Rumænien d. 17.2.17.

Kære elskede Mie!

Guds Fred til Hilsen! Min hjærteligste Tak for dine siste Breve. Ja du maa rigtig nok lære at være taalmodig som ikke er saa let at holde ud, det merker jeg i høj Grad og ogsaa kan du tro, men Herren vil lære os det, og giver os den rette Taal­modighed, værer taalmodige i Trængsler, varagtige i Bønnen. Ja kære Mie, Bønnen er den indre Telephonforbindelse mod det høje og naar vi flittig opretholde denne Forbindelse, faar vi en Kraftkilde at øse af som ikke udtørres, og som giver Kraft til altid at holde ud, derfor lader os flittig gjøre Brug deraf, han den store SejerHerre vil høre vort Raab og bønhøre vor Bøn. Der er mange som er bekymret om deres Kære som staar hernede i Rumænien, det faar Kompagnierne ogsaa at merke, da der hver Dag løber saa og saa mange Forespørgsler ind, vor Feldwebel giver altid den Betreffende Brevet at læse, jeg har dog ingen faaet. Nu kommer Middagsmaden, altsaa bagefter videre. Det gav Ærter og Faarekjød, som er rigelig forhaanden her, de bragte mig ogsaa et lengselsfuld Brev fra min Kæreste, som ogsaa glædede mig, skreven Søndag d. 4.2. Brevene gaar jo temmelig hurtig herned, men med Pakker­ne er det mau, de siste Pakker havde jeg den 3. Feb. og venter nu med en hungrig Mave, da Apetiten er veldig i denne Kulde. Det glæder mig at du seer saa godt ud, jeg seer nu ogsaa bedre ud, da vi nu i STillingskrigen har lidt mere Ro. Om Gud vil, naar jeg kommer paa Orlov vil vi glæde os sammen ved god Sundhed. Med at sende Ansøgninger ind vil vel ikke nytte noget, da det dog alt gaar efter Rad. Moder er jo nu i Angel du har jo vist hørt fra hende nu. Nu har du jo vist ogsaa havdt mit Brev, hvor jeg meldt mig som Ridder af Jern-Korset du er jo vist ikke mindre stoldt deraf? og glæder dig i det Stille? Ja Herren giver det i sin Naade, at jeg maa bære det sund og rask Hjem til hans Ære. Min gamle Moder glæder sig vist ogsaa, at begge hendes Sønner har faaet Udmerkelsen. Ja en Moders Sønner er hendes Stolthed. Ja min elskede Mie hvor gjerne ville jeg omfavne dig og min gamle Moder og takke eder for al eders Kærlighed og Omhu for mig, naar det ikke er forundt mig nu, at gjøre det personlig, saa vil jeg gjøre det paa dette Sted idet du hilses og kysses af din egen tro Kriger Georg.

En Pakke med gamle Breve har jeg afsendt til dig.
Onesti

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Geschrieben den 14.2.1917.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

idag et Kort da min Adr atter har ændret sig, du seer den omstaaende. Vi lenges nu efter at Sneen gaar bort saa bliver det snart Foraar her, da Solen allerrede skiner varm om Dagen. Ellers har jeg det godt og er sund og rask, min Reumatis­mus er helt forsvunden her i Bjergene der er frisk Luft. Din Georg.
Onesti
Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien d. 12.2.17.

Min kære lille Mie!

Hjærtelig Tak at du skriver saa flittig til din Kriger hernede i de Transilvaniske Alper, eller Grænsebjergene, at du er lidt bekymret om mig, og at dine Breve præ­ges deraf, er mig faarstaaelig, da du i saa lang en Tid ikke hører fra mig, haaber dog nu at du har hørt at din Kriger har det godt og at du atter er rolig og Her­ren taknemlig, dog vær forvisset om at dine Breve har været mig til stor Trøst og Velsignelse i denne svære Bjergkrieg. Jeg er idag paa Vagt i Regimentstabskvarteret og sidder her i den lune Vagtstue og skriver disse Linier, jeg staar ikke Posten da jeg er Vagthavende Gefr. Nu rykker vi snart atter i Stilling, og de skjønne Dage i Quarter er atter forsvunden, men Paketposten er det mangelfuld her, jeg har endnu en Del Julepakker som jeg ikke har faaet, og da vi har været her i Quarter har jeg heller ingen havdt, da Brødet ikke rigtig vil slaa til, som ikke er paseret mig før, laver vi os Maisbrød, Maisen bliver fint malet og udrørt i Kaagende Vand, saa atter kaaget saa det bliver til en stiv Budding, og sma­ger saa helt godt, naar man saa er saa lykkelig at have lidt Fedt at stege det i smager det endnu bedre. Mais er her Hovefrugten som bliver dyrket. Jeg havde for­leden Brev fra Moder som jo i denne Tid er i Loit og hun haabede snart at kunde sende mig gode Efterretning. Johannes havde jo været paa Orlov, han ligger ved Reims det havde nok ikke været let for dem at tage Afsked. Gamle P. Nielsen havde ogsaa beklaget sig til Peter, at han ikke hørte fra mig, han havde skreven, han er vist led og kjed af det hele som ikke undrede ham, da jeg altid var med hvor det gik galt til, jeg faar jo vist nu en ordentlig lykønskning til Jern-Korset, da jeg ved at han glæder sig storligen dertil, ja jeg tror nesten mere som jeg selv. Det er jo en smuk Erindring naar man atter vender sund og rask hjem Herren forunder os i sin Naade Gjensynets Glæde, saa skal du ikke komme til at vente længe før du er min lille kære Kone det er jo det du længes mest efter? du er jo nu fer­dig dertil som du skriver min Kære du. Nu giver det snart Middag, Nudeln, som smager fortrinlig, jeg vil derfor slutte denne Gang med de kærligste Hilsener og Kys, fra din egen tro hengivne Georg.

Undskyld at jeg har taget fejl af Siderne. Adr. skrives nu kun som paa Kuverten sig det til andre som skriver til mig.
Onesti


Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

d. 10.2.17.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

Jeg sidder udenfor mit Quarter i Middagssolen og skriver dette Kort, og forrige Nat havde vi over 20g. Kulde, der ligger en halv Meter Snee her, naar det giver Tødbrud saa suser Vandet ned ad Bjergene, og river løst og fast med. Jeg har det ellers godt, men Maven bliver os opbunden paa Grund af den besværlige Transport. Saa en kærlig Hilsen fra din dig tro elskende Georg.
Onesti


Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

d. 10.2.17.

Feldpostkarte.

Kære Moder.

Tak for Brevet fra Loit, faabentlig gaar det eder alle godt som mig ogsaa blot Maven bliver os opbunden paa Grund af den besværlige Transport over Bjergene. En kærlig Hilsen til dig og alle i Loit fra din tro Søn Georg.
Onesti


Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien d. 8.2.17.

Min kære ventende lille Pige!

Atter et lille Livstejn, nu hører du dog oftere fra mig, min Søde jeg kan jo nok merke at du har været lidt i knibe da du saa længe ikke hørte, jeg kunde jo ikke skrive eller rettere, ikke blive det skrevne løs og saa havde det jo ikke svæk at skrive. Min hjerteligste Tak for dine kære Breve det siste som jeg modtog igaar var stemplet d 27 altsaa kun 11 Dage undervejs, faar du mine lige saa hurtig? Pakkerne er længere undervejs, en Del af Julepakkerne har ikke naaet mig endnu. Ja min kære Mie jeg merker Lengselen i dine Breve og det undrer mig ikke, jeg vil ogsaa sige dig at jeg i den siste Tid, med dens Nød Hunger og Kulde har lengtes efter Hjemmets Hygge og Kærlighed, du vil ogsaa have merket det ud af mine siste Breve, dog man maa bekæmpe denne Lengsel og see at blive stille for Herren, han vil i sin Tid i Naade see ned til os og give os Fred i Landet og vende Graaden til Frydesang. Ja min kære vi har nok Lov til at haabe paa et Gjensyn som jeg ogsaa gjør, men paa den anden Side maa vi som ingensinde før, gjøre os fortrolig med Dødstanken. Ja vi har her ingen blivende Stad men vi søge den tilkommende det er jo en Tanke som ikke ligger for os Unge, men dog her i Felten hvor man seer Døden i øjet nesten hver Dag da kan man ikke andet en gjøre sig fortrolig med Døden og i Grunden er det jo meget bedre at være hos Herren. Morgen rykker vi vist atter i STilling, dog nu er der vor det meste dog Understænder bygget ellers er det heller ikke til at holde ud i den skrekkelige Kulde, vi glæder os allerede til Marz da skal Foraaret allere­de begynde hær, allerede nu merker man at Solen begynder at faa mere Magt, der bliver ogsaa talt om at vi bliver helt afløste her, dog det vil Tiden jo vise, til­syneladende er der jo ingen Udsigter til Fred, efter de siste Dages snakken vil Amerika jo ogsaa gribe ind, ja skal allered have gjordt det, dog maaske bringer det Freden nermere, som skyde den lengere op. Orloven har nu været sperret siden før Jul, men skal nu blive frigiven den 19 Februar altsaa vil det omtrent komme til at passe, at jeg kommer til Paaske, da jeg jo vist ikke kommer med den første Parti, du glæder dig jo meget dertil, jeg i Grunden ogsaa - om ogsaa jeg har skreven anderledes før. Jeg har idag havdt Kort fra Carl som ligger i et tysk Feldlazarett i Klausenburg han har det godt men hans Tænder er ikke i orden end­nu. Pastor Tiedje sender mig Kirkebladet, hvis du vil sende mig det gamle Budskab, saa er jeg taknemlig derfor, da Moder glemmer at sende det. Nu vil jeg slut­te med de kærligste Hilsener og Kys, Din i Kærlighed tro hengivne Brudgom Georg.
Onesti


vi har her ingen blivende Stad men vi søge den tilkommende er et citat fra

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien d. 5.2.17.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

Min hjærteligste Tak for de 2 siste Pakker fra 4 og 11 Jannuar, dine Julekager har jeg ikke faaet endnu. Nu har i nok ogsaa Vinter derhjemme, godt at i kan sid­de inden Døre, da det ikke altid er behagelig at være ude i Kulden baade Nat og Dag. Igaar er vi atter bleven afløste forn, og ligger nu atter i Byen og godder os hos Panje. Idag har vi havdt Parade for Ekselens Gerork, vi staar ellers under Erkehertug Carl Josef. Det gjør mig ondt for Julie at hun er syg, hils hende fra mig og ønsk hende god Bedring, ellers glæder jeg mig til at i alle har det godt forleden sendte jeg mit Jern Kors hjem, saa kan du jo bese det naar du besøger Moder. Saa en kærlig Hilsen og Guds Fred, Din egen tro Georg.

Hvorledes har det gaaet dig i Ventetiden? den var lang? Din Georg.
Onesti

Jernkorset som Georg modtog i januar 1917.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien d. 2.2.17.

Min elskede lille Mie!

Allerførst min hjerteligste Tak for den kære Julepakke som jeg modtog igaar, det var jo et nydelig lille Juletræ som vi tænte om Aftenen og saaledes for an­den Gang fejrede Jul. Du kan ellers tro at Cigarerne kom mig tilpas da jeg slet ikke havde at ryge. 8 Pakker havde jeg igaar 3 med Kager 2 med Pølse 2 med Vask og saa den fra dig min Kæreste. Saadan har aldrig en Rugmelsknepkage smagt mig, som den din kære Moder sendte mig, da de lige traf mig som en hungrig Ulf, og jeg var saa glad og taknemlig at jeg atter engang kunde spise mig sat efter 10 Dage da det ikke er saa godt med Forplejningen da det alt skal skaffes 5 Dages Rejse over Bjergene paa Bæredyr, ja min kære Mie, du har ingen Anelse om hvor Hunger og Kulde gjør ondt og saa i saadan en Stund en god Pakke fra eder der­hjemme dukker op. Vi har nu bidt os fast her, og det er ikke som i Førsningen da vi tog den ene By efter den anden, da levede vi i Herlighed og Glæde. Høns Gjæs Ender og Svin i Massevis, og vi kunne kaage og stege saa meget vi kunde spise. Ja de arme Beboere som det gik ud over, de faar rigtignok at vide hvad Krig er. Vi er nu ude af de højeste Bjerge og ligger nu kun i en Højde af 600 m, jeg sidder her i min Understand ved en lystig Ild og lader mine Tanker gaa derhjem til det hyggelige Quorp hvor alt er saa lunt og varmt og hvor du min Kæreste er Mitpunk­tet. Tak for alt hvad du er for mig, og at du i dine kære Breve trøster og op­muntrer mig. Ja min kære jeg har i den senere Tid tidt og ofte merket Bønnens bevarende Magt naar vi hvert Øjeblik gik i Farer og Døden for øje, da kom Jesus som den trøstende og hjælpende Frelser og hjalp over alle Vanskeligheder. Ja min kære Mie du har mottet vente længe efter Brev denne Gang tænker dog ikke at du er bleven alt vor angst? - Det vil være mig en Glæde og Beroligelse naar du til Mai vil tage over til min kære gamle Moder, og være hende til Hjælp og Opmunt­ring i Ensomheden, jeg vil være dig meget taknemlig derfor. Af min Lønning sen­der jeg dig idag 30 M som Nytaarsgave kjøb dig derfor hvad du ønsker dig. Saa vil jeg slutte med Guds Fred som Hilsen. Din egen tro Georg.

Hilsen til alle Derhjemme i Quorp.
Onesti


Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien d. 30.1.1917.

Feldpostbrief.

Min elskede lille Pige!

Idag atter et lille Livstejn, jeg sidder her i min Understand med Grangrene som Tag over Hovedet i en Kulde op til Tyve graders Kulde maa du lade dig nøjes med et Brevkort. Din haarde Kriger bærer nu ogsaa Jern-Korset, som jeg fik tilsendt paa Kejserens Fødselsda fra mit gamle Komp ved I G.R. det er med Lov og Tak til Gud at jeg vil bære det, at han har bevaret mig gjennem alle Farer, ham være Æ­re og Pris. Hvad der varer længe bliver endelig godt, ikke? Min hjærteligste Tak for dine kære Breve som jeg har modtaget, du venter efter mit Julebrev, da vil du ellers komme til at vente inden du faar et igjen, min søde Stakkel, da jeg ikke har skreven fra den 25 Dec - 23 Januar. Min kære lille Mie, jeg vil sige dig, at det er mit største Ønske at du tager over til Moder til Mai, saa ved du min Mening. Din egen tro hengivne Georg.
Onesti

Jernkorset som Georg modtog i januar 1917.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien d. 23.1.17.

Min kære elskede lille Pige!

Siden l Juledag har jeg nu ikke skreven, og jeg kan nu nok forstaa at Ventetiden nu maa begynde at blive dig lang. Du skal derfor ogsaa være den første som jeg tænker paa, da der Morgen afgaar Post. Vi har her i Bjærgene været af­skaaret fra Uderverdenen og hverken hørt det ene eller det andet. I forgaar modtog jeg den første Post med Breve og Pakker. Pakkerne var fra sist i Nov. og først i Dec. dog alt godt paa nær dine Rolader. Lagkagen var helt udmerket, ogsaa Tak at du saadan selv kom og overraskede mig, du kan ellers tro at jeg blev glad da jeg saa dig lyslevende foran mig, og det var som om du personlig var hos mig, min hjærteligste Tak for al din Kærlighed mod mig. Julepakkerne er ikke naa­ede hertil endnu, dog de kommer jo med Tiden saa kan vi jo atter fejre Jul. Ja min kæreste Mie, du maa tro, at de siste 4 Uger har været det sværeste og mest anstrengende med Kulde Nød og Trængsel som jeg har oplevet under Krigen, dog Herrens Naade har hjulpet mig igjennem indtil denne Dag. Tiden fra 2 Juledag til nu har vi undtagen 5 gange i Quarter tilbragt under aaben Himmel i Rejn Snee og Frost, med haarde Kampe og Stormangreb i Bjergene, enkelte Nætter har vi tilbragt uden Ild. Ja hvor mangen er der ikke vandret i Latzarettet syg og saaret, jeg vil ikke beskrive dig alle de Besværligheder og Savn, men om jeg engang skulde komme Hjem vil jeg fortælle dig mundlig derom. Igaar kom vi hertil i Quarter efter 8 Dage at have ligget for Fjenden, mange kom hertil med forfrosne Fødder, mine har og­saa lidt lidt dog idag er de atter bedre og jeg føler mig atter vel og godt til­pas. Ja Herrens Naade er stor og hver Morgen ny forleden Dag slog vi 3 fjendlige Angreb tilbage. Rumænerne stormer med stort Krigsraaben og Trompetsignaler, som skal have en moralsk Virkning, som det undertiden ogsaa har, forleden motte vi reterere, da vi var ved at blive omgangen, og ellers var falden i Fangenskab som jo ikke er behagelig. Naa du seer at jeg atter har det godt og at jeg endnu al­tid er din egen tro hengivne Georg.
Onesti


Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien d. 23.1.17.

Feldpostbrief.
Kære Moder!

Da Morgen den første Post gaar af vil jeg dog sende dig et lille Livstejn, da du denne Gang har mottet vente saa længe. Vi har hær oppe i Bjergene været af­skaaren fra al Forbindelse med yder-Verdenen igaar modtog jeg den første Post. Pakker fra sist i Nov og først i Dec. Julepakkerne er ikke ankommen endnu. De siste 4 Uger har været de sværeste jeg har gjennemgaaet i Krigen dog Herren har hjulpet igjennem, ham være Ære og Pris. Til din Fødselsdag ønsker jeg dig Her­rens rige Naade og Velsignelse, da laa jeg om Aftenen under aaben Himmel i en højde af 1600 m og tænkte paa eder i Hjemmet og paa de kære Minder jeg har fra den Dag, og Herren var mig nær. Saa en kærlig Hilsen og Guds Fred, fra din tak­nemlige Søn Georg. Carl er borte med sine tænder. Hugo er her endnu.
Onesti


Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven d. 15.1.17.

Feldpostkarte.

Kære elskede Mie!

Om dette Kort naar dig saa vid at jeg er sund og rask og har det godt. Brev føl­ger naar jeg kan give Post af. Din egen tro Georg.
Onesti


Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven 1. Juledag 1916.

Min kære sødeste Mie!

Eder er i Dag en Frelser fød som er den Herre Christus i Davids Stad. Ja min kære, dette Budskab har ogsaa lydt til os herude i Felten, om ogsaa det ikke var under de behageligste Forhold saa har Julekongen dog fyldt mit Hjerte med en uudsigelig Glæde, fordi han lod sig føde herned paa vor syndige Jord for at frikjøbe os fra Synd Død og Dom. Herren magede det saadan at vi kunde fejre bag Fronten i et godt Quarter, vi kom her til Byen den 22, den 23 var vi for til Fronten med Levneds­midler 5 Timers March altid stejl opad, somme Steder maa man nesten kravle paa Knæerne, da vi havde afleveret gik det atter tilbage ned af Bjerget hvad det er for Vanskeligheder at overvinde kan du vel neppe forestille dig. Kl 9 om Aftenen var vi atter tilbage. Kl 8 om Morgenen var vi marcheret bort den forfatning vi kom tilbage i, vil jeg ikke beskrive dig, om Morgenen (Juleaftensdag) kunde jeg nesten ikke gaa saa stiv saa jeg var ikke meget oplagt til at fejre Jul, jeg havde løbet mine Tæer itu og kunde derfor ikke komme med til Kirke om Aftenen, men motte bli­ve hjemme, et Juletræ havde vi opsaa, pyntet med Granæbler og Julekort, Julies Ju­lekort hjalp ogsaa til at forskjønne Træet. Min hjærteligste Tak for Julebrevet som jeg modtog igaar sammen med mange andre det var mig til stor Glæde men Pakker­ne de bliver borte saa det var lidt tørt, dog i Krigen bliver man vant til baade godt og Ondt, og Stemningen var desuagtet god, fra Køkkenet fik vi om Aftenen Tee med Rum, 3 Mand en Flaske Vin og 1 LB hakket Kød. Kartofler fik vi ved vor Quartervert, saa blev der Kartofler kogt, jeg lavede mig Bøf af Kjødet og stegte Kartof­ler, det var min Juleaftensmad, slet ikke daarlig hvad? Kl 8 blev Træet tænt og Ju­lelysene skinnede os imøde, saa blev de gamle Julesalmer sungen, bagefter var Carl og jeg ene og vore Tanker gik derhjem til eder, og fejrede sammen med eder, gjerne havde vi været personlig i eders Mitte, men Pligten tillader det ikke. Jeg har i disse Dage ofte tænkt tilbage paa den Tid for 3 Aar siden, hvor var vi da lykke­lig, ja min kære Mie Tiden gaar hen og Krigen bliver ved, men jeg haaber dog nu, at der snart bliver Fred, der bliver jo talt meget derom, vi vil bede Gud om at det snart maa blive Virkelighed. Du skulde bare see mig i Bjerguniform. Bokser med Knæerne og Bagenden af Leder, Bjergstøvler og Viggelgamascher. Saa vil jeg slutte med de kærligste Julehilsener din egen tro Georg.

3 Batl. var igaar 2 Batl idag til Arbeide vi Morgen, altsaa har vi dog truffet det godt?
Onesti

Sådan så den tyske uniform ud, efter at langskaftede støvler blev erstattet med snørestøvler og vikkelgamacher. Tidligere i krigen bar soldaterne "pikkelhue", altså en hjelm med en pikkel (en spids) på toppen, men pikkelen blev fjernet i krigens første år.
Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven d. 15.12.16.

Kære elskede Mie!

Jeg beklagede mig lige til Carl at jeg nu skulde til at fylde dette store Ark ud, da visker han til mig, skær det halv over saa har du 2 Ark, jeg vil dog ikke gjø­re det, men strenge mig an i Aften og see at faa Siderne fuld. Vi har ellers havdt en svær Øvelsesmarch i Bjergene, og de kan nok tænke dig at Benene er trette, da det strenger meget an med fuld Oppakning. Du skal have tusinde Tak for dine Breve og Kort som jeg nu har modtaget, det siste skreven d 6. altsaa kun 7 Dage under­vejs. Pakken kommer ikke an endnu de maa sidde fast et eller andet Sted, og Flesk­kilderne er ogsaa stoppede da vi er kommen til en anden By hvor der ikke er noget at kjøbe dog jeg haaber snart paa bedre Tider. Nu er det første Skrit dog gjort til Freden, da Tyskland har budt Fjenden Fred til, om de nu vil tage derimod vil jo vise sig, haabentlig gaar det med sterke Skrit Freden imøde som vi jo alle len­ges efter. Ja min sødeste Skat da vil Gjensynsglæden være stor, om Gud i sin Naade vil forunde os den, maaske kan Juleklokkerne ogsaa ringe Freden ind, saa kan vi af Hjærtet synge Fred paa Jord Fryd paa Jord. Er du kjed af at jeg er kommen herned? men det er nok om, om det er langt nok endnu, da der bliver mumlet om at vi kommer til Macedonien, det er du vel ikke saa glad for? mig er det ligemeget saa faar man dog noget at see, du siger maaske, ja det har han ret i, fra den ene Kriegsskueplas til den anden og altid lengere bort. Du har jo havdt meget travlt med alle de mange Folk ved tærskningen og du har ordentlig mottet røre dig. Min Kammerater sidder og frisker gamle Krigsoplevelser op saa jeg nesten ikke kan samle mine Tan­ker. d. 16.12. altsaa kom jeg ikke videre da vi skulde til Parole hvor vi fik at vide at vi om morgenen Kl ½ 3 skulde staa ferdig til Abmarch, altsaa gav det ikke megen søvn da der blev vækket 1½ Time før, altsaa Kl 1, idag en March paa 25 Klm. saa du kan tro vi kunde nok sidde rolig den første halve Time da vi kom her i Quar­ter, nu i Aften sidder jeg her i Køkkenet hos min Quartervirt lunt og godt og tæn­ker paa dig min Kæreste derhjemme. Orlovsansøgningen har jeg ikke merket noget til jeg har seet i Bladet at Auktionen har været den 6 Dec. men Jeg har endnu ikke hørt hvorledes det er gaaet, altsaa behøver jeg jo ikke at komme mere. Saa nu kommer den siste Side, jeg synes slet ikke jeg kan blive ferdig med dette Brev, jeg har ingen Lyst mere, lige motte jeg paa Skrivestuen og hente Parolen til Morgen, blandt andet er der ogsaa Fodapel, den arme Carl har løbet sig Blodblære, dertil ogsaa en hylen­de Ulv saa han er dorlig kørende i Aften. Vi hører i Aften at vor Fredstilbud er antaget, men Operationerne gaar videre, moske kommer Freden før vi havde ventet den. Gud give det i sin Naade. Fik igaar den første Julehilsen, og tænk dig fra P. Tiedje, som sendte mig Kirkebladet. Det er dog noget galt noget Carl har for­talt dig med min Ryg, den fejler jo ingenting, dog i denne Tid lider jeg lidt af Reuematismus i Benene men det gaar vel nok over syg melder jeg mig ikke, da Dok­toren giver mig det Raa stik dem 10 Minutter i Snee, det er alt det han gjør. Til Slut de kærligste Hilsener og Kys Din egen Georg.

Kærlig Hilsen fra Carl.
Onesti


Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven d. 11.12.16.

Min sødeste, kære Julegave!

Jeg sidder i Aften og tænker tilbage paa den Tid, da vi for 3 Aar siden begynte med vor skriftlige Forbindelse, og jeg saa let fangede min lille Fugl. Carl og jeg har lige talt med hinanden om den smukke Tid og om alle vores smaa Uheld ved Forlovelsen og vi har begge fornøjet os kostlig derover, dog jeg tror du husker Enkelthederne meget bedre som jeg, og har sikkert ogsaa tænkt tilbage derpaa i disse Dage, naar du modtager dette Brev har vi vist atter den kære Jul, ja til den kære Julefest gaar der en fredfuld Stemning gjennem Hjærtet som bevidst og ube­vidst hidrører fra Fredsfyrsten, ham, Julekongen den Lille. Fred paa Jord Fryd paa Jord Jesusbarnet blandt os bor, motte dette Englebudskab ogsaa lyde til os dette Aar, tros Krig, Nød Elendighed, og Ufred, saa bringer Jesusbarnet os dog Hjerte­fred og Hjertelykke, thi forsvunden er nu al vor Nød, al vor Nød, os er en evig Frelser fød, Haleluja Haleluja. Jul! Jul! ja den kære Jul hvor bringer den ikke mange kære Minder frem fra Barndomstiden i Hjemmet, og fra Ungdomstiden, da Hemme­lighederne svævede i Luften, saadan ind under Jul.

Husker du den gang da vi for første gang kjørte sammen i Gig, det var paa Jule­aftensdag, hjem til Quorp med den lille røde Tammas for som om Natten løb hjem og lod os to i Stikken? ja min Julerose siden da har vi ikke fejret Jul sammen, men har mottet fejre adskilte paa Grund af Krigen, og dette Aar maa jeg fejre Jul her­nede i det fjerne Rumænien, maaske højt oppe i Bjergene, men dog min kæreste Mie glæder jeg mig inderlig til denne Julefest og det vil være min Bøn til Gud, om ogsaa snart at give os Fred i Landet, at vi atter kan vende glade hjem til Eder og atter fejre Jul sammen med eder som i gamle Dage. Saa vil jeg slutte mit Julebrev med Ønsket om at Julekongen vil skjenke dig en glad og velsignet Jul. De kærligste Julehilsener og Kys, din egen tro Georg.

Carl ønsker ogsaa glædelig Jul.
Onesti


Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven d. 8.12.16.

Min kære søde lille Mie!

Guds Fred til Hilsen!

I Aften et par Ord til dig min lengselsfuldt ventende Kæreste, som sikkert i den siste Tid har mottet øve dig i denne svære Ting at vente? Vi har i Dag gjort en March paa 11 Klm. og er her bleven indkvarteret i et Hus, som stod saaledes som Rumænerne havde forladt det, det saa forferdelig ud og vi motte straks til at gjøre rent. Kulvet laa fuld af Smus Bøger og ituslaaede Flasker og alt Bohave laa i et Virvar, en lille Skorsten laa veltet paa Gulvet, den fik vi oprejst og sam­mensat og klint med Kalk, et Rør op gjennem Loftet, og nu i Aften sidder vi i en varm og gemyslig Stue, og kan kaage og stege efter hjertets Lyst. Ja min Kæreste i Krigen lærer man at hjelpe sig i alle Situationer, du kan ellers tro at det er meget smukkere hernede, end i Volhynien her er alt bedre i Orden baade Vejene og Husene, det er et rigt velsignet Land og bliver godt udnyttet megen Mais og meget Korn bliver der avlet her. Jeg er glad ved, og Herren taknemmelig for at jeg er kommen herned, hvorledes det bliver med Krigføringen her i Bjergene ved jeg ikke dog tænker jeg ikke at det er saa grufuld som i Franz da det jo mest er Offen her, som jeg hellere vil være med til, som Skyttegravekampene, hvor længe vi bliver her ved jeg heller ikke, dog alt staar i Gud Faders Haand hvad han vil, det gjør hans Aand, af Guds Naade til Guds Ære evig Glade vi skal være i vor Herres Jesu Navn. Ja min elskede Mie, i vor kære Frelser kan vi være lykkelig og veltilfredse baade hvad Nutiden og Fremtiden angaar, saa er han altid tilrede med den Trøst og den Kraft vi netop i Øjeblikket trænger til og vil føre os med sikker Haand gjen­nem alle Vanskeligheder og føre Sagen ud til vort sande Gavn og Vel, ja til ham vil vi anbefale os i Liv og i Død.

Med min Orlovs ansøgning er det nok gaaet i vasken for din Skyld havde jeg ellers glædet mig til at komme en 14 Dag hjem, dog jeg tænker altid, man maa jo atter bort, og saa er det mig nesten lige saa kært at blive her, saa kommer man ikke ud af Tou­ren, det kan du vel ikke forstaa? Saa til Slut de kærligste Hilsener og Kys fra din egen tro Georg.

Hilsen fra Carl, han har brekket Tænderne og seer ud som en gammel Mand.
Onesti


Lyt til "Alt står i Guds faderhånd"

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven d. 6.12.16.

Feldpostbrief.

Kære Moder!

Efter 5 Dages Rejse er vi ankommen hernede i Rumænien du lenges jo vist efter at høre fra mig, jeg har ikke kundet skrive. Det var en meget smuk Tour herned. Vej­ret er meget mild og slet ikke kold blot om Natten fryser det lidt. Vi er her ind­kvarteret paa en Bondergaard, og tænk dig jeg har lavet Karbonade til Middag, og stegt Flesk ud, jeg købte mig nemlig 2 LB paa Flesk, altsaa du seer det gaar mig godt, og Herren som har bevaret mig hidindtil vil ogsaa være ved min Side her­nede altsaa en kærlig Hilsen til dig kære Moder og alle derhjemme din Georg.

Tak for Leveren, jeg har spist den til Frokost i Morgen.
Onesti


Georg må ikke skrive - og ved måske heller ikke præcis - hvor han befinder sig, ud over det generelle "Rumænien". Men han deltager i slagene på Balkan-fronten i Rumænien, der varede fra august 1916 til december 1917. Som en del af den 4. hær har han derfor befundet sig i et område i Karpater-bjergene omkring byen Onesti.

Skreven d. 6.12.16.

Min kære elskede lille Pige!

Jeg ved, du er atter meget bekymret om mig da du slet ikke har hørt fra mig i den siste Tid, derfor hermed et lille Livstejn fra mig hernede i Rumæniens Bjerge, Du kan ellers tro det var en smuk Tour herned, og det er her meget mild, vi kom her­til i Morgen og er her indkvarteret paa en Bondegaard, og tænk dig jeg har stegt Karbonade til Middag, og stegt Flesk ud til til at smøre paa Brødet, da her er nok til at faa og kjøbe. Din Pølse var god paa Rejsen, som varede i 5 Dage, en lang Rejse med 9 Mand i en Kupee og saa kunde vi enda alle komme til at ligge om natten, kan du rejne det ud? Ja min kære Mie jeg faar dog noget at see af Verden, nu har jeg da været paa alle Kampfronter, jeg er gladere for at komme herned end til Frankrig omenskjøndt de ogsaa skyder skarp hernede men her gaar det dog lidt Frem­ad, og det er der lidt mere Liv i, end altid at sidde fastfrosset i Graven, det bliver man ogsaa kjed af, altsaa paa ham (Rumænen) med frisk Mod, og den almæg­tige Gud som har bevaret mig hidindtil, han vil ogsaa være ved min Side i Frem­tiden, og hvis det er hans Vilje atter føre mig sund og rask hjem til dig, min el­skede Brud igjen, om ogsaa jeg nu er langt borte. Ja Herren give det i sin Naade. Saa en kærlig Hilsen og et Kys fra din egen tro Georg.

Carl har brekket sit Gebisj, han forlader mig nu vist igjen, han lader hilse.
Onesti


Georg skriver ikke - og ved måske heller ikke præcis - hvor han befinder sig, ud over det generelle "Rumænien". Men han deltager i slagene på Balkan-fronten i Rumænien, der varede fra august 1916 til december 1917. Som en del af den 4. hær har han derfor befundet sig i et område i Karpater-bjergene omkring byen Onesti.

Skreven d. 3.12.16.

Feldpostbrief.

Paa Transporten. Vi paserer nu lige Unsokapasset gjennem Karpaterne mod Syd, en herlig Egn med høje Bjerge og Skov, det er jo storartet som de rejser rundt med os i denne Tid, vi var glade da vi kom bort fra Ternopol da det var et forferde­lig Smøre der, vi var der indkvarteret i en aaben Lade hvor der hverken var Dør eller Vindue, og det begynder at blive koldt, har du faaet kortet fra Femarn? du har jo ordentlig havdt Besøg af Drengene fra Møgeltønder, da har du havdt Liv i Huset? Tak for Pølserne, de er gode paa Transporten. Carl lader hilse, han har været daarlig siste Nat. De kærligste Hilsener fra din egen tro Georg.
Uszok


Hvor er Georg?
Unsokapasset kaldes også Uszok-passet og fører over Karpaterne ind i Rumænien.

Skreven d. 1.12.16.

Feldpostbrief.

Kære elskede Mie!

Sender dig hermed et Livstejn med en som rejser paa Orlov fra Femarn, Vi er nu hernede syd-vest for Tarnopol, dog i Aften bliver vi atter forladet, hvorhen ud­bekjendt, hertil kjørte vi i 2 Nætter og en Dag, jeg har endnu et Brev i Lommen som jeg skrev den siste Dag i Stillingen, som jeg ikke er bleven løs. Min hjærteligste Tak for Pakken med Pølse den har holdt sig temmelig godt ogsaa en fra Far og Mor, jeg fortærer dem med god Sundhed. Altsaa de kærligste Hilsener og Kys fra din egen tro Georg.

Orlov vel tænk ikke at man straks kan kjøre paa Orlov.
Tarnopol


Hvor er Georg? I nærheden af Kovel. Se noten den 27.6.16.