Skreven paa min Fødselsdag 13.9.17.

Min elskede lille Kone!

Paa min Fødselsdag straalende Solskin, baade udenom og inden i mig. Der er Solskin i min Sjæl i Dag, thi Jesus i mig bor, selv Jord og Himmel til mig ler o.s.v. Ja udenom mig er der Solskin - en skjønnere Septemberdag kan ikke tænkes og da Carl og jeg i Morgen taltes, motte vi med hverandre beundre den opgaaende Sol, da den hævede sig i Purpurpragt op over Bjergene, og mit Hjærte hævede sig i stille Tak op til ham som opsaa i mig lod opgaa sin Naades-Sol, og at jeg har mottet erfare og merke den Varme og det Lys som udgaar fra samme. Ja min kære Mie, som du ogsaa skrev i dit Fødselsdagsbrev til mig kan jeg paa denne Dag ikke andet, end med Tak til Gud skue tilbage paa den henrundne Tid i mit Liv, ja Jesus var Naadesolen som kastede sit Lys over den. En lykkelig Barndom og Ungdom har jeg forlevet i Hjemmet hvor Jesus var den der blev spurgt til Raads i Livets Anliggender, og vor kære Moder viste os hen til ham. Jeg husker endnu hvor herlig det var naar vi i Mørkningen sad i Soveværelset foran Kaminen Peter og Tinne paa hver en Side og jeg som Yngste paa Moders Skjød, og hun fortalte os saa henrivende Historier. Jeg var i min barnlige Fantasi saa henreven af Historien om den barmhjærtige Samaritan, og jeg vilde altid paa ny have den fortalt (Modde, den om e Røvere). Senere i min tilige Ungdomstid, da Syndeskylden blev mig bevidst søgte jeg hen til Samaritanen, som saa saa kærlig lægte Syndesaaret saa jeg blev karsk paa Sjælen, og jeg har ikke fortrudt det i mit senere Liv.
Nu særlig i Krigstiden, har Jesus, Naadesolen, spredt Lys og Varme over det Mørke og den Kulde jeg var omgiven af, saa alt blev saa læt at bære, ja jeg kan sige, som Moder ogsaa skrev til mig, Med min Gud kan jeg springe over en Mur hvor har han dog ikke forunderlig været med mig og hjulpet mig gjennem alle Vanskeligheder. Du kan ellers tro jeg har en lang Fødsesdag, den begynte imorgen kl ½2 da blev jeg vækket for at staa Alarmpost, jeg maa i disse Dage staa Posten med da vi er for faa Folk, og den ender iaften kl 12 da jeg har Vagt fra 10-12. Da jeg imorgen sad nede ved Ilden og varmede mig, da matte jeg uvilkaarlig nynne : Min Sjæl du Herren lover, og alt hvad i mig er hans Navn o.s.v. og i Aften naar jeg sidder ved Kulilden vil Tankerne sikkert gaa til Hjemmet, hvor Sol gaar ned bag de vante Tinder og særlig dvæle hos dig og alle de Kære, og jeg vil saa lægge mig til Hvile i det Haab og Bøn om neste Aar at fejre denne Dag sammen med dig i vort felles Hjem. De kærligste Hilsener fra Fødselsdagsbarnet Georg.

Hilsen fra Carl han var her i Eftermiddag til nej ikke til Kaffe og Kage, det fik vi allerede paa Søndag men til en Del store tykke Blommer, der havde du vel ogsaa Soveja
Peter og Tinne tror jeg er Georgs storebror og storesøster, hans eneste helsøskende (ialt havde han 10 søskende). Peter hedder Peter Hansen Knudsen og Tinne hedder Anna Cathrina Knudsen. Du kan finde dem i slægtstavlen i menuen til venstre.

Der er solskin i min sjæl idag er en salme med dansk tekst af H. P. Mollerup.

Skreven d. 9. Sep. 1917.

Min elskede lille Kone!

Solen gaar nu straalende ned bag de høje Bjerge, et storartet Syn, saa jeg kommer til at beundre Guds underfulde Skaberverk, som har givet Naturen saadan Skjønhed. Naar man saadan kommer til at skue Guds Storhed og Almagt i Naturen, hvor bliver vi Mennesker da ikke saa vi staar smaa og magtesløse overfor Naturens Kræfter som Gud har givet den. Hvor storslaaet kan et Tordenvejer være hernede i Bjergene. Nu ser man ikke Solen mere men istedenfor hæver sig graa takkede Skyer op over de blaa Bjerge, saa det ser ud til at et Tordenvejer er i optog, dog naar man intet Tag har over Hovedet er man jo mindre fornøjet over et saadan Varsel, da et Styrtebad paa den Maade er mindre behagelig, tilmed da vor egen Krops Temperatur selv skal være Tørremaskine. Det begynder at blive mørkt, og naar jeg skuer ned i Dalen, hvor jeg mellem 2 Bjerge har Byen Soveja liggende for mig, saa maa jeg altid tænke, saaledes ligger Byen Nasaret vist ogsaa og jeg tænker mig Tømmermandens Søn ved Siden af sin Fader gaaende ned fra Bjerget fra deres Arbeide til Byen, som saa hyggelig indby­der til Aftenhvilen.
Nu begynder Tordenen at rulle og jeg kan ikke se mere, Morgen Fortsættelsen. Jeg synger i Tankerne! Nu folder jeg Haand og Tanker til Tak for den svundne Dag o.s.v. jeg slukker fuldtrygt min Kjærte Gud Herren er Sol og Skjold.

Den 10 Sep 17.
Vi blev forskaanet for Rejn og idag sidder Løvfrøen oppe i Spissen af de megtige Bøge og quarker nok saa fornøjet, den lille Vejerprofet spaar os godt Vejer.
Min hjærteligste Tak for dit og Moders Brev som jeg har modtaget det glæder mig meget at i har det rart sammen, du har jo ellers havdt travlt med de mange Fremmede. Igaar modtog jeg Fødselsdagspakkerne som var alt godt undtagen Pulverkagen den var muggen, Lagkagen var frisk og god. Carl var her igaar til kaffe og Kage, saa du ser vi har fejret et par Dage før det smagte os godt, hvor hjærteligste Tak. Jeg er jo nu ved Minekasterne og ligger bag Bjerget og spyer gloende Ild og Jern. Vasken har jeg faaet, den siste, Ulden Undertøj har jeg ikke, dog jeg ønsker kun et par Hansker og et Halsdug. Vikkelgamascher har jeg kjøbt mig et par nye, til 10 M. Vil du sende mig en Urkasse, Nissen ved vist N^o, mit Ur er i Tyskland paa Orlov. Soveja
Hvad er en Minekaster? Se noten den 6.5.1917.

Salmen Nu folder jeg hånd og tanke har tekst af Adolf Langsted og melodi af J.P.E.Hartmann.
Lyt til salmen her:

Skreven d. 5. Sep. 17.

Min kære lille Hustru!
Da det i Dag er 3 Aar siden jeg for første Gang blev saaret. Det er Middagstid nu om den Tid laa jeg med store Smerter i mit Blod paa Slagmarken mellem begge Linier og jeg kan ikke andet en med Tak til Gud tænke tilbage derpaa han var mig saa forunderlig nær med sin Hjælp og Trøst som jeg dengang har fortalt dig nermere om i et Brev. Ja min kære Mie hvor ser vi dog ikke tydelig Herrens Godhed imod os gjennem hele Krigstiden som vore Dage var, saa var vor Styrke ogsaa ja Gud var med os og vi vil ikke glemme at takke ham derfor. Han har ogsaa i den Tid forundt os mangt et glad Samvær da vi sammen med vore Kære kunde være forenede i Fred og Ro uden at merke noget til Krigens Rædssel og Grud og da har vi sendt mangt en Bøn og stille Tak op til ham.
Vi blev i den Tid ogsaa sammenknyttet til hverandre ved Ægteskabets Baand som vi særlig vil takke vor himmelske Fader for, og naar den tunge Tid er omme og vi atter faar Fred i Landet, da vil den Tid minde os om hans faderlige Omsorg for os. Dog Krigen raser endnu i sin fulde Haarhed og vi maa staa vor Mand, hver paa sin Plas, og gjøre vor Pligt dog vi har den Trøst, Herren kjender Sine og den Forvisning, han som har hjulpen hidindtil, han hjælper og herefter, han altid kun det Bedste vil og han har Almagtskræfter, derfor skuer vi ogsaa fortrøstningsfuld ind i Fremtiden, med ham ved for Side kan vi med Frimodighed gjennemløbe den os anviste Bane.

d. 6.9. 17.
Min hjærteligste Tak for Kortet som jeg modtog sammen med Brev fra Cicilie Marie Festesen og Peter Andresen, som jeg alle glædede mig til, ogsaa Vasken har jeg modtaget samt en Pakke fra Cicilie med steget Flesk, saa du ser jeg har havdt dygtig at læse og spise.
For 2 Aar siden var jeg hjemme paa Orlov husker du det? da fejrede vi min Fødselsdag sammen, og i gav mig en lille Stentchen? hvor gaar Tiden dog hurtig den ene Dag efter den anden og hver Dag er Herrens Naade nu, saa vi syndige Mennesker dog endnu kunde have Frimodighed til at træde frem for Naadens Trone og bede om forladelse for vore Fejl og Synder og for det forsonende Blods Skyld er han rede til at udslette dem alle. Jesu Christi Guds Søns Blod renser os for al Synd.
Saa til Slut Guds Fred og de kærligste Hilsener og Kys fra din egen tro Mand Georg.

Hilsen til Moder og alle de Kære derhjemme i Ravit.
Soveja
Som vore Dage var, saa var vor Styrke ogsaa er et citat fra , selv om det i dag oversættes noget anderledes: Måtte din livskraft vare, så længe du lever. Linien er også i en lidt anden form kendt fra salmen Kun en dag, et øjeblik ad gangen. Lyt til "Kun en dag"

Han som har hjulpet hidindtil er en salme af N.F.S.Grundtvig.

Hvor er Georg? I nærheden af Soveja i Rumænien. Se dog også noten den 6.12.16.

Den 4. Sep. 17.

Onesti Feldpostkarte. 

Kære Mie!

Atter et lille Livstejn har det godt og haaber det samme om dig og Moder. Har lige skreven et par Kort til Quorp. Moder sente mig Knepkager som smagte mig godt. Kærlig Hilsen Din Georg.

Kortet er fra Orlovsreisen.


Hvad er knepkager: Se noten den 1.6.17

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven d. 2.9.17.

Min kæreste lille Hustru!
Onesti
Nu endelig idag kommer jeg atter saa vidt, at jeg faar begyndt at skrive, jeg har havdt saa megen Funktision at jeg slet ikke er kommen dertil, og saa har vi havdt et par forferdelige Reinvejersdager og hvad det vil sige uden Tag over Hovedet ikke engang et Telt, vil du vel kunde tænke dig, da er Lysten og Lejligheden borte. Forleden Morgen da jeg vogne der stod det blanke Vand i mit Hul og min Mantel og Dække var som trukket op af en Spand Vand, ikke at tale om den Fornemmelse man har paa Ribenstykkene efter en saadan ufrivillig Badetour. Nu Arbeidstid, fra 2 - 6, farvel! Den 3. Sept. kom ikke videre i Aftes da det blev mørkt inden jeg var ferdig med min Mellemmad. Kl. 7½ er det fuldstendig mørkt her efter ny Tid. Igaar var det jo Søndag, og tænk dig det har jeg slet ikke vidst, saa kan du gjøre dig et Begreb om hvorledes man lever her den ene Dag som den anden. Den 1 Sep. er jeg atter kommen til Minekasterne, som jeg ikke er kjed af, dog de fleste af Mandskaberne er døde eller saarede i den Tid de var i Komp. saa den gamle Samme er mest borte. Min hjærteligste Tak for dine kære Breve og for de 2 gode Pakker med Ost og Smør. Du var altsaa hjemme i Quorp til Moders Fødselsdag, det glæder mig at du havde det rart og at de var glade for dig, ogsaa morede mig Johann's Skrivelse og Udsagn det passede jo med Komuneforstanderens Kones, som hun engang hold mig for, jeg tror det var i Rapstedt Kro. Panje gjør et Overfald med Artileriet det svirrer os om Ørene, lige kom en Blomsterpotte (Ausbläser) rullende ned over vort Hul. Ja min kære Mie det er et andet Liv vi lever herude end i derhejmme, og jeg maa glæde mig hver gang jeg tænker tilbage paa den skjønne Orlov jeg fik lov til at opleve derhjemme hos eder i Kære, og hvor du min kære ungdoms Hustru spillede Hovedrullen. Jeg føler mig meget beroliget ved at vide min kære Moder under din Pleje, og takker dig for at du tog over til hende. Herren giver Glæder og Velsignelse til eders Samvær.
Ellers har jeg det godt og er sund og rask. Forplejningen er god nu da vi ved Siden af kan hente os en hel Del fra Marken, Kyrbis Bønner, enkelde Kartofler og mange Pærer, som i kogt Tilstand smager fortrinlig, jeg gjør god Brug deraf, de siste 2 Dage har vi faaet Middag fra Køkkenet. Carl havde faaet Pakkerne dog de 2 med Vask er gaaet tabt i Tumulten.
Til Slut de kærligste Hilsener Din egen tro Mand Georg.

Panje har beroliget sig.

Hvad er en Kaster? Se noten den 6.5.1917.

En Ausbläser er en fuser, altså en sprængladning som ikke eksploderer. Nogle artillerigranater kan ligne urtepotter i faconen, så blomsterpotte vil jeg tro er soldaternes "kælenavn" for dem.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Geschrieben den 28. August 1917.

Feldpostkarte.

Min kære Mie!

Idag atter et lille livstejn, jeg er sund og rask og har det godt, og det er no­genlunde rolig her. Vi har nu allerede en god Grav udarbejdet, saa det er os let­tere at tage imod Fjenden. Haaber at du og Moder ogsaa har det godt og glæder jer ved at være sammen. Havde idag Brev fra Johannes, som jo nu er ved Bagagen. Saa en kærlig Hilsen Din egen Georg.

Soveja
Hvor er Georg? I nærheden af Soveja i Rumænien. Se noten den 6.12.16.

Skreven d. 26.8.17.

Min elskede lille Kone!

Guds Fred til Hilsen!

Idag da der er nogenlunde Ro, atter et lille Livstejn, som jeg ved du og Moder læn­ges efter. Vi ligger nu i forreste Stilling altsaa er vi 3 Dage her og 6 Dage en 150m tilbage, der bliver nu her fast Silling udbygget, haabentlig gør Romansky os den ikke strideig, men at vi atter kan leve i Fred og Ro med hinanden som i den siste Silling ved Camborile, nu ligger vi ved Sovega, som du jo vist ogsaa har læst om i Aviserne? Vort Komp. har i forhold til de andre kun havdt ringe Tab, i de hor­de Kampe hernede, vort Regiment skal have ottehundrede Mand Tab.

Min hjærteligste Tak for dine kære Breve fra 16 og 17. Det angaaende Landmændene har jeg ogsaa læst i Avisen, men det er jo naturligvis kun for de Landmænd som er reklamerede hjem, da der jo aldrig kan være tale om dem alle.

Med din Utilpashed haaber jeg dog at du atter befinder dig vel og at din Mave at­ter gaar sin rette Gang.?

Ogsaa Tak for Pakken med Flesk fra den 6 fra Quorp altsaa har jeg modtaget 3 fra din gamle Plas, med Skinke, Knepkager og Flesk samtidig med din Pakke igaar modtog jeg en fra Moder, og 1 fra Andre'ses, hils Tinne at Fyrstespisen meget godt lod sig tilberede med Vand, jeg vilde dog gjøre det lidt bedre og brugte Kaffe, og nød saa det søde Gode til min Davre. Det glæder mig at P. Bruhn glæder sig til Kortet jeg har ikke hørt fra ham endnu, det har jo været en smuk Fest i har havdt i Pres­tegaardshaven. Ja det er en Naade fra Herren at han nu i Bjolderup Sovn, lader sit Ord purt og rent forkynde motte det blive og faa Evighedsbetytning for mange af de kære Sjæle, og ogsaa særlig fro Gudsfolk, at de derved motte anspores til Guds Riges Fremme og opvarmes for hans Sag, det giver Gud i Naade.

Jeg sidder her i Graven det er i den varme Middagstime, og Vinden bærer Lugten af stinkende Lig herop, saa man sommetider nesten maa holde Næse og Mund til, forle­den begravede vi 50 Rumænere som laa for vor Stilling, dog der maa endnu ligge fle­re lengere nede, det er bedst naar man har dygtigt at ryge saa merker man ikke saa meget dertil, jeg beder dig derfor om at sende mig ½ P sommetider. Carl gaar det ogsaa godt, han bragte i forgaars vor kære Broder Berghaus tilbage til Sanitæts­komp, han havde Rippenfellerzündung og var meget daarlig. Herren bevare ham. Jeg har det godt og er sund og rask og slutter saa med de kærligste Hilsener og Kys.

Din egen Georg.

Hilsen til Moder.

Soveja
Sovega hedder i dag Soveja. Camborile må være Campuri.

Hvad er knepkager: Se noten den 1.6.17

Skreven d. 22.8.17.

Min kære lille Fru Knudsen!

Guds Fred til Hilsen!

Allerførst min hjærteligste Tak for dit kære Brev fra Ravit, det første fra dit nye Hjem, og det glæder mig at du tror at du vil komme til at føle dig hjemme der. d.23.8.17. Videre kom jeg ikke igaar eftermiddag, da Romanski begynte at romestere, nu vil jeg fortælle dig en Oplevelse fra siste Nat, nemlig et Modangreb med Haandgranater og Bajonet, uhyggelig ved Nattetide. Det var hen kl 11 vi laa i Reserve lige bag den første Grav og sov vor rolige Søvn, da begynder knalderiet, jeg bliver vaagen, da hedder det: allerhøjst Alarmberet, dog det sagnede lidt og vi sade os ned i vore Huller, lidt efter, atter Tumult derforne, med forøget Styrke, da kom­mer en Meldeløber, Romanski griber an, kom til Forsterkning. Komando: an die Ge­were. I et Nu var vi bevaabnede med Gevær Haandgranater og Patroner, saa gik det frem til Forsterkning ved Stende Komp, men som vi desværre ikke fandt i Graven da de var retereret og Romanski sad der i steden for, dog vor Zugfører en Feldvebel rolig og koldblodig befalede, Bajonet paa og Haandgranater beret og saa kan du tro det gik løs Mand og Mand imellem. Haandgranater drønte og svirrede rund i Luf­ten og saa paa med Bajonet, og Romanski motte atter vige, du kan ellers tro det var et nervepirrende Spil som kostede os og dem mange døde og saarede, dog vi sad atter inde med vor beherskende Stilling, da der atter blev Ro fand en Del af 8. Komp sig atter ind, at de ikke fik saa lempelig en Modtagelse kan du vel tænke dig. Vi blev saa afløst og gik atter tilbage til vore Huller, og sov vor trygge Ungdomssøvn videre som om intet var paseret. Idag har vi faaet en Ros for vor hel­temodige Hanlemaade. Ja min kære Mie, da jeg atter kom tilbage i mit Hul og laa og saa op mod den klare Stjernehimmel, da blev mine Tanker til en Takkebøn til ham min kære Frelsermand som saa naadig havde bevaret mit Liv, ham tilkommer Ære og Pris.

Nu da jeg sidder og skriver disse Linier har jeg opsyn med en Afdeling som graver en Grav til 6 døde Rumæner, som har ligget her nogle Dage og Luften er forpestet af Ligenes Lugt, hvorledes det vil gaa naar vi skal have dem ned i Graven ved jeg ikke, de er helt ophovnede og sorte, og Ormene har begynt at fortære dem, her faar man lært Krigens grusomhed at kjende.

Onesti
Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven d. 21.8.17.

Feldpostkarte.

Min kære Mie!

Idag atter et lille Livstejn, jeg har det godt og er sund og rask, Herren være takket, men Kampene er forbitret dog vi gaar sejrende frem, idag ligger vi ellers i anden Rekke, og har gravet os ned bag en Skraaning, igaar tog vi en Del til Fan­ge, vi venter Modangreb, dog jeg tænker de har Næsen fuld fra igaar. Løft dine øj­ne op til Bjergene, hvorfra Hjelp kommer, det er mig til Trøst, og giver Kraft ved at erfare Sandheden af dette Ord. Ja hernede ere de evige Arme, som jeg ogsaa fø­ler udstrakt over mig og forunderlig erfarer jeg deres bevarende Magt hver Dag, og jeg maa altid paa ny udbryde i undrende Tak ja ham vor kære Frelser er given al Magt i Himlen og paa Jorden, og det vil være vor Bøn til ham at han snart vil gjøre en Ende paa alt det Forferdelige, det vil han ogsaa naar han har opnaaet sin Hensigt med Krigen, saa længe vil vi være stille for ham. Kærlig Hilsen Din egen Georg.
Onesti

Løft dine øj­ne op til Bjergene, hvorfra Hjelp kommer er et citat fra

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven d. 20.8.17.

Feldpostbrief.

Min kære lille Kone!

Vil idag takke dig for den gode Pakke med Knepkager og for dit siste Brev fra Quorp med vedlagte Brev fra Broder A. som jeg alt har glædet mig til. 2 Pakker fra Moder har jeg ogsaa modtaget igaar samtidig ogsaa et Brev, det glæder mig at du har det paa det rene igjen, men skjønt jeg ogsaa gjerne havde haft, om du, naar jeg atter kom paa Orlov, kunde møde mig med en lille Prins paa Armen dog du er jo gladere ved at være fri? Nu har du jo dog vist modtaget mine Breve som du len­ges efter, det kunde jeg jo nok have rejnet dig ud at det vilde komme til at vare saa længe, det føreste Brev har jeg givet af den 30 Juli. Naa, hvorledes gaar det dig saa hos din Svigermor haabentlig kan i forliges? Mit Brevpapir jeg har kjøbt er alle Kuverterne klæbet sammmen, nu faar du hjælpe dig med disse. Saa de varme­ste Hilsener og Kys som jeg sender min lille Kone ud af en forferdelig fjendlig Skjærsild. Din Georg.
Onesti
Hvad er knepkager: Se noten den 1.6.17

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven ved Sovega d. 18.8.17.

Min elskede kære lille Kone!

Idag atter et lille Livstejn som jeg ved du og Moder længes efter i denne Tid, da i ved mig i Fare hver Dag, dog skade at jeg ikke kan blive Brevene løs, da de ikke bliver antagne, jeg har 4 i min Lomme dem faar du jo saa vist alle paa en Gang. Tak for Kortet og Brevet fra den 7vende som jeg idag modtog, sa har du nu altsaa udtjent, og behøver ikke mere at tjene dit Brød hos Fremmede, det ved jeg du er glad for. Du er jo nu vist lidt angst for hvorledes de skal forholde dig hjemme hos min Mor som min Kone, jeg vil derfor raaade dig til at betro dig med alt til hende, og jeg er vis paa at du vil finde Forstaaelse hos hende. Angaaende med at holde Hus, saa brug kun hvad du mangler Penge faar du jo hos Andreas, om der ikk bliver noget over faar hjælpe sig, om Gud vil jeg atter kommer hjem bliver det nok bedre og skulde jeg ikke komme saa er der ogsaa nok til eder. Læs mine Bre­ve for Moder det vil hun glæde sig over, hvad du ikke synes om at læse for hende kan du jo slaa over, saa haaber jeg at du vil komme til at føle dig hjemme der, om ogsaa du maa savne din Ægtemage som for dig og vore Efterkommeres Fremtid maa staa det store Slag, det er mig nu bleven kærere og mere bevidst en før, og jeg er Her­ren taknemlig for at jeg er sund og rask og kan holde alt ud, han vil ogsaa hjælpe os videre til en god Avslutning saa vi min kære lille Kone i Ro og Sikkerhed efter Krigen kan bygge os et rolig og stille Hjem, hvor vi ikke behøver at tænke paa Krig og Ødelæggelse i det timelige.

Jeg sidder her i eftermiddag i mit Jordhul som jeg halft har dekket til med Grene Blade og Jord saa jeg dog har lidt Ly for Rejnen, saa lenge det varer, inden det begynder at dryppe igjennem. Panje sender os af og til en Opmuntring i Form af nogle Granater, ellers er det temmelig rolig. Sillingen er paa en Bjergkam og tæt Skov saa vi kan bevæge os frit ovenfor vore Huller, uden at blive set af Panje, jeg er dog glad for at han ikke snappede os forleden Aften. Jeg har idag kogt Ok­sekjød det kogte i 3 Timer inden det blev mør, det har vist været en gammel Træk­stud blev vi enige om, Middagsmaden var altsaa Graupen med frisk Oksekjød, du ser jeg vil ikke komme i Forlegenhed om jeg ogsaa herefter skulde undvære dig nogle Dage. Jeg kan kaage dig den skjønneste Ærte og Bønnesuppe du kan tænke dig, jeg havde nok Lyst til engang at byde dig ind til Middag her naar jeg har kogt. Vort Feldkøkken skal endnu være i Ungarn, dog vi faar helt godt udleveret til at kaage af, og kommer derfor bedre ud af det som naar Køkkenet kaager, blot vi har det Ar­beide mere.

Taksigelseskortene vare smukke, igaaraftes var Carl nær kommen mig ned paa Hovedet i mit Hul, han saa ikke at jeg havde dekket det over, jeg hev jo et megtig Brøl af mig og begynte at skjælde ud, na nu, it saa galt, sagte han saa ovenfra og jeg mer­kede saa hvem jeg havde med at gjøre vi fik os saa en lille Pasiar om Hjemmet, jeg er dog glad for at vi kan tale sammen, det letter ogsaa Humøret. Pakker har jeg kun faaet 1 endnu. Saa til Slut Guds Fred, mange Hilsener og Kys

Din egen Georg.
Soveja

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Sovega hedder i dag Soveja.

Skreven d. 15.8.17.

Feldpostbrief.

Min kære lille Kone!

Vi er nu atter i fremadgaaen, Sovega har vi atter og nermer os Camboile. Nu skal jeg fortelle dig et lille Eventyr jeg oplevede i gaaraftes. Paa March hele Dagen om Aftenen nermer vi os Bjerget Remtase, som moske var besat af fjenden, jeg blev komanderet med min Gruppe til venstre Sidedekning, og skulde saa ovenpaa træffe sammen med Komp, ankommen oppe traf vi en Patroille af 2 Komp som sagde, at Bjer­get var fri, vi lagde os saa hen og puste lidt, dog vi skulde vider til Stillingen vi havde besat paa Tilbagetoget jeg i Spissen gjennem tet Skov, lidt vider da siger der en til højre, Paja sti, Paja sti, det kom mig fordægtig for, og spurgte, hvem der, intet Svar, et par m. videre og jeg staar for Romanskis Telte, da kan du el­lers tro vi fik Ben at løbe paa, saa fik vi Ild fra alle Kanter, kom dog godt i­gjennem da det gik ned af Bjerget, ved Ilden var Komp bleven avaret og trak sig og­saa tilbage, altsaa du ser jeg har det godt. Kærlig Hilsen din egen Georg.

Altsaa denne gang endnu ikke hos Romansky.
Campuri

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Sovega må være Soveja, og Camboile må være Campuri. Det har ikke været muligt at identificere Remtase.

Skreven d. 11.8.17.

Min sødeste lille Hustru!

Nu lige efter Middagen, som bestod af Nudler, et par Linier til dig, igaar fik jeg ikke det andet Brev afsendt, saa faar du vel nu 2 paa engang, men det er du vel ikke kjed af? Mit Brevpapir fra Flensborg er nu opbrugt, og jeg har allerede kjøbt noget andet, men af Fugtigheden er Kuverterne klæbet sammen. Panje har siste Nat og i Formiddag forholdt sig meget rolig, vi er i den Mening at han paa Grund af Trykket fra Nord og Syd vist har trukket Hovemagten tilbage, og vi vel vist ogsaa her gaa frem igjen. Jeg har vel skreven at jeg er i mit Komp, da Panje har taget vore Kastere. Carl bærer nu det røde Baand paa venstre Arm (Hilfskrankenträger) naar Stillingen er rolig saa har de det meget godt og han glæder sig dertil. Hav­de forleden Kort fra Broder Peter han var paa Rejsen hjem paa en 4 Ugers Orlov, han skrev: Pastor Nielsen skrev mig; paa Onsdag viede jeg Deres Broder og Forlovede, jeg kunde ikke tro mine egne øjne men da saa dit Kort og Moders Brev kom, kunde jeg forstaa Sammenhengen, han vilde ogsaa en Søndag besøge dem hjemme i Ravit maa­ske er du saa ogsaa der, og kan forestille dig for ham, som min ungdoms Hustru. Til Cicilies Fødselsdag sente jeg et Kort det er vel sagtens kommen lidt for sildig?

Nu begynder det atter at rejne. Du kan tænke mig siddende under en stor Bøg bag en stejl Skraaning jeg kan sidde her og see ned i Putnadalen, dog selve Putnas bru­sende Wandløb kan jeg ikke see for en del megtige Graner som i deres mørke Dragt hæver sig mejestetisk i Vejret, om Natten har disse Graner noget uhyggelig og spø­gelseagtig over sig, ja mangt en Soldat har om Natten paa ensom Patroljegang, gyst tilbage for en Gran som bevægede sig for Vinden, dog under Krigens Lengde har man med Tiden vænnet sig til alt saadant, saa der skal meget til at sette en ud af Sindsligevægten. Ligetil venstre, en 10 m fra mig, ligger en 30 m tyk Bøg paa Jor­den, forleden da vi laa her kom en Granat og kappede samme, og kun en af de omkring­liggende blev let saaret i Hovedet, saaledes slog ogsaa en mit ned mellem en Gruppe som stod og snakkede sammmen til al Lykke eller rettere Herrens Bevarelse var det en Blidgænger, saa der ingen kom tilskade. Ja min kære Mie hvor har Herren ikke al­lerede i de par Dage jeg er her mange gange forunderlig bevaret mit Liv, ham være Lov og Tak. Saa til Slut de kærligste Hilsener og Kys og Gud anbefalet din egen Georg.
Onesti

En panje er en betegnelse for en russisk bonde, udtrykket anvendes også om de hårdføre russiske heste og hestetransport. Georg bruger generelt udtrykket om "de slaviske modstandere".

Hvad er en Kaster? Se noten den 6.5.1917.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven d. 10. August 1917.

Min kære lille Kone!

Du er flittig med at skrive, tak for dine kære Breve som jeg har modtaget, jeg har ikke faaet saa ofte skreven end jeg vilde da Lejligheden dertil ikke har væ­ret saa gunstig, ja min kære Mie det er rigtignok noget andet end at være paa Or­lov der sov jeg varmt og blødt hos dig min Elskede og her maa jeg sove hos Moder Grøn, som i denne Tid er lidt fugtig da det af og til, rejner, og Dunst for vi her, zum verrücken, da det her er et Brenpunkt, forleden Nat var der et rent Teater her da satte Fjenden an syv gange dog uden at opnaa andet end en blodig Tryne, vi fornøjede storlig over deres megtige Hurahyl som de gav af sig, som de begynte med, inden de endnu kom ud af deres Huller, du kan tro vi svingede Taktstokken til deres Sang og Ekoet tonede ti tyve gange tilbage til os gjennem Bjergene, det var anderledes som da jeg før paa min Basun blæste Stykket, Hümne an die Nacht, det var Fredens Toner der bølgede gjennem den svale Aftenluft, her var det Krigsbøl­gernes megtige susen som for gjennem Luften. Nu rejner det, bagefter videre. Dog, naar disse Skjærmysler er overstaaet, saa er det atter nogenlunde Ro og du kan tro min elskede lille Kone, i saadanne stille Timer da gaar mine Tanker derhjem til dig og dvæler der ved Orlovens skjønne Minder, og mit Hjærte bliver da stemt til Lov og Tak til vor kære Frelsermand, som saa forunderlig har ført vore Hjærter sam­men, og min Tak ender i Bøn om at han som har alle Traade i sin Haand ogsaa vil fø­re det saadan at vi atter engang efter Krigen maa forenes og med hverandre danne os et rolig og hyggelig Hjem, hvor han som i Krigen var os Sol og Skjold maa være Husven og Hjærteven, og staa som den lysende Stjerne over vort Hjem, saa vil det blive til Velsignelse for os og vore Medmennesker. Det glæder mig meget at du dog tager over til min kære gamle Moder, jeg takker dig derfor, ogsaa Julie, som maa gjøre saa meget for os, tak hende fra mig. Jeg skrev forleden til Far og Mor, var de glade for Brevet? til gamle Pastor Nielsen har jeg ogsaa skreven et langt Brev. I denne Tid maa vi selv kaage vor Mad da vi ingen Køkken har, idag har vi havdt Ærter, igaar Ris, iforgaars Konserves, Bønner med Ris. Konservene er jo let at kaage, idag spiser jeg det siste af H. Mathiesens Brød. 6 Brød fik vi med fra Dresden, Skinke har jeg et lille Stykke endnu saa du ser jeg har havdt det godt indtilnu. Saa til Slut de kærligste Hilsener og Kys din hengivne Mand Georg.
Onesti

Hümne an die Nacht kan være en af dem, man læse om og høre her på Archive.org.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven i et Skytte Hus højt oppe i Bjergene under Kanonernes Torden d. 8.8.17.

Min elskede kære Moder!

Liggende her paa et Sted hele Dagen vil jeg benytte Lejligheden at skrive et Par Ord, vi kan ikke lade os see ovenpaa da vi saa bliver beskudt. Du ser det rejner lidt dog det gjor vel ikke noget tænker dog du kan læse det. Det var under helt andre Forhold jeg traf Komp, som jeg havde tænkt det. Fjenden var brudt gjennem vore Stillinger til højre for os og saaledes rullet vort Regi­ment op som ellers havde holdt sig tappert du har jo vist læst om at vi har over­ladt Fjenden Susitedalen og den nedre del af Tutnadalen, nu bliver det for galt med Rejnen, bagefter videre. Nu er jeg atter i Komp da alle vore Kastere undtagen 2 er bleven i Fjendens Haand jeg takker min Gud at jeg matte gaa uden om denne svære Tilbagegang og at jeg istedenfor maatte opleve en saa dejlig Orlov derhjemme hos eder, ja det er saa smukt at tænke til­bage paa og jeg har faaet nyt Mod og Kraft til at gaa gjennem Krigens Trængsler og Gjenvordigheder. Jeg er meget glad for, nu at vide min kære Mie som min elskede Hustru, jeg tror du ogsaa? naar jeg tænker tilbage staar alt nesten for mig som en Drøm dog Herren være takket at han lod os opleve denne Stund og at dette Skridt maa bliver til velsignelse for os og vore Medmennesker.

Det var svært for min kære Mie at tage Afsked jeg ser hende endnu staa under Taa­rer inde paa Banegaarden i Flensborg da hun ikke fik Lov til at gaa med ud, Herren være med hende. Og du min kære gamle Moder har nu ogsaa oplevet dette at se alle dine Børn gifte som jeg ved du er Herren meget taknemlig for, det havde jo nu væ­ret rart om min Mie og jeg nu sammen, paa din Livsaften kunde være dig til Glæde og Trøst, dog Herrens Veje er ikke vore Veje og vi vil lægge hele vor Fremtid med alt i de gjennemborede Jesushænder, han vil dog tilsist føre alt herlig ud for os, det maa være vor Trøst. Ellers har jeg det godt er sund og rask og slutter saa med de kærligste Hilsener fra din egen tro Søn Georg.

Hilsen til alle Kære i Hjemmet.
Onesti

Hvad er en Kaster? Se noten den 6.5.1917.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven paa Feldwagten d. 7.8.17.

Min inderlig elskede Hustru!

Nu er der gaaet et par Dage siden jeg skrev, og jeg er nu atter gaaet gjennem Ild og Vand, og uskadt har Herren bevaret mig gjennem alle Farer. Som jeg skrev da jeg ankom laa vort Komp i Res. bag III Batl, i forgaaraftes kom der Befaling at vi skulde løse nogle af paa et Bjerg i Nærheden ved lD GG. Vor Zug laa for sig selv vi fik saa vore Sager pakket sammen og traskede saa bagefter vor Zugfører i Mulm og Mørke, det havde rejnet om Dagen og Stien paa de stejle Skrenter var saa glat saa glat, hvad en saadan March i Mørke gjennem Skov er, kan du ikke forestille dig, og dertil naar Føreren ikke kjender Vejen, nedad gled vi mere end vi gik, og hvor mange gled der ikke paa Bagenden, det skete ogsaa et par gange, at en kom for galt i fart og reven 3-4 med om Kuld saa de laa alle ovenpaa hinanden og ravede rundt i Smøret, at det gav aarsag til Skjend og Latter kan du jo nok forstaa dog Støjen motte dempes da vi ikke var langt fra Fjenden da kommer det gjennem Rekken, grösste Ruhe wir pasiere jetzt eine rumänische Feldwache da paa en Gang begynder Knalderi­et, og vi? vi laa der og kunde ingen steder komme i Sikkerhed, vi laa der paa Skrenten rigtig som paa en Presenterbakke da sender Fjenden grønne Lyskugler i Vej­ret, jeg tænkte nu vil det blive rart, det er nemlig et Tejn til Artilleriet at de forlanger Sperreild og lidt efter satte samme ogsaa ind, og der var en Øredøvende Larm af pibende Kugler og Kaperende Granater, og Scapneller. Nu ved jeg ikke om de har hørt os, eller om det er kommen fra noget andet, dog jeg var Herren taknemlig da der atter blev Ro, og som et Under, vi havde ikke en eneste Saaret eller død. Idag sidder jeg nu her og skriver paa Feldvagt det er dog temmelig rolig, igaar plantede de os et par Uhyrer herhen i Nærheden. Ja vor smukke Silling med de præg­tige Understender er borte, vi er nu atter i de vilde Bjerge og logerer under aaben Himmel. Du kan tro min kæreste Mie, at jeg merker nu rigtig hvor jeg er kom­men mig da jeg var hjemme hos dig paa Orlov, jeg har faaet nye Kraf og Mod til at holde Livet ud her og er vor kære Frelser meget taknemlig for, at jeg motte opleve den smukke Tid som vil være som en lysende Perle i hele vort Liv. Mange Tak for Brevet fra Haberslund. Da Carl havde faaet mit Kort havde han sendt det hjem til Ida, og havde skrevet om hun ikke var misundelig, da de ogsaa har tænkt paa det sam­me. Saa en kærlig Hilsen fra din trofaste Mand Georg.

Tak for alle Breve jeg forefandt, dem havde de faaet med.
Onesti

grösste Ruhe wir pasiere jetzt eine rumänische Feldwache betyder den dybeste ro, vi passerer nu en rumænsk feltvagt. "Feldwache" var den mindste afsluttede afdeling af forposten.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Oppe i de høje Bjerge d. 7.8.17.

Mine kære Svigerforældre!

Med Tak til Gud skuer jeg tilbage paa den skjønne Orlov jeg fik lov til at forleve sammen med eder i Kære og paa vor Bryllupsfest som i i eders Kærlighed gjorde saa hyggelig og skjøn for os, saa den vil staa som en skinnende Perle for os hele vort Liv igjennem. Ja Gud har i din Kærlighed været særdeles god imod os og mit Hjærte er stemt i inderlig Tak, jeg er saa inderlig glad over at jeg nu maa vide eders kære Datter, som min kære lille Hustru. Det kom helt anderledes som vi havde tænkt og ønsket, som gamle Pastor Nielsen ogsaa nævnte, men vi maa dog tro at vor himmel­ske Fader har ført det saaledes. For min kære gamle Moder er jeg ogsaa glad der­ved saa har Herren dog ogsaa ladet hende opleve den Glæde, at se alle hendes Børn gifte, da jeg tror det var siste gang jeg saa min kære uforglæmmelige Moder. Herren være hende nær, og lindre hende Lidelserne og være hende Kjep og Stav gjennem Dø­dens Skyggedal til hun staar Ansigt til Ansigt med ham, som hun hernede lengtes efter. Om min kære Mie snart tager over til hende vil jeg overlade til hende selv, da hun før havde bedt mig om at blive paa Gaarden til November, for min parts Skyld havde jeg ikke noget derimod, dog det lod jo til at hun havde ladet sig overtale, det vil jo saa vist komme til at gaa ud over eders kære Julie tak hende for al hen­des opofrenhed imod os. Ja det har altid været mig en Glæde og gort mig godt at merke eders Kærlighed imod mig, den Tid jeg har kjendt eder, og jeg takker min Gud at han netop har ført mig ind i eders Hjem, og jeg ved ogsaa at i i Fremtiden vil tænke paa mig i Kærlighed. Det er nu min Bøn at vor kære Frelser som nu har ført os snevrere sammen at han vil lade vort Familieforhold blive til Velsignelse for os selv og andre og om Gud vil vi snart faa Fred og jeg atter kommer tilbage, vil min kære Mie og jeg ofte se over til eder derhjemme i Quorp og i felleskab med Tak til Gud skue tilbage paa de Trængselstider vi motte opleve, som Gud brugte for at rense og lutre os.

Saa til Slut Guds Fred og de kærligste Hilsener fra Eders taknemlige Svigersøn Georg.

Hilsen til min kære Mie, Julie, Jürga og lille Carl, ogsaa til Peter og Cicilie.

Undskyld jeg begynte paa Bagsiden, jeg skriver under Artilleriild. Onesti

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Lebsa d. 3.8.17.

Min kære lille Kone!

Det er helt merkelig at skrive denne Overskrift, og jeg kan nesten ikke tro mig selv at det kan være mulig, og dog min kære lille Mie er det den nøgne Virkelig­hed og jeg glæder mig umaadelig derover, ja jeg svælger mig i Lyksalighed over at vide dig som min sødeste kæreste lille Kone. Ja denne Orlov vil være et Tidsrum i vort Liv som vi ikke kan glemme, og det vil altid være os en Glæde at tænke til­bage paa den. Ja du kan tro at jeg disse Dage, for det meste er med mine Tanker paa Orlov endnu, og du kan tro disse Tanker forsøder mig Tilværelsen her, omend­skjønt jeg allerede har taget forskjellige Svedbade, da Solen brender ubarmhjær­tig saa det nesten er som om man gik ved siden af en Bageovn, dog jeg har nu nyt Mod og Kraft til at overvinde alle Vanskeligheder jeg ankom jo igaaraftes her til Batl. og i Aften gaar vi med Bæredyrene til Komp som ligger i Res. bag III Batl, det er meget rolig her efter et saadan Gjennembrud dog der godt da der nu vil være meget at bestille i den nye Stilling. Nu er jeg nesten nysgjerrig efter at høre hvad Carl siger om vor Krigsvielse. I Dag er det 5 Uger siden jeg gik fra Stillin­gen paa Orlov, altsaa en god Orlov, du behøver ikke at fortryde paa at jeg ikke søgte ind om Efterorlov da det dog ikke vilde have frugtet noget, da Telegrammet lige vilde være kommen medens Gjennembruddet stod paa. Kan du huske disse Dage for 3 Aar siden da vi tog Afsked nede paa Ballegaard? da vare Hjerterne som dir­rende Strenge, der længtes efter at udføre Daad og værne om det truede Fædreland, for efter Sejren at udbryde i jublende Sejerstoner. Dog Strengene har endnu ikke faaet lov til at udbryde i disse Sejerstoner, ja kære Mie vore Hjærters Strenge er i den lange Ventetid bleven prøvede hvad de dur til og hvis ikke vor kære him­melske Fader havde stemt Strengene vare de forlængst ente i disHarmonier. Ja vi vil og maa holde ud thi vi ved dog vor kære Fader vil føre alt til vort Bedste. Vore Kanoner tordner mig nu lige Ørene fuld da de staar her i Nærheden. Saa min elskede lille Kone vil jeg slutte denne gang med de kærligste Hilsener og Kys

fra din egen tro Mand Georg.
Onesti

Georg er i Rumænien, men det har ikke været muligt at lokalisere Lebsa. Se noten den 6.12.16.

d. 2.8.17.

Kære Mie!

Paa Tour over Bjergene, det er forferdelig varmt, der er lige her en Postkasse, derfor et lille Livstejn fra din dig elskende Georg.

Jeg har det godt, du ogsaa?
Onesti

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven d. 31.7.17.

Min kære lille Mie!

Er nu atter ankommen ved Komp. eller rettere sagt, ved Komp. Bagagen men under helt andre Forhold som jeg havde tænkt, Fjenden er brudt gjennem vore Stillinger og har dreven vore tilbage dog vore Komp staar endnu i livlig Kamp, og har nok at­ter stanset dem, jeg saa det jo nok i Aviserne men vilde ikke forraade det over for dig, da du saa havde været mere kjed deraf naar jeg skulde bort, jeg ved ikke om vi i Dag gaar for til Kamp det er en lang Tour en Halfirs til Firs Klm, saa paa en Dag kommer vi jo ikke hen, og saa er det verste vel overstaaet. Ja min kære Mie vi har meget at takke Herren for, at jeg netop i denne Tid var paa Orlov, jeg ser nu Herrens Haand klart deri at jeg ikke fik den før, derfor min kære Mie maa vi aldrig klage naar der er noget som gaar os imod og ikke er efter vort Hovet, thi vi seer og ved dog at Herren har sin Haand med i alt, og fører og leder alt til vort Bedste, det havde været svære Dage med Trommeild 3 Dage og saa Angrebet der er nok en Del tagen til Fange, dog nok ikke mange af vort Batl, Kom først i Aftes an i Lambola, undervejs løb Toget af Skinerne, dog samme var ikke i Farten og der skete derfor ingen Ulykke, kun Vovnen blev lidt beskadiget og vi fik et Ophold af 6 Timer som vi ikke var meget kjede af. Undervejs traf jeg en fra min Kaster som var saaret af en Splint i Haanden, de havde kun reddet 2 af kasterne de andre vare blevne der, ikke saa faa Saarede traf vi. Fjenden gjør vel mest dette Angreb for at lette dem i Galizien, da de dog ellers ikke kan have mange Fordele derved, da de jo dog biver siddende i Bjergene. Altsaa maa du jo nu ikke være bange naar du i nogen Tid ikke skulde høre fra mig, da det jo sagtens vil vare lidt inden Post­forbindelsen atter kommer rigtig igang haaber dog at dette Brev kommer bort. Her­ren velsigne og bevare os, Din dig elskende Georg.
Onesti

Hvad er en Kaster? Se noten den 6.5.1917.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Lørdag d. 28.7.17. mellem Klausenborg og Kronstadt.

Min kæreste lille Hustru!
cluj
Altsaa du ser jeg nermer mig min Rejses Maal til Middag kan vi vel være i Sepsi­sentgiorgi, derfra gaar det jo saa videre med Smaabane til Gelense, og saa til Fods over Bjergene, havde det gaaet saa hurtig da vi kørte hjem saa var jeg kom­men 2 Dage før. I Dresden traf jeg sammen med mine 2 Komp-Kammerater, vi har havdt en gemytlig Banetour da vi kun er 4 Mand i Kupeen, jeg har ordentlig faaet udsovet, dog Siderne gjør lidt ont da man nu er for godt vant, en Tunel, nu videre. Altsaa jeg er paa Brullupsrejse, dog o Skrek! alene uden min Hustru, og jeg maa nyde al­le Rejsens Herligheder uden at see ind i de kære blaa øjne og fryde mig over de forskjellige Udtryk af Beundring, jeg ser deri. Ja det kunde have været en rigtig Bryllupsrejse om du havde været med, dog min sødeste Lille du, du kjender mig jo og ved at jeg tager Tingene fra den lyse Side, ogsaa Manglerne ved denne Bryllups­rejse, de mørke Tanker har jeg slaaet paa Flugt da de lige lidt havde begyndt at melde sig, og jeg ser nu alt lyst i lyst, jeg glæder mig meget over den smukke Urlov, Herren forundte mig at opleve, og den har atter givet mig Mod og ny Kraft til atter frisk at begynde min svære Gerning hvor Herren har sat mig. Ja min kære Mie hvor maa vi med Tak til Herren skue tilbage paa denne Orlov, vi er nu ved Æg­teskabets Baand knyttede sammen som Mand og Hustru, og jeg glæder mig inderlig o­ver at hvide dig, som min kære lille Kone, som vi saa lenge har skreven om, og lengtest efter, Herren velsigne os, og lade vort Samliv blive til sit Navns Ære og os til gavn. Hvorledes er det gaaet dig min Sødeste i Flensburg og paa Vejen hjem og nu de første Dage? det har vist falden dig svært, jeg saa jo ind i dit inderste da du stod derinde i Banegaarden og jeg ude i Toget, og adskillelsens Smerte snørede Brystet sammen, og Taarerne vilde ikke udeblive, jeg saa ogsaa hvor kær du var mig under Taarer, omenskjønt jeg ikke gjerne lider Taarer, saa var der dog noget i dem jeg motte glæde mig over, det vil jeg forraade dig naar jeg atter kommer hjem til dig, haaber at du nu atter har funden dig tilrette og ikke er alt for kje deraf. Vil nu give dette Brev af ved Feltposten saa har du det om en 6-8 Dage. Kort har jeg skreven fra Hamburg, Dresden og Brüner i Østerig dem har du vel faaet. Hvorledes du nu faar det ordnet i Quorp skal du jo selv see, jeg er glad naar du tager over til min kære gamle Moder, men du ved jo ogsaa at jeg ikke havde noget derimod om du blev der paa Gaarden til November.

Saa Herren anbefalet og mange Hilsener og Kys fra din, dig elskende, Mand Georg.

Undskyld Skriften, Toget støder.

Georg er i Rumænien. Klausenburg hedder i dag Cluj-Napoca, Kronstadt hedder Braşov.

Braunen d. 26.7.17.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

Er nu lige bleven forplejet med Erter og Svinekjø, jeg har sovet fra igaar aftes kl 10 - til imorgen kl 8 jeg fik ingen søvn forige Nat, nu lige vasket mig saa at­ter frisk og sund. Din Georg.

Gelsingkirchen d. 26.7.

Min kære elskede Hustru!

Ogsaa fra Taaget en Hilsen et dejlig Taag at køre med, en god Middagslur fik jeg fra Bremen til Osnabrück. En Rejsefelle har jeg, som er nede fra Fjeldstrup og som jeg traf i Flensborg da jeg tog Afsked fra dig han taler meget om min Kone og vi har en fornøjelig Tour han skal til Sarbrücken. Kl. 7 er vi í Cöln og jeg tror nok at jeg har Forbindelse der mod West. Din altid glade Georg.
Gelsenkirchen

Geschrieben den 24.7.1917.

Feldpostkarte.

Min elskede lille Mie!

Sidder nu her i Dresden og har lige spist til Middag, det har du nok aldrig spist? jeg heller ikke men det smagte endda helt godt, du kjører nu vist lige forbi Bollerslev og jeg havde nok havdt Lyst til at see med hvilke øjne du kikker over til Ravit, det er vist en kjedelig Tour for dig og Jürga? Hils dem alle derhjemme i Quorp dog mest være du hilset min sødeste lille Hustru fra din egen Georg.
Dresden

Hamborg geschrieben den 24.7.1917.

Feldpostkarte.

Min kære søde Mie!

Har endnu en ½ Times ophold og vil jeg herfra sende dig en Hilsen, haaber at du er kommen godt hjem fra Flensburg, og at du ikke er alt for kjed deraf. Vi har jo nu noget at tænke paa efter den smukke Orlov, Gud hjelper os i Fremtiden og lader sine velsignende Hænder hvile over os, saa lev vel min kære lille Kone, Din egen Georg.

Quorp, d.18.7.1917

Der har ikke været brev fra Georg siden den 24. juni.

Det er der en god grund til. Georg fik endelig bevilget orlov ... og blev gift med sin elskede Marie den 18. juli 1917.

Brylluppet blev fejret hjemme i Quorp (Korup), Ravsted sogn, og vielsen fandt sted i brudens hjem ved Nic. C. Nielsen, landskendt præst og formand for Indre Mission i Nordslesvig - og en god ven af Georg og hans familie.

Korup Markvej 5, hvor vielsen fandt sted.
På billedet ses Maries mor og stedfar samt
hendes mindre søskende Jürga og Carl

Ravsted Kirke, malet af Jens Nielsen ca. 1924,

altså ca. som den så ud da Marie og Georg blev viet.

Kirkebogen fra Ravsted, 18. juli 1918

I teksten står der:

Der gefreite Landmann (korporal,  landmand) Georg 

Christian Knudsen fra Ravit (Raved), født d.

13. sept. 1886 i Ravit, døbt d. 29. september

desselbes Jahres (samme år), Konfirmeret d. 23. marts

1902 i der Kirche des  Bjolderup. (Bjolderup Kirke)

und Haushälterin (Husholderske) Marie Cathrine

Hybschman fra Quorp (Korup), født d. 24. april

1891 i Quorp, døbt den 19. maj desselben

Jahres (samme år), Konfirmeret d. 16. april 1905

i Rapstedt (Ravsted) Kirke.

Anmerknungen:

Krigstrau-

ung,

vollgezogen auf

Grund dimis-

soriale durch

Pastor Nic. C.

Nielsen, Oksen-

watt.

Altså: Bemærkning:

Krigsvielse, foretaget ved dimissorial tilladelse

af Pastor Nic. C. Nielsen, Oksenvad.

Dimissioriale er en tilladelse til at foretage

en kirkelig handling uden for sit egen sogn.

Ravsted Kirke, fotograferet 2013

Rumænien d. 24.6.17.

Feldpostbrief.

Min kære elskede Mie!

Da mit Besøg er gaaet, vil jeg i Aftentimen lade mine Tanker dvæle hos dig. Carl var her og spiste med til Mellemmad, mit Brød var rigtignok knap men det gav dog et par Skiver til Mands. Smør havde jeg ogsaa nok, dog Kaffen var Hovedelen, den var der rigelig af, vi lod vore Tanker dvæle i Hjemmet, og talte om fordums Dage da vi paa Søndageftermiddag sade ved veldekkede Borde og hvor man snart ikke viste hvor man skulde rekke hen eller hvad der smagte bedst. Og nu! hvilken Forskjel. Vi talte ogsaa sammen om vores Kærester og om de Dyder og Lyder de havde tilfelles, saa du ser jeg har havdt dansk Selskab og Eftermiddagen gik henrivende i den friske Skov. - Min hjærteligste Tak for Brevene og Pakken med Tobak, Skinke og Lagkage den var god det er nogle Dage siden jeg modtog den, jeg har det ellers meget godt dog i de siste Dage har jeg forkølet min Mave, dog det er ikke saa slemt jeg kan nok gjøre min Tjeneste, kan ogsaa nok spise derved, saa du behøver ikke at være bange desangaaende. Nu har vi dog Fred for Lusene, det er en stor Lettelse at være disse Plageaander kvit, du maa undskylde mig at jeg ikke er oplagt til at skrive jeg har havdt Flyttedag og kan nu begynde forfra med Arbeidet, bag ved 4 Komp der er dog godt begyndt, og godt begyndt er half fuldendt, og jeg beder Herren om at give mig Lyst dertil, saa gaar alt lettere. Saa til Slut en kærlig Søndagshil­sen og tusinde Kys fra din egen Georg.

Morgen er det et Aar siden jeg kom til Komp, det er gaaet hurtig.
Onesti
Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien den 17.6.17.

Feldpostbrief.

Min elskede Mie!

Guds Fred til Søndagshilsen. Først min hjærteligste Tak for dine kære Breve og og­saa for at du har besøgt min gamle Moder hun har sikkert glædet sig dertil, d. 19.6. havde igaar Brev fra Moder fra Flensburg, hun var der for at faa en Bandage til at bære Hoften i, den er nok lidt stiv, men hun mente nar hun blev vant til den, vilde den være god, det er kjedelig for Moder, at Lidelsen ikke er helbredelig, dog vi vil ogsaa tage dette af Guds gode Haand. Nu begynder i vel snart at spise Grøndsager, Salat og alle disse dejlige Ting, haabentlig har du Ærter, Johannisbær og Stikkelsbærgrød naar jeg kommer paa Orlov, og Brød! det er nok om, jeg ikke spiser eder ud af Huset, eller har du nok til en Soldat? det behøver ikke at være saa lek­kert, da jeg ikke er forvennet, f.Ex. i gaaraftes bestod min Mellemmad af Vand og tørt Brød, fordi jeg ikke kunde vente til kl 7 da Teen kom og det smagte enda som Honningkage, dog vi vil ikke lade Modet synke om ogsaa det falder svært sommetider, vi har med Guds Hjelp, holdt saa meget ud, saa dette vil vi ogsaa komme over, vi er dog meget godt tilfreds med at være her, da det er saa rolig. Man merker dog naar man ingen Pakker faar hjemme fra, dog nu har jeg jo atter i Vente. Min hjerte­ligste Tak min kæreste Mie for alt hvad du har gjordt for mig i den Henseende for at gjøre mig det lidt lettere, fra idag af faar vi atter 600 g Brød om Dagen, hi­intil har vi faaet 1π dog da Middagen er tynd er det lidt knap ellers er det vel det dobbelde som i derhjemme faar? Telegrammet har jeg ikke merket noget til, haa­ber at køre først i Juli. Saa til Slut de kærligste Hilsener og Kys Din egen Georg.
Onesti
Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven d. 16.6.17.

Feldpostbrief.

Min elskede Mie!

Igaar atter, ved herrens Bevarelse gaaet udskadt forbi Dødens Arme da der har ud­spandt sig et lille Slag som indbragte os Sadelen mellem Remtase og det Bjerg hvor­paa vi sade. Idag er det atter temmelig rolig. Lige var Carl her med en Sanitæter og see efter, hvor langt deres Rige gik, han er tildelt I Zug, saa vi ligger ikke langt fra hinanden, han klagede lidt i Maven han lader Hilse. Imorgen havde jeg Brødsuppe til Dovre og i Middag har jeg kogt Nudler med Tilsats af dine Byggryn dog kun med Vand jeg ved ikke om du kan tænke dig hvorledes det smager, mig smag­te det nogenlunde. Hvoranderledes var det dog hjemme hos eder jeg takker Herren at jeg motte opleve denne Orlov. Saa en kærlig Hilsen til dig og Moder, fra din egen Georg.
Onesti
Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien d. 14.6.17.

Kære Moder!

Da du slet ikke lader høre fra dig, vil jeg dog skrive et par Ord da jeg nesten er urolig for hvorledes du har det, moske er det fordi du venter mig paa Orlov dog da raader jeg dig til ikke at vente mig før du ser mig da alt dog er meget ubestemt. Idag kommer den Befaling imorgen en anden, saa man i det hele taget ingen­ting kan gjøre Rejning paa, dog hvad Pakker og Breve angaar saa bliver alt vel for­varet til man kommer tilbage. Havde idag Brev fra Marie at hun vilde besøge dig da det var saa smukt et Vejer efter hendes Brev venter hun ogsaa sterkt efter mig. Haabentlig har du nu faaet mit Billede, saa du kan se hvorledes jeg ser ud og hvor­ledes jeg bor skade at jeg ikke havde Birketræspyntningen over Døren lavet dengang, hvad siger du om Billedet vi bor dog meget smukt, ikke? Ja kære Moder hvor er jeg Herren taknemlig for at jeg maa være her, hvor det er saa rolig og ikke i Vesten hvor der flyder saa meget Blod. Søndag d. 17.6. Idag Fortsettelsen jeg sidder ude paa Terassen, omgiven af Solstraalerne som baner sig Vej gjennem Bladene, alt er saa frisk, da vi har havd Rejn i 3 Dage, haabentlig ogsaa hos eder, da jeg ser i Bladene at i trænger saa hordt dertil. Søndageftermiddag er vi fri for Arbeids­tjenesten det har de dog faaet indført nu, før vidste man aldrig naar det var Søn­dag. Det er i Middagstimen alt er saa rolig og stille ikke et Skud falder og naar du var her vilde du uvilkaarlig spørge? er det Krig her! jeg tror at i derhjemme i eders Fantasi stiller eder alt saa grufuld for, og krigerisk fra Ende til anden, dog vi er meget fredelige Folk, naar Fjenden lader os i Ro, saa er vi ogsaa med paa den, og befinder os meget vel derved men der gives paa den anden Side ogsaa Dage som i ikke kan stille eder grudfuld nok for, dog Gud være lovet, kun de fer­reste. Du ser jeg har det altsaa meget godt og er meget glad ved, som min kære Frelser har lagt det tilrette for mig. Vi har nu 2 Kastere her ved vor Understand, Untffz den ene, jeg den anden, han har Frida, jeg Marie, altsaa den anden Marie, (Kastene har disse Navne) jeg har drillet min Mie lidt dermed, dog hun tager sig det, tilsyneladende, ikke meget nær, hun mener, at om jeg fik Lov til at forlade min Marie der, vilde jeg sikker ile, for at tage min Marie derhjemme i min Favn, som jeg ogsaa har tilstaaet hende. Havde Brev fra hende at hun havde besøgt dig. Hun skrev om et Telegram, Hinrich havde sendt til Komp. og at i ventede mig sterkt hver Dag, jeg har ikke merket noget dertil, tror heller ikke det nytter synderlig meget, dog jeg er jo saa som saa paa Rad nu, moske først i Juli. Til Slut Guds Fred og en kærlig Hilsen fra din tro Søn Georg.
Onesti

Hvad er en Kaster? Se noten den 6.5.1917.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien d. 13.6.17.

Min elskede lille Mie!

Lige var jeg nede og søgte Jordbær og fand ogsaa de første smaa røde Skovjordbær, som smager saa henrivende, jeg tænker naar i besøger mig saa er de alle mod­ne og vil da gjøre en lille Jagt efter den søde Frugt! Paa Hjemvejen fandt jeg en Siverbusk, og mine Tanker gik tilbage til Barndommens Dage da vi lavede smaa Stole og Sivhuer deraf og jeg bøjede mig og plukkede Busken, af og begynte at lave en Stol som jeg til stor Fornøjelse for Kammeraterne satte som Pynt paa mit Bord. Dog jeg fik ogsaa andre Tanker ved Siverbusken jeg kom i tanker om noget af et Værs der hedder det: hvad er Livet? et Pust i Sivet, en Spand af Kræfter der hi­ger efter, en Evighed, da er det godt min Elskede at vi ved, hvad denne Evighed bringer os, evig Liv og Salighed! og det af idel Naade. Ja hvad fortæller mig Sko­ven med sine Bær og Smaafugle, om Guds uendelige Storhed hvorledes han i sin Visdom har indrettet alt til Fordel for os Menneskebørn, og saa er Jorden enda serlig un­der denne Krig, en Jammerdal, omenskjønt den skulde være et Paradis og hvad er Grunden? Synden, Menneskebørnenes Synd, saa man i selve Naturen kan opdage et Suk som gaar igjennem den, over den Forbandelse Gud lod udgaa over vore første Foræl­dre der levede paa denne Jord, og dog erindrer jeg mig, at da vi i Juli Maaned sis­te Aar engang skulde storme, det var en øsende Rejn og et forferdelig Pløre, da kunde jeg ikke andet jeg matte synge, da vi gik frem til Storm, Dejlig er Jorden prægtig er Guds Himmel o.s.v. hvor kunde det være, jo min kære Mie jeg vidste at min himmelske Konges Søn var kommen herned paa denne Jord, og havde fyldesgordt en evig Forløsning for os, saa vi fri fra den Forbandelse vi stod under har Adgang til Guds Faderhjærte og Borgerret i Himlen, i troen paa Forløsningens Under. Idag har vi havdt Skytterfest da vi fik lov til med vore Skyttere at sende Romanski en ger­mans Hilsen, det kommer ikke for hver Dag. Min hjærteligste Tak for Pakken med Sylt og Sigarer, skade at de var bleven vaade af Sylten. Sylten var god. Sigaren kunde jeg ikke bedømme, men naar jeg kommer paa Orlov vil jeg give mit Skjøn af, du længes vist forferdelig efter mig? - fra Moder har jeg ikke havdt Brev siden hun kom hjem, jeg lenges snart efter at høre fra hende. Saa til Aftenhilsen Guds Fred og paa Gjensyn Din Georg.

Hils min lille Helt Carl at jeg venter efter Kort.
Onesti

Lyt til "Dejlig er jorden"

Hvad er vel livet, et pust i sivet er et citat fra Adam Oehlenschlægers digt Biarke-Maal.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien d. 10.6.17.

Min elskede kære lille Pige!

Guds Fred til Søndagshilsen. Først min hjærteligste Tak for den gode Pakke med Pølse og Knepkager, som har smagt mig helt storartet, ogsaa min hjærteligste Tak for Brevene de siste 2 idag, men Budskabet og dine Bekymringer angaaende Fremti­den, desangaaende du ønsker mine Udtalelser. Min kæreste Mie lad ikke Modet synke saa hurtig ved at skue ind i Fremtiden, du ved jo dog, som du ogsaa skriver, at alt ligger i Herrens Haand, saa ligger ogsaa vor Fremtid i hans Haand, vi har nok Lov til at tænke ind i Fremtiden, men vi har ikke Lov til at overgive os til Grup­lerier om det som Herren i sin Visdom alene lægger til rette for os. Bekymrer eder ikke for den Dag imorgen hver Dag har nok i sin Plage, læs Salmen, En Vej eller anden hvor Herre ved Raad. Min kære Mie, vi staar endnu i Krigen, et Onde, som Her­ren har tilladt, dog ogsaa under Krigens Ræsler staar vi under Guds Vingers Skyg­ger, ikke en Spurv falder til Jorden uden vor himmelske Faders Villie, derfor ik­ke saa klejnmodig, tro ikun! Misforstaaet dig har jeg ingenlunde, da jeg meget godt forstaar dine Tanker. I henhold til Moders Sygdom smerter det mig dybt, at hun maa lide saa meget paa hendes gamle Dage, dog jeg ved at hun forstaar at tage, ogsaa Smerterne, som Naade fra Herren, dog beder jeg ham om at han endnu vil forunde os at, vi to, kan være hendes alderdoms Glæde og Støtte en lille Tid endnu. Angaaende din Stilling overfor Moder, maa du anse dig som hendes Datter, jeg er vids paa at hun vil være som en Moder overfor dig. Haabentlig, om Gud vil, kan vi i neste Maa­net tale mundlig om Sagen, da du mener det tager sig ikke saadan ud paa Papir som det i Virkeligheden er. Det glæder mig ellers at du er sund og rask, og at du hø­rer det samme fra mig, moske bliver jeg før ferdig til at besøge dig, som du Julie og Tinne mig du har jo vist læst om et rumænsk Angreb i Putnatalen det er ikke langt fra os, dog her er det endnu altid meget rolig, saa vi let holder det ud her, til Freden kommer. Til Slut er jeg endnu din tro hengivne Georg.
Onesti

Lyt til "En vej eller anden, vor Herre ved råd"

Hvad er knepkager: Se noten den 1.6.17

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien d. 4.6.17.

Kære elskede Mie!

Idag en vederkvægende mild Rejnvejersdag, efter den trykkende Hede, en fortalte mig igaar, at der havde været 45 grd varme nede i Byen, naturlig i Solen. Rejnen er god for 'e Kaal og 'e Krut og 'e Bonne aa'e Land og den kære Rov, ved jeg at jeg som Dreng hørte, da jeg var med Moder i Aabenraa af en gammel Aabenraaer. Ja hvor glæder Landmanden sig ikke til enhver Draabe Rejn i denne Tid, da vi godt kan taa­le lidt hver Dag for at Høsten kan bliver god da vi dog saa hort trænger dertil. Jeg er idag med et par Mand heroppe ved Anna og har løst af da de er nede og Bade og bliver luset, det er en god Indretning, nu er vi Lusene nesten kvit og du kan tro at det er en Befrielse at være disse Plageaander løs, der ikke lader en faa Ro, ved Nat eller Dag, vi kommer ned engang hver 14 Dage, morgen gaar vi vist ned, jeg har lige siddet og amyseret mig ved Telefonen, vi har i de siste Dage faaet Tilslutning over Komp til Batl, og kan derfor høre alt hvad der forefalder i dette Omraade som bringer mange interesante Ting for Dagen, der er god til Tidsfordrif da den tuder hvertandet Øjeblik. Min hjærteligste Tak for Brevet som jeg modtog idag samtidig med 4 Pakker fra Moder med Brød og F1esk. Brødet var meget godt, det fandt rivende afsætning. Du har nok havdt meget travlt til Pinse, ja du har været meget tret da du skrev dit siste Brev og Tankerne har nok virvlet rundt for øjnene? afbrydelse, der kom lige en Kaffehistorie gjennem Traaden. Ja min Søde du, jeg glæ­der mig til at jeg faar en saa erfaren, og i allemaade uddannet Husmoder det er meget værd, serdeles ogsaa efter Krigen, da det naturlig straks efter Krigen ikke vil bliver som før samme saa det vil være godt at have en Kone der forstaar at ud­nytte alle Knif, ikke sandt? Du er meget mistroisk i Haabet om Fred, nesten som du troede at der aldrig gaves Fred mere. Vi maa haabe det Bedste og vente det Værste. Ja kære Mie du skal have Ret i, at vi har Grund til at takke Gud for at han saa naadig har bevaret mig indtilnu og at jeg maa være her og ikke i de blodige Kampe i Vesten som kræver saa mange Ofre for det meste er det saa rolig her som om der var Fred i Krigen kun af og til er der saadanne smaa Patroilleskærmysler som vi M.V. ikke blander os i, vi ligger nogle hundrede Meter bag Kampgraven og er sikre for Inf. kuglerne. I Haab om en snarlig Fred og et glædelig gensyn slutter med Hil­sen og Kys Din Kriger Georg.
Onesti

Rejnen er god for 'e Kaal og 'e Krut og 'e Bonne aa'e Land og den kære Rov ... vel er jeg ikke sønderjyde, men det må betyde Regnen er god for kålen og ??? og bonden på landet og den kære rug. Hvad "Krut" er ved jeg ikke men det er ikke krudt, for det hedder "Kråj".

Skriv gerne en kommentar, hvis du kan hjælpe, kære gæst.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien d. 1.6.17.

Min kæreste Mie!

Først min hjærteligste Tak for de gode Pakker med Skinke og Knepkager, som har smagt mig henrivende, dem blever man sat af og de holder sig storartet hvis du har Raa dertil vil jeg nok bede om den Slags, ogsaa Tak for dine kære Breve som har glædet mig, du har jo havdt en smuk Dag i Bollerslev, jeg var ogsaa i Tanker­ne der, det har du vist merket? det var nok en anstrengende Tour per Modvind? jeg kan nok tænke mig at i har pustet. Nu begynder det ellers at blive varmt her der har idag været 25 grd. nede i Byen, der siges der at det kan om Sommeren gaa op til 40, godt at vi bor lidt højt og skyggefuld ellers maa det jo ikke være til at holde ud. Jeg sidder herude paa Terassen i den svale Aftenstund og gjør mig det gemytlig paa Benken, som Ryglenning en tyk Bøg. d. 2.6.17. videre kom jeg ikke igaaraftes. Tak for 2 Breve som jeg modtog idag, du spørger mig om hvorledes jeg ser ud, det glæder mig derfor at jeg har afsendt et Billede af mig saa kan du jo see, det er bedre end naar jeg skal beskrive dig det, hvad siger du om det? Det er i Aften Tordenluft i Vejret dog et storartet Syn visser sig lige, mod Vest de høje sorte Bjerge, som vi denne Vinter har stridt og lidt saa meget i, den ned­gaaende Sol som lige kommer ud af en sort Tordensky og forgylder Bjergkublerne saa alt ligger i majestetisk Pragt, dog min elskede søde lille Pige om end alt er nok saa smukt og herlig her, saa iler Tankerne dog hen over de høje Berge, gjennem Un­garn Østerig Tyskland op til det kære Nordslesvig, og dvæler ved de kære hyggelige Hjem, som dog er mig meget kærere som ogsaa alt er jevn og ligefrem, ja der,kun der, kan Hjærtet finde rigtig Tilfredsstillelse, ja sammen med dig min Kæreste, vil det være mig Himlen paa Jorden. Det er jo en stor Løn du faar for denne Sommer min Pige, hvad skal du have til Løn naar du tager over til Moder til November? - skal jeg komme hjem saa vi kan faa det afgjord en 10marker giver jeg i Gudspenge, du tænker moske, han er dog altfor drilleaftig i Aften? det lader ikke til at du kom­mer at besøge mig, jeg tænker derfor, om Gud vil, at besøge dig sist i Juni eller Juli Maaned, saa haaber jeg at du ikke er alt for vred paa mig fordi jeg var saa haard mod dig i den lange lange ventetid, jeg vil da forklare dig alt mundlig, saa du vil kunde forstaa hele Sammenhengen. Nu er Solen gaaet ned bag Bjergene og det begynder at mørknes, og jeg vil begive mig ind paa mit Leje og lade mig svælge hen i ubevisthedens Verden, og saa slukker jeg trygt min Kærde. Gud Herren er Sol og Skjold. Kærlig Hilsen og Gud anbefalet Din Georg.
Onesti

Knepkage: En traditionel sønderjysk småkage. Navnet er et lydord, der henviser til den lyd, det giver, når man bider småkagen over.
Opskrift på ca. 50 stk:
300 gram sigtemel eller 150 sigtet bygmel og 150 gram hvedemel
150 gram sukker
150 gram smør
1 dl fløde eller creme fraiche 18%
Til pensling: ca. ½ dl lys sirup
Bland mel med sukker. Hak smørret i melet og findel det med fingrene til blandingen er jævn. Tilsæt fløde/cremefraiche og saml dejen hurtigt uden at ælte den for meget.
Form dejen til en kugle, pak den ind og læg den i køleskabet i minimum 1 time – gerne natten over.
Del dejen i 2 og rul den ud på et bord drysset med hvedemel ca. 5 millimeter tyk. Skær dejen i aflange firkanter på skrå med en kniv eller en klejesporer – ca. 8 gange 4 centimeter. Læg kagerne på en bageplade med bagepapir og prik dem med en gaffel. Lun sirup i vandbad og pensl kagerne med det.
Bag dem øverst i ovnen ved 200 grader i 7-10 minutter. De skal være gyldne med lidt mørk kant.
Lad dem køle af på en rist og opbevar dem i en tætsluttende beholder.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien 2 Pinsedag d. 28.5.17.

Min kære gamle Moder!

Allerførst en hjærtelig Pinsehilsen med Ønsket om at Aandens Fest maa komme med en stille sagte Susen og gjøre vore Hjærter modtagelige for Aandens Pinsegave, kom Rejn fra det Høje lad Jorden oplives, som Liliedal. Ja kære Moder denne Pinse har været mig kær og til stor Velsignelse, her i Bjerg og Skov i Guds underfulde frie Natur har jeg søgt Ensomheden og fejret Fest med Englenes Hærskarer, og Guds Aand vidnede med min Aand, at jeg var hans Barn. Og du min kære Moder, er nu atter hjemme i Ravit uden at det er bleven bedre med Benet. Ja til dig siger Herren ogsaa: jeg er Herren din Gud som lærer dig hvad nyttigt er, og som fører dig paa Vejen, som du skal gaa. Hvo er en Lærer som han? I Tro vandre vi, ikke i Beskuelse. Her have vi ingen blivende Stad, men søger ef­ter den tilkommende, ja kære Moder Herren vil have os løst fra alt Jordisk og vore øjne rettet mod det himmelske Hjem dog dertil maa han ofte bruge Midler som ikke behager os kortsynede, af Jordelivet saa let fengslede, smaa Menneskebørn, og jeg ved at du kære Moder tager det paa den Maade og er stille for ham og siger som du mig fører gaar jeg glad, du gaar jo ved min Side. En Vej eller anden vor Herre ved Raad, o.s.v. og befal du dine Veje og al din Hjærtesorg til hans trofaste Pleje, som bor i himlens Borg, han som kan Stormen binde og lede Bølgen blaa, han kan og Vejen finde hvorpaa din Fod kan gaa. Derfor vil vi med frejdigt Mod se Fremtiden imøde, thi, han som har hjulpet hidintil han hjælper og herefter - . Jeg har det me­get godt og bor her meget smukt som du jo seer paa Billedet jeg sente dig, hvad si­ger du derom? en masif Bygning ikke? Haabentlig kommer jeg paa Orlov i Juni, saa er det ogsaa et Aaar siden jeg var hjemme sist, moske kommer Freden ogsaa snart saa, Gud giver det i Naade. Er Peter i Hanover endnu? hvorledes gaar det med den nye pige? min Mie var du vel sammen med paa Himmelfartsdag? Saa til Slut Gud anbe­falet og kærlig Hilset fra din tro Søn Georg.

samtidig 3 Pakker med Vask.
Her have vi ingen blivende Stad, men søger efter den tilkommende er et citat fra

Onesti

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien 1 Pinsedag d. 27.5.17.

Kære elskede Mie!

O Helligaand kom til os ned din Bolig du i os bered ved Ordets Lys og Stjerne, du Himmellys som mørknes ej, giv at vi sandheds Himmelvej ved dig maa følge gjerne o.s.v. saaledes synger vi paa denne Dag og motte det ret være ud af vort Hjærtes inderste Dyb, ja motte Pinseaanden ret gløde i vores Hjærter, som i Disiplenes hin første Pinsedag da der paa deres Hoveder satte sig som Tunger af Ild og de talede i fremmede Tungemaal efter som Aanden gav dem at udsige, og de vidnede om deres opstandne og himmelfarne Frelser saa der samme Dag vantes over 3000 Sjæle, ja kære Mie motte denne Aandens Susen i denne svære Tid gaa ud over vort Land og Folk saa Aandens Virkning motte spores i Menighederne. Kom Rejn af det Høje lad Jorden oplives som Liliedal. Jeg sidder i eftermiddag herude paa Terassen i den frie friske Skovluft o mit Hjærte fryder sig over Guds skjønne Natur som er saa henrivende her i Bjergene hvem havde anet denne Skjønhed da vi denne Vinter vadede her i Sne og Is. Jeg kan sidde Timevis her i Skoven og beundre Guds Skaberverk og mangt en Samtale har jeg derved med min store Herre, og saaledes ogsaa over de mange smaa Fugle som serlig i Morgentimerne interesserer mig meget hen kl 3-½4 naar det bliver lyst da er der Sang og Jubel, og jeg kan da nesten ikke forstaa at jeg er i Krig her, og man spørger udvilkaarlig hvorledes kan det stemme overens. Ja du lille Fugl du synger til Herrens Pris og Ære skulde jeg da ikke meget mere og jeg stemmer da med i Melodien. Nu den siste Side til dig min Pinselilie, som mine Tanker dvæler særlig sterkt hos idag du maa idag sidde derhjemme saa ene og forladt, og høre til hvor smukt og skjønt jeg lever her, kunde jeg dog være hos ham, men ak, jeg tror dog du vilde faa mangt en Skrek og fare sammen og se mig æng­stelig ind i Ansigtet, dog moske vilde du berolige dig naar du saa at jeg trak paa Smilebaandet en anden gang mere i den Retning. Til Slut de kærligste Pinsehilsener og Kys Din egen tro Georg.
Onesti

O Helligånd kom til os ned er en salme med tekst af Michael Schirmer og Søren Jonæsøn (DDS 306).

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien d. 20.5.17.

Min elskede lille Mie!

Først min hjærteligste Tak for Breven som jeg har modtaget jeg merker at du ikke rigtig er tilfreds med mig, da jeg ikke skriver nok, jeg tror dog at jeg skriver i hver Uge somme tider ogsaa flere gange? men det maa jo ike være tilstrekkelig? naar du ikke hører saa ofte fra mig saa kan du antage at jeg har det godt, egent­lig kunde jeg godt tage mig Tid til at skrive her, men jeg har beskjeftiget mig sterkt, med Smaaarbejde til Forskjønnelse af mit Hjem og Tiden iler saa hurtig hen og da det er temmelig rolig her glemmer man helt at det er Krig, ja vi har nu snart atter Juni, den smukkeste Tid af Aaret. Jeg sender dig med det første et Billede saa kan du selv see hvor smukt vi bor i Skoven. Men dog min elskede lille Pige, om Aftenen naar man lægger sig til Ro paa Bretterne saa gaar Tankerne paa Flugt til Hjemmet og dvæler ved Hus og Gaard og alle mine Kære, men dog mest ved min lille Bondepige, derovre i det hyggelige lille Quorp og naar det er saa rolig her saa begynder man at gjøre Planer for Fremtiden hvorledes man vil indrette sig Ting­ene efter Krigen, og serdeles nu da man hører om de store Forandringer paa 0st­fronten, som vi hernede sætter store Forhaabninger til. Gud giver os i Naade snart en varig Fred, man begynder at længes derefter. Nu er jeg snart 5 lange Aar Sol­dat, den beste Ungdomskraft har man ofret Fædrelandet, og jeg tør sige, jeg har været Soldat med Liv og Sjæl, og da jeg blev kalt til Krig, gik jeg med svulmend Hjærte for at værne om mit Land og mine Kære og Herren har været med mig i gode og svære Dage han gav mig Kraft til at bære Lidelser og Savn og gav mig Naade til at være med ved mange Sejre, som en Soldat fryder sig mest over, om du vel rigtig forstaar mig? - du er dog gjennem alt bleven mig dyrebarere og kærere og vær for­visset om at du er min Eneste Ene som jeg, om Gud vil, efter Krigen kalder min egen lille Kone, endnu din Kriger Georg.
Onesti
Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien d. 15.5.17.

Min elskede lille Pige!

Idag har jeg, tror jeg da, hele Dagen for mig. Igaar var vi nede i Byen og blev lusede, hvor vi modtog den glædelige Efterretning at der er Vaabenstilstand med Rusland. Idag hører jeg at det nok kun er Vaabenro, men godt saa, blot der ikke flyder mere Blod, det er et sterkt Skridt mod Freden, som sikkert er nermere end vi tror. Romanski skyder endnu, dog ellers er alt meget rolig, det var en under­lig Følelse der strømmede igjennem en, omenskjønt man i denne Krig er bleven me­get lidettroende. Ja kære Mie mit Hjerte blev stemt til Lov og Tak, vi vil nu see hvad Tiden bringer, og overgive os i fuld tiltro i den Almægtiges Haand. Havde i­gaar Kort fra Moder som er rejst til Diakonisseanstaltet i Flens. det er jo me­get kjedelig med Benet at det altid bliver værre, dog ogsaa denne Sag vil vi læg­ge i vor kære Faders Haand, han gjør dog alle Ting vel, og det er min Trøst at vor gamle kære Moder tager det paa den Maade, ogsaa fra Tinne havde jeg Brev, som var paa Vej til Kiel med Charlotte hendes Kjærtler har atter gjort sig bemerkbar. Joh. har det jo godt som Saaret i Sedan. Ogsaa mange Tak for dit kære Brev. Broder An­dreas faar saa ogsaa at vide hvad Krig er, naar han er kommen til Arras, motte vor kære Frelser blive ham for sterk, saa at han kan faa ham bjerget ind i de evige Arme. Frelst i min Jesu Arme frest ved hans hulde Bryst, fre fra al Nød og Smerte hviler jeg nu med Lyst. Det glæder mig at du har kjøbt Cigarer ind til mig, saa kan jeg dog ordentlig ryge naar jeg kommer hjem, i disse Dage ryger jeg ogsaa en fin Sorte 25 M pr. Kiste, det er nesten det eneste man kan faa fingere i og den Artikkel er ogsaa knap. Tobak er ikke til at faa og købe, jeg har bedt Moder om at sende mig ½ P hver 14 Dage men der kommer ikke noget, om hun ikke kan faa det? nu maa du ikke bliver bange naar din Cigar ikke skulde være saa nobel som min, jeg ryger nemlig alt nu i Krigen, vi har sommetider ogsaa røget Tee naar vi ingen To­bak havde. Haabentlig tænker jeg at kunde sende dig et Billede af mit nuværende Hjem, jeg har for et par Dage siden faaet en Untffz over mig som bliver i min Un­derstand til en anden Stand er ferdig, som han faar Pfotografen lovede at komme i­dag, skade at Birketræsgelenderet ikke er ferdig. Forleden har jeg takket P. Tied­je for Paaskehilsenen i Kirkebladet, som han sender mig. Jeg har indbudt Tinne (Ra­vit til et Besøg, maaske kan du faa Tid at kommme med, det er storartet smukt her jeg kan ikke blive træt at at beundre Naturens Skjønheder, og saa den friske rene Luft her i Bjerg og Skov, det er godt for Lungerne jeg føler mig saa let og fri om Sind som aldrig før, det er en Nydelse ovenpaa en saa haard Vinter, men jeg siger dig en Ting, bring en god Stok og et par kraftige Ben med, ellers er jeg bange for du bliver liggende undervejs, da det sommetider gaar meget stejlt altsaa i er meget velkommen, Madkurve bedes medbragte, Kaffe faaes. Kærlig Hilsen og Kys Din tro Georg.

Forglemmigejer i brevet
Onesti


Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.
Frelst i min Jesu arme er en salme, der blev sunget meget i Sønderjylland. Den stod bl.a. i Åndelige sange og viser til menighedens opbyggelse / samlede og udgivne af Missionsvenner på Harboøre - "Harboøresangbogen".
Lyt til "Frelst i min Jesu arme"

Rumænien d. 13.5.17.

Min kære lille Mie!

Allerførst min hjærteligste Tak for den gode Smagekage fra Fødselsdagen, og for Pakken med Smør og Pølse, jeg kom mig for som en lille Konge da jeg spiste disse herlige Goder, da jeg havde en bjørneHunger. Idag er det atter Søndag og vi fej­rer i Eftermiddag et herligt Solskinsvejer, det er nu saa varmt om Dagen at vi kun gaar i Bokser og Skjorte, og om Natten ligelides da vi fyrer i den lille Feldkak­kelovn, tænk dig min Kæreste, nu har jeg atter været i Felten i 11 Maaneder og i den Tid har jeg om Natten kun været 2 gange fuldt udklædt, en rigtiggaaende Seng har jeg overhovedet ikke set i den Tid, saa det nesten kunde være interesant atter at kravle i en saadan, moske vilde det blive for varmt og blødt, man er jo nu saa vant til at ligge paa Træ. du tænker moske da skal jeg nok rede ham en god Seng naar han atter kommer hjem, haabentlig varer det nu ikke alt for lenge. Jeg haaber sterkt paa en nær Fred - om ikke tænker jeg heller ikke at det vænter saa længe med min Orlov, der siges ellers at den skal blive sperret paa Grund af, at saa man­ge af dem der kommer tilbage fra Orlov bliver syge faar rumænsk Feber, de kan da ikke taale Klimaet, det skal nesten være som malaria Feber der er mange der har havdt den her, den skal hirøre fra en slags Myg, dog det er vel en Parole greben ud af Luften. Min Landmandsorlov er gaaet i Vasken. Efter dit Brev vil det nok slet ikke blive Foraar derhjemme hos eder, det er dog nu snart ellers paa Tide det er jo ikke behagelig naar Foderet slipper op for eder. Med Kartofler har i det vel og­saa knapt, naar tror du jeg spiste de siste Kartofler? det var til Juleaftensnar­vere, det er længe siden? saa det kunde være nyt, atter at spise Kartofler. Ellers har jeg det rigtig godt er sund og rask som en Fisk i Vandet, det er meget sundt her i Bjergene og den friske skov, man skulde blot have sat at spise, saa blev man tyk og fed her, dog jeg er Herren taknemlig for at jeg er her, og ikke paa Vest­fronten her er der jo Fred i Krigen kun af og til falder der et Skud. Moske er du ogsaa ved at skrive til mig. Kl er 4 og Kaffeen er ferdig nu. Saa en kærlig Hilsen og Gud anbefalet Din egen Georg.
Onesti


Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien d. 10.5.17.

Min elskede lille Mie!

Vil i Aften paabegynde dette Brev dog det bliver snart mørkt. Altsaa først min hjærteligste Tak for dit kære Brev som jeg modtog idag ogsaa Tak for Æggene som alle vare gode Leverpølse har jeg ikke faaet endnu. Nu har du jo ordentlig Sel­skab af A. Grevsen han kan vel ordentlig fortælle dig om Livet ved Fronten, el­ler har han Næsen fuld, som vi siger. Jeg kunde ogsaa godt lide ham og havde og­saa gjerne nu været sammen med ham et par Dage, nu kan jeg ikke se mere. d. 11.5. altsaa i Aften videre. Jeg sidder nu her i min varme Understand ved et Tællelys og lader mine Tanker dvæle derhjemme hos min eneste Ene i det store nye Hus i den lille By Quorp, og tænker mig dig siddende i den lille Stue i Sofaen siddende med dit Haandarbeide, rund om dig dine Husfeller, Danskeren rygende sin lange Pibe saa alt er graat i graat og du til tider skjendende paa ham? eller tør du ikke vove at sige ham noget? mig vilde du sikkert skjende paa i Aften da den ene Røgsky gaar op efter den anden imedens jeg skriver disse Linier. Du skulde bare komme og be­søge mig, og se hvor smukt jeg bor jeg har lavet 3 Terasser den siste gaar op mod Taget en paa hver side af Vinduet hvorpaa jeg har plantet en lille Gran paa hver, Kanterne har jeg muret op med Kampesten som tager sig meget godt ud, derpaa længs vil jeg nu lave et Gitter af Birketræ. Foran mig paa Bordet staar du min sø­deste lille Pige lyslevende foran mig indrammet i en Birketræsramme paa en Bøge­træssvamp, saa du kan se jeg har det smukt og godt nu, saa jeg godt kan blive her til Freden kommer blot vi havde haft lidt rigeliggere i Køkkenet, naar jeg engang skulde komme hjem igjen saa vil der komme til at staa en Understand i vor Have, som jeg nok skal lægge smukt an, som vil være god til at holde sig op i naar det er varmt om Sommeren. Hvad har jeg dog alt vrøvlet dig for i Aften har du egentlig interesseret dig for mine Planer? man kan jo stundom falde i drømme som gamle P. Nielsen skrev engang. Ja kære Mie Gud give os i naade atter et glad Gensyn efter Freden saa vil alting nok legge sig tilrette for os, som vi saa ofte har erfaret. Min Orlovsansøgning er der nok ingen Notis tagen til altsaa kommer jeg først naar jeg kommer paa Rad i de nestkommende Dage kører der nogle af den Ersats mom kom før mig først i Juni 1916. Saa til Slut min kærligste Hilsen Din egen tro Georg som tænker meget paa dig.
Onesti


Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

A. Grevsen er Andreas Grevsen, som var Maries svoger. Han var bror til Peter Grevsen, som var gift med Maries storesøster Cecilie, og i 1922 blev han gift med Maries lillesøster Jürga. Se ham i stamtræet.

Måske har det været dette billede af Marie, Georg har haft stående i birketræsrammen.

Rumænien d. 6.5.17.

Kære lille Mie!

Min hjærteligste Tak for dine siste Breve, som jeg i Grunden har moret mig lidt over, du er vel nesten bleven fortredelig paa mig, og isærd paa min Feldwebel dog min kæreste lille Mie han kan ikke gjøre noget derfor forleden sagte han mig, at han havde telegraferet til Landraaden og forhørt sig om Forholdene, men han havde ikke svaret endnu, da Ansøgningen ikke var gyltiig uden hans Underskrift, hvis han havde svaret saa havde jeg kunde køre nu men naar jeg havde et godt Num­mer ved Landraaden saa skulde han jo nok svare, sagte han, altsaa er det paa ham du maa lade din Vrede gaa ud over, naar jeg ikke kommer. - Du har nok ordentlig grædt meget fordi jeg ikke kommer, ja det er dog forferdelig med disse haarde Mænd. - Jeg har det jo meget godt nu og venter at det bliver endnu bedre i Frem­tiden, da jeg sterkt haaber at Krigen nermer sig sin Afslutning det er den felles Mening her. Idag bliver der sagt at Rusland har afbrudt Forbindelsen med England, saa vil Udsigterne jo være gode for os, dog det kan jo ogsaa være løs Snak, dog vi vil bede Gud om at den forferdelige Krig dog snart maa faa en Ende der har her ogsaa været Tale om at vi kom derhen hvor Apelsinerne groer, dog det bliver vel ikke til noget. Nu har jeg faaet en anden Understand og en anden Kaster, den bærer Navnet Marie, Navnet har Plas over Døren til Understanden Ja naar Marie bliver op­egget saa bliver hun meget vred og spyr gloende Ild og dødbringende Splinter saa det ikke er godt at komme i hendes rekkevide, dog naar vi lader hende i Ro saa er hun meget god at have med at gjøre, altsaa du seer at jeg har faaet en Marie ved siden af dig, saa du maa ikke undre dig naar du bliver tilsidesat. Du kan vel dog taale en lille Spas min kære Mie? Altsaa i dag fejrer vi Kronprinsens Fødselsdag, saa jeg havde lidt Tid at skrive. Saa til Slut de kærligste Hilsener og tusind Kys

Din Georg.
Onesti
Hvad er en Kaster? Se noten den 6.5.1917.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Rumænien d. 6.5.17.

Kære Moder!

Min hjærteligste Tak for alle de gode Pakker som jeg nu endelig har faaet alle paa en gang, det var godt at der kom Vask da jeg trængte dertil da min Skjorte nesten var sort. Et par Strømper havde jeg givet en Panjekone at vaske, da hun havde dem ude til tørning var der kommen en Natzis og havde taget det ene par, mer­kelig var det at han havde taget en af hver slags, en lysegraa og en mørkegraa, Konen var meget kjed deraf jeg har nu 4 par. Stegen var meget god. Det er nu det værste for os med Brødet da vi nu kun faar ⅓ Brød om Dagen det er vor lidt ved den tynde Middagsmad, de gjør ogsaa daarlige Erfaringer dermed. Utilfredsheden er meget stor jeg maa ogsaa sige naar jeg ikke har noget hjemme fra kan jeg ofte om Aftenen ikke falde i søvn for hunger. Naar jeg skulde komme paa Orlov, saa tror jeg, at jeg spiser eder ud af Huset. Forleden sagde min Feldwebel at han havde telegraferet til Landraaden angaaende min Orlov, men han havde ikke svaret endnu ellers havde jeg kundet køre nu. Ansøgningen har vel ikke været ved Landraaden? men naar jeg havde et godt Nummer ved ham saa skulde han jo nok svare, jeg har ikke megen Tiltro dertil, Herren kan dog endnu lægge alt tilrette for os ellers maa jeg venter til jeg kommer paa Rad, og det varer vel heller ikke længe nu, jeg har det ellers meget godt og er godt tilfreds med min nye Bestilling, jeg har nu faaet en anden Understand og en anden Kaster som hedder Marie, vi har os nu snart huslig indrettet saa det er gemytlig hos os, nu vil vi til at lave en Terasse u­denfor med Bord og Benke, indhejnet med Birketræsstammer da vi bor paa en stejl Skraaning, hvis jeg kunde faa fat paa en Pfotograf saa vilde jeg sende dig Bille­det. Det gjør mig ondt at du skal lide saa meget i dit ene Ben, det er godt at du kære Moder kan tage det som fra Herren, han gjør dog alle Ting vel, ja alle Ting tjener dem til Gode som elsker Gud, han har sine vise Hensigter dermed og vil fø­re os nermere ind til sig, al revselse medens den er nærværende synes at være til Bedrøvelse, men siden virker den, hos dem, som derved ere øvede retferdigheds sa­lige Frugter. Vi fejrer idag Kronprinsens Fødselsdag saa jeg havde lidt Tid til at skrive, fra min Mie hører jeg jo ogsaa stadig, hun er lidt kjed at jeg ikke kom paa Orlov, jeg har ogsaa skreven til P. Tiedje som sender mig Raps. Sovns Kirke­blad. Jeg er Herren være takket sund og rask og haaber stærkt paa en snarlig Fred. Kærlig Hilsen din tro Søn Georg.
Onesti

Natzi er en betegnelse for en østrigsk soldat. Se noten 24.7.16.

En Minekaster, eller bare Kaster, som Georg ofte skriver, er, som defineret i Salmonsens Konversationsleksikon fra 1915, Navnet paa Skyts, der udskyder (udkaster) Projektiler med meget store Sprængladninger i høje krumme Baner paa forholdsvis korte Afstande (300-3000 m). Den ringe Skudafstand medfører, at man kun behøver at udsætte Projektilet for en ringe Anstrengelse i Skudøjeblikket, og dette bevirker, at Projektilets Væg kan gøres meget tynd, hvorved der bliver Plads til en i Forhold til Projektilets Vægt meget betydelig, brisant Sprængladning. Herunder ses billeder af en tysk minekaster fra første verdenskrig i hhv. køre- og skydestilling.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.