Skrevet d. 8.7.18.
Min elskede lille Hustru!
For dine 2 smaa korte Breve min hjærteligste Tak ligeledes for Pakkerne ll 12 og
13, skade at jeg ikke har Vand her til den gode Saft. Skjorten var jo nydelig, jeg
har afsendt den anden samt en Dose, en har jeg beholdt her, da den ene af mine er
gaaet itu, Remmene er indlagt i Dosen. Idag sender jeg dig Glasset tibage. Vil du
ikke nok sende mig lidt Urbin en Notisbog og en Lommebrevtaske, som du moske kan
lave af den vandtætte Telttilbehørpose. - Husker du idag for et Aar siden, da
jeg overraskede dig paa Gaarden derovre i Quorp, da jeg kom fra Rumænien? det var
glade Dage. Nu da jeg skriver disse Linier lyner og tordner forfærdelig og derindimellem Kanonernes Brag, det er atter andre Dage, dog jeg har det Herren være takket godt og er sund og rask. De kærligste Hilsener og Guds Fred Din egen hengivne
Georg
Nu lige slog et Lyn ned i Nærheden.
Templeux
Hvis nogen ved hvad "Urbin" er, så læg gerne en kommentar her.
0 kommentarer:
Skriv en kommentar