Skreven d. 31.7.17.

Min kære lille Mie!

Er nu atter ankommen ved Komp. eller rettere sagt, ved Komp. Bagagen men under helt andre Forhold som jeg havde tænkt, Fjenden er brudt gjennem vore Stillinger og har dreven vore tilbage dog vore Komp staar endnu i livlig Kamp, og har nok at­ter stanset dem, jeg saa det jo nok i Aviserne men vilde ikke forraade det over for dig, da du saa havde været mere kjed deraf naar jeg skulde bort, jeg ved ikke om vi i Dag gaar for til Kamp det er en lang Tour en Halfirs til Firs Klm, saa paa en Dag kommer vi jo ikke hen, og saa er det verste vel overstaaet. Ja min kære Mie vi har meget at takke Herren for, at jeg netop i denne Tid var paa Orlov, jeg ser nu Herrens Haand klart deri at jeg ikke fik den før, derfor min kære Mie maa vi aldrig klage naar der er noget som gaar os imod og ikke er efter vort Hovet, thi vi seer og ved dog at Herren har sin Haand med i alt, og fører og leder alt til vort Bedste, det havde været svære Dage med Trommeild 3 Dage og saa Angrebet der er nok en Del tagen til Fange, dog nok ikke mange af vort Batl, Kom først i Aftes an i Lambola, undervejs løb Toget af Skinerne, dog samme var ikke i Farten og der skete derfor ingen Ulykke, kun Vovnen blev lidt beskadiget og vi fik et Ophold af 6 Timer som vi ikke var meget kjede af. Undervejs traf jeg en fra min Kaster som var saaret af en Splint i Haanden, de havde kun reddet 2 af kasterne de andre vare blevne der, ikke saa faa Saarede traf vi. Fjenden gjør vel mest dette Angreb for at lette dem i Galizien, da de dog ellers ikke kan have mange Fordele derved, da de jo dog biver siddende i Bjergene. Altsaa maa du jo nu ikke være bange naar du i nogen Tid ikke skulde høre fra mig, da det jo sagtens vil vare lidt inden Post­forbindelsen atter kommer rigtig igang haaber dog at dette Brev kommer bort. Her­ren velsigne og bevare os, Din dig elskende Georg.
Onesti

Hvad er en Kaster? Se noten den 6.5.1917.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Lørdag d. 28.7.17. mellem Klausenborg og Kronstadt.

Min kæreste lille Hustru!
cluj
Altsaa du ser jeg nermer mig min Rejses Maal til Middag kan vi vel være i Sepsi­sentgiorgi, derfra gaar det jo saa videre med Smaabane til Gelense, og saa til Fods over Bjergene, havde det gaaet saa hurtig da vi kørte hjem saa var jeg kom­men 2 Dage før. I Dresden traf jeg sammen med mine 2 Komp-Kammerater, vi har havdt en gemytlig Banetour da vi kun er 4 Mand i Kupeen, jeg har ordentlig faaet udsovet, dog Siderne gjør lidt ont da man nu er for godt vant, en Tunel, nu videre. Altsaa jeg er paa Brullupsrejse, dog o Skrek! alene uden min Hustru, og jeg maa nyde al­le Rejsens Herligheder uden at see ind i de kære blaa øjne og fryde mig over de forskjellige Udtryk af Beundring, jeg ser deri. Ja det kunde have været en rigtig Bryllupsrejse om du havde været med, dog min sødeste Lille du, du kjender mig jo og ved at jeg tager Tingene fra den lyse Side, ogsaa Manglerne ved denne Bryllups­rejse, de mørke Tanker har jeg slaaet paa Flugt da de lige lidt havde begyndt at melde sig, og jeg ser nu alt lyst i lyst, jeg glæder mig meget over den smukke Urlov, Herren forundte mig at opleve, og den har atter givet mig Mod og ny Kraft til atter frisk at begynde min svære Gerning hvor Herren har sat mig. Ja min kære Mie hvor maa vi med Tak til Herren skue tilbage paa denne Orlov, vi er nu ved Æg­teskabets Baand knyttede sammen som Mand og Hustru, og jeg glæder mig inderlig o­ver at hvide dig, som min kære lille Kone, som vi saa lenge har skreven om, og lengtest efter, Herren velsigne os, og lade vort Samliv blive til sit Navns Ære og os til gavn. Hvorledes er det gaaet dig min Sødeste i Flensburg og paa Vejen hjem og nu de første Dage? det har vist falden dig svært, jeg saa jo ind i dit inderste da du stod derinde i Banegaarden og jeg ude i Toget, og adskillelsens Smerte snørede Brystet sammen, og Taarerne vilde ikke udeblive, jeg saa ogsaa hvor kær du var mig under Taarer, omenskjønt jeg ikke gjerne lider Taarer, saa var der dog noget i dem jeg motte glæde mig over, det vil jeg forraade dig naar jeg atter kommer hjem til dig, haaber at du nu atter har funden dig tilrette og ikke er alt for kje deraf. Vil nu give dette Brev af ved Feltposten saa har du det om en 6-8 Dage. Kort har jeg skreven fra Hamburg, Dresden og Brüner i Østerig dem har du vel faaet. Hvorledes du nu faar det ordnet i Quorp skal du jo selv see, jeg er glad naar du tager over til min kære gamle Moder, men du ved jo ogsaa at jeg ikke havde noget derimod om du blev der paa Gaarden til November.

Saa Herren anbefalet og mange Hilsener og Kys fra din, dig elskende, Mand Georg.

Undskyld Skriften, Toget støder.

Georg er i Rumænien. Klausenburg hedder i dag Cluj-Napoca, Kronstadt hedder Braşov.

Braunen d. 26.7.17.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

Er nu lige bleven forplejet med Erter og Svinekjø, jeg har sovet fra igaar aftes kl 10 - til imorgen kl 8 jeg fik ingen søvn forige Nat, nu lige vasket mig saa at­ter frisk og sund. Din Georg.

Gelsingkirchen d. 26.7.

Min kære elskede Hustru!

Ogsaa fra Taaget en Hilsen et dejlig Taag at køre med, en god Middagslur fik jeg fra Bremen til Osnabrück. En Rejsefelle har jeg, som er nede fra Fjeldstrup og som jeg traf i Flensborg da jeg tog Afsked fra dig han taler meget om min Kone og vi har en fornøjelig Tour han skal til Sarbrücken. Kl. 7 er vi í Cöln og jeg tror nok at jeg har Forbindelse der mod West. Din altid glade Georg.
Gelsenkirchen

Geschrieben den 24.7.1917.

Feldpostkarte.

Min elskede lille Mie!

Sidder nu her i Dresden og har lige spist til Middag, det har du nok aldrig spist? jeg heller ikke men det smagte endda helt godt, du kjører nu vist lige forbi Bollerslev og jeg havde nok havdt Lyst til at see med hvilke øjne du kikker over til Ravit, det er vist en kjedelig Tour for dig og Jürga? Hils dem alle derhjemme i Quorp dog mest være du hilset min sødeste lille Hustru fra din egen Georg.
Dresden

Hamborg geschrieben den 24.7.1917.

Feldpostkarte.

Min kære søde Mie!

Har endnu en ½ Times ophold og vil jeg herfra sende dig en Hilsen, haaber at du er kommen godt hjem fra Flensburg, og at du ikke er alt for kjed deraf. Vi har jo nu noget at tænke paa efter den smukke Orlov, Gud hjelper os i Fremtiden og lader sine velsignende Hænder hvile over os, saa lev vel min kære lille Kone, Din egen Georg.

Quorp, d.18.7.1917

Der har ikke været brev fra Georg siden den 24. juni.

Det er der en god grund til. Georg fik endelig bevilget orlov ... og blev gift med sin elskede Marie den 18. juli 1917.

Brylluppet blev fejret hjemme i Quorp (Korup), Ravsted sogn, og vielsen fandt sted i brudens hjem ved Nic. C. Nielsen, landskendt præst og formand for Indre Mission i Nordslesvig - og en god ven af Georg og hans familie.

Korup Markvej 5, hvor vielsen fandt sted.
På billedet ses Maries mor og stedfar samt
hendes mindre søskende Jürga og Carl

Ravsted Kirke, malet af Jens Nielsen ca. 1924,

altså ca. som den så ud da Marie og Georg blev viet.

Kirkebogen fra Ravsted, 18. juli 1918

I teksten står der:

Der gefreite Landmann (korporal,  landmand) Georg 

Christian Knudsen fra Ravit (Raved), født d.

13. sept. 1886 i Ravit, døbt d. 29. september

desselbes Jahres (samme år), Konfirmeret d. 23. marts

1902 i der Kirche des  Bjolderup. (Bjolderup Kirke)

und Haushälterin (Husholderske) Marie Cathrine

Hybschman fra Quorp (Korup), født d. 24. april

1891 i Quorp, døbt den 19. maj desselben

Jahres (samme år), Konfirmeret d. 16. april 1905

i Rapstedt (Ravsted) Kirke.

Anmerknungen:

Krigstrau-

ung,

vollgezogen auf

Grund dimis-

soriale durch

Pastor Nic. C.

Nielsen, Oksen-

watt.

Altså: Bemærkning:

Krigsvielse, foretaget ved dimissorial tilladelse

af Pastor Nic. C. Nielsen, Oksenvad.

Dimissioriale er en tilladelse til at foretage

en kirkelig handling uden for sit egen sogn.

Ravsted Kirke, fotograferet 2013

Rumænien d. 24.6.17.

Feldpostbrief.

Min kære elskede Mie!

Da mit Besøg er gaaet, vil jeg i Aftentimen lade mine Tanker dvæle hos dig. Carl var her og spiste med til Mellemmad, mit Brød var rigtignok knap men det gav dog et par Skiver til Mands. Smør havde jeg ogsaa nok, dog Kaffen var Hovedelen, den var der rigelig af, vi lod vore Tanker dvæle i Hjemmet, og talte om fordums Dage da vi paa Søndageftermiddag sade ved veldekkede Borde og hvor man snart ikke viste hvor man skulde rekke hen eller hvad der smagte bedst. Og nu! hvilken Forskjel. Vi talte ogsaa sammen om vores Kærester og om de Dyder og Lyder de havde tilfelles, saa du ser jeg har havdt dansk Selskab og Eftermiddagen gik henrivende i den friske Skov. - Min hjærteligste Tak for Brevene og Pakken med Tobak, Skinke og Lagkage den var god det er nogle Dage siden jeg modtog den, jeg har det ellers meget godt dog i de siste Dage har jeg forkølet min Mave, dog det er ikke saa slemt jeg kan nok gjøre min Tjeneste, kan ogsaa nok spise derved, saa du behøver ikke at være bange desangaaende. Nu har vi dog Fred for Lusene, det er en stor Lettelse at være disse Plageaander kvit, du maa undskylde mig at jeg ikke er oplagt til at skrive jeg har havdt Flyttedag og kan nu begynde forfra med Arbeidet, bag ved 4 Komp der er dog godt begyndt, og godt begyndt er half fuldendt, og jeg beder Herren om at give mig Lyst dertil, saa gaar alt lettere. Saa til Slut en kærlig Søndagshil­sen og tusinde Kys fra din egen Georg.

Morgen er det et Aar siden jeg kom til Komp, det er gaaet hurtig.
Onesti
Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien den 17.6.17.

Feldpostbrief.

Min elskede Mie!

Guds Fred til Søndagshilsen. Først min hjærteligste Tak for dine kære Breve og og­saa for at du har besøgt min gamle Moder hun har sikkert glædet sig dertil, d. 19.6. havde igaar Brev fra Moder fra Flensburg, hun var der for at faa en Bandage til at bære Hoften i, den er nok lidt stiv, men hun mente nar hun blev vant til den, vilde den være god, det er kjedelig for Moder, at Lidelsen ikke er helbredelig, dog vi vil ogsaa tage dette af Guds gode Haand. Nu begynder i vel snart at spise Grøndsager, Salat og alle disse dejlige Ting, haabentlig har du Ærter, Johannisbær og Stikkelsbærgrød naar jeg kommer paa Orlov, og Brød! det er nok om, jeg ikke spiser eder ud af Huset, eller har du nok til en Soldat? det behøver ikke at være saa lek­kert, da jeg ikke er forvennet, f.Ex. i gaaraftes bestod min Mellemmad af Vand og tørt Brød, fordi jeg ikke kunde vente til kl 7 da Teen kom og det smagte enda som Honningkage, dog vi vil ikke lade Modet synke om ogsaa det falder svært sommetider, vi har med Guds Hjelp, holdt saa meget ud, saa dette vil vi ogsaa komme over, vi er dog meget godt tilfreds med at være her, da det er saa rolig. Man merker dog naar man ingen Pakker faar hjemme fra, dog nu har jeg jo atter i Vente. Min hjerte­ligste Tak min kæreste Mie for alt hvad du har gjordt for mig i den Henseende for at gjøre mig det lidt lettere, fra idag af faar vi atter 600 g Brød om Dagen, hi­intil har vi faaet 1π dog da Middagen er tynd er det lidt knap ellers er det vel det dobbelde som i derhjemme faar? Telegrammet har jeg ikke merket noget til, haa­ber at køre først i Juli. Saa til Slut de kærligste Hilsener og Kys Din egen Georg.
Onesti
Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven d. 16.6.17.

Feldpostbrief.

Min elskede Mie!

Igaar atter, ved herrens Bevarelse gaaet udskadt forbi Dødens Arme da der har ud­spandt sig et lille Slag som indbragte os Sadelen mellem Remtase og det Bjerg hvor­paa vi sade. Idag er det atter temmelig rolig. Lige var Carl her med en Sanitæter og see efter, hvor langt deres Rige gik, han er tildelt I Zug, saa vi ligger ikke langt fra hinanden, han klagede lidt i Maven han lader Hilse. Imorgen havde jeg Brødsuppe til Dovre og i Middag har jeg kogt Nudler med Tilsats af dine Byggryn dog kun med Vand jeg ved ikke om du kan tænke dig hvorledes det smager, mig smag­te det nogenlunde. Hvoranderledes var det dog hjemme hos eder jeg takker Herren at jeg motte opleve denne Orlov. Saa en kærlig Hilsen til dig og Moder, fra din egen Georg.
Onesti
Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien d. 14.6.17.

Kære Moder!

Da du slet ikke lader høre fra dig, vil jeg dog skrive et par Ord da jeg nesten er urolig for hvorledes du har det, moske er det fordi du venter mig paa Orlov dog da raader jeg dig til ikke at vente mig før du ser mig da alt dog er meget ubestemt. Idag kommer den Befaling imorgen en anden, saa man i det hele taget ingen­ting kan gjøre Rejning paa, dog hvad Pakker og Breve angaar saa bliver alt vel for­varet til man kommer tilbage. Havde idag Brev fra Marie at hun vilde besøge dig da det var saa smukt et Vejer efter hendes Brev venter hun ogsaa sterkt efter mig. Haabentlig har du nu faaet mit Billede, saa du kan se hvorledes jeg ser ud og hvor­ledes jeg bor skade at jeg ikke havde Birketræspyntningen over Døren lavet dengang, hvad siger du om Billedet vi bor dog meget smukt, ikke? Ja kære Moder hvor er jeg Herren taknemlig for at jeg maa være her, hvor det er saa rolig og ikke i Vesten hvor der flyder saa meget Blod. Søndag d. 17.6. Idag Fortsettelsen jeg sidder ude paa Terassen, omgiven af Solstraalerne som baner sig Vej gjennem Bladene, alt er saa frisk, da vi har havd Rejn i 3 Dage, haabentlig ogsaa hos eder, da jeg ser i Bladene at i trænger saa hordt dertil. Søndageftermiddag er vi fri for Arbeids­tjenesten det har de dog faaet indført nu, før vidste man aldrig naar det var Søn­dag. Det er i Middagstimen alt er saa rolig og stille ikke et Skud falder og naar du var her vilde du uvilkaarlig spørge? er det Krig her! jeg tror at i derhjemme i eders Fantasi stiller eder alt saa grufuld for, og krigerisk fra Ende til anden, dog vi er meget fredelige Folk, naar Fjenden lader os i Ro, saa er vi ogsaa med paa den, og befinder os meget vel derved men der gives paa den anden Side ogsaa Dage som i ikke kan stille eder grudfuld nok for, dog Gud være lovet, kun de fer­reste. Du ser jeg har det altsaa meget godt og er meget glad ved, som min kære Frelser har lagt det tilrette for mig. Vi har nu 2 Kastere her ved vor Understand, Untffz den ene, jeg den anden, han har Frida, jeg Marie, altsaa den anden Marie, (Kastene har disse Navne) jeg har drillet min Mie lidt dermed, dog hun tager sig det, tilsyneladende, ikke meget nær, hun mener, at om jeg fik Lov til at forlade min Marie der, vilde jeg sikker ile, for at tage min Marie derhjemme i min Favn, som jeg ogsaa har tilstaaet hende. Havde Brev fra hende at hun havde besøgt dig. Hun skrev om et Telegram, Hinrich havde sendt til Komp. og at i ventede mig sterkt hver Dag, jeg har ikke merket noget dertil, tror heller ikke det nytter synderlig meget, dog jeg er jo saa som saa paa Rad nu, moske først i Juli. Til Slut Guds Fred og en kærlig Hilsen fra din tro Søn Georg.
Onesti

Hvad er en Kaster? Se noten den 6.5.1917.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien d. 13.6.17.

Min elskede lille Mie!

Lige var jeg nede og søgte Jordbær og fand ogsaa de første smaa røde Skovjordbær, som smager saa henrivende, jeg tænker naar i besøger mig saa er de alle mod­ne og vil da gjøre en lille Jagt efter den søde Frugt! Paa Hjemvejen fandt jeg en Siverbusk, og mine Tanker gik tilbage til Barndommens Dage da vi lavede smaa Stole og Sivhuer deraf og jeg bøjede mig og plukkede Busken, af og begynte at lave en Stol som jeg til stor Fornøjelse for Kammeraterne satte som Pynt paa mit Bord. Dog jeg fik ogsaa andre Tanker ved Siverbusken jeg kom i tanker om noget af et Værs der hedder det: hvad er Livet? et Pust i Sivet, en Spand af Kræfter der hi­ger efter, en Evighed, da er det godt min Elskede at vi ved, hvad denne Evighed bringer os, evig Liv og Salighed! og det af idel Naade. Ja hvad fortæller mig Sko­ven med sine Bær og Smaafugle, om Guds uendelige Storhed hvorledes han i sin Visdom har indrettet alt til Fordel for os Menneskebørn, og saa er Jorden enda serlig un­der denne Krig, en Jammerdal, omenskjønt den skulde være et Paradis og hvad er Grunden? Synden, Menneskebørnenes Synd, saa man i selve Naturen kan opdage et Suk som gaar igjennem den, over den Forbandelse Gud lod udgaa over vore første Foræl­dre der levede paa denne Jord, og dog erindrer jeg mig, at da vi i Juli Maaned sis­te Aar engang skulde storme, det var en øsende Rejn og et forferdelig Pløre, da kunde jeg ikke andet jeg matte synge, da vi gik frem til Storm, Dejlig er Jorden prægtig er Guds Himmel o.s.v. hvor kunde det være, jo min kære Mie jeg vidste at min himmelske Konges Søn var kommen herned paa denne Jord, og havde fyldesgordt en evig Forløsning for os, saa vi fri fra den Forbandelse vi stod under har Adgang til Guds Faderhjærte og Borgerret i Himlen, i troen paa Forløsningens Under. Idag har vi havdt Skytterfest da vi fik lov til med vore Skyttere at sende Romanski en ger­mans Hilsen, det kommer ikke for hver Dag. Min hjærteligste Tak for Pakken med Sylt og Sigarer, skade at de var bleven vaade af Sylten. Sylten var god. Sigaren kunde jeg ikke bedømme, men naar jeg kommer paa Orlov vil jeg give mit Skjøn af, du længes vist forferdelig efter mig? - fra Moder har jeg ikke havdt Brev siden hun kom hjem, jeg lenges snart efter at høre fra hende. Saa til Aftenhilsen Guds Fred og paa Gjensyn Din Georg.

Hils min lille Helt Carl at jeg venter efter Kort.
Onesti

Lyt til "Dejlig er jorden"

Hvad er vel livet, et pust i sivet er et citat fra Adam Oehlenschlægers digt Biarke-Maal.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien d. 10.6.17.

Min elskede kære lille Pige!

Guds Fred til Søndagshilsen. Først min hjærteligste Tak for den gode Pakke med Pølse og Knepkager, som har smagt mig helt storartet, ogsaa min hjærteligste Tak for Brevene de siste 2 idag, men Budskabet og dine Bekymringer angaaende Fremti­den, desangaaende du ønsker mine Udtalelser. Min kæreste Mie lad ikke Modet synke saa hurtig ved at skue ind i Fremtiden, du ved jo dog, som du ogsaa skriver, at alt ligger i Herrens Haand, saa ligger ogsaa vor Fremtid i hans Haand, vi har nok Lov til at tænke ind i Fremtiden, men vi har ikke Lov til at overgive os til Grup­lerier om det som Herren i sin Visdom alene lægger til rette for os. Bekymrer eder ikke for den Dag imorgen hver Dag har nok i sin Plage, læs Salmen, En Vej eller anden hvor Herre ved Raad. Min kære Mie, vi staar endnu i Krigen, et Onde, som Her­ren har tilladt, dog ogsaa under Krigens Ræsler staar vi under Guds Vingers Skyg­ger, ikke en Spurv falder til Jorden uden vor himmelske Faders Villie, derfor ik­ke saa klejnmodig, tro ikun! Misforstaaet dig har jeg ingenlunde, da jeg meget godt forstaar dine Tanker. I henhold til Moders Sygdom smerter det mig dybt, at hun maa lide saa meget paa hendes gamle Dage, dog jeg ved at hun forstaar at tage, ogsaa Smerterne, som Naade fra Herren, dog beder jeg ham om at han endnu vil forunde os at, vi to, kan være hendes alderdoms Glæde og Støtte en lille Tid endnu. Angaaende din Stilling overfor Moder, maa du anse dig som hendes Datter, jeg er vids paa at hun vil være som en Moder overfor dig. Haabentlig, om Gud vil, kan vi i neste Maa­net tale mundlig om Sagen, da du mener det tager sig ikke saadan ud paa Papir som det i Virkeligheden er. Det glæder mig ellers at du er sund og rask, og at du hø­rer det samme fra mig, moske bliver jeg før ferdig til at besøge dig, som du Julie og Tinne mig du har jo vist læst om et rumænsk Angreb i Putnatalen det er ikke langt fra os, dog her er det endnu altid meget rolig, saa vi let holder det ud her, til Freden kommer. Til Slut er jeg endnu din tro hengivne Georg.
Onesti

Lyt til "En vej eller anden, vor Herre ved råd"

Hvad er knepkager: Se noten den 1.6.17

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien d. 4.6.17.

Kære elskede Mie!

Idag en vederkvægende mild Rejnvejersdag, efter den trykkende Hede, en fortalte mig igaar, at der havde været 45 grd varme nede i Byen, naturlig i Solen. Rejnen er god for 'e Kaal og 'e Krut og 'e Bonne aa'e Land og den kære Rov, ved jeg at jeg som Dreng hørte, da jeg var med Moder i Aabenraa af en gammel Aabenraaer. Ja hvor glæder Landmanden sig ikke til enhver Draabe Rejn i denne Tid, da vi godt kan taa­le lidt hver Dag for at Høsten kan bliver god da vi dog saa hort trænger dertil. Jeg er idag med et par Mand heroppe ved Anna og har løst af da de er nede og Bade og bliver luset, det er en god Indretning, nu er vi Lusene nesten kvit og du kan tro at det er en Befrielse at være disse Plageaander løs, der ikke lader en faa Ro, ved Nat eller Dag, vi kommer ned engang hver 14 Dage, morgen gaar vi vist ned, jeg har lige siddet og amyseret mig ved Telefonen, vi har i de siste Dage faaet Tilslutning over Komp til Batl, og kan derfor høre alt hvad der forefalder i dette Omraade som bringer mange interesante Ting for Dagen, der er god til Tidsfordrif da den tuder hvertandet Øjeblik. Min hjærteligste Tak for Brevet som jeg modtog idag samtidig med 4 Pakker fra Moder med Brød og F1esk. Brødet var meget godt, det fandt rivende afsætning. Du har nok havdt meget travlt til Pinse, ja du har været meget tret da du skrev dit siste Brev og Tankerne har nok virvlet rundt for øjnene? afbrydelse, der kom lige en Kaffehistorie gjennem Traaden. Ja min Søde du, jeg glæ­der mig til at jeg faar en saa erfaren, og i allemaade uddannet Husmoder det er meget værd, serdeles ogsaa efter Krigen, da det naturlig straks efter Krigen ikke vil bliver som før samme saa det vil være godt at have en Kone der forstaar at ud­nytte alle Knif, ikke sandt? Du er meget mistroisk i Haabet om Fred, nesten som du troede at der aldrig gaves Fred mere. Vi maa haabe det Bedste og vente det Værste. Ja kære Mie du skal have Ret i, at vi har Grund til at takke Gud for at han saa naadig har bevaret mig indtilnu og at jeg maa være her og ikke i de blodige Kampe i Vesten som kræver saa mange Ofre for det meste er det saa rolig her som om der var Fred i Krigen kun af og til er der saadanne smaa Patroilleskærmysler som vi M.V. ikke blander os i, vi ligger nogle hundrede Meter bag Kampgraven og er sikre for Inf. kuglerne. I Haab om en snarlig Fred og et glædelig gensyn slutter med Hil­sen og Kys Din Kriger Georg.
Onesti

Rejnen er god for 'e Kaal og 'e Krut og 'e Bonne aa'e Land og den kære Rov ... vel er jeg ikke sønderjyde, men det må betyde Regnen er god for kålen og ??? og bonden på landet og den kære rug. Hvad "Krut" er ved jeg ikke men det er ikke krudt, for det hedder "Kråj".

Skriv gerne en kommentar, hvis du kan hjælpe, kære gæst.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien d. 1.6.17.

Min kæreste Mie!

Først min hjærteligste Tak for de gode Pakker med Skinke og Knepkager, som har smagt mig henrivende, dem blever man sat af og de holder sig storartet hvis du har Raa dertil vil jeg nok bede om den Slags, ogsaa Tak for dine kære Breve som har glædet mig, du har jo havdt en smuk Dag i Bollerslev, jeg var ogsaa i Tanker­ne der, det har du vist merket? det var nok en anstrengende Tour per Modvind? jeg kan nok tænke mig at i har pustet. Nu begynder det ellers at blive varmt her der har idag været 25 grd. nede i Byen, der siges der at det kan om Sommeren gaa op til 40, godt at vi bor lidt højt og skyggefuld ellers maa det jo ikke være til at holde ud. Jeg sidder herude paa Terassen i den svale Aftenstund og gjør mig det gemytlig paa Benken, som Ryglenning en tyk Bøg. d. 2.6.17. videre kom jeg ikke igaaraftes. Tak for 2 Breve som jeg modtog idag, du spørger mig om hvorledes jeg ser ud, det glæder mig derfor at jeg har afsendt et Billede af mig saa kan du jo see, det er bedre end naar jeg skal beskrive dig det, hvad siger du om det? Det er i Aften Tordenluft i Vejret dog et storartet Syn visser sig lige, mod Vest de høje sorte Bjerge, som vi denne Vinter har stridt og lidt saa meget i, den ned­gaaende Sol som lige kommer ud af en sort Tordensky og forgylder Bjergkublerne saa alt ligger i majestetisk Pragt, dog min elskede søde lille Pige om end alt er nok saa smukt og herlig her, saa iler Tankerne dog hen over de høje Berge, gjennem Un­garn Østerig Tyskland op til det kære Nordslesvig, og dvæler ved de kære hyggelige Hjem, som dog er mig meget kærere som ogsaa alt er jevn og ligefrem, ja der,kun der, kan Hjærtet finde rigtig Tilfredsstillelse, ja sammen med dig min Kæreste, vil det være mig Himlen paa Jorden. Det er jo en stor Løn du faar for denne Sommer min Pige, hvad skal du have til Løn naar du tager over til Moder til November? - skal jeg komme hjem saa vi kan faa det afgjord en 10marker giver jeg i Gudspenge, du tænker moske, han er dog altfor drilleaftig i Aften? det lader ikke til at du kom­mer at besøge mig, jeg tænker derfor, om Gud vil, at besøge dig sist i Juni eller Juli Maaned, saa haaber jeg at du ikke er alt for vred paa mig fordi jeg var saa haard mod dig i den lange lange ventetid, jeg vil da forklare dig alt mundlig, saa du vil kunde forstaa hele Sammenhengen. Nu er Solen gaaet ned bag Bjergene og det begynder at mørknes, og jeg vil begive mig ind paa mit Leje og lade mig svælge hen i ubevisthedens Verden, og saa slukker jeg trygt min Kærde. Gud Herren er Sol og Skjold. Kærlig Hilsen og Gud anbefalet Din Georg.
Onesti

Knepkage: En traditionel sønderjysk småkage. Navnet er et lydord, der henviser til den lyd, det giver, når man bider småkagen over.
Opskrift på ca. 50 stk:
300 gram sigtemel eller 150 sigtet bygmel og 150 gram hvedemel
150 gram sukker
150 gram smør
1 dl fløde eller creme fraiche 18%
Til pensling: ca. ½ dl lys sirup
Bland mel med sukker. Hak smørret i melet og findel det med fingrene til blandingen er jævn. Tilsæt fløde/cremefraiche og saml dejen hurtigt uden at ælte den for meget.
Form dejen til en kugle, pak den ind og læg den i køleskabet i minimum 1 time – gerne natten over.
Del dejen i 2 og rul den ud på et bord drysset med hvedemel ca. 5 millimeter tyk. Skær dejen i aflange firkanter på skrå med en kniv eller en klejesporer – ca. 8 gange 4 centimeter. Læg kagerne på en bageplade med bagepapir og prik dem med en gaffel. Lun sirup i vandbad og pensl kagerne med det.
Bag dem øverst i ovnen ved 200 grader i 7-10 minutter. De skal være gyldne med lidt mørk kant.
Lad dem køle af på en rist og opbevar dem i en tætsluttende beholder.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien 2 Pinsedag d. 28.5.17.

Min kære gamle Moder!

Allerførst en hjærtelig Pinsehilsen med Ønsket om at Aandens Fest maa komme med en stille sagte Susen og gjøre vore Hjærter modtagelige for Aandens Pinsegave, kom Rejn fra det Høje lad Jorden oplives, som Liliedal. Ja kære Moder denne Pinse har været mig kær og til stor Velsignelse, her i Bjerg og Skov i Guds underfulde frie Natur har jeg søgt Ensomheden og fejret Fest med Englenes Hærskarer, og Guds Aand vidnede med min Aand, at jeg var hans Barn. Og du min kære Moder, er nu atter hjemme i Ravit uden at det er bleven bedre med Benet. Ja til dig siger Herren ogsaa: jeg er Herren din Gud som lærer dig hvad nyttigt er, og som fører dig paa Vejen, som du skal gaa. Hvo er en Lærer som han? I Tro vandre vi, ikke i Beskuelse. Her have vi ingen blivende Stad, men søger ef­ter den tilkommende, ja kære Moder Herren vil have os løst fra alt Jordisk og vore øjne rettet mod det himmelske Hjem dog dertil maa han ofte bruge Midler som ikke behager os kortsynede, af Jordelivet saa let fengslede, smaa Menneskebørn, og jeg ved at du kære Moder tager det paa den Maade og er stille for ham og siger som du mig fører gaar jeg glad, du gaar jo ved min Side. En Vej eller anden vor Herre ved Raad, o.s.v. og befal du dine Veje og al din Hjærtesorg til hans trofaste Pleje, som bor i himlens Borg, han som kan Stormen binde og lede Bølgen blaa, han kan og Vejen finde hvorpaa din Fod kan gaa. Derfor vil vi med frejdigt Mod se Fremtiden imøde, thi, han som har hjulpet hidintil han hjælper og herefter - . Jeg har det me­get godt og bor her meget smukt som du jo seer paa Billedet jeg sente dig, hvad si­ger du derom? en masif Bygning ikke? Haabentlig kommer jeg paa Orlov i Juni, saa er det ogsaa et Aaar siden jeg var hjemme sist, moske kommer Freden ogsaa snart saa, Gud giver det i Naade. Er Peter i Hanover endnu? hvorledes gaar det med den nye pige? min Mie var du vel sammen med paa Himmelfartsdag? Saa til Slut Gud anbe­falet og kærlig Hilset fra din tro Søn Georg.

samtidig 3 Pakker med Vask.
Her have vi ingen blivende Stad, men søger efter den tilkommende er et citat fra

Onesti

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien 1 Pinsedag d. 27.5.17.

Kære elskede Mie!

O Helligaand kom til os ned din Bolig du i os bered ved Ordets Lys og Stjerne, du Himmellys som mørknes ej, giv at vi sandheds Himmelvej ved dig maa følge gjerne o.s.v. saaledes synger vi paa denne Dag og motte det ret være ud af vort Hjærtes inderste Dyb, ja motte Pinseaanden ret gløde i vores Hjærter, som i Disiplenes hin første Pinsedag da der paa deres Hoveder satte sig som Tunger af Ild og de talede i fremmede Tungemaal efter som Aanden gav dem at udsige, og de vidnede om deres opstandne og himmelfarne Frelser saa der samme Dag vantes over 3000 Sjæle, ja kære Mie motte denne Aandens Susen i denne svære Tid gaa ud over vort Land og Folk saa Aandens Virkning motte spores i Menighederne. Kom Rejn af det Høje lad Jorden oplives som Liliedal. Jeg sidder i eftermiddag herude paa Terassen i den frie friske Skovluft o mit Hjærte fryder sig over Guds skjønne Natur som er saa henrivende her i Bjergene hvem havde anet denne Skjønhed da vi denne Vinter vadede her i Sne og Is. Jeg kan sidde Timevis her i Skoven og beundre Guds Skaberverk og mangt en Samtale har jeg derved med min store Herre, og saaledes ogsaa over de mange smaa Fugle som serlig i Morgentimerne interesserer mig meget hen kl 3-½4 naar det bliver lyst da er der Sang og Jubel, og jeg kan da nesten ikke forstaa at jeg er i Krig her, og man spørger udvilkaarlig hvorledes kan det stemme overens. Ja du lille Fugl du synger til Herrens Pris og Ære skulde jeg da ikke meget mere og jeg stemmer da med i Melodien. Nu den siste Side til dig min Pinselilie, som mine Tanker dvæler særlig sterkt hos idag du maa idag sidde derhjemme saa ene og forladt, og høre til hvor smukt og skjønt jeg lever her, kunde jeg dog være hos ham, men ak, jeg tror dog du vilde faa mangt en Skrek og fare sammen og se mig æng­stelig ind i Ansigtet, dog moske vilde du berolige dig naar du saa at jeg trak paa Smilebaandet en anden gang mere i den Retning. Til Slut de kærligste Pinsehilsener og Kys Din egen tro Georg.
Onesti

O Helligånd kom til os ned er en salme med tekst af Michael Schirmer og Søren Jonæsøn (DDS 306).

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien d. 20.5.17.

Min elskede lille Mie!

Først min hjærteligste Tak for Breven som jeg har modtaget jeg merker at du ikke rigtig er tilfreds med mig, da jeg ikke skriver nok, jeg tror dog at jeg skriver i hver Uge somme tider ogsaa flere gange? men det maa jo ike være tilstrekkelig? naar du ikke hører saa ofte fra mig saa kan du antage at jeg har det godt, egent­lig kunde jeg godt tage mig Tid til at skrive her, men jeg har beskjeftiget mig sterkt, med Smaaarbejde til Forskjønnelse af mit Hjem og Tiden iler saa hurtig hen og da det er temmelig rolig her glemmer man helt at det er Krig, ja vi har nu snart atter Juni, den smukkeste Tid af Aaret. Jeg sender dig med det første et Billede saa kan du selv see hvor smukt vi bor i Skoven. Men dog min elskede lille Pige, om Aftenen naar man lægger sig til Ro paa Bretterne saa gaar Tankerne paa Flugt til Hjemmet og dvæler ved Hus og Gaard og alle mine Kære, men dog mest ved min lille Bondepige, derovre i det hyggelige lille Quorp og naar det er saa rolig her saa begynder man at gjøre Planer for Fremtiden hvorledes man vil indrette sig Ting­ene efter Krigen, og serdeles nu da man hører om de store Forandringer paa 0st­fronten, som vi hernede sætter store Forhaabninger til. Gud giver os i Naade snart en varig Fred, man begynder at længes derefter. Nu er jeg snart 5 lange Aar Sol­dat, den beste Ungdomskraft har man ofret Fædrelandet, og jeg tør sige, jeg har været Soldat med Liv og Sjæl, og da jeg blev kalt til Krig, gik jeg med svulmend Hjærte for at værne om mit Land og mine Kære og Herren har været med mig i gode og svære Dage han gav mig Kraft til at bære Lidelser og Savn og gav mig Naade til at være med ved mange Sejre, som en Soldat fryder sig mest over, om du vel rigtig forstaar mig? - du er dog gjennem alt bleven mig dyrebarere og kærere og vær for­visset om at du er min Eneste Ene som jeg, om Gud vil, efter Krigen kalder min egen lille Kone, endnu din Kriger Georg.
Onesti
Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien d. 15.5.17.

Min elskede lille Pige!

Idag har jeg, tror jeg da, hele Dagen for mig. Igaar var vi nede i Byen og blev lusede, hvor vi modtog den glædelige Efterretning at der er Vaabenstilstand med Rusland. Idag hører jeg at det nok kun er Vaabenro, men godt saa, blot der ikke flyder mere Blod, det er et sterkt Skridt mod Freden, som sikkert er nermere end vi tror. Romanski skyder endnu, dog ellers er alt meget rolig, det var en under­lig Følelse der strømmede igjennem en, omenskjønt man i denne Krig er bleven me­get lidettroende. Ja kære Mie mit Hjerte blev stemt til Lov og Tak, vi vil nu see hvad Tiden bringer, og overgive os i fuld tiltro i den Almægtiges Haand. Havde i­gaar Kort fra Moder som er rejst til Diakonisseanstaltet i Flens. det er jo me­get kjedelig med Benet at det altid bliver værre, dog ogsaa denne Sag vil vi læg­ge i vor kære Faders Haand, han gjør dog alle Ting vel, og det er min Trøst at vor gamle kære Moder tager det paa den Maade, ogsaa fra Tinne havde jeg Brev, som var paa Vej til Kiel med Charlotte hendes Kjærtler har atter gjort sig bemerkbar. Joh. har det jo godt som Saaret i Sedan. Ogsaa mange Tak for dit kære Brev. Broder An­dreas faar saa ogsaa at vide hvad Krig er, naar han er kommen til Arras, motte vor kære Frelser blive ham for sterk, saa at han kan faa ham bjerget ind i de evige Arme. Frelst i min Jesu Arme frest ved hans hulde Bryst, fre fra al Nød og Smerte hviler jeg nu med Lyst. Det glæder mig at du har kjøbt Cigarer ind til mig, saa kan jeg dog ordentlig ryge naar jeg kommer hjem, i disse Dage ryger jeg ogsaa en fin Sorte 25 M pr. Kiste, det er nesten det eneste man kan faa fingere i og den Artikkel er ogsaa knap. Tobak er ikke til at faa og købe, jeg har bedt Moder om at sende mig ½ P hver 14 Dage men der kommer ikke noget, om hun ikke kan faa det? nu maa du ikke bliver bange naar din Cigar ikke skulde være saa nobel som min, jeg ryger nemlig alt nu i Krigen, vi har sommetider ogsaa røget Tee naar vi ingen To­bak havde. Haabentlig tænker jeg at kunde sende dig et Billede af mit nuværende Hjem, jeg har for et par Dage siden faaet en Untffz over mig som bliver i min Un­derstand til en anden Stand er ferdig, som han faar Pfotografen lovede at komme i­dag, skade at Birketræsgelenderet ikke er ferdig. Forleden har jeg takket P. Tied­je for Paaskehilsenen i Kirkebladet, som han sender mig. Jeg har indbudt Tinne (Ra­vit til et Besøg, maaske kan du faa Tid at kommme med, det er storartet smukt her jeg kan ikke blive træt at at beundre Naturens Skjønheder, og saa den friske rene Luft her i Bjerg og Skov, det er godt for Lungerne jeg føler mig saa let og fri om Sind som aldrig før, det er en Nydelse ovenpaa en saa haard Vinter, men jeg siger dig en Ting, bring en god Stok og et par kraftige Ben med, ellers er jeg bange for du bliver liggende undervejs, da det sommetider gaar meget stejlt altsaa i er meget velkommen, Madkurve bedes medbragte, Kaffe faaes. Kærlig Hilsen og Kys Din tro Georg.

Forglemmigejer i brevet
Onesti


Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.
Frelst i min Jesu arme er en salme, der blev sunget meget i Sønderjylland. Den stod bl.a. i Åndelige sange og viser til menighedens opbyggelse / samlede og udgivne af Missionsvenner på Harboøre - "Harboøresangbogen".
Lyt til "Frelst i min Jesu arme"

Rumænien d. 13.5.17.

Min kære lille Mie!

Allerførst min hjærteligste Tak for den gode Smagekage fra Fødselsdagen, og for Pakken med Smør og Pølse, jeg kom mig for som en lille Konge da jeg spiste disse herlige Goder, da jeg havde en bjørneHunger. Idag er det atter Søndag og vi fej­rer i Eftermiddag et herligt Solskinsvejer, det er nu saa varmt om Dagen at vi kun gaar i Bokser og Skjorte, og om Natten ligelides da vi fyrer i den lille Feldkak­kelovn, tænk dig min Kæreste, nu har jeg atter været i Felten i 11 Maaneder og i den Tid har jeg om Natten kun været 2 gange fuldt udklædt, en rigtiggaaende Seng har jeg overhovedet ikke set i den Tid, saa det nesten kunde være interesant atter at kravle i en saadan, moske vilde det blive for varmt og blødt, man er jo nu saa vant til at ligge paa Træ. du tænker moske da skal jeg nok rede ham en god Seng naar han atter kommer hjem, haabentlig varer det nu ikke alt for lenge. Jeg haaber sterkt paa en nær Fred - om ikke tænker jeg heller ikke at det vænter saa længe med min Orlov, der siges ellers at den skal blive sperret paa Grund af, at saa man­ge af dem der kommer tilbage fra Orlov bliver syge faar rumænsk Feber, de kan da ikke taale Klimaet, det skal nesten være som malaria Feber der er mange der har havdt den her, den skal hirøre fra en slags Myg, dog det er vel en Parole greben ud af Luften. Min Landmandsorlov er gaaet i Vasken. Efter dit Brev vil det nok slet ikke blive Foraar derhjemme hos eder, det er dog nu snart ellers paa Tide det er jo ikke behagelig naar Foderet slipper op for eder. Med Kartofler har i det vel og­saa knapt, naar tror du jeg spiste de siste Kartofler? det var til Juleaftensnar­vere, det er længe siden? saa det kunde være nyt, atter at spise Kartofler. Ellers har jeg det rigtig godt er sund og rask som en Fisk i Vandet, det er meget sundt her i Bjergene og den friske skov, man skulde blot have sat at spise, saa blev man tyk og fed her, dog jeg er Herren taknemlig for at jeg er her, og ikke paa Vest­fronten her er der jo Fred i Krigen kun af og til falder der et Skud. Moske er du ogsaa ved at skrive til mig. Kl er 4 og Kaffeen er ferdig nu. Saa en kærlig Hilsen og Gud anbefalet Din egen Georg.
Onesti


Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.