det vidste jeg jo ikke, nu har de altsaa 2, saa du kan see vi gjør da lidt. Sist ved 4 Kom siste Vinter, var jeg ellers 3 Gange ved min Haupmann men da fik jeg ingen, maaske faar jeg denne Gang, jeg vilde jo natyrlig glæde mig meget dertil, som du jo ogsaa skriver. Ja kære Mie vi vil bede Herren om at han vil lægge alt tilrette for os, han fører alt til vort sande vel. Jeg har det ellers meget godt hær, tje­neste gjør jeg hver Dag, men det er ikke at rejne for noget. Idag i Formiddag stod vi op 1/2 6. Kl 1/2 8 afmarsch til Wasser Luft og Sonnenbad, saa var Formiddagen borte og i Eftermiddag har jeg været i Potsdam og byttet min Mantel om, ved 5. Komp og saa har vi havdt Lønningsapell, saaledes gaar den ene Dag efter den anden, altid i Bevægelse, men det trykker ikke paa Knaagerne, som naar man skal løbe med Aben. Paa Fredag faar vi en Damperparti til Pfasaneøen, det vil jo blive smukt. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg Knudsen.


En "Kübel" er en spand, så en "Kübelstang" er måske en stang med spande på - et åg - som kan svinges med under den fysiske træning.

"Knudsen? Sie haben ja schon einen Urlaubsgesuch eingewirft" betyder Knudsen? De har jo allerede indleveret en orlovsansøgning.

"Pfasaneøen" er Pfaueninsel, en ø i floden Havel mellem Potsdam og Berlin. Øen var (og er) et populært udflugtsmål med bl.a. dyrepark med mange eksotiske dyr ... og et fasaneri! Se mere på http://en.wikipedia.com/wiki/Pfaueninsel.

Lindenpark, 9.8.15.

Min kære lille Mie!

Har i Dag modtaget et Brev, skreven d. 2.8. og en Pakke avsendt den 22.7. over Zerbst. Min hjerteligste Tak. Pakken har været længe under vejs saa den ikke var god mere, det var dog kjedelig at kaste den bort, Brød og Kager har du ikke be­hov at sende mig hær til Potsdam, da vi hær faar nok deraf. Kosten er lige som i Zerbst, blodt vi faar lidt mere Brød hær, 4 tykke Skiver om Dagen, belagt. Efter dit Brev har du vel ikke rigtig forstaaet mig, jeg er ikke bleven ringere, hvad min Sundhed angaar, thi da er jeg i beste velgaaende, men i min Stilling har jeg forringet mig, nemlig at jeg er kommen en Trappe lengere ned fra Ers. Batil. til Bataillon Sammelstelle, eller Erholungskomp, og med de gale Foresatte var det hel­ler ikke saa slemt, det lader en gammel Kriger gaa ind af det ene Øre og ud af det andet. Ingennyttig var det langt fra ikke, thi jo galere de skelder ud desto rarere det er, men det forstaa en saadan lille Tøs som du sig ikke meget paa, du som er saa blød og sart, men det falder jo ogsaa ind under det militæriske Liv, som du jo ingen Anelse kan have om, undskyld naar jeg ikke altid udtrykker mig saa klart. Jeg sidder i Haven og skriver, Lorenzen og en Kompagni Koleger kommer og forstyrrer mig. Nu har vi gaaet vore Krigsoplevelser igjennem og det er bleven mørkt under Træerne, nu maa jeg fortsætte hærinde i Salen. Det er jo en veldig masse Fødselsdage i atter har derhjemme i Quorp, til Cicilies har jeg skrevet, den kunde jeg huske da den var Dagen før Tines, og den samme Dag som Th Festersens som jeg jo ogsaa motte skrive til. Lorenzen ligger jeg sammen med hær, han har havdt et Bolning paa Knæet efter at han kom fra Lazarettet, han kører vistnok paa Orlov i denne Uge, hvis han ikke kommer bort forinden. Undskyld at jeg ikke har skrevet i de siste Dage. Paa Lørdag havde vi stor Sportfest paa Krigsskolen Veddesbøl. Sækløb, Fodboldkamp, at kaste Haandgranater, at trække Tov og alt saa­dandt, der blev smukke Præmier fordelt, jeg var med som Tilskuer. Regi Musikken gorde Musik, en masse Civilpersoner var tilstede som Gjester. Paa Søndag Eftermiddag var jeg til Møde i Gemeinschaftsverein hvor der en fra Berlin talte over l. Thessa 4. Ja hvor gjør det godt at komme sammen med Guds Folk der føler man sig hjemme, hver Søndag kl 1/2 5 er der Forsamling, om Aftenen er der for Soldater, hver Tirsdag Aften Samtalemøde, hver Onsdag Aften Bibeltime og hver Lørdag Aften Bønne­møde, jeg er jo nu kommen lidt længere fra Potsdam l Time at gaa men med Spaar­vognen er det jo ikke saa slemt. Saa til Slut Guds Fred og en kærlig Hilsen fra din tro Georg C. Knudsen.


Så bede vi eder i øvrigt, Brødre! og formane eder i den Herre Jesus, at som I jo have lært af os, hvorledes I bør vandre og behage Gud, således som I jo også gøre, at I således må gøre end yderligere Fremgang - sådan starter

Lindenpark d. 6.8.15.

Min elskede lille Mie!

Da det i Aften er saa deilig hærude i Haven, vil jeg lade mine Tanker gaa der­hjem til dig min kære Skat i det lille Quorp. Du kan ellers tro vi har det dejlig hær. Paa Salen ligger vi 120 Mand, i 3 lange Rækker 2 Etages Senge, alt smukt indrettet. I Haven er der for kort Tid siden bleven en Mindesten afsløret. Unseren Helden gewidmet, for de saarede af I. G R z F, der er ogsaa mange Gjes­ter i Haven om Eftermiddagen og Aftenen. I Dag har jeg været til de mekaniske Øvelser hvor jeg blev undersøgt af Doktoren dær, naar du hører hvad han sagte, saa ved jeg at du vil glæde dig storligen, han sagte: schwache in beiden Armen, og saa en hel Del Øvelser jeg skulde gjøre, paa Querstangen svinge Lodder save Træ og alt saadant, alt dette skal vi gøre i 1 1/2 Time 4 Gange om Ugen, nu kom­mer det vigtigste, naar jeg øvede flittig en 8-14 Dage saa motte jeg komme hjem paa Høstorlov - for at mine Arme atter kunde blive kraftige, hvad siger du der­til? kanske har du allerede havdt begyndt at vente efter mig, dog det er endnu lidt tidlig, dog ved du hvad jeg vil foreslaa dig, min taalmodige lille Mie, ikke at vente mig før du seer mig, thi før kan jeg ikke sige dig om jeg har Orlov eller ej. Jeg venter nu efter en Bescheinigung hjemme fra, for saa at give Orlov ind, og saa vil vi haabe det beste og vente det værste. Jeg ved jo, du vilde blive megtig skuffet hvis jeg ikke kom denne Gang, men man maa jo gjøre sig belavet paa alt, og lægge alt i Herrens Haand, han fører alt herlig ud for os. Nu forsamler der sig en lille Forsamling bag mig, det er et Sangkor, som vil til at øve sine Sange ind, det er Soldater, nu bliver de elektriske Lamper tændte, om Mindestenen er der Guri­lander i samme er der smaa El. Lys, det seer deilig ud. Nu synger de lige: an der Heimat halte fest. 4 stemmig, det lyder deilig i den stille Aften. Ja Sange om Hjemmet de lyder særlig smukt, de bliver ogsaa sunget med en særlig inderlighed i Stemmen, som kan gøre en blød. Nu vil jeg slutte denne gang og tænker at du ven­ter taalmodig til jeg kommer saa forbliver jeg din tro hengivne Georg C. Knudsen.

An der Heimat halte fest af Mathieu Neumann (1867-1928) er en sats for mandskor, opus 16 nr. 1. Franz Biebl har skrevet en sats for mandskor med samme navn, men han var kun 9 år i 1915!

Potsdam d. 2.8.15.

Kære Moder!

Først min hjærteligste Tak for Pakken som jeg har modtaget i Dag. Ægene vare ikke gode. Brød behøver du ikke at sende mere af da vi hær faar l Brød hver 3 Dag. Ferske Varer er heller ikke gode naar de kommer. Smørret var godt og Pølsen udmerket. Jeg har brugt temmelig mange Penge i de første Dage i Potsdam, da jeg jo har købt forskelligt, og lidt godt lever jeg ogsaa, thi jeg synes, at den korte Tid jeg bliver hær, da kan jeg dog nok leve lidt bedre, da jeg har undværet nok den Tid jeg var ude, jeg tænker ikke du vil misunde mig det, jeg har kun 8 Mark i Lommen men i Dag har jeg ogsaa faaet en Pakke fra Tinne, det hjælper jo lidt, for at købe alt hær, det løber op, dog det kan jo nesten være det samme om i kø­ber det, eller jeg. Zukker og Kager behøver du ikke at sende hærtil. Ellers har jeg det godt, er endnu ved 5 Komp, i denne Uge kommer jeg vist bort til Bataillon Sammelstelle, som ligger udenfor Potsdam, der skal det være bedre ude, hvad Kosten og Tjenesten angaar, med Kosten i Kasernen er det ikke meget bevent, den var bædre i Felten. Igaar var jeg til Møde i Gemeinschaftsverein hvor jeg ogsaa traf sammen med nogle troende Kammerater, og tænk dig der blev jeg bekjent med Anne Flints Mand, han er ved Garde Feld Artileri og Gefr. og danner Rekrutter ud, han har ikke været med i Felten, de har 5 Børn og hun er hjemme i Sønderhav, de var rejst fra England lige inden Krigen, han lader til at være en net Mand.

Ja kære Moder i Dag er det et Aar siden vi havde den første Mobilmagungstag, hvad har vi ikke alt oplevet i det hensvundne Aar, af Sorg og Nød men ogsaa af Glæde, saa vi dog maa udbryde: din Naade var dog stor over os, og din Hjelp var os altid nær naar vi behøvede den, og din Fred fylte vore Hjerter naar vi vilde blive for­sagte, saa vi paa denne Dag maa udbryde i Lov og Tak til vor Himmelske Fader, der saa forunderlig har velsignet os, og hele vort Folk i det henrundne Aar. Frygt ikke, thi jeg er med dig, jeg har kaldet dig ved dit Navn, du er min, siger Her­ren. Saa til Slut Herrens Fred til Hilsen fra din tro Søn Georg Knudsen.

Potsdam d. 29.7.15.

Min kære elskede Mie!

Nu lenges du vist snart efter et Brev, jeg er ikke kommen saa vidt i de siste Dage, du kan ellers tro jeg har truffet et Kamp hær som man nok kan kalde det Elektriske, da det gaar løs fra Morgen til Aften. Igaar Morgen halede de os ud af Sengen kl. 3 omenskjønt jeg ingen Tjeneste gjør med maatte jeg dog op, men det hjelper jo. En gammel Kriger har den nødige Ro i Knaagerne og tager sig den Sag med en knusende Ro saa kl blev 5 inden jeg kom paa Benene. Vort Spyd kommer af og til og reviderer paa Stuen og saa hagler det, jeg tænker nok at du vilde blive fernøs naar du var tilstede, og Apetiten til det neste Maaltid vilde forgaa dig, som sist i Berlin, husker du endnu den Morgen? jeg har tit i mit stille Sind mo­ret mig derover, og det var enda kun en Bagatelle. Med Orlover det mau der er ingen der har faaet endnu, ja der er dem som blev saaret sammen med mig som Mor­gen skulde rykke med ud i Felten, men det er dog imidlertid bleven endret, saa de først maa reise oaa Orlov, det er ved 6 Kamp, hvorledes det nugaar os vil Tiden vise, men saa længe jeg endnu er under Behandling faar jeg ingen. Morgen skal jeg atter til Undersøgelse, tænker saa at jeg bliver skreven K. (Kriegsbraugbar), det Ord gruer du for, det ved jeg, dog jeg siger: hellere i Felten, som hær i Potsdam, naar man atter er rask, thi saa føler man sig ikke vel hær. Naar jeg staar heroppe ved Vinduet. kan jeg see over i den lille Stue i Hospitset hvor du boede da du besøgte mig og saa maa jeg altid tænke paa min lille bedrøvede Pige, som var saa ræd da hun matte lade hendes Kæreste rejse i Felten. Ja min bløde Skat, denne Krig gjør os Mænd haar som Granit, men Gud ske tak ogsaa mangen en Mand blød som Voks, saa den himmelske Feltherre kan danne Hjærtet efter sin Vilje, dog skrekkelig er det, naar Gud arbejder paa Sjælen saa raser Satan og vil ikke give sit Bytte løs, og hvor tit vinde han ikke Sejren, og drager Sjælen tilbage i det gamle Liv, i Synd. Haaber nu snart at høre fra dig min Skat, et Brev har jeg faaet fra dig siden du besøgte mig, tak for Kortet som jeg modtog paa Lørdag Aften i Zerbst. Ellers har jeg det godt og haaber paa snarlig Gensyn.

Kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg Knudsen.

Zerbst d.29.7.15.

Min kære elskede Mie:

I ere døde og eders Liv er skjult med Christus i Gud. Vi som ere død fra Synden, hvorledes skulde vi endnu leve i den? Jeg er korsfestet med Christus, alligevel lever jeg, dog ikke jeg mere, men Christus lever i mig, og hvad jeg nu lever i Kjødet, det lever jeg i Guds Søns Tro, som elskede mig og gav sig selv hen for mig. Han døde for alle, at de, som lever, skulde ikke fremdeles leve sig selv, men ham, som er død og opstanden for dem. Ja kære Mie, det er megtige Ord af Pauli Mund som vi nok kan have behov at tænke lidt over og tage os til Hjærte, og glæde os som Paulus over det herlige Liv vi har faaet i eje, ved troen paa Jesu store Forsoningsdød. Eders Liv er skjult med Christus i Gud, hvilken herlighed ligger der ikke deri: Al min Synd er med Christus naglet til Korset, saa vi kan staa for Gud uden Plet og rynker, som hellige og ulastelige. Ja det kan vi kun ved Jesu forsoningsdød, han døde for os at vi kunde leve. Ja hvilken herlighed og højt Standpunkt vi der maa indtage, derfor maa vi heller ikke leve os selv, men Christus som er alt i alle.

Saa for i Dag Guds Fred og en kærlig Hilsen fra din Georg.

Georg har været langt rundt i Paulus' breve.
I ere døde og eders Liv er skjult med Christus i Gud er et citat fra
Vi som ere død fra Synden, hvorledes skulde vi endnu leve i den er et citat fra
Jeg er korsfestet med Christus ... er et citat fra
Han døde for alle, at de, som lever ... er et citat fra

Zerbst d. 29.7.15.

Kære elskede Mie!

Min hjerteligste Tak for dit kære Brev som jeg modtog i Morgen, jeg tænkte jo nok at du var kommen for sent i Magdeburg da du ikke traf Joh. og Tinne i Hamburg, dit Kort fra Magdeburg har jeg ikke faaet. Jeg sidder hær under Pæretræet og skriver disse Linier, du ved jo nok Besked hær, det er kanske den siste Dag jeg forlever hær da jeg vist kommer bort Morgen eller moske først paa Søndag. Morgen er det 6 Uger siden vi kom hærtil, jeg havne ikke tænkt at det havde varet saa længe, men den Tid er nesten gaaet alt for hurtig, dog jeg glæder mig til atter at komme i Bevægelse, og kan ikke takke Herren nok, at jeg atter er sund og rask og kan tage fat paa mit Arbeide hvor jeg slap. Motte Herren have faaet mig lært i denne Tid hvad der var hans Hensigt. Men ak Synden har endnu saa stor et Herredømme over mig, saa jeg maa sige med Apostlen: det Gode som jeg vil, det gjør jeg ikke, men det Onde som jeg ikke vil det gjør jeg. Jeg elendige Menneske hvo skal fri mig fra dette dødsens Legeme. Ja kære Mie der føres i denne Tid, ogsaa i vort Indre en Kamp mellem Lys og Mørke som ogsaa gaar paa Liv og Død, men vi vil bede Herren om Kraft og Bistand, saa vi motte kunde gaa sejrende igjennem. Vær tro indtil Døden saa vil jeg give dig Livsens Krone. Ja naar vi giver Kampen op og falder i søvn, saa kommer Fjenden let og overrumpler os og tager os til Fange, derfor øjnene op og vort Vaaben rede til Kamp, saa lad kun Fjenden komme, men saa maa man ikke være fejg og modløs naar det gjelder et Angreb for naar Fjenden merker det saa detter han hordere an og vil let kunde vinde Sejren. Derfor ned med Feghedsaanden og vis det frejdige friske Mod i Kampen, saa vil vi ogsaa vinde Sejer ved vor Herre Jesus Christus.

Nu kommer Posten, han bragte mig et Kort fra dig som du havde skrevet i Magdeburg, du havde glemt at skrive Kreiskrankenhaus derpaa, du har vist været lidt forvirret min kære Mie ikke, men det er godt at faa en saadan lille Taalmodighedsprøve og lære at vente. Jeg kommer i Tanker om da vi som saarede sad 24 Timer i Avrikur og ventede efter at Toget skulde gaa, der fik man ogsaa lært at vente, det er jo nu en Ting man faar mere Erfaring i ved Millitæret som i Derhjemme. Tak for at du skriv mig hvad du fejlede, jeg beder dig indtrængende om at tage dig i agt og nøje at holde hvad Doktoren forordne, hvis ikke for din egen skyld saa gjør det for min Skyld; jeg beder dig - det kan let blive kronisk naar du ikke passer det i tide, altsaa din strenge Georg. Rejser du til Festen i Agerskov, saa hils dem, jeg har skrevet et Kort. Til slut en kærlig Hilsen og Guds Fred din egen kære Georg.

Zerbst d. 20.7.15.

Kære Moder!

Guds Fred som Hilsen.

Har i Gaar modtaget den store Pakke fra dig, min hjærteligste Tak, det var ellers en god. Du har vist lenge ventet efter Brev fra mig, nu er jeg saa nogenlunde kommen til mig selv igjen, efter mit kjære Besøg, ja det var ellers skjønne Dage vi havde sammen, det havde jo været rarere om jeg kunde have gaaet med ud i Byen, men det gik jo nu ikke, dog jeg var Herren taknemlig for, at Operationen var godt overstaaet, og at jeg kunde være oven Senge. Det er dog en underlig Følelse naar man skal opereres, dog der greb Herren ogsaa ind med sin Hjelp og stille Fred, saa da Doktoren sagde at jeg skulde lægge mig op paa Bordet, tror jeg nesten jeg mere fløj end lagte mig op, saa let gik det. Saa blev jeg bunden paa Hender og Fødder fast til Benken. Saa kom Søsteren med Masken og satte mig for Munden. og jeg aandede ind i fulde Drag, det var mig, som sov jeg saa sødt ind, det siste jeg merkede var rigtignok som om der en løb mig hen over Brystet med bare Knappenaale, da har han vist begyndt at skære, saa merkede jeg ikke mere. - Da jeg atter vaagnede var jeg ved at fortælle Doktoren om mit Besøg som jeg ventede Morgen, og de lo alle, det sved lit i førstningen, og jeg havde en hæslig Smag i Munden efter Eter, du kjender det jo vist altsammen godt, kære Moder. Men Kuglen var borte, den havde jeg i Skuffen, og jeg motte takke Herren at han havde hjulpet mig saa forunderlig. Ja kære Moder det er dog godt at have en Jesus, man saadan kan overgive sig helt til i alle Ting, som hjelper os saa gjerne i alle Vanskeligheder. Du har jo vist faaet alle Nyheder mundlig af min kære Mie, dog af vore Bedrifter har de ikke faaet saa mange med hjem af, jeg kunde ikke komme i Gang dermed jeg ved ikke hvor det laa, det kan jeg kanske fortælle eder mundlig om, naar jeg skulde komme Hjem paa Orlov, som jeg dog sterkt haaber denne Gang. Saa en kærlig Hilsen fra din tro Søn Georg.

Vil du sende mig 20 M. da jeg vist kommer bort i neste Uge. Hilsen til alle Derhjemme.

Zerbst d. 20.7.15.

Feldpostkarte

Kære Mie!

Har i Eftermiddag været ude at spasere og faaet mig en god Kop Kaffe, bedre som den gode Kathrinis, vi drikker hær, som du jo nok kjender. I neste Uge tænker jeg at jeg kommer til Potsdam, saa kan du snart begynde at glæde dig til min Orlov, hvis jeg da skulde have den Lykke at faa en. Haaber at høre fra dig Morgen. Saa en kærlig Hilsen og paa Gjensyn. Din dig elskende Georg Chr. Knudsen.

Zerbst d. 19.7.15.

Feldpostkarte

Min kære Mie:

Nu er du jo vist godt ankommen hjem og glæder dig til atter at komme i Ro efter en saa anstrengende Rejse. Haaber snart at høre om din mislykkede Rejse Hjem fra Zerbst? Havde Kort fra Søster, de havde ikke truffet dig i Hamburg. Jeg har det meget godt, min Helbredelse gaar frem med sterke Skrit. Kærlig Hilsen fra din Georg.

Zerbst d. 18.7.15.

Min elskede lille Mie:

Efter dit Ønske maa jeg altsaa tage til Blyanden i Aften, du er jo dog min lille Komandant som jeg maa lystre, eller rettere sagdt, ikke tør lade være ikke at lystre, eller hvad tænker du? - morsomt - en Sejer - overvunden - eller selvforstaaelig. Ja det er forunderlig at et saadan lille Pigebarn kan formaa mere en selve Russerne og Franskmændene har formaaet, at faa en haard Kriger til at strekke Vaaben - - - - - - Du tænker maaske, hvad gaar der nu af ham, min elskede Georg, saadan har han endnu aldrig skrevet, hvad mon det skal betyde - ! Han var dog saa haard imod mig om Aftenen, jeg motte lystre ham, naar han sagde, at jeg skulde gaa. Ja det var han ogsaa, men dog var han overvunden. I dag har jeg været ude at spasere i Byen, nu havde det nesten været rarere at have dig hær, og gaaet en Tour rundt i Anlæggene, men vi havde det jo ogsaa smukt sammen hær i Lazarettet. Jeg tænker at disse Dage hær i Zerbst aldrig vil gaa os af Minde. I Aften var vi til Gudstjeneste ovre i Havebygningen.
Tak for dit Kort fra Flensburg, traf du ikke sammen med J. og Tinne i Hamburg, da du motte blive Nat i Neumünster? er du kommen for sent i Magdeburg? Havde i Dag Kort fra Lorenzen, de gjorde Tjeneste om Dagen. Orlov skrev han ikke om, det er jo ogsaa ved I G R.z F. Det er Søndag Morgen, og jeg tænker at du sidder derhjemme i Ravit, sammen med mine Kjære ved Morgenkaffen og fortæller dem om dine Oplevelser, thi, Wenn Jemand seine Reisse tusst, der kann uns was erzahlen, nicht??? Stingene har jeg faaet taget ud og Saaret seer godt ud. Doktoren sagde at jeg skulde være forsigtig med Bevægelserne af Armen at Saaret ikke brød op, det skal jeg jo nok passe paa for. Ja min kære Mie, hvor har vi ikke meget at takke Herren for, naar man saadan seer tilbage paa alle de Velgjerninger han har gjordt imod os, saa maa vi dog udbryde: ufortjent, alt Naade, hvor har hans Naade ikke været stor over os i det forløbne Krigsaar, med al dets Fare og Nød, han har forunderlig hjulpet os igjennem, ham være Lov og Pris. Saa til Slut min hjærteligste Hilsen. Din tro hengivne Georg Chr. Knudsen.


Wenn Jemand seine Reisse tusst, der kann uns was erzahlen, nicht??? betyder Når nogen er på en rejse, kan han fortælle os noget, ikke sandt???

Zerbst d. 16.7.15.

Feldpostkarte

Min elskede Mie:

Nu da du er borte bliver det lidt langweilig, var i Morgen ovre at faa Stingene taget ud. Saaret seer godt ud, og har nu lige skrevet til Søster Tinnes Fødselsdag, som er Morgen. Havde i Gaar Kort fra min Ven Blumler, de er nu i Rusland. Tænker at du er kommen godt Hjem og at du ikke er bleven alt for nervøs af Rejsen. Nu skal vi ud og have os vejet. 2 Њ har jeg taget til, ja du har jo nok seet at Apetitten er god, ikke? Ellers er alt ved det gamle. Kærlig Hilsen til dig og alle derhjemme fra din tro Georg.

Zerbst d.6. Juli 1915

Feldpostkarte

Kære Mie:

Min hjærteligste Tak for den gode Pakke det var jo helt udmerket og du kan tro den blev ikke forsmaaet, og Brevene glædede jeg mig meget til. Var i Gaar for første gang ude i Byen, vi faar Orlov fra 1-6 om Eftermiddagen. Nu er Saaret helet, og jeg merker slet ikke til at der sidder en Kugle der.

En kærlig Hilsen. Din Georg.

Zerbst d. 4.7.15.

Min elskede Mie:

Det er Søndag Morgen. Kaffe har vi faaet og Doktoren har ogsaa været hær. Vaskningen er besørget og Temperaturen er maalt og i Dag bliver jeg ikke forbunden (ja jeg bliver egentlig ikke forbunden mere da Saaret nu er lukket der sidder kun en lille Borke derpaa endnu) saa nu er der lidt Ro til Frokosten kommer. Kl ½ 9 til Kaffen faar vi l Semmel til Frokost en Kop Bullion eller Kakao og et stykke Smørrebrød eller med Fet, det er alt det Brød vi faar, ellers leve vi mest ved Kartofler, som er Hovedretten, baade Middag og Aften. Vi kommer os godt derved, som man nesten ikke skulde tro, i siste Uge har jeg taget 5 Њ til og der var dem der havde taget lO-ll Њ til, vi faar os vejet i hver Uge, det gjør vel mest den Ro vi har, men der bliver jo heller ikke sparet ved Middagsmaden, det er storartet hvad man der kan pusse ned, det er nesten som i gamle Dage derhjemme, naar vi fik Pelkartofler, da kan jeg huske at Karlene pellede sig en Talerkenfuld topmaalt fuld, og saa bagefter motte der atter pelles nogle, saaledes gaar det ogsaa til hær nu, du skulde bare høre hvor morsomt vi har det ved Middagsmaden, vi spiser af saadanne smaa Fade, de skal jo gjerne fyldes 1-2 Gange, saa man har saadan lille Borgermestermave naar man er ferdig, men efter en Middagssøvn til Kl 3 er man atter livhungrig, da giver det Kaffe med en Semmel til, for det meste lader vi os Kage hente fra Bageren, saa bliver der tændt en Cigar eller Pibe og saa ud i Haven paa Græsplænen eller i Lysthuset, hvor der bliver passiaret eller læst, jeg er i disse Dage falden i Strandfogdens Datter, som Agnes havde med til Petersen. Kl. 5 bliver Temparaturen atter maalt og kl. 6 faar vi Aftensmad. Aftenen tilbringer vi ogsaa i det Frie med Musik og Sang, saa du kan nok forstaa min Kære at det gaar lystig til hos os, det vil jo glæde mig meget hvis du kommer op at see til din Kriger. Det er jo kjedelig at Julie ikke er saa rask, vi vil anbefale hende til den store Læge Jesus. Hils hende og alle derhjemme i Quorp fra mig. Saa Herren anbefalet og Guds Fred til Hilsen fra din, dig inderligt elskende Georg C. Knudsen.

Zerbst d. 3.Juli 1915

Feldpostkarte

Kære elskede Mie!

I Dag endnu et Kort. Morgen er det dig paa Rad med Brev, du længes vist derefter da jeg har behandlet dig lidt Stedmoderlig i de siste Dage. Hvad siger du om Billedet kan du finde mig derpaa? Tak for Brevet som jeg modtog i Dag, det vil glæde mig naar du kommer hærop. Vi har ikke været i Byen endnu, Kærlig Hilsen din Georg.

Zerbst d. 2.7.15.

Kjære Moder!

Nu maa det vel være dig paa Rad at faa et Brev, du har vist længe ventet derefter kære Moder ikke? Jeg havde i Gaar Brev fra Mie hun skrev at i havde ikke faaet mine Kort fra Rejsen endnu og vidste derfor ikke rigtig endnu hvor jeg var saaret, det er lige under Kravebenet over Lungen, men Kuglen sidder kun i Kjødet, nu er Saaret snart hel, og jeg tror at jeg kan føle Kuglen hvor den sidder, jeg tror ikke det bliver saa slemt at faa den taget ud. Du har altsaa været med til Festen i Quorp, og du har jo vist der læst mit Brev som jeg havde skrevet til Mie hvorledes det gik til da jeg blev Saaret, eller havde hun ikke faaet det endnu, det var ogsaa paa 8te Sider. Nu lige har jeg ogsaa skrevet et paa 8te Sider til Pastor Nielsen om et par Oplevelser, det var om Jørgens Død og om mit Bekjendtskab med Bram hvor vi traf sammen som Brødre i Herren, har jeg skrevet derom til dig, en Gang tror jeg har han skrevet en Hilsen med paa et Kort. Lene fra Klovtoft er Husholder hos ham og hans Broder, han siger Onkel til Nils Freis Revtoft, han var ogsaa ved Krigens Begyndelse ved I G. Ers. Bataillon 2 Komp. og var bleven saaret i Oktober Maanet, han har nu i Krigen fundet sin Frelser, og var i Potsdam ogsaa kommen sammen med Georg i Soldaterhjemmet, var nu kommen med den siste Transport ud og kom til 10 Komp da han havde staaet der som aktiv, vi fandt sammen som Brødre i Herren den 12 Juni om Eftermiddagen inden vi rykkede i Skyttergraven, den 15 traf vi hinanden igjen paa Forbindingsplassen, han var bleven let saaret i Benet, senere da vi skulde afsted kunde jeg ingen steder finde ham, nu ved jeg ikke hvor han befinder sig. Ja Herren kalder ad mange i denne Krig og der er ogsaa mange der følger hans Kald, saaledes skriver Høcks Kone ogsaa: jeg har i denne svære Tid fundet min Frelser, ja det er stort at opleve saadant noget, naar Synderen kaster sig i Jesu Arme, jeg har det jo ellers rigtig godt, vi har ellers ikke været ude i Byen endnu, vi har en Have at spasere i. Kosten er ogsaa god nok men Brødet er knap, naar du kan, send mig en Pakke Vaffelkager, Saltkager holde sig ogsaa godt, hærtil kan du jo sende 5 Њ Pakker de kommer lige saa hurtig som de smaa naar man først maa gaa ud kan man jo bædre købe sig lidt. Naar H. og Tinne kommer, saa lader det jo til, at Mie ogsaa kommer med. Saa en kærlig Hilsen og Guds Fred fra din tro hengivne Søn Georg.

Zerbst d. 28.6.15.

Feldpostkarte

Min elskede Mie:

Tak for dit kære Brev som jeg lige modtog da jeg havde mit lukket. Petersen har i disse Dage Besøg af sin Forlovede, det er helt rart nu, efter saa lang en Tid at underholde sig med en Nordslesvigsk Pige. Petersen er glad og vi har det helt gemytlig sammen, dog for det meste lader vi dem have det ene, det kjender du jo nok, ikke?? Jeg befinder mig rigtig vel og har ingen Smerter. Saaret er ogsaa snart lægt nu. Jeg tror ikke det bliver saa farligt at faa Kuglen taget ud. Herren vil ogsaa hjelpe derover. I har ikke saa heldig et Vejer til Festen, eller rejner det ikke hos eder?

En kærlig Hilsen fra din tro

Georq Knudsen

Zerbst d. 26.6.15.

Min kære elskede lille Mie:

Allerførst min hjærteligste Tak for Pakken med Kagerne, vi har lige drukket Kaffe og de smagte fortræflig dertil. I Gaar havde jeg en fra Moder, de kommer hurtigere hærtil, som til Galitzien, 2 Dage er de undervejs. Brevene er hær neste Dag, saa Postforbindelsen er god, du har jo havdt megtig travlt baade bagt og brygget paa en Dag, det er jo nesten for meget, det er vel nu til Festen, hvor hvilde jeg gerne have været sammen med eder paa Mandag, men det lader sig jo ikke gjore, haabentlig kommer jeg med Tiden hjem at besøge eder, det vil jo blive storartet ikke? nu har du jo vist faaet mine Kort fra Rejsen. Moder har jo ogsaa været i Angel, de har jo ogsaa faaet mine Kort fra Zerbst, først. Vi laa lige paa en Skrent og skulde gaa frem til storm, vi gravede os smaa Holler for at dække os for den forfærdelige Ild som kom os imøde, baade fra Artileri og Infanteri, da paa en gang eksploderede en Schrabnell i vor nærhed jeg fik et veldig Slag i Skulderet, i første Øjeblik troede jeg at min Arm var fløjet bort og jeg kunde ikke begribe at det var min Arm da jeg saa ned, da jeg havde den følelse som om den var borte, dog Smerterne lagte siq hurtig og jeg merkede at det ikke var saa slemt, en Kammerat som laa ved min Side, skar straks Ærmet op og forbandt mig, saa befandt jeg mig helt vel. Jeg kunde ogsaa merke at Lungen ingen skade havde taget, og jeg kunde kun takke Gud at han havde bevaret mit Liv. Ilden var altid lige heftig, men nu havde vi lidt mere Dækning, det varede ikke længe, saa kom der Ordene til at gaa frem til Storm, jeg tog da afsked med Kammeraterne og blev liggende, jeg kunde høre at det var en haard Kamp der blev kæmpet, jeg blev da rolig liggende, da Ilden var for sterk til at jeg kunde komme bort. Vi laa der en 5 Mand som vare saarede, da kom vor Kompagnifører Graf v. Wedel som den Dag førte vort Bataillon, med sin Adjodant, han trøstede os lidt og sagde bliv rolig liggende til Ilden hører op, det varede en Times Tid og Sejren var vor, 100drede af Fanger kom allerede tilbage forbi os, og Ilden holdt efterhaanden op. Jeg samlede da lidt af mine vigtigste Sager sammen, som jeg lagte i min Brødtaske, tog saa Ranselen paa Nakken og listede mig gjennem Dalen op til Byen, det gik helt godt, jeg havde ikke mange Smerter, paa Forbindingsplassen blev jeg bædre forbunden, saa gik det længere tilbage, vi var en hel Del som kunde løbe, om Natten logerede vi os inde paa en Bondegaard i Køkkenet hvor vi fik Halm inslæbt, det var godt varm der, i Sengen laa rigtignok 2 Koner med et lille Barn, og ovenpaa Bageovnen laa en anden, de lod sig slet ikke forstyrre af os, snart sov vi ind, men i Drømme sad jeg altid fast i Pigtraadsforhindringerne, og Russerne skod saa forferdelig. Dagen i forvejen havde vi nemlig ogsaa Stormet. Neste Dags Eftermiddag gik det videre tilbage, der havde da indfundet sig optil 100 Mand, som vare marschfähige, vi traskede da afsted tilbage til Feldlazarettet, som var ved Stillingen som vi havde forladt Dagen i forvejen, det tog ikke mindre en 5 Timer og vi bleve trætte, men vi havde endnu 15 Km til Krigslatzarettet hvor vi skulde hen, men vi kunde ikke længere, da magede Herren det saaled, at der kom 10 Lastantoer, som vare tone og kørte tilbage, der steg vi op og kom saaledes rask til Krigslazarettet, men en mindre behagelig Køretur var det rigtignok da det stødte forferdelig, og vi vare glade da vi kunde stige ud, vi kom da til at ligge ovenpaa Loftet i Halm om Natten. I Feldlazarettet havde vi faaet Aftensmad og Rødvin. Køreturen havde forvoldt mig lidt Smerter og jeg sov ikke godt. Om Morgenen fik vi Kaffe og Brød og saa gik det løs til Banen en 20 Min at gaa, derfra gik det til Jaroslao til Samleplassen, der skulde du have seet Saarede, alle let saarede fra de siste Dages Kampe, der kom vi alle sammen og saa gik det atter til Banen for at blive befordret til Tyskland i Lazaretterne, vi vare 1000 Mand til 1 Tog, i Kreaturvogne som vare fylte med Halm fandt vi en blød Plas, og rullede saa glade mod Hjemmet. Undervejs blev vi godt forplejet af Røde Kors, paa Lørdag Morgen ankom vi til Zerbst, 150 Mand vare vi tilsist som fandt optagelse der, vi trængte da til Ro da vi havde været undervejs siden Mandag fra Krigsskueplassen, en lang og besværlig Tour. Saa til Slut en kærlig Hilsen og ønsker eder en rig velsignet Fest.

Din tro hengivne

Georg C. Knudsen.

Zerbst d. 25.6.15.

Feldpostkarte

Min elskede Mie:

Hav Tak for dit Brev son jeg modtog i Gaar, den 22 havde jeg allerede Brev fra Pastor Nielsen, han skrev han skulde til Quorp at tale, hils ham mange Gange. Jeg har det ellers qodt og har ingen Smerter, havde i Dag Brev fra Tinne Loit, det lod til at de nok havde lyst til at besøge mig, hun har vel ogsaa skreven til dig, om du havde Lyst til at gjøre en Tour med, det vil jeg nu overlade ganske til eder selv, i er meget velkommen naar i kommer, og jeg bliver ikke skuffet naar i ikke kommer, du har jo vist faaet mine Kort nu fra Rejsen og seer deraf hvad jeg mangler, har lige skrevet et langt Brev til Tinne i Ravit, saa du maa tage til takke med et Kort i Dag, din dig tro elskende Georg.

Zerbst d. 21.6.15.

Min kære elskede Mie:

Det er nu længe siden jeg har skreven et Brev til dig, saa jeg tror du længes snart derefter, Ja min kære Mie, altsaa ligger jeg nu atter i et Lazarett som saaret, ja underlig er Herrens Veje med os, men han har sine vise Hensigter med os, han vil ogsaa føre dette til vort Gavn, vi har dog kun grund til at takke ham hidindtil for hans Naade imod os. I dag er jeg bleven photograferet med RøntchenStraaler, og Kuglen sidder der endnu, men Saaret skal vist først heles inden Kuglen bliver taget ud, det er dog alt ikke saa farlig som det hører, da den kun sidder i Kjødet. Vi bliver hær meget godt plejet vi har den allersødeste lille Søster som hygger og pysler om os, paa Stuen ligger vi 5 Mand, vi er 3 dansktalende sammen, Petersen fra Reisby, og Lorenzen fra Skrystrup de er nette og unge Mænd, vi læser ogsaa Guds Ord sammen. Jeg tænker du kunde have lyst til at besøge os hær i vor lille gemytlige Stue, men om Gud vil og jeg bliver rask igjen, tænker jeg at komme hjem at see til dig derhjemme førend jeg atter drager ud paa min Plas i Fronten, jeg har altid smilet ad, naar du altid skrev om jeg ikke kom hjem paa Orlov og Jeg har aldrig svaret derpaa, fordi der aldrig har været Mulighed derfor da vi jo altid var i Kamp, der i Galitzien, fra Slotzheim havde jeg kundet faaet, men godt at jeg ikke gav an, da de som vare derhjemme bleve Telegrafisk tilbageordret efter 3 Dage, saa de var kun lige ankommen Hjem, saa motte de atter bort og saa havde du dog været kjed af det, ikke? det kan jo nok lade sig gjøre hvor Tropperne ligger i Ro. Jeg blev ikke ferdig i Gaar vil nu fortsette, har lige faaet min Morgenkaffe med en Semmel til. Doktoren har ogsaa lige været hær, han mente at Saaret motte først heles inden han kunde gjøre noget, jeg sidder nu hærnede i Haven i den friske Morgenluft, og ryger min Cigar, jeg købte mig en half Kiste i Gaar. Jeg fik lige en hel Pakke med Cigarer fra Nils Grevsen d. 14 om Morgenen, skade at leg motte lade den i Stikken om Eftermiddagen, ligeledes et stort Stykke Skinke fra din Broder Peter motte dele samme Kaar. Jeg siger dig ogsaa Tak for de 2 Pakker fra dig, som jeg spiste med stor Apetit, jeg tror at det meste af Pølsen blev ogsaa i Tornisteren. Lykkelig den der har fundet den bagefter, den har da gjordt en god Kub. Jeg var glad da jeg var ude af Skudvide og takkede min Gud at han saa naadig havde bevaret mit Liv, neste Gang vil jeg fortælle dig lidt om Kampen paa Søndag og Mandag det var et par haarde Dage som aldrig vil gaa mig af Minde saa længe jeg lever. Hvad er det egentlig for en Sygdom du har kære Mie? er det Galden der ikke rigtig vil fonksionere eller hvad er det? du er da altid oven Senge derved? bliver det ikke bedre med Moder i denne smukke Sommertid? Har Carl faaet mit Kort fra Galitzien? hvorledes gaar det Jürga i det fremmede? Fader har vel travlt med Roerne i denne Tid? nud bliver der jo ogsaa snart begyndt i Høet. Saa til Slut Guds Fred og
en kærlig Hilsen til dig min kære Mie, og alle derhjemme i Quorp, fra din tro

Georg C. Knudsen.

Zerbst d. 19.6.15.

Feldpostkarte

Kære Mie:

Endelig er vi nu kommen til vort bestemmelsessted, det lader til, at det bliver helt hyggelig hær, der er Søstre hær, der plejer os. Vi er lige bleven badet og renset, saa jeg befinder mig helt vel, det er blot det værste at kuglen sidder der endnu, men den skal jo nok blive taget ud, vi vil lægge alt i Herrens aand, han vil føre os paa de banede Veje. Kærlig Hilsen din Georg Knudsen.

Det er 42 Km sydlig for Magdeburg.

Galitzien d. 15.6.15.

Feldpostkarte

Min kære Mie

Nu har Herren for anden Gang taget mig ud af Kamptummelen, det var Igaar ved et Stormangreb da blev jeg saaret af en Schrabnellkugle . . . linke Brust . . . lige under Kravebenet, over Lungen, denne har dog ingen skade taget, det er kun helt let jeg er saaret, jeg ryger min Pibe, da jeg skriver disse Linier, saa du har ikke behov for at ængstige dig. Ja min kære Mie vi har Grund til at love og takke Herren for hans store Naade imod os. Ja det var en haard Kamp som rasede hær de siste Dage, men Herren har bevaret mit Liv, han vil hjelpe videre.

Kærlig Hilsen din tro Georg.
Jaroslao


En del af brevet er vanskeligt at læse.

Granatsplinter eller shrapnel er metalsplinter eller kugler, der fyldes i en granat for at blive spredt til alle sider med stor kraft ved eksplosionen. Den engelske betegnelse shrapnel kommer fra fragmentationsgranatens opfinder, Henry Shrapnel (1761–1842), en engelsk artilleriofficer, der udviklede den første variant af denne ammunition. Granatsplinter, eller shrapnel, er en af de største farer for infanteri i kampzoner.

På billedet ses et tværsnit af brisantgranat fra 1. verdenskrig. Man kan se de indbyggede metalkugler, shrapnel.

Galitzien d. 12.6.15.

Feldpostkarte

Kære Mie:

I al Hast min hjærteligste Tak for den gode Pakke med Kager og Pølse. Den har truffet mig ved god Sundhed. En kærlig Hilsen og Gud anbefalet din tro

Georg C. Knudsen.
Jaroslao

Westgalitzien d. 8.6.15.

Feldpostkarte

Min elskede Mie!

I Aften endnu et par Ord til dig, forinden vi gaar i første Linie, for at løse det 10 Komp af, vi er 48 Timer der og 48 Timer i 2 Linie i Reserve, det er temmelig rolig hær, saa vi ligger det meste af dagen paa den brede Side, om Natten arbejder vi (forskansningsarbejde), det er skjønne og hærlige Nætter i denne Tid saa mild og varm. Kl. 2 stiger den lille Lerke op og triller os sine Sange for og Hjærtet bliver stemt til Lov og Tak i den tidlige Morgenvagt, ja hvor er en saadan Junimorgen frisk og skjøn. Saa en hjærtelig Hilsen til dig min Elskede, og alle Derhjemme i Quorp fra din tro hengivne Georg.
Jaroslao

West Galitzien d. 4.6.15.

Min elskede Mie!

Herren den Højeste, udvælger vor Arv til os. Ps. 47,3. Ja kære Mie, saa har vi ikke noget at sørge for, Herrens Del er hans Folk, Jakob er hans Arvelod. Som en Ørn der opvækker sin Rede svæver over sine Unger, saa udbreder han sine Slagfjedere, Herren allene ledede ham, og der var ingen fremmed Gud med ham. Ja en stor og omsorgsfuld Gud har I, der lægger alt saa herligt tilrette for os og han lader alt blive til Gavn og Velsignelse for os. Han siger: Jeg er Herren din Gud, som lærer dig hvad nyttig er, og som fører dig paa vejen, som di skal gaa, hvo er en Lærer som han? ja saa kan vi sige: hvor han mig fører gaar jeg glad, han vil føre alt herlig ud ogsaa det for os saa uudgrundelige, vor Gud vil løse alle Gaader, og stille alle Savn. I denne Krig vil han lære os, at sætte vor fulde Tillid til ham, og tage alt som Naade af hans Haand. Vi kæmper hær Side om Side med Østerigerne. Forleden da vi grebe an, kom vi i en voldsom Artilleriild, vi gravede os da ned i Jorden, da jeg der laa i mit Hul, kom der en Østerigsk Kammerat i vildeste Oprømthed. Blodet løb ud af hans dybe Saar, Kjødet af hans højre Laar var revet ud og et dybt Hul paa Kalvet, og hele Musklen paa Armen, saa man allevejne kunde see Knaaglerne, og kravlede ned i mit Hul, han kunde ikke længere, og bad mig grædende om Hjælp, hvad skulde jeg gjøre, mit under Kampen, jeg gjorde da først Plas for ham og løb tilbage til en Holvej for der at søge en Saniteter men ingen var at finde, jeg ilede da atter i Kuglerejnen tilbage til min Kammerat, han stønnede i Smerter, saa gav jeg mig til at forbinde ham, med min Saks klippede jeg Tøjet op. 4 Forbindingspakker motte jeg bruge for tilnød at dække Saarene. Min Feldflaske tømte han med fulde Drag. Imidlertid havde Kampen lagt sig lidt og af den tilkommende Østerigske Forsterkning, som laa i Holvejen, kom der 4 Kammerater og bar ham længere tilbage. Jeg bad min Gud om at forskaane mig for saadanne uhyggelige Saar. Saa du kan see vi faar alt at prøve. Mange Tak for dit kære Brev fra den 26.5. du har jo havdt en net Tur til Angel. Saa en kærlig Hilsen og Guds Fred, fra din tro Georg.

Kan meddele dig, at jeg er bleven udnævnt til Gefreiter.

Plukket paa Westgalitziens Enge.
Jaroslao


En lille blomst lå i brevet.

Gefreiter er den højeste rang for en menig der ikke er befalingsmand.

Svarer nærmest til det danske "konstabel". En Gefreiter havde særlige pligter og rettigheder i forhold til de almindelige menige og var fx fritaget for vagttjeneste.

Herren den Højeste, udvælger vor Arv til os er et citat fra (ikke v.4 som Georg skriver)

Jeg er Herren din Gud, som lærer dig hvad nyttig er ... er et citat fra

West Galitzien d. 4.6.15.

Kære Moder

Et Guds Ord til Hilsen, som det staar i Eph.2,14 Fil. 4,7.

Han er vor Fred. - Guds Fred som overgaar al Forstand skal bevare eders Hjerter og eders.

Ja, kære Moder, Jesus er vor Fred, det er Guds Aand der lægger den Gave ned i os, til at fatte den Fylde af Fred, som er skjænket os i Jesu Blod, det sanselige Menneske er det en Daarlighed. Ja kære Moder tak for dit kære Brev som var mig til stor Trøst og Opmundring. Det glæder mig at høre om Festen i Tinglef, at i har havdt det velsignet der, og at Gud ogsaa i Aar har udgydt sine Strømme af Naade over eder. Ja motte denne Krig ogsaa bidrage dertil at hans Rige maa fremmes og hans Navn forherliges, at igjennem al den Nød og Trængsel, Herrens Vilje med vort Folk motte komme til sin fulde Ret. Ja derom vilde vi bede Gud. Jeg ligger hær i min Hule, paa den brede Side og skriver disse Linier, jeg kan ikke sidde opreist, da det er for lavt til Lofts, og udenfor brender Solen saa forferdelig og det er heller ikke uden Fare at sidde der, da der af og til kommer en Ladning fra Russerne, det er i 2 Linie, i Aften gaar vi i l Linie, det gaar med avveksling 48 Timer i hver Linie, hær i 2 Linie kan vi sove ud, i første Linie giver det ikke megen Søvn, hvor længe vi skal blive liggende hær i denne Stilling, og om vi atter skal gribe an ved jeg ikke, Fremtiden vil vi lægge i Herrens Haand. Jeg kan meddele dig at jeg er bleven udnævnt til Gefreiter, jeg kan ikke sige at jeg glæder mig dertil, dog Herren vil ogsaa hjelpe mig derved, ham være Lov og Tak. Med Pakkerne er det mau, dog kansked bliver det nu bædre da Toget nu går helt til Jaroslau, jeg tror jeg har faaet 4 af dine altsaa maa der være 6 undervejs efter hvad jeg har rejnet ud efter Brevene maa der være 14 undervejs, saa jeg rejner med bædre Tider. Kan du ikke sende mig en tynd let Skjorte i hver Maanet, den vejer vel ikke mere end l Њ da man ikke kan faa rent vasket. Lus, Lus, Lus, det er en Plage, har du et Middel?? dem kjente vi ikke i Frankrig.

Saa en kærlig Hilsen fra din taknemmelige Søn
Georg.
Jaroslao


Gefreiter er den højeste rang for en menig der ikke er befalingsmand.

Svarer nærmest til det danske "konstabel". En Gefreiter havde særlige pligter og rettigheder i forhold til de almindelige menige og var fx fritaget for vagttjeneste.

Han er vor fred er et citat fra

Guds Fred som overgaar al Forstand skal bevare eders Hjerter og eders (Tanker i Kristus Jesus) er et citat fra

West Galitzien d. 2.6.15.

Feldpostkarte

Kære Mie

Hav tak for dit Kort som du havde skrevet i Loit, du har jo havdt en dejlig Pinse du var vel saa derfra til Festen i Tinglev? hvorledes var det der i Aar? Jeg sidder hær i Skyttegraven og skriver disse Linier. Russerne er mere gemytlig at have med at gjøre, som Franskmændene omendskjønt de jo ogsaa skyder skarp, saa jeg vil snart hellere være hær som der, blot der ikke var saa mange Lus hær, for dem har man stadig arbejde med, dog vi er ved frit Mod, og der bliver mangt en Spas gjordt derover, det er jo Krig og man maa lære at vænne sig til alt. Hvad siger du til mit siste Brev? I Dag havde jeg Brev fra Hørks Kone, hun vilde gjerne have et Billede af hans Grav, dog det er mig umulig at besørge det. Kærlig Hilsen din Georg.
Jaroslao

West Galitzien d. 31.5.15.

Min elskede Brud!

I Dag da vi ligger i Reserve et par Ord til dig. Et Guds Ord til Hilsen. God er Herren, et Vern på Nødens Dag, og han kjender dem som forlader sig paa ham. Takker den Herre Zebaoth, thi Herren er god, thi hans Miskundhed er evindelig. Gud er vor Tillid, en hjælp i Angsten, prøvet tilfulde. Jeg siger til Herren: du er min Befestning, min Gud paa hvem jeg forlader mig. Han er alle dem et Skjold som haabe paa ham. Thi hvo er en Gud, foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud? Jo min kjære Mie det er kostbare ord og en veldig Trøst for os smaa og angstfulde Menneskebørn, hvor er det godt at vide og merke, at han er vor Hjælper og vort Skjold mod alle Farer, paa ham kan vi forlade os i Liv og i Død, ja ogsaa i Død, thi den maa vi ogsaa rejne med, jeg særlig herude, da den staar mig malet for øje hver Dag. Om Morgenen tænker jeg tit, hvor er du henne i aften, mon hos Jesus, og Sjælen lenges derhen, fra denne Jord, som dog ei er vort rette Hjem. Ja min kjære Mie gjerne vilde jeg være Derhjemme hos eder igjen, men dog det Himmelske Hjem vilde være mig endnu kjærere. Jeg tror dog du vil for­staa mig min kære, naar jeg skriver saaledes, ikke? thi vi har ingen blivende Stad, men søger den tilkommende. Ja Jesus hjælper os til, at vi maa faa Sindet Himmelvendt, det er jo ei at Død, naar Livet følger med, hvad mister jeg i for­hold til al den Herlighed, der venter dem, som har tvettet deres Kjortler og gjort dem hvide i Lammets Blod. Vi synger i den lille Sang: O hvor herligt at mit Hjem er der, og at jeg, skjønt ringe, did maa komme, O jeg længes til min Jesus kjær, kom o kom at hente dine Fromme, ingen Nød findes der o.s.v. Jeg tror ogsaa at du, naar det er Guds Vilje, at han vil tage mig hjem til sig i denne Krig, saa dog kan være glad i Savnet, og love Jesus for hans Naade. Ja kjære elskede, det er Tanker vi nok maa lægge frem for hinanden, og gjøre os vor Stilling klar overfor hinanden. Ja Døden er for det naturlige Menneske en Gru, men for os Guds Børn, er der bag Døden et salig Haab. Herren hjelper os til at vi maa forblive tro ind­til Enden.

Mange Tak for dit kjære Brev og Kort, du har jo vist havdt det rart i Angel? Haaber dog at du er rask igjen. Slaget hær i Galitzien varer endnu ved. For 5 Dage siden gjorde vort Komp. det 8. Stormangreb med, hvor vi kom i voldsom Artil­leriild, saa vi maatte grave os ned undervejs. En Schabnellladning traf lige ned i vor Linie 3 af mine Sidemænd blev saarede, jeg blev uskadt, ved det neste Spring slog en Granat ned ved min Sidemand, saa vi blev indhyllet i sort Røg dog ingen blev saaret, lidt længer frem slog der en Granatsplint lige ned ved mit Hoved, jeg maatte udbryde som der staar i ovennævnte Ord: God er Herren, et Vern paa Nødens Dag, nu ligger vi hær i stilling siden den Dag. Du skriver, du havde nok lyst til at see mig, jeg tror du vilde neppe finde mig ud i Kamp, brent af Solen, saa sort som en Neger, et Fuldskæg som de gamle Germaner, hærdet som Staal, af alle Strabatzer, et rent Naturmenneske, tror du saa du kunde elske denne Kriger?? Saa en kjærlig Hilsen fra din tro hengivne

Georg C. Knudsen.

I Gaar havde jeg Brev fra Broder Peter fra Borrig.
Jaroslao


God er Herren, et Værn på Nødens Dag er et citat fra
Herren er god, hans Miskundhed varer evindelig er et citat fra
du er min Befestning, min Gud paa hvem jeg forlader mig er et citat fra
hvo er en Gud, foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud er et citat fra
thi vi har ingen blivende Stad, men søger den tilkommende er et citat fra

West Galitzien d. 29.5.15.

Feldpostkarte

Kære Mie:

Kan du huske hvor vi var henne siste Aar om denne tid, jeg tror vi var til 2 dages Bryllup i Gaaskjær. Ja det var andre Tider, men vi vil dog takke Herren at han har bevaret os intil i Dag.

Kærlig Hilsen og Guds fred fra din tro Georg.
Jaroslao

Vest-Galitzien d. 25.5.15.

Min inderlig elskede Mie!

Mange Tak for alle dine Breve som jeg har modtaget, det glæder mig at du atter er glad og at du har motaget Post fra mig. Jeg vil nu fortælle dig hvorledes jeg har fejret Pinse hær i Galizien, vel ikke saa skjøn som du derhjemme. Paa Lørdag Aften kom vi altsaa i Kvarter i en lille By ved Jaroslau i en aaben Kornlade. Om Maargenen vaagnede jeg Kl ½ 7 da jeg sporede en kraplen og kriplen over hele Krop­pen. Jeg motte da paa jagt efter de smaa Feldgraa, som var beskjeftiget med at grave sig Understender for om mulig ved et Angreb at kunde bjærge deres Liv, jeg motte derfor jage forgjæves, saa kom jeg paa den Tanke at drukne dem jeg begav mig da til den nærliggende Aa med Sæbe og Børste og gav Undertøjet en ordentlig Omgang og trak rent paa, om det hjalb noget, det vil jeg bestride. Da jeg kom tilbage var det Tid til at gjøre sig rede til Feldgudstjenesten, som fand sted for de evangel­ske. Præsten talte over det Ord af Davits Psalmer. Gud skab i mig et rent Hjærte og forny en stadig Aand inden i mig, bortkast mig ikke fra dit Ansigt, og tag ikke din hellig Aand fra mig. Det er Raabet af det dybe af et sønderknust og sønderstødt Hjærte, og det Raab vil Herren ikke foragte det vil han bønhøre, der blev sunget nogle af de herlige Pinsesalmer. O Helligaand kom til os ned o.s.v. til Slut store Gud vi love dig, derefter blev der spist til Middag, hvide Bønner men Brød gav der kun 1/6 det var til neste Dag. (det er ½ Pund). Den lille Rest jeg havde, aad Hes­tene mig fra, de stod i Loen ved Kornkulen og kunde naa min Tornister. Om Efter­middagen blev hungeren snart vor Gjæst, nu gjalt det om at drive noget op for Ma­ven, jeg var da med en Kammerat ude i Byen at søge om Kartofler, men alle sagte de nima, nima (nicht mehr) tilsist fandt vi et Hus vor de havde Kartofler, der kjøb­te vi for en hel Mark, da vi jo let kunde blive dem løs vi ikke brugte, nu gik det løs med at skrelde og sætte Fyr paa, og snart dampede den gode over Ilden, da kom Raabet Postsachen empfangen, og Kartoflerne bleve staaende og vi løb hen, for spendt at høre efter om vort Navn blev oplæst, jeg havde da ogsaa 2 Breve fra dig 1 fra Moder 1 fra Hugo Berghaus, og en Æske med Smør fra Jessens, Berlin, nu havde jeg noget at smøre, men Brød, knap, da vi kom tilbage var Kartoflerne ferdig og de smagte fortræflig, saa blev der sig en ordentlig Lur taget under Skyggen, og saa var Dagen snart tilende. 2 Pinsedag, Kl ½ 3 blev vi vækket, det blev en blodig Dag. Russernes Stilling blev taget med Storm, dog var vort Bataillon ikke med men laa i Divisions Res. rede til at gribe ind naar det gordes behov, vi blev dog forskaanet. Mange tusinde Russere bleve taget til Fange, en skjøn Pinse, ikke? dog Herren var mig nær med sin Aand, og lod ogsaa strømme af PinseAanden strømme ned over mit Hjærte. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.

Papiret er smussigt jeg har stegt Kartofler og Fingerne er sorte, undskyld.
Jaroslao


Gud skab i mig et rent Hjærte og forny en stadig Aand inden i mig er et citat fra

Jaroslav d. 22.5.15.

Feldpostkarte

Min kære Mie!

Lørdagaften før Pinse, vi ligger hær i Res. og er indkvarterede i en gammel Lade, hvor vi forhaabentlig maa fejre Pinse, det er lige ved Staden Jaroslav. Igaar Af­tes bleve vi afløste i 1 Linie og kom hærtil hen Kl 1 om Natten. Det er anstrengen­de Dage vi har, det er meget varmt om Dagen saa man bljver gjennem vaad af Sved. Forplejningen er ogsaa mangelfuld paa Grund af at vi gaar saa hurtig frem, dog man maa sige, at Respekt for Køkkenforvaltningen, der bliver gjort hvad der kan gjø­res, saa vi dog maa være tilfreds. Motte Herren velsigne os denne Aandens Fest og sende os Strømme af naade, mange Tak for dine 2 breve som jeg fik i Dag. Kærlig Hilsen fra din tro Georg.
Jaroslao

Jaroslao d. 16.5.15.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

Vil dog meddele dig, at Herren forunderlig har bevaret mit Liv i Gaar, det var et kort stormangreb, en mægtig Ild gik vi igjennem. Min Ven Jørgen Hock blev hort saaret og døde 3 Timer efter, jeg skulde skrive til sin Kone og hilse hende, at Vorherre havde taget ham, jeg har nu skrevet til hende, det er den samme, som var sammen med Skovs Kones Broder, han blev begravet i Morgen sammen med 19 andre Kammerater. Vi Toge mange til Fanger og Russerne rømmede Jaroslao, og vi ligger nu lige ved Byen, og har lige spist Middagsmad igaar skød vi over, fik heller intet Brød, men det gaar ogsaa. Din Georg.

Jaroslao d. 16.5.15.

Feldpostkarte.

Kære Moeder!

Sender dig et lille Livstejn. Vi har i gaar stormet Russernes Stilling hær og gjort mange Fanger. Fjenden har rømmet Byen, det var en svær Storm som krævede mange Of­re, deriblandt var ogsaa Jørgen Heik, han blev saaret gjennem Livet og Ryggen, og døde 3 Timer efter, jeg var det meste hos ham, og motte læse for ham af Bibelen og lagte ham Guds Forjættelser for, jeg skulde skrive til hans Kone og hilse hende at Vorherre havde taget ham, jeg har nu lige skrevet til hende. Igaar ingen Middags­mad og intet Brød, men det gaar ogsaa. Tak Herren med mig, din tro Søn Georg.
Jaroslao

West Galizien d. 15.5.15.

Feldpostkarte.

Min elskede Mie!

Har i Morgen modtaget 5 Breve og 3 Kort fra dig tusinde Tak, og 8 andre Breve og Kort. Vi gaar altid fremad hær, dog i Dag er vi i en haard Kamp hær ved Byen Jaro­slao, lige slog en Granat ned ved os, og reven Kammerat den højre Arm af, det er svært at see paa. Herren hjælper os at holde ud i Kampen, jeg er ellers sund og rask, seer af dine Breve at du har været syg, haaber dog at du igjen er rask, har i Dag modtaget den 1 Pakke hær, fra P. og C. hils og sig dem mange tak jeg faar vel ikke Tid at skrive dem. Sildene smagte udmerket til Brødet da jeg nu har spist tørt Brød i 14 Dage, Herren hjelpe os at kæmpe at vi maa vinde Sejren Kærlig Hilsen ­din tro hengivne Georg.
Jaroslao

Himmelfartsdag d. 13.5.15.

Feldpostkarte.

Min elskede Brud!

Da vi i Aften ligger paa Feldmarche, og har en anstrængende March bag os, vil jeg sende et Livstejn. Breve faar man ingen Tid til at skrive, eller rettere sagt har man ingen Lyst, efter saadanne Anstrengelser. I Dag har mine Tanker dvælet meget hos eder derhjemme, og jeg har nesten misundt eder da I jo vist er til et af de sto­re Ungdomsmøder som bliver holdt Christi Himmelfartsdag, men dog i Tankerne glæder jeg mig med eder, og ønsker eder en glad og velsignet Fest. Du har jo vist læst og hørt om de store Sejre som vi har vunden hærnede og kanske har Kirkeklokkerne rin­get derhjemme og vi vil ikke glæmme at takke Herren ham tilkommer hele Æren. For­hen marscherede vi gjennem Byen Przeworcz, som Russerne havde rømmet 1 Time i for­vejen, Inbyggerne var meget glade, da Tyskerne kom. Saa en hjærtelig Hilsen fra din tro hengivne Georg.
Przeworsk

Galitzien d. 11.5.15.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

Et lille Livstejn. Det gaar fremad med store Skrit, det ene Slag vinder vi efter det andet, vort Komp. har stormet 5 gange siden d. 2den, dog Herren har forunder­lig bevaret mit Liv; vi vil love og takke Herren for hans Naade. Knaphans er Køk­kenmester, saa et stykke tørt Brød smager bædre, som hjemme det best belagte Stykke Smørrebrød, Pakker er der jo en del undervegs til mig, men de er ikke naa­ede saa vidt endnu. Jeg er ellers sund og rask og kan let holde Strapatserne ud, med Tiden bliver alt jo nok bædre, alt dette maa vi see at bære med et glad Sinde. Haaber at du har det godt, min kære. En kærlig Hilsen fra din tro Georg.

Geschrieben, den 6 Mai 1915.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

I Dag atter et par Ord, det gaar mig godt og jeg er sund og rask, som jeg er Her­ren meget taknemmelig for. I Gaar modtog jeg den første Post siden d. 18 April, saa du kan see, jeg har ogsaa mottet vente. 4 Breve og 3 Kort fra dig, et Brev var skrevet d. 7.4. det siste skrevet den 25 altsaa 12 Dage undervegs og 5 andre Breve. Pakker er ikke naaet hærtil endnu, fra P. Grevsen modtog jeg ogsaa et Brev, skrevet d. 2.4. han havde glæmt at skrive Komp. paa, vi marserer nu bagefter i Re­serve. Kærlig Hilsen fra din Kriger Georg.
Galitzien


På grund af militære hemmeligheder måtte Georg ikke skrive, hvor han var. På dette tidspunkt stod kampen på østfronten i Galicia (Galizien), der i dag er grænseområde mellem Polen og Ukraine.

d. 5 Mai 1915.

Kære Moder!

Et lille Livstejn fra mig. Et veldig Slag er hær i gang, vi har taget Russernes Stilling med Storm og har slaaet dem i vild flugt og er nu paa Jagt efter dem, vi har forholdsvis kun smaa Tab, Herren være takket for hans Naade imod os. Med kær­lig Hilsen din tro Søn Georg.
Gorlice


På grund af militære hemmeligheder måtte Georg ikke skrive, hvor han var. På dette tidspunkt stod kampen på østfronten i Galicia (Galizien), der i dag er grænseområde mellem Polen og Ukraine. Den 2. maj brød tyskerne gennem de russiske linjer ved Gorlice.

Geschrieben, den 4 Mai 1915.

Feldpostkarte.

Min elskede Mie!

I en fart et lille Livstejn fra mig. Vi er i Forgaars brut gjennem Russernes Stilling og er nu paa jagdt efter dem, mange Tusinder Fanger og meget Krigsmaterial er falden i vore Hænder, alt med forholdsvis smaa Tab. Herren være takket Slaget varer ved. En Kærlig Hilsen fra din tro Georg.
Gorlice


På grund af militære hemmeligheder måtte Georg ikke skrive, hvor han var. På dette tidspunkt stod kampen på østfronten i Galicia (Galizien), der i dag er grænseområde mellem Polen og Ukraine. Den 2. maj brød tyskerne gennem de russiske linjer ved Gorlice. Et år senere beskriver Georg det som "gennembrudet ved Tarnow".

Geschrieben, den 29. April 1915.

Feldpostkarte.

Min Elskede Mie!

Hær fra vort Bivak et lille Livstejn. Jeg har det Herren være takket rigtig godt og er sund og rask, i Aften gaar vi i forderste Linie dog det er ikke saa slemt hær som i Cshampagne, i Gaar fik vi i alt højst 15 Granater og Schrapneller, og i Cshampagne paa en Front af 8 Km, om Dagen 100000, det var værre, ikke? Kærlig Hil­sen din tro Georg.
Galitzien


På grund af militære hemmeligheder måtte Georg ikke skrive, hvor han var. På dette tidspunkt stod kampen på østfronten i Galicia (Galizien), der i dag er grænseområde mellem Polen og Ukraine.

Geschrieben d. 29.4.15.

Feldpostkarte.

Kære Moder!

Den 18 modtog jeg den store Pakke, som jeg takker mange gange for. Stegen og Vaf­lerne vare ikke gode, det andet var godt, det lønner sig ikke at sende store, hel­lere smaa og lit oftere, vil du sende mig et par Strømper og Cigarer imellem, da de ikke er saa rigelig mere, havde paa Reisen hærtil en Pakke med Cigarer fra A. Jessen, Berlin. Vi ligger hær i Bivak lige bag Fronten, dog det er meget rolig, i Aften skal vi løse af i Skyttegraven. Posten er ikke bleven befordret, tænker dog at min Kort naar dig. Med kærlig Hilsen din tro Søn Georg.
Galitzien


På grund af militære hemmeligheder måtte Georg ikke skrive, hvor han var. På dette tidspunkt stod kampen på østfronten i Galicia (Galizien), der i dag er grænseområde mellem Polen og Ukraine.

Skrevet d. 24.4.15.

Min allerkæreste lille Mie!

Ønsker dig til din 24 aarige Fødselsdag, Herrens rige Naade og Velsignelse, og at han i Fremtiden vil være dig nær med sin Fred, og ihvad det kommende Aar vil brin­ge dig, at du maa kunde være stille for ham. Ja denne Dag er en Milepæl i dit Liv da Tankerne besynderlig gaar tilbage og Minderne kommer frem som ligger i Forti­den, og da tænker jeg, at du vil have mange smukke Minder, og du vil kunde udbry­de i Lov og Tak til ham, fra hvem al god Gave og al fuldkommen Gave kommer ned fra ikke sandt? Og Tankerne gaar ogsaa ud i Fremtiden paa denne Dag, og da vil det kan­ske ikke rigtig see lyst ud for dig, men dog min elskede Mie, lyser der en funklen­de Stjerne over den mørke Fremtid, det er vor kære Frelsermand, som gjør alt mørke til Lys, til ham vil jeg anbefale dig for Fremtiden, om du ogsaa skal gaa igjennem Trængsel, saa vil han dog gjøre trængselens Mørke til Lys. Ja kære Mie vi ved ikke hvad Fremtiden vil bringe os, men et hved vi, ihvad der møder os, saa er det alt fra Herren, og alt maa vi lære at tage som Kjærlighed fra ham, saa bliver selv det mørkesde lyst for os, og saa kan vi ogsaa takke ham for hans Førelser med os naar de ogsaa gaar mod vort Kjød. Ja min Elskede det er min stadige Bøn til Gud for os begge. Naade at han fandt mig, Naade at han vandt mig, Naade at han bar mig hjem til sig. Ja Naaden, det er den Stjerne som ret maa udfolde sin Glans over vort Liv, saa kan vi lære at takke. Siger dig mange Tak for alle de gode kager, de har smagt mig storartet min søde jeg modtog dem den siste Dag i Stotsheim, paa Grund af Mil­litæriske hemmeligheder har vi ikke mottet skrive i den siste Uge og de siste Dage i Stotzheim skulde vi lade Breven blive aabne, jeg tænker derfor, at du ikke tager mig det ilde op, naar jeg ikke har skrevet i saa længe, du skal jo ogsaa lære at vente, det er en Side man faar lært hær. Saa til Slut de kærligste Hilsener fra din tro Georg.

2 Kort har jeg ogsaa afsendt i Dag.
Galitzien


På grund af militære hemmeligheder måtte Georg ikke skrive, hvor han var. På dette tidspunkt stod kampen på østfronten i Galicia (Galizien), der i dag er grænseområde mellem Polen og Ukraine.

Stotzheim. Geschrieben den 11.4.1915.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

I Dag, da det er Søndag, sender jeg dig en kjærlig Søndagshilsen, og siger dig min hjærteligste Tak for din gode Pakke som jeg modtog i Gaar. Sildene har ikke kundet staa sig, det stegte Kjød var godt, Kagerne smagte storartet, og Cigarene nød jeg med velbehag, havde ogsaa en stor Pakke fra Jessen's, i Berlin, med mange gode Sa­ger. Din tro Georg Knudsen.

Stotzheim, d. 10.4.15.

Min kære Elskede Mie!

Da det i Dag er Rejnvejer og Tjenesten er falden ud, saa vil jeg benytte Tiden, og skrive til dig, min elskede, et par Ord. Allerførst min hjærteligste Tak for To­bakken og for dine kære Breve og det smukke Billede, det er jo bleven storartet, jeg glæder mig meget dertil, men jeg tror, saameget jeg kan see, saa har dine Tan­ker neppe været hos dig selv, da du har staaet for Pfotografen, jeg tror du har været inde i Drømmeverdenen, og Tankerne har været i bevægelse, og i mit Studium paa Billedet, siger du mig, hvor længe skal jeg endnu vente inden jeg faar min Kjæreste hjem, hvad vil Fremtiden bringe os, om mine Drømme vel skulde gaa i Opfyldelse, og et lidt bedrøvelig Træk lejrer sig om Munden, men ud af øjnene ser jeg en Smule af Haab lyse mig imøde som om de vilde sige "Ja Herre, du er den Almegtige du vil fø­re alt herlig ud, din Vilje sked, om det ogsaa gaar gjennem Trængsel saa vil jeg dog være stille for dig, og tage alt af din Haand. Jeg ved jo nu ikke hvad du vil sige, om disse mine Betragtninger, men saadan kommer det mig for, har jeg ret? Ju­lie seer lidt friere ud, men dog i Baggrunden rører der sig noget i Hjærtets Dyb, det seer man om Munden. Ja kære Mie du kan nok see, at jeg har studeret eder flit­tig, og jeg maa siger det har beredt mig Glæde. Jeg har det meget godt hær. Tje­nesten begynder for det meste Kl 9-½ 10, saa vi sover til Kl 8 hver Morgen og om Aftenen gaar vi tidlig i Seng, vi havde jo ogsaa meget at indhente, og vi skal jo ogsaa sørge for, at vi har noget at tære af, vi kan sove meget, men vi kan ogsaa nok vaage, naar det kommer an derpaa, hvor længe vi bliver hær, ved jeg ikke, dog Fremtiden lægger vi i Herrens Haand, det var jo kjede1ig at mit Brev ikke traf dig i Ravit, Moder vilde jo vist gjerne have læst det, kan du ikke sende hende det at læse. Saa til Slut, Herren anbefalet og Hans Fred være med os. En hjærtelig Hil­sen til Far Mor og de Smaa og Grevsens, men de hjærteligste til dig min sødeste Skat fra din tro Georg Knudsen.

Marie (tv) med sin søster Julie - fra Maries fotoalbum

Stotzheim, i Els. d. 5.4.15.

Min kære Moder!

Vær hilset med den gamle Paaskehilsen, Fred være med Eder! Ja Herren er sandelig opstanden, hvilken Trøst for os arme Mennesker, han lever han er ikke hær han er opstanden, sagte Englene til Kvinderne, hvilket Sejersraab, han lever! han lever og vi skulde leve. Ved hans Sejer over Døden, har han sejret over Døden for os. Ja kære Moder, hvilken Naade, at vi ikke tør hjemfalde til den evige Død, men evig maa leve med vor opstandne Frelser at vi ved hans Forsoningsværk har Frihed til at ingaa i Helligdommen, at vi maa tro, vore Synder er udslettet i Jesu Blod, saa lyder den gamle Paaskehilsen som Musik i vore Øren, Fred være med Eder, og vort Hjærte jubler og synger ham Lov og Tak. Ja hvor herligt at eje denne Fred, netop i disse Trængselens Tider, og underlig tryg er det, at merke den, mit under den sværeste Kamp og de største Farer, men bliver som løftet op over alt jordisk og øjet er rettet mod den store Fredsfyrste, ja jeg maa sige at de smukkeste Timer oplever man i de største Farer, imellem krymper Kjødet sig naar det gaar ind i Fa­ren, men saa er Jesus der og staar for mig, med sine gjennemborede Hænder og siger: "Fred være med eder" og saa maa al Angest fly, thi hvad er det at død naar Livet følger med? Ja Herren være takket at han saa forunderlig hjælper og bærer oppe og giver Kraft. Du vil jo vist have seet af mine Dagbogsoptejnelser at vi ik­ke har havdt det meget let der i Cshampagne, fik min Mie min siste Beretning hjem­me i Ravit, jeg havde berejnet at det kunde være der paa Mandag, traf det til? saa er hun vist bleven glad ikke? Vi har det meget godt hær i Els, ligger i gode Senge, vi havde ikke haft Klæderne af siden den 20 Februar, saa det gjorde godt at komme i en varm Seng. Send et par Covert med i Pakkene af dem som du skriver i til at sende mine Breve hjem i, de andre vare for store og tynde, har du faaet dem? Send ogsaa lidt mere Smør. Saa en kærlig Hilsen fra din Søn og Kriger Georg.

Ogsaa en venlig Hilsen til Marie.


Fred være med eder står både i
og


Han er ikke her, han er opstanden står både i , og

Stotzheim d. 4.4.15.

Kære elskede Mie!

Jesus lever Graven brast, han stod op med Guddomsvælde, saaledes synger vi i Dag paa 1 Paaskedag. Ja Jesus lever, hvad betyder det ikke for os! Jeg lever og I skulde leve, hvilken Herlighed og Trøst ligger der ikke deri for os, vi skulde leve i evig herlighed med ham. Satan og Helvedes Magter kunde ikke borttage dette Liv fra os, som Jesus har skjenket os i sin Opstandelse, hvad var Langfredag uden Paaskemorgen, saa var det alt Intet. Derfor hvor herlig at høre af Engelens Mund: han lever, han er ikke hær han er opstanden. Han lever. Det bringer os ogsaa en vældig Trøst i denne Krig, han er endnu den samme levende Jesus, som straaler os imøde i Majestætisk Hærlighed ihvor vi gaar og staar, i Liv og Død. Ham, den Opstandne, den levende Jesus, merker jeg i Nød og Farer i Skyttergraven og i lyse og glade Dage bag Fronten, overalt straaler Livet fra hans Opstandelseskraft mig imøde og jeg maa udbryde i undrende tak: "han lever". Ja kære Mie hvilken Naade imod os arme fortabte, til Døden hjemfaldne Mennesker, at vi evig maa leve med ham, vi kan ikke begribe og forstaa hele det Dyb af Naade i Jesu Forsoningsværk men hisset i Evigheden vil Tonerne af Lov og Pris faa deres fulde Klang, hvad her­nede vi lærte at nynne paa. Jeg er Herren meget taknemmelig for at jeg maa forleve Paasken bag Fronten, og ikke i Skyttergraven, deri straaler ogsaa hans Godhed mig imøde. I Dag vare vi til Kirke hær i Byen, og hørte det gamle, men dog altid nye Evangelium Jesus lever! Adgangen til det Allerhelligste er fri. Vi har Frihed til at ingaa i Helligdommen ved Jesu Blod.

Hvor skjønt nu atter at være paa tysk Grund, hær kan man dog gjøre sig forstaa­elig med Beboerne, hær i Byen har der ikke været Inkvartering siden den første Tid, saa vi bleve optagne med Glæde, vi er hær inlogerede, 4 Mand paa en Bondegaar, med Selvforplejning dog Konen Kaager os hver Aften varm Aftensmad, som vi er meget tak­nemmelige for, vi har ogsaa meget gode Senge, og vi gjør os ordentlig tilgode der­med da vi ikke har været af Klæderne siden den 20 Februar, det kan du slet ikke forestille dig hvilken Følelse det er atter at faa en varm Seng. Siger dig tusind Tak for dit Kjære Brev som jeg modtog i Middag og som glædede mig meget. Jeg er ellers sund og rask og haaber det samme om dig. Kagerne vil være mig kjærkomne, da det ikke gives saadan noget hær. Tinne sente mig sidst nogle. Saa en kærlig Paaske­hilsen fra din Kriger Georg Knudsen.

Jeg lever, og I skulle leve er et citat fra
Han er ikke her, han er opstanden står både i , og

Stotzheim, Langfredag.

Feldpostkarte.

Min kære Mie!

Sender dig hærfra en Langfredagshilsen. See det Guds Lam som bærer Verdens Synd. Han er saaret for vore Overtrædelser, og knust for vore Misgjerninger. Straffen er lagt paa ham, paa det vi skulde have Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar. O kære Mie, hvor maa vi ikke udbryde i Lov og Tak til vor kære Frelser, at han tilvejebragte en evig Forløsning for os, da han paa hin Langfredag udraabte det store ord det er fuldbragt. Ved hans Saar ere vi lægte, er fri for, for evig at komme derhen, hvor Ormen ikke dør og Ilden ikke udslukkes naar vi i Troen til­egner os hans fuldbragte Værk, saa er det saligt at leve og saligt at død. Saa er det at leve mig Christus og at død en Vinding. O søde Kors, min Lykke og skønne Arvedel, Guds Kirkes gyldne Smykke og dejlige Juvel. Her vil jeg dig undfange med Kys og Favnetag og siden med dig prange paa Dommens store Dag. Ja, ved Korsets Fod der er vort Fristed, der kan vi ty hen naar Satan vil anklage os, lykkelig hver, som har fundet derhen. I de siste Dage har vi ingen Post faaet, men den vil vel snart finde os hernede i Els. Det er et meget smukt Vejer i Dag, men oppe paa Bjær­gene ligger der endnu Snee. Saa en kærlig Hilsen fra din Georg Knudsen.


Langfredag faldt i 1915 den 2. april.
Els. betyder Elsass, den tyske betegnelse for det franske Alsace, som er et klassisk grænse- og stridsområde mellem Tyskland og Frankrig.
Se det Guds Lam er et citat fra
Han er såret for vore overtrædelser er fra
Det er fuldbragt er fra
O søde kors, min lykke ... er sidste vers af Brorsons salme "Vor trængsel, hvor besværlig" fra Troens Rare Klenodie, V.