Telegraphie des Deutschen Reichs, Aufgenommen den 16/5 1918.

Kommen kurz 3 Uhr in Bollersleben. Georg.
Bolderslev
Så fik Georg alligevel orlov længe før han havde troet det muligt. Han ankommer til Bolderslev omkring kl. 3.

For Amiengs d. 8 Mai 18.

Min elskede kære Mie!

Tak for Brevet fra den 29 som jeg modtog forleden, det glæder mig at du har faaet Tinne til Sovekammerat, saa er i da to om at dele Frygten. Haabentlig har du nu modtaget alle mine Fødselsdagsbreve jeg tror jeg har skrevet 3? Vi er nu afløst som Bæretrup og ligger nu i den føromtalte Totenschlucht, og vi har her en livlig Frikonsert baade ved Dag og ved Nat, alle forskjellige Projektiler giver deres Lyd dertil, og det gaar for os ikke af uden Tab omendskjøndt vi hele Tiden sidder i vore Huller, at arbejde, er her ikke Tale om. Igaar Aftes belagte han vor Dækning temmelig sterk og vi havde da 7 Saarede og l Død. Du har antsaa indtilnu ventet forgjæves paa mig paa Orlov, og det ser ud til at du vil komme til at vente en lille Tid endnu, da Orloven endnu foreløbigt er sperret, hvor længe ved jeg ikke bestemt, der bliver talt om til l Juni, andre siger 1 Juli. Der bliver talt om at vi Morgen, Torsdag, bliver afløst af vor Stilling, om det passer, saa er det med en behagelig Følelse vi forlader dette Babel, (forvirringens Sted). I saadanne Tider staar Hjemmet for ens Indre, tejnet som et Paradis, og det er smukt endog kun i Tankerne, at opholde sig der. Nu har vi nesten været vaade hver Dag, og saa at sidde indklemt i disse lerede vaade Huller, det er nesten en Tortur, forleden Nat vækkede min Kammerat mig, (en Anhaltiner) Mensch, du Schorch wir versübbent da laa han med Bagenden i det blanke vand, da var Feltstykket russet ned og hang i en Pose, af hvilken der løb en Straale af det vaade Element ned til os. Vi fik rask Skaden repareret men alt vort Tøj var vaadt og tilsmurt med Ler, saa vi bogstavelig var feltgraa, derpaa motte der tendes en Cigar, omenskjønt Kl. jokke var 3 endnu og vi satte os saa atter rygende tilrette i Snavset. Lige ude foran vort Hul ligger en Kammerat begravet, dog selv ikke i Graven har han ro, en Granat kom og maalte Graven om og hans sønderflængede Legeme kom atter tilsyne, han er nu for anden Gang begravet. - En anden Kammerat kom igaar gaaende hen mod vort Hul da kommer der atter en Granat og han bliver truffen af 2 Splinter 1 i Læggen og l i Livet, han har endnu saa megen Kraft at han naar hen til os, Sanitæter var det første der blev raabt, som saa gaar fra mand til Mand, til det naar dem, jeg blottede Livet, men ak der viste sig Tarmene, en anden skar Boksebenet af, da var Sanitæterne der og jeg overlod dem den svære Gjerning. Kære Gud hjælp mig var hans Bøn, han blev baaret tilbage, om han endnu lever ved jeg ikke. Uvilkaarlig stiger Sukket frem! Herre gjør snart en Ende paa vor Nød og Elendighed. Min Sjæl søger Ly, Fred og Frelse hos ham som er Herre over Liv og Død. Ud af Dødens Klo sender din egen hengivne Mand dig denne Hilsen, Jesus er vor Frelser, Georg.
Amiens
Mensch, du Schorch wir versübbent. Georgs kammerat, som må komme fra den tidligere delstat Anhalt, vækker ham med denne mærkelige sætning. Hvad mon det kan betyde? Har Georg snorket for kraftigt?

For Amiengs d. 3. Mai 1918.

Min elskede Konelil!

Tak for de 3 siste Kort jeg har modaget og for Brevet fra din Fødselsdag. Det glæder mig at du har det godt, dog du føler dig lidt ensom og jeg kan nok forstaa at du føler dig lidt ængstelig omendskjønt jeg selv ikke kjender meget til denne Følelse, kan jeg tænke mig at en Kvinde lettere kan gribes af den, dog du har jo overvundet saa meget, saa du med Guds Hjælp ogsaa bliver ferdig med den? Nu lidt om min Gerning her: Vi liger nu i 3 Dage, bag i Res. og gaar hver Aften til Fronten for at bringe Material frem til at bygge Stillingen ud med. Piktraa Pæle, Stollenbrætter m.m. at det ingenlunde er en behagelig Post, vil du kunde forstaa, 10 gange hellere ligge i første Linie. Altsaa Kl 8 om Aftenen antræten saa gaar det i en Times March til Regimentsstaben, altid gjennem Arteleriild, her ligger Sagerne her faar enhver sin Byrde paaladet og det gaar saa i Holdvis, i Gaasegang til Bestemmelsesstedet, nu først begynder Teateret rigtig, da gjelder det om at beholde sin Ro det er helt mørkt og vi falder fra det ene Granathul i det andet. Ilden væksier i Styrke hver 5-10 Minutter kommer et rasende Ildoverfald, og man maa da se at komme nogenlunde i Dækning i et eller andet Hul. Byrden er for det meste svær som vi har at bære men i en saadan Situation merker man den ikke, du skulde bare se hvor Traarullerne flyver naar de sætter os nogle hen for vor Næse i et Nud ligger vi paa Jorden. At Afdelingen ikke bliver sammen, men bliver spredt af som Faar der ingen Hyrde har, kan du vel tænke dig, der, bliver en saaret, der, falder en anden, der løber en atter tilbage, dog det hjælper jo ikke, Løsenet er fremad. Under disse Anstrengelser gaar det videre og efter l½ Time naar vi 3 Batl. men ak, af de 3 Afdelinger tilsammen 25 Mand, var vi kun 10 der. Meldingen var skedt, og nu kunde det atter gaa tilbage som gaar lettere, dog Faren er den samme, det gaar i Iltembo, ofte March march, dog det bliver mig for meget, en anden kammerat ogsaa og vi slutter os sammen, og i det roligste Tembo gaar vi gjennem Ilden, og naar lykkelig og vel tilbage til Regt. og tænk dig, de første. Vi hviler os ud. nu kommer Touren for anden Gang til II Batl. derhen har vi at pasere den saakaldte Totenschlucht, det er en farlig Dal som hele Tiden staar under Ild der er nesten ikke en Plet som ikke er omgravet af Granater ned ad Skrenten gaar det i lange Spryng, ratsch bum Krag, Brag spryr Ilden omkring os, alt er indhyllet i Røg, dertil kommer nu Gasgranater, med et grif sidder Gasmasken skjærmende over Aande Organerne, atter vore 10 Jernpæle paa Nakken og famlende gaar det gjennem Granathullerne og vi naar den skjermende Dekning, ved Bataillonsstanden, godt at det engelske Gas ikke er saa sterk, det smager nesten som Bonbon. Gud holdt ogsaa sin beskjermende Haand over mig paa Vejen tilbage. Kl ½4 var vi atter her i vore Huller, og du kan tro man sover godt efter en saadan Nat. Kl 8 giver det Morgenkaffe paa Sengen og da jeg Kl ½2 vaagnede var Middagsmaden der. I Aften gaar det for 4 Gang frem. Saa de kærligste Hilsener fra din egen tro hengivne Georg.
Amiens

Geschrieben den 2 Mai 1918.

Feldpostkarte.

Min elskede Mie!

Et lile Livstejn ud af Kampens Tummel. Jeg har det Herren være takket godt og er sund og rask, og hans Naade er stor mod mig, og jeg føler mig fri og let selvom Krigsbølgerne fraader. Haaber ogsaa at du har det godt og er stille og stærk. Takker Herren thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig. Hilsen til alle Kære i Ravit dog dig de hjærteligste Din tro Georg.
Amiens

I Silling ved Amiengs d. 29.4.18.

Min elskede kære Hustru!

Atter skriver jeg under Kanonernes buldren, som her er forfærdelig, hvad var Krigen i Rumænien herimod, jeg maa undres over, hvorledes den har forandret sig, siden jeg var her sist i Vinteren 15 en hel ny Maade, dog meget Fordelagtig, gjennemgaaende Grave gives der ikke, vi ligger i Trigterne og Huller i smaa grupper strøet rundt paa Marken og giver saaledes det fjendlige Artilleri et udbestemt Maal. En forferdelig Kamp raser her, ja det er nesten som om alle Helvedes Magter er løsladte. I gaar Aftes var der tromme Ild saa man hverken kunde høre og se. Ja min kære Mie jeg staar atter øje mog øje med Døden, dog min Elskede med frejdigt Mod og uden Angst i den Bevidsthed at den kun kan blive til Vinding for mig. Min Sag er opgjord med Gud og min Rejning er betalt, med Christi Blod som gav sig hen i Døden for mine Synder, og min Sjæl er fri og let og kan svinge sig i jublende Tak op mod Gud, saaledes som den lille Lerke jeg i Morgen iagttog, uagtet den stærke Ild hævede den sig paa sine Vinger mod Guds Himmel og kvidrede Skaberen jublende imøde, jeg lærte meget af den lille Lærke. - ogsaa tænker jeg meget paa dig min elskede Mie, under disse Omstendigheder dog jeg har den Forvidsning at du søger Tilflugt hos ham fra hvem Hjælp og Trøst kommer og du vil derved blive stærk og stille. Kald paa mig paa Nødens Dag, og jeg vil udfrid dig, og du skal ære mig, dette maa vi nok gjøre Brug for i denne Tid, og hvorofte har vi ikke gjordt Erfaring deraf og min Kære, vi vil ikke glemme Takken. Min Staalhelm er allerede saaret ligeledes mit Gasmaskenfutteral, dog jeg er endnu uskadt, et Guds Under. Med Moders Sager, ordner i jo vist under eder selv, eller henholdsvis saa vidt, at det kan blive ordnet naar vi om Gud vil, efter Orlovssperren kommer paa Orlov? Ellers er jeg sund og rask og Forpleiningen er god her i Stilling, saa vi ingen Hunger tør lide, du ser saaledes, at Stillingen dog har en god Side.
Saa forbliver jeg med de inderligste Hilsener Din egen Georg.
Amiens
Kald paa mig paa Nødens Dag, og jeg vil udfrid dig, og du skal ære mig er et citat fra

I Nærheden af Amieng d. 26.

Kære Mie!

Nu er vi atter paa Zorer og det mod Fronten til. I Aften er vi indkvartered paa et Tagkammer. Saa vil det ved dog nu gaa i Stilling. Det er min Trøst, at Herren gaar med mig, saa lad komme hvad der vil saa fører han dog alt til vort sande Gavn. Jeg har det ellers meget godt og er sund og rask og kan med Lethed udholde de Strabatser der bliver stillet os, det er kun højst op til 30 Klm som hjemme fra og op til Fensborg, det er den højeste Üdelse vi har præsterede i den senere Tid. 1914 har vi taget det Dobbelte. Til Kl 9 skal Posten afgives, og det er derfor i Korthed jeg sender dig en lille Hilsen fra mit Vanderliv. Hellere havde jeg lagt mig til Hvilse sammen med dig i den bløde Seng, end her at strekke mine Lemmer paa den haarde Gulv, dog ligemeget, jeg er godt ved Humør og har ikke tabt Modet. Din Georg.
Amiens
Zorer kan jeg ikke regne ud, hvad er. Skriv en kommentar hvis du har et bud.

Paa din Fødselsdag d. 24 April 1918.

Mit kære Fødselsdagsbarn!

Det er ellers hen paa Aftenen men jeg kan dog ikke andet end at klæde mine Tanker i Ord og skrive dig et lille Brev. Som du kan tænke dig, har jeg i Tankerne været hos dig hele Dagen, hvor gjerne havde jeg i morgen trykket et Fødselsdagskys paa dine Leber for at ønske dig Herrens Velsignelse til det nye Leveaar. Du maa undskylde naar jeg ingen Fødselsdagsgave har til dig, dog et par Blomster har jeg som jeg lægger med i Brevet dem fandt jeg paa en Skraaning da jeg var ude at søge mig nogle øvelses Haandgranater og de vil minde dig om min Kærlighed til dig om det ogsaa kun er Stedmoderblomster de er dog smukke i deres fine sammetsarte Dragt. Gjerne havde jeg drukket Fødselsdagskaffe sammen med dig og dine Kære som sikkert er hos dig paa denne Dag? moske bliver en af dem hos dig nogle Dage? Min hjærteligste Tak for de 3 kære Breve som jeg modtog i Aften fra d 17. d. 18 og 21 altsaa det siste kun 3 Dage undervejs, det glædede mig at høre lidt nermere om vor kære Moders Jordefærd og du kan tro at mine Tanker var hos eder denne Dag, og da vi havde Instruktion ved maskin Geværet var jeg ikke ved Sagen. Idag spurgte jeg min Feldwebel hvorledes det stod med min Orlov, sagte han meget venlig, at han endnu ikke havde hørt fra Rgt, da det vel sagtens var gaaet i Forglemmelse vilde han atter spørge for. Dog efter Orlovssperren er det sikkert at jeg faar Orlov om Gud vil og vi lever. Jeg har hørt at den varer til 4 Mai. Det har du jo ogsaa erfaret gjennem min Kompagniefører. Nu rejner det igjen, det er saa trist her i Frankrich da det saa altid bliver saa fettet her. Ligeledes lægger jeg nogle Breve fra P. Nielsen med ind som sikkert vil interesere dig? Nu tænker jeg at i sidder gemytlig ved Aftenskaffen og jeg havde nok Lyst til at smage de gode Kager da jeg hele Dagen har spist Karro einfach, dog nu bliver Forpleiningen fordelt og jeg vil nu spise Smørrebrød med Marmelade i Anledning af Fødselsdagen.
Atter de kærligste Fødselsdagshilsener fra din egen Georg.
Bernot

Indsat i brevet var tre små pressede stedmoderblomster.

I Felten d. 23.4.18.

Min elskede Koneiii!

I Middagstimen et par Ord. Morgen er det altsaa din Fødselsdag, og jeg er, som siste Aar heller ikke dette Aar, derhjemme hos dig, som du saa inderlig havde Ønsket dig og jeg med, men det lader sig ikke ændre, og vi vil rolig føje os i Herrens Førelser med os, vi ved, som han det gjør er det bedste for os. Naar man tager det saaledes kan man lettest bære det, ikke sandt? Jeg gad nok hvide hvorledes du har det nu da du er ene og jeg synes nesten jeg lenges mere efter at være hos dig, for at være din Beskytter, nu da alt er bleven saa rolig for dig, gjerne lagte jeg min Arm om dit Liv for at trykke dig ind til mit Bryst og give dig et lille Kys gjerne saa jeg dig engang foran Konfuret (vor egen) med røde Kinder og ønskede at kjærtejne dem for at se ind i et par lysende øjne, der med Kærlighed tilberete den Mad som skylde styrke os til felles Arbejde og felles Kærlighed, og gjerne ønskede jeg dig at du om Aftenen kunde lægge dig til Hvile i min Arm for uden Angst trygt at sove ind, ligeledes opfylte jeg gjerne det Ønske du skrev om til mig som jeg nok kunde raade, og det vilde være os en Glæde om den kommende Orlov nu efter vor kære Moders Død vilde lade dette Ønske gaa i Opfyldelse. Hvor ofte stiger dette Ønske ikke op for mit Indre naar jeg herude i den vide Verden flakker rundt fra Sted til Sted fra det ene Kvarter til det andet fra Hul til Hul snart at havne derhjemme hos min elskede Hustru og sætte Fod under eget Bord og atter merke Hjemmets Hygge og Fred, og det er min Bøn til Gud at han snart vil lade dette mit Ønske gaa i opfyldelse og vi vil da tilsammen love og prise ham for alle hans Velgjeringer imod os dog indtilda vil vi staa for Mand og opfylde vor Pligt. Af Andreas har du vel hørt, at jeg har bedt ham om at tejne 2000 M. for mig paa det 8 Krigslaan. Jeg syntes ikke jeg kunde andet, da jeg tilfulde har merket hvad Hjemmet betyder for os du har jo sikkert heller ikke noget derimod? Ellers kan jeg kun medele dig at jeg har det godt og er sund og rask, og haaber nu at faa nermere Beretning over vor kære Moders Jordefær, jeg har bedt P. Bruhn om et Udtog af Ligtalen. Foreløbigt bliver vi vel endnu her en lille tid.
Saa til Slut de kærligste Hilsener fra din egen tro hengivne Mand Georg.
Bernot

Bernot d. 19.4.18.

Min inderlig elskede Hustru!

Da jeg endnu ingen Orlov har faaet, vil jeg skrive dig mit Fødselsdagsbrev og allerførst ønske dig min Eneste Eneste ene de allerhjærteligste Lykønskninger og Herrens rige Naade og Velsignelse til denne Mindedag. Det er den første du forlever i vort felles Hjem dog ikke under de lyseste Forhold, jeg kan tænke mig din Skuffelse, at jeg netop i disse Dage ikke kan være derhjemme hos dig, dog min Elskede, jeg haaber at du er sterk, og at du ogsaa kan tage dette, som fra Herren fra hvem al god Gave og al fuldkommen Gave kommer ned fra. Alle Ting tjener dem til Gode som elsker Gud, saaledes vil vi ogsaa see paa denne Guds Styrelse. Om ogsaa mit Hjærte er vedmodig stemt i disse Dage over Tabet af min kære udforglemmelige Moder saa kan jeg dog ikke andet end takke Gud for hans Barmhjærtighed imod os. Nu da Moder er død glæder jeg mig dobbel over at eje en kær og omsorgsfuld Hustru som tænker paa mig sørger for mig, og beder for mig. Jeg kan ikke andet end at sige dig min inderligste Tak for at du i saa selvforglemmende Opofrelse har taget dig af min kære Moder og plejet og hygget om hende paa hendes Dødsleje, du har gjordt det for mig, da Pligten holdt mig borte derfra. Herren velsigne dig derfor. Det var en svær Tid for dig det ved jeg, det krævede Udholdenhed og Taalmodighed. Dog nu er den Tid forbi og du kan nu med rolig Samvittighed hvile dig ud efter Anstrengelserne og nattevaagen da det sikkert har taget paa dine Kræfter. Det er den siste Aften jeg er her da det atter gaar paa Rejse, dog jeg tror ikke at vi endnu kommer med i Kampen, da der endnu alltid optræder Feber tilfælde. Som jeg skrev dig har min Komp. givet Orlov ind for mig til Regt. derfra gaar det nok til Divisionen det er endnu ikke kommen tilbage. Paa Grund af den smitsomme Sygdom vil det vist have sine Vanskeligheder, dog vi vil haabe det Bedste og ikke klage og forbitres naar det modsatte er Tilfældet. Med Tiden skal jeg jo nok komme paa Orlov, kun Taalmodighed og ikke tabe Modet. Jeg kan tænke mig at du føler dig ensom nu da al Travlheden ved Moders Begravelse er overstaaet og alt er bleven sille og rolig om dig, og du vil med Lengsel, mere tænke paa mig, moske er det udhyggelig for dig saa helt ene. Hvis du vil have en Pige saa lej dig kun en, som kan gjøre dig Selskab, maaske kan du beholde Cilie en lille Tid endnu?

Den 21.4.18. Altsaa Brevet

fik jeg ikke ekspederet i Bernot, nu er vi saa her i et stort engelsk Barakkelager som ligger 25 Km vestlig for Quentin paa Marchen hertil blev vi bombarderede af Flyverne, som kostede os 8 saarede. Tak for dit lange Brev som jeg modtog da vi laa i Kvarter siste Nat ved St. Qentin, du kan tro jeg glædede dig dertil. Tak for Moders Hilsen jeg skal gjøre mit til, saa godt jeg kan for at opfylde hende dette Ønske. Ja min Søster, hende skal man første lære at kjende, og det glæder mig at du har opdaget de gode Sider ved hende. Dem som ikke kjender hende, kalder hende kort i hendes Væsen. Nu maa du unskylde naar Brevet en bleven forsinket, og saa endnu en Gang de kærligste Fødselsdagshilsener fra din egen tro hengivne Mand. Georg.

Tror at jeg kan meddele dig at du ikke tør vente mig før efter den 4 Mai.
Bernot
Marie har fødselsdag den 24. april og hun fyldte 27 år i 1918.

Alle Ting tjener dem til Gode som elsker Gud er et citat fra

Bernot d. 16.4.18.

Min kære egen Mie!

Det er Idag med vedmodig Hjærte at jeg sætte mig til at skrive. Jeg modtog igaar aftes Sørgebrevet med det sorgens Budskab at vor kære gamle Moder ikke mere er blandt de Levendes Tal, og du kan tænke dig at det greb mig dybt og under læsningen, randt den haarde Kriger, Taarene over de vejerbidte Kinder. Moderhjærte, Moderord og Moderkærlighed hvad har du ikke alt været for mig din yngste Søn, aldrig mere skal jeg se dig ind i dine tro kærlige øjne aldrig trykke din Haand eller høre din beroligende Stemme. Pligten holdt mig borte fra dit Dødsleje, fra at trykke dine øjne til og fra, at overvære din Begravelse. Du kan tænke dig min kære Mie at jeg idag paa Begravelsesdagen har i Aanden været derhjemme hos eder.
Dog mit i Sorgen lyser os den glædelige Vidshed imøde, hun, vor uforglemmelige Moder er gaaet ind til den evige Herlighed hvor hun vandrer paa guldbrolagte Gader med Palmer i haanden, syngende Gud og Lammet Ære og Pris. Der er jordelivets Smerte og Lidelser glemte og Saligheden nyder hun der uden at nogen Synd fordunkler den. Døden er for hende bleven en stor Vinding. Vi vil derfor dog i Sorgen være glade over den overvettes Naade der er blevet hende til Del. Død hvor er din Braad, Helvede hvor er din Sejer. Gud være Tak som giver os Sejer formedelst Jesum Christum. Ordene i Dav. Salm. som stod ved Dødsanmeldelsen de er ret valgte, for vor kære Moder.
Iformiddag er Telegrammen først ankommen, min FeldWebel underrettede mig derom og sagte at det var ingivet til Regt. om Orlov, haabentlig bliver det nu ikke afslaaet. Jeg var gjerne derhjemme hos dig min Elskede, moske er jeg hjemme hos dig inden dette Brev naar dig, ellers de kærligste Hilsener og paa snarlig Gensyn Din egen tro Mand Georg.

Tak for Pakkerne 45 og 48, 45 var muggen, Æggene vare gode, jeg har det ellers godt, bliver uddannet ved det lette U G 08/15.
Bernot
Georgs mor, Adelheid Knudsen, f. Petersen, døde den 8. april 1918, 75 år gammel. Hun blev begravet på Bjolderup kirkegård den 16. april. Du kan se hende i stamtræet.

Død hvor er din Braad, Helvede hvor er din Sejer er et citat fra

Bernot d. 13.4.18.

Feldpostbrief.

Min elskede Mie!

Tak for dine Kort fra den 2 og 8 siste hvorpaa du meddeler mig at det gaar mod Enden med vor kære Moder, og du kan tænke dig hvor ondt det gjør mig at jeg ikke kan være hos dig og hende den siste Stund, hvis hun endnu lever naar du modtager dette Brev saa hils hende og sig hende min inderligste Tak for alt hvad hun har været for mig, og bed hende tilgive mig alt, hvormed jeg har smertet hendes Moderhjerte, og at jeg hele mit Liv igjennem vil mindes hende i Taknemmelighed, og ønsker paa Gensyn hjemme hos Gud i de evige Boliger hvor al Smerte og Sorg er glemt.

Herren staar eder bi i Kære. Eders Georg.
Bernot
Georgs mor var allerede død, da Georg skrev dette brev. Adelheid Knudsen, f. Petersen, døde den 8. april 1918, 75 år gammel. Du kan se hende i stamtræet.

Bernot d. 11.4.18.

Feldpostbrief.

Min elskede kære Mie!

Atter er jeg nu her efter at have gjennemgaaet nogle stramme Dage og svære Marchtoure. En Nat har vi bivakeret paa døds- og ødelæggelses Markerne ved St. Quentin, dog ogsaa der fandt jeg Gud i sin Storhed da jeg hen mod Aften besaa mig Stillingen og de døde Englendere som laa der, fandt jeg hos en, en Bibel liggende og et rødt Mærke var lagt ved Salm 107, han laa der saa stille og fredelig som om han sov, sikkert har han i de haarde Kampe søgt Trøst og Kraft i de herlige Ord i nævnte salme. Paa Grund af smitsom Sygdom er vi atter kommen tilbage (Flektyfus) og befinder os her i Karantæne, i vort Komp. er ingen syge, jeg er sund og rask. Din egen Georg.
Tak for Pakkerne 35, 39 - 44 og for alle dine Breve som har glædet mig meget. Hilsen til Mor og Cilie.
Bernot
Salme 107 kan du læse her:

Plettyfus (som Georg kalder Flektyfus) er en bakteriesygdom, som primært overføres, når man bides af inficerede lus. Lusen udskiller nogle små bakterier, de såkaldte rickettsier, som kommer ind i kroppen, når personen kradser sig ved bidstedet.

Bernot d. 5.4.18.

Min elskede lille Kone!

Nu lige blev der ansagt, at vi om ½7 kunde give Hjempost af. Da jeg ikke har skreven siden Paaskedag, vil jeg fortælle dig, hvor jeg alt har været i den Tid. Jeg er nu ikke længere i Abbeville østlig for Verdun men som du ser her, det er 15 Km østlig for st. Quentin. Paa 2 Paaskedag bleve vi atter forladet i Conflas. Marchen dertil var ikke saa meget henrivende du kan tænke dig paa samme omtrent saaledes, altsaa med fuld Obpakning. Geværet hængende med Remmen over Nakken, venstre Haand i Bokselommen, højre fører Krykmanden, min tro Lesager, saaledes gik det gjennem Pløret, plisk plask, lige i Hælene paa min Formand ind i Nattens Mulm og Mørke og en øsende Rejn som vi Rumænere var temmelig ømskindede for, der blev ikke sagt meget paa Marchen blot af og til var der en vis en, der lod en donrende Luftbølge fare, som bagefter sneg sig med sin Vellugt gjennem Kolonnen. Ved altid kun at høre dette plisk plask, plisk plask blev man anlagt til at drømme, og du kan vist tænke dig hvad jeg drømte om? ankommende paa Banegaarden opdagede jeg at jeg havde tabt min Brevmappe bag ud af Lommen med alle dine Breve og Billeder, et sparekort paa 25 M, min E.K. Ausweis og 10 af mine Billeder samt Paaskebrevet som jeg havde skrevet til dig med megen Omhu. Saa fulgte der en 2 Dages Rejse. Den 3 om Aftenen ankom vi til Hauteville hvor vi blev indkvarteret. Om Morgenen den 4 blev vi vækkede kl ½6 og kl 7 var vi allerede paa March efter St. Quentin til altsaa mod den rigtige Hjørne. Kl l var vi paa Slagmarken ved St. Quentin hvor der blev holdt Middagspovse, naar man ser disse Slagmarker kan man gjøre sig et lille Begreb om, hvad dette Gjennembrud har kostet. Vi var alsaa nu Res. ved Gjennembrudsarmeen. Dog ved Middagen naaede der os en anden Befaling, det hed da vi macherer atter tilbage. Saa gik det atter tilbage, og Kl 5 naaede vi Byen, husker jeg ikke mere, hvor vi blev indkvarteret, gjennemvaade saaledes lagte vi os ogsaa i Lobbekisten for at sove, og om Morgenen da jeg vaagnede var jeg atter tør. Idag macherede vi hertil.
Du ser altsaa vi er en saakaldt flyvende Division dog jeg husker endnu altid min egen lille Hustru. Din tro mand Georg.
Bernot

Den 26.3.18.

Min elskede Konelil!

Her fra vort elskede Fædreland en hjærtelig Paaskehilsen. Han er sandelig opstanden! Han lever, og vi skulde leve med ham! det er Paaskebudskabet. Det vil undre dig at høre fra mig herfra. Vi er nemlig paa Vej mod Vest og paserede i Morgen Dresden, vi bøjer nu ned efter Bejern. Jeg skriver dig samtidig et Brev i Dagbogform sem jeg sender dig som Erindring fra Rejsen, naar vi er ankommen paa vor Bestemmelsessted. Jeg forsyner dette Brev med Mærke og haaber saaledes at det vil naa dig. Det er jo ellers forbudt at sende Post af paa Rejsen. Det er underlig at tænke sig at man kunde være hjemme inden 12 Timer og jeg havde gjerne gjordt en Avstikker kan du tro min Elskede. Det er koldt her i Tyskland, nede i Rumænien var det saa dejligt varm. Tak for Pakkerne til 34 som er kommen mig godt til Gode paa Rejsen ligeledes en Pakke fra Julie. Vi glæder os over de store Sejre i Vest og haaber paa en snarlig Fred og Gjensyn i Hjemmet. Altsaa endnu en kærlig Hilsen fra din tro Mand Georg.
Dresden
Brevet er dateret den 26.3.18, og i 1918 var påskedag den 31. marts.
Læs det nævnte dagbogsbrev her: http://krigsbreve.blogspot.com/2015/03/verciorova-d-21318.html

Verciorova d. 21.3.18.

Min elskede kære Mie!

Endnu før vi forlader Rumænien en siste Hilsen herfra. Det er Endestationnen indtil Ungarn og ligger herlig, mod Nord høje Bjerge med Klippevægge til Dels begroede med Krat, mod Syd slynger den blaa Donau sig længs mellem Bjergene mod øst. Et impornerende Landskab. Nu har vi kjørt i 48 Timer gjennem Rumænien (der Land wo Milch und Honung Fliesst) den 19 forlod vi altsaa Posta, hvor vi har forlevet 3 gode og rolige Maaneder og har der samlet Kraf, naar det skal være, til ny Kamp og ny Sejer, men hvor? endnu ubekjendt. Fortsættes paa Rejsen.

Den 22.3. 18.

Orsova den første Station paa ungarsk Grund, liggende indklamret mellem Bjergene, naaede vi altsaa til Aften d. 21 der fik vi Aftensmad. Imorgen Kl ½ 8 vaagnede jeg efter en god Søvn, (vi kjører nemlig 5 Klasse i Salon Vogn, det vil sige Kreaturvogn som er forsynet med Benke, Straa har vi selv besørget, paa en Banegaard hvor der netop stod en Vognladning, saa vi ligger blødt og godt) og vi befand os da i den ungarnske Slette, hen Kl 9 løb vi ind paa Stationen Temmesvar, der gav det Kaffe og Marmelade, og tænk dig, de fineste Rundstykker at kjøbe, jeg købte for 2 M. 8 som endnu var varme, jeg var spendt paa om vi kjørte over Perjamos, men nej vi bøjede af, og Perjamos blev liggende i nordlig Retning. Det begynder nu at blive Aften og vi nermer os Seggedin, da vi ingen Middag har faaet endnu, bliver Maven lidt lang, og der begyndes at raabe! Kolendampf! - Morgen videre.
Den 23.3. vi nermer os nu Budapest det er hen mod Aften. Det var en smuk Tour igjennem den jovne Slette med de store Landsbyer som laa stille og fredelig paa denne smukke Foraarsdag og gjorde et hyggelig Indtryk. Det er for mig idag en Mindedag, for 16 Aar siden blev jeg konfirmeret og du kan vist tænke dig hvilke Tanker der er gaaet gjennem min Sjæl - Søndag Palmarium d. 24.3. Om Morgenen vaagnede jeg af vor Salon­Hanes Galen, som manede til at staa op. (det er en egte Rumans Zuchth .. som en Kammerat har kjøbt i Bytte for en Pakke Tobak). Vi var da nær ved Grensen Ungarn­Østerig. Det gaar nu atter mod Aften. Vin paserede vi ikke, men bøjede et par Stationer før af til højre op efter Brün.
d. 25.3. Altsaa Brün paserede vi ved Nattetid, om Morgenen var vi allerede i Böhmen og hen paa Formiddagen drak vi Kaffe i Køllen, hvor engang den gamle Fritz (tekst mangler), hen paa Eftermiddagen naaede vi Prag hvor vi fik vor Middagsmad. Bag Prag gik det ind i de Bömske Bjerge længs med Elbe Ferken en henrivende Tour dog det blev snart mørk og vi lagte os til Ro hen Kl 12 blev vi vækket og da var vi paa Grensestationen paa Østerigsk Grund der gav det Kaffe og Marmelade det er saa altsaa d. 26.3. vi lagte os naturlig til Ro igjen og merkede saaledes ikke da vi paserede Grænsen ved Bodenbach og imorgen da vi vognede havde vi allerede paseret Dresden. Kl 9 naaede vi Waldheim i Saksen hvor der ventede en god Bønnesuppe paa os. Her i Sachsen laa der meget Snee som var falden om Natten. En Kammerat mente, det er dog ikke Tyskland, det er dog Sneeland. Saa gik det videre gjennem Vinterlandskabet over Chemnitz, Hohenstein Zwickau, Plauen, som var den siste i Sachsen. Hof den første Station i Bayern, blev vi atter trakteret med Nudelsuppe. Det er en Lyst at se, med hvilken Punklighed alt gaar det er anderledes som hos Kammerat Awstria. Fra Hof sendte jeg dig et Brev mon du har modtaget det? Saa gik det atter in i Natten en haard og kold Nat, saa vi frøs som de smaa Aber. I Nattens Løb har vi paseret Bamberg, Nürenberg og om Morgenen, altsaa den 27.3. vaagnede vi da vi holdt paa Stationen Heil-Broun, og vi kom da hurtig ud af Vognen og varmede os i Morgensolen som var staaet op i al sin Glans, her laa ingen Snee. Saa gik det videre gjennem Mittel Frenken over Ansbach og naaede Würtenberg til Middag gjennem Würtenberg en smuk Tour, hen paa Eftermiddagen paserede vi Nekkasdalen ved Solbad-Hall, hvor Borgen Kronborg laa meget smukt til Aften naaede vi Heilbrunnen hvor der atter gav Nudelsuppe, om Natten kørte vi gjennem Baden og i Morgen d. 28 da jeg vaagnede var vi i Elsas og holdt paa Stationen Hagenau, Fader Rinen har jeg altsaa paseret sovende. Saa gik det videre mod Nord-West op gjennem det smukke Elsas og Lotringen over Diemeringen, Sargemünt, Beningen, Busendorf og til Aften naaede vi Metz vi havde gjord vore Sager ferdig da vi mellem Metz og Diedenhofen skulde udlades. Hen kl 11 blev vi vækkede da det hed Aussteigen, vi var da i fransøsisk Lotringen paa Stationen Consflaus.

Abbeville d. 29.3.18.

Langfredag.

Nu er vi altsaa paa vort Bestemmelsessted, en lille March paa 1 Time havde vi hertil igaar Aftes, og blev saa indkvarteret her. Byen ligger østlig for Verdun, og man hører her tydelig Kanonernes buldren, dog idag synes det at være lidt roligere, det kommer vel af det taagede Vejer. Foreløbig bliver vi nok her i Reserve til Divisionen er samlet. Du ser altsaa kære Mie at vi har en lang Rejse bag os, dog en saadan Rejse er meget interesant og en smuk Afvæksling i Soldaterlivet. Det er altsaa idag Langfredag og vi mindes vor kære Frelsers Lidelser og hans Død paa fornedrelsens Kors, ja someget skulde der til, for at sone vor Synd. Guds egen Søn matte tømme lidelsernes Kalk helt ud og da han havde gjordt denne sin Faders Vilje da kunde han sige! Det er fuldbragt. Forsoningen er tilvejebragt. Adgangen ind i det Allerhelligste er fri. Ja min kære Mie hvilken uendelig Betydning har denne Dag ikke for os syndige Mennesker og vi vil i Troen annamme denne Naade imod os. Af Naade er i frelste! Gjerne havde jeg været derhjemme hos eder paa denne Langfredag. 3 har jeg nu fejret i Felten, 1 derhjemme hos dig det var 1916 husker du endnu? Hvorledes det nu bliver med Orloven, da musst du (tekst mangler) der skal her været sperret til 1 Mai, dog ingen Rejl uden Undtagelser, det kan jo ogsaa være Tilfeldet med mig, men til Ansøgningen har jeg ikke merket noget endnu. Nu vil jeg slutte dette mit lange Brev da Posten gaar af om lidt. De kærligste Paaskehilsener fra din egen Georg.
Verciorova
Sikken en rejse, 8 dage i tog gennem hele Europa. Klik på "Hvor er Georg" i menuen for at se hele hans rute.
Der er nogle få af den mange steder på rejsen, Georg ikke har fået helt fat i. Blandt andet er Solbad-Hall en helt anden by end den, hvor Georg så borgen Kronborg. Byen var Schwäbish Hall, og borgen - som ganske rigtigt er meget imponerende - hedder Comburg og var i øvrigt oprindelig et benediktinerkloster.

Det er fuldbragt er et citat fra

Posta d. 18.3.18.

Min elskede Mie!

Nu atter den siste Hilsen herfra, da vi atter rejse ud i den vide Verden, hvorhen? ubekjendt, moske bringes vi atter nermere sammen. tak for Pakkerne 30 31 et uden Nummer vidst 32? Rugkagen har smagt mig godt, dog, Æggene var jo ogsaa N^o 31 det er vel en Feltageise? Vi ser med misundelige øjne paa Rumänerne som nu kommer tilbage Regimenter vis til deres Hjemgarnison, dog uden Vaaben, og vi dvæler ved Tanken om, naar vi først er saa vidt og kan holde Intog i Garnisonen. Da vil Glæden og Jubelen være stor lige som den er her, endskjøndt de er de Besejrede. Hvorlænge skal vi endnu vente, før Herren gjør en Ende paa denne Straffedom? dog vi vil være stille for ham og vil overgive os i hans vise Førelse, hvad er vi, at vi vilde gaa i Rette med ham? men vi har Lov til at bestorme hans Trone med Bønner og Forbønner og har Forjettelser for at han vil høre os, og det vil vi gjøre flittig Brug af min Elskede! -
Havde forleden Brev fra Pastor Bruhn, som glædede mig meget. jeg har skrevet til ham igjen, som du jo sikkert faa at hvide naar han besøger eder? Han skrev at du var tapper omendskjønt det ingenlunde var et let Opgave Herren havde betroet dig, det glædede jeg mig over at høre kan du tro.
Jeg ser lige ud af Vinduet og ser der højt oppe i Luften en veldig Ørn svæve i store Buer, og den minder mig om alle de herlig Forjettelser Herren har givet os i sit Ord. Jeg vil give den Trætte Kraf og formere Styrke hos den som ingen Kræfter har i skulde opfar med Vinger som Ørnen o.s.v. han tog mig og bar mig paa sine Slagfjedere O.S.v. O.S.v. og de giver mig en underlig Tryghed for Fremtiden, han er den Sterkere og skjuler os under sine Vingers Skygge. I Eftermiddag skal vi hen at podes det er nu for mig 32 Gang, saa det kan vel snart være nok med dette indsprøjten dog man vænner sig jo til alting. - Sæt dig ikke min Orlov for fast i Hovedet, da det er en saare let bevægelig Ting. Det er jo klart at jeg inderlig gjerne var derhjemme hos dig min Elskede, og min kære gamle Moder, men Krigen lærer os at være haar mod sig selv og at finde sig i alle mulige Situationer, og vil derfor være glad i, som Herren bestemmer det for os, ikke?
Saa de kærligste Hilsener og Kys fra Din egen Georg.
Ogsaa Hilsen til Moder.
Posta
Jeg vil give den Trætte Kraf ... er et citat fra

han tog mig og bar mig paa sine Slagfjedere er vist et citat fra

Posta d. 15.3.18.

Min elskede lille Kone!

Hjærtelig tak for Pakken 31. 30 har jeg ikke modtaget ligeledes 19 heller ikke.
Du behøver ikke at sende mig mere Gryn min Elskede, nu for Tiden er det mere lidt til Brødet det kommer an paa jeg er nu udfodret og spiser derfor ikke saa meget mere. Du ser jo vist paa Billedet at jeg ser helt godt ud, naar du overhovedet har faaet det? Jeg havde igaar Brev fra Emilie (helt nyt) de skulde nu levere de røde heste til Herforvaltningen som de var meget kjed af. Dem gad Pastor Nielsen ogsaa nok lide, han skrev det engang han havde været der. Jeg blev hentet ved Stationen med de af Dem besørgede røde Heste, og Køreturen havde gjord ham Fornøjelse. Har i Formiddag skreven et Brev til Broder Andreas'ses Fødselsdag, som du vel ogsaa faar at høre. Jeg læste forleden i Avisen, en Paamindelse, om ikke at undgaa Sensuren, for min Skyld behøver du ikke at udsette dig for de Ubehagelighedder, en saadan Undgaaelse kunde have til Følge - Har ogsaa havdt Brev fra lille Carl, som beretter mig om deres Arbeide og alt muligt ogsaa et Kort fra Julie ogsaa fra Carl Thiesen, han Stakkel, han venter endnu altid efter Orlov, det gjør mig nesten mere ondt for hans lille Ida som hænger saa lidenskabelig ved ham, hun faar bedre lært at vente, som du min Elskede.
Vi har her havdt en tør Vinter tænk dig det har kun rejnet en Gang og det kun et par Timer siden Jul og 2 Gange laa der kun lidt Snee, den sorte fede Jord er nu saa tør som Aske og den længes efter Væde for at faa den saaede Sæd til at spire. Jeg har undret mig over Bønderne her, istedenfor at kjøre Gjødningen ud paa Ageren kjører de den hen i Sandkulerne eller udtørrede Vandløb og tænder saa Ild derpaa, som saa ligger og ulmer og forpester hele Luften, de siger at Gjødningen bringer for stor Varme i Jorden, saa der ingen Ting gror, Jorden maa være ualmindelig frugtbar naar de Aar efter Aar kan dyrke Mais, Hvede Bønner og Byg uden at gjøde. Bearbejdelsen af Jorden vilde vække Harme hos enhver Nordslesvisk Bonde, men det gror der aligevel. Hvorlænge skal vor kære gamle Moder endnu lide i dette dødsens Legeme. Herre opfyld du hendes Lengslers Maal. Hils hende og ønsk paa Gensyn hos Gud. Saa være du hilset og kysset af Din egen tro Georg.
Posta

Posta d. 13.3.18.

Min kære elskede Mie!

Hjærtelig Tak for dine kære Breve og Pakker N^o 28, 29. Dine Breve har glædet mig intereseret mig meget. Du har jo ordentlig været paa Handel nede i Haderslev men dog ike kjøbt meget. Naar jeg skal sige min Mening saa tror jeg ogsaa, at det vel er bedre at se Tiden an, naar vi har et godt og smukt Soveværelse, med et andet hjælper vi os jo nok hen til vi ser hvad der bliver af den nye Gaard, heller ved vi jo ikke hvorledes Krigens Udgang bliver dog det vil vi alt lægge trygt i vor Faders haand. Du behøver ikke at være bange for, at jeg er saa fordringsfuld naar jeg kommer hjem, thi det har jeg lært tilgrunde at nøjes med faa Bekvemmeligheder.
De Tal som Peter skrev om har ogsaa intereseret mig, og jeg reinede ogsaa lidt efter og kom til følgende Resultat. Jeg har i Krigen spist 1650 ℔ Brød (550), med Pakker og Breve staar jeg vist ikke tilbage, hvad jeg kan huske har jeg bevidst 40 Gange været i stor Livsfare, jeg er bleven behandlet af 30 Læger og været i 7 Latzaretter, min Klædning har jeg vækslet 12 Gange. Har som Fører foretaget 15 Patroillegange mod Fjenden. Jeg har været ved 5 forskjellige Regimenter, paa 4 forskjellige Krigsskueplasser, kæmpet med ved 5 Ofensiver, hvorved jeg blev saaret 2 Gange, har gort 20 Stormangreb med. Derfor maa jeg ogsaa sige med Broder Peter! et Guds Under at jeg endnu maa sitte her sund og rask og kan skrive til dig min kære. Ja kære Mie naar man saadan skuer tilbager paa de henrundne Dage, hvor ser man da tydelig Herrens ledende Haand i enhver Tildragelse. Han har ført mig uskadt gjennem alle Krigens Rædsler og det er min Bøn og Haab til Gud, at han ogsaa vil give mig dig igjen efter Krigens Ende. Du spørger hvad jeg tror om Ansøgningen. Da vil jeg sige dig Sandheden. Jeg sætter ikke synderlig haab dertil, du synes din Grund er meget gyldig, ja min kære Mie det tror de alle som sender Ansøgninger sæt dig nu ind i Kompagniførerens Stilling, alle vil de have Orlov, alle har gyldige Grunde, derfor kan han ingen Undtagelse gjøre, det maa gaa efter Rad, nu er her 20-30 Mand som det gaar lige som Carl Thiessen ja endnu fra August 1916, og saa vil det jo endnu vare lidt - Dog et lille Haab vil jeg dog give dig og det er naar Landmændene kjører ekstra. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne mand G. C. Knudsen.

Sender dig en lille Kostprobe af den Rumænske Bondevin. 1 Lei per Litter.
Posta
Lei er faktisk flertalsformen af den rumænske møntfod Leu. 1 Leu var ikke meget værd, så det var en meget billig bondevin. Se her en 20 Lei seddel fra 1917.

Posta, Søndageftermiddag d. 10.3.18.

Min elskede lille Kone!

Det bliver vel snart paa tide at jeg atter faar et par Ord skrevet til dig, jeg er slet ikke kommen dertil i den siste Uge. Jeg takker dig mange gange for dine kære Breve og for de gode Pakker 26, 24, 28, og for den store Pakke med Kartofler som jeg motte kaste bort, det var vel dem fra Nov.? Jeg kan kun meddele dig at jeg har det meget godt og er sund og rask, som jeg takker Herren for, som jeg ogsaa erfarer fra dig. Ja Guds Naade er stor mod os to og vi vil ikke glemme Takken.
Af dit Brev ser jeg at jeg har misforstaaet dig angaaende Forholdet i mit Hjem, eller rettere vort felles Hjem, men efter som du klagede dig kunde jeg ikke faa andet ud deraf, derfor glæder det mig meget at det ikke saaledes er Tilfeldet men at du føler dig lykkelig i Tanken om, at du alene er der for min Skyld. Ja der kan jo let komme Misforstaaelse ved alt det skriven saaledes ser jeg ogsaa at du heller ikke rigtig har forstaaen mig, da jeg drillede dig lidt og du beder om lidt nermere Forklaring om den Setning du atter skrev mig. Det var jo angaaende de Luftkasteller du havde drømt om som skulde gaa i opfyldelse efter vort Bryllup, dog det er kommen anderledes, en Mand har du faaet, men du merker ikke til hans sterke Arm som skulde beskjerme og beskytte dig, om Aftenen merker du ikke hans Varme, eller hans Haand som kjærtejner din Kin naar du bliver vaagen hører du ikke hans Hjærte slaa, eller merker hans varme Ande paa dit Hove, og du føler dig forladt og mener der er ingen som forstaar dig, undtagen de kære i Quorp. Tilsyneladende sagte jeg! Dog i virkeligheden tror jeg at der er mange som forstaar dig, jeg i førsteLinie, derfor beder jeg dig om ikke at inskrenke dig i dine Udtalelser til mig, om ogsaa jeg ofte giver dig et lille Slag paa Kinden, tro mig, min Kærlighed til dig er ikke mindre derfor, min Elskede, nu ved jeg ikke om du bedre har forstaaet mig? Angaaende Orloven, ser jeg at du er ivrig bedskjeftiget med at faa en Ansøgning afsted. Naar Komunen søger for mig, gaar det jo sikkert gjennem Landraaden og det højeste vil vel da være 3 Uger om 1/4 Aar, saa maa der søges gjennem Generalkomandoet og det er der vel neppe gyldig Grund nok til. Hilsen til min kære gamle Moder, og ønsk paa Gjensyn oppe i de evige Boliger. Du min Elskede hilses og kysses paa det hjærteligste af din egen tro Mand.
Posta

Posta d. 5.3.18.

Min elskede kære Mie!

Du ser, altsaa endnu her i Posta, dog vi var allerede borte, men er atter kommen tilbage. Siste Nat Kl ½ 12 marcherede vi af, men kom kun til Rimnicul-Sarat, da en Melderider kom og meldte Loitnanten, atter vende tilbage i vore Kvarter. Vi marcherede ud af Posta med Sang og Klang, men da vi i Rimnicu gjorde Kert da kom der først Smel i det kan du tro min Elskede, og med Hura rükkede vi atter ind i Posta, vor Panje kom os spørgende imøde Patsche, Patsche la sa Patsche? er der Fred? vi bekræftede det, Patsche Patsche. Vi ved det ikke endnu, men sikkert var denne Tour et godt Tejn derpaa.
Saa en kærlig Fredshilsen fra din egen Georg.
Posta
Kert (Kehrt) betyder på tysk omvendt. Når de "gjorde Kert" vendte de altså om.

Panje, se noten den 5.11.1916 her: http://krigsbreve.blogspot.com/2009/11/skreven-d-51116.html