Skrevet d 4.7.18.

Min elskede lille Kone!

Har idag modtaget 2 Breve og 2 Pakker 9 og 10 som jeg siger dig min hjærteligste Tak for. Tak for Gratulationen saa er du dog bleven det var paa Adressen, jeg tænkte ikke du saa derefter mere. Fra P. Nielsen har jeg ogsaa modtaget med vedlagt en Rigsmark til en god Cigar i Anledning af Forfremmelsen, som jeg nu skal have ham takket for han har da ogsaa givet agt paa Adressen. - Du kan altsaa ikke give mig søde Forhaabninger det er jo meget kjedelig: saa ved jeg ikke hvorledes jeg skal bære mig ad, eller de nødige Raastoffer mangler under denne Krigstilstand, eller du siger med Smits Kone "det kan jo sagtens nytte, naar det ikke vil lykkes, husker du endnu? maaske er det bedre at det venter til jeg kommer helt Hjem, saa skal det jo nok blive til noget engang, tror du ikke? det er jo heller ikke behagelig for dig naar du er ene under disse Omstendigheder du faar da rigtig Liggende af dine ung-Kones Dage, nu har du nesten været Kone et helt Aar, og endnu altid den samme, nu begynder de jo vist snart at sætte lange Øjne efter dig, men de vil vist blive for lange for dem tilsist? Saa kan du jo more dig over deres Blikke. -
Det var jo kjedelig at Kræaturene har ødelagt hele Haven derude, der var jo ellers ikke meget ved den i Forvejen, men det var dog ikke min Mening at jeg vilde lægge dig det til Last det kunde du jo ikke gjøre for at Lammene og Torken havde hærget den jeg saa kun at du manglede mig til at hjelpe dig og det gjorde mig ondt at det ikke stod i min Raadighed da andre Pligter holdt mig borte derfra, det maa være det du har læst fejl i mine Øjne, du kjender mig jo heller ikke rigtig endnu, men jeg haaber at vi maa lære hinanden lidt nermere at kjende. Jeg har for Tiden ingen Gruppe men er Iagttagelsesuntffz. og maa saaledes gjøre min Melding hver Mogen og Aften til Batl. over fjendlig Virksomhed og s.v. Jeg har det jo ellers meget godt og er sund og rask, moske bliver vi snart afløst, vi er en Tredive Mand i Graven, saa det gjøres jo snart behov, der ligger ogsaa nok bag Fronten, det ser man naar man kommer tilbage.
Nu skal jeg til at gjøre min Melding ferdig da Kl er ½ 11 Aften det er endnu helt lyst. Har ogsaa idag skrevet til Søster Adelheid. Saa til Slut de kærligste Hilsener fra Din hengivne Mand Georg.
Templeux

Skrevet d. 3.7.18.

Kære Mie!

Er nu atter ankommen ved mit Komp. og ligger atter i Ilden. Tak min Kære for alle de kære Breve som jeg forefandt, de har glædet mig alle, ogsaa de 2 gode Pakker 7 og 8. N^o7 fra Loit med Honning. 8 fra Ravit med Kage og Smør som alt var meget godt. N^o6 har jeg ikke modtaget, moske har du forset dig med N^o da du var i Loit, eller ogsaa kommer det endnu. Det glæder mig at du ogsaa har været hjemme i Quorp til Fest. Igaar Aftes modtog jeg ogsaa Sørgebrev at svoger Chr. H. er død, det var mig helt underlig og jeg kunde ikke fatte det. Herrens Veje ere uspaarlige, han trøster de sørgende Efterladte. De kærligste Hilsener og Herren anbefalet Din Georg.
Templeux
Svoger Chr. H. må være Christian Hansen Hinrichsen, gift med Georgs halvsøster Adelheid. Find dem i stamtræet her: http://www.myheritage.dk/site-family-tree-36536621/knudsen?rootIndivudalID=1000020&familyTreeID=1

Skrevet d. 29.6.18.

Kære Mie!

Atter idag en lille Hilsen, kjøbte lige dette Kort af en Jægerne som sælger dem for Ludendorff-Spenden. Morgen har vi endnu en Øvelse, jeg har det meget godt, haaber ogsaa du i vort lille Hjem?

Din egen tro Georg.
Templeux

Ludendorff-Spende fur Kriegsbeschadigte.

Erich Friedrich Wilhelm Ludendorff (1865-1937) var en tysk general, der sejrede ved Liège og i Slaget ved Tannenberg under 1. verdenskrig. I 1916 blev han forfremmet til Erster Generalquartiermeister (stabschef) og sammen med Paul von Hindenburg blev han, indtil hans fratræden i 1918, den ledende kraft bag forvaltningen af Tysklands militære indsats i Første Verdenskrig. Ludendorff-Spende var en fond, der i hans navn støttede sårede soldater. 
I teksten under billedet står ned håndskrift:
"Ohne Opfer kein Krieg!
Ohne Krieg kein Friede!"
                                        Ludendorff
som kan oversættes med "Ingen krig uden ofre! Ingen fred uden krig!"

Templeux d 25.6.18.

Min elskede lille Kone!

Jeg kan meddele dig at jeg er her til et Stødtropkursus ved Stormskolen her, det ligger 1 Mil N.østlig for Peranne, dog Kursus'et varer nok ikke ret længe, men da vi lige skulde i Stilling saa er jeg dog glad ved at være her, vi er 5 Untffz fra hver Batl. Jeg siger dig mange Tak for de gode Pakker som jeg lige modtog inden jeg kom bort N^o 4. 5. samtidig en Pakke fra Moder med Knepkager, og et kært Brev som har glædet mig meget, hun lignede mig sammen med hendes Peter og var nu glad ved at have faaet mig i hans sted. Nu faar jeg jo ingen Post før jeg atter kommer til Kamp igjen dog det bliver jo vist i neste Uge engang, du er jo vist nu atter derhjemme i Ravit og jeg haaber at du har havdt det ret rart og behageligt oppe hos Søster Tinne i Loit, moske er du rejst hjem til Quorp ovenpaa, nu kan du jo dog komme bort, og jeg glæder mig til at du ikke mere er saa bunden, det skulde jo nu være om du blev bunden af et lille Væsen? men det vilde du vel ikke være kjed af, vel? Jeg haaber derpaa endnu. Nu ved jeg ikke hvad jeg skal skrive mere Middagsmaden kommer ogsaa jeg vil saa fortsætte bagefter, maaske falder der mig saa noget i Sinde.
Igaaraftes Kl ½ 12 naaede vi hertil og tænk dig enda flot kørende i Kastenvogn, nu ligger vi i en Blikbarakke i en lille Kratskov hvor alt er tyst, fredelig og stille, nogle større Bøge og Elme giver dejlig Skygge for den varme Middagssol, de smaa Sangfugle synger deres glade Melodier i Træernes Kroner, og de minder mig om de smukke Orlovsdage da jeg om Morgenen naar jeg stod op straks hørte de smaa Sangere, og en Aften vi var ude i Haven, da ovre fra Hans Mathiesen's Have en Drossel fløjtede sin Aftensang for, jeg ved ikke om du lagte Merke til at jeg ofte lyttede til de smaa fortrolige Venner, deres friske frejdige Sang minder mig altid om, hvorledes mit Forhold til Gud bør være, og jeg lærer gerne af de fjedrede Smaa thi de kan være os et stort Forbillede. Jesus viser os jo ogsaa saa ofte hen til sorgløse smaa Fugle under Himlen. Ja hvor er Guds underfulde Skaberverk stort i hele Naturen, og man kan have megen Glæde og Velsignelse af at betragte det lidt nøjere. Det glæder mig at i nu har faaet lidt Rejn saa bliver alt saa frisk, Torden har i ogsaa havdt, jeg læser i Avisen om at Lynet slog ned i Pumpen paa Smidt's Enkes Mark, da en af Døtrene var ved at pumpe Vand, Herren har ogsaa naadigt bevaret hendes liv. Saa til Slut de kærligste Hilsener og Kys fra din, dig elskende Mand
                                              Georg Knudsen.

Papiret er bleven Saaret pas Køretouren hertil, dog du kan vel nok læse det?
Templeux
Vedlagt er to skitser over mulige haveanlæg - med blomsterbede, alleer, køkkenhave osv.
På den ene er skrevet:
Hermed lidt Tidsfordriv fra Skyttergraven, jeg ved ikke om du kan blive klog derpaa, det skal forestille et par Haveanlæg, dog du sværmer jo ikke for Have­brug.
                                              Din Gartner Georg.

Skrevet d. 23.6.18.

Min elskede lille Kone!

Nu atter et lille Brev du længes jo vist derefter. Jeg vil da først medele dig at jeg er bleven forfremmet til Untffz, det kom jo helt plusselig, jeg havde minst tænkt derpaa, da der dog var en Del andre Gefr. som havde været længere ved Komp. Ja min kæreste det er nu Kviteringen paa Krigslaanet, som jo nu bærer godt Renter, ikke sant? Jeg blev igaar fremstillet for Batl. Komandøren som ønskede mig til Lykke samt et par Formaninger om tro Pligtopfyldelse. Tak for Brevet fra Loit som jeg har modtaget, du ved altsaa ikke endnu om jeg maa have søde Forhaabninger det glæder mig at du er sund og rask og at du lærer paa, at tage Tingene som de kommer, seende paa dem fra den lyse Side, og som de sendes fra Herren, ja saa bliver Livet lyst og let at bære.
Vi ligger endnu her i Ro og har det efter Omstendighederne godt, vi bor i Kjælderne da Husene for det meste er beskadiget der har vi jo samtidig ogsaa Dekning for Flyver-Angreb, og vi kan synge Visen her: im tifen Keller sitz ich hier. Her i Kjelderen ligger vi 30 Mand, saa du ser Kjelderne i Frankrig er større som dem i Ravit ogsaa anderledes bygget, overmuret i Velving, de er jo vist brugt til den gode franske Vin. Jeg bliver i denne Tid uddannet ved det engelske lette M.G. saa vi straks er i stand til at bruge erobrede engelske M.G. om Formiddagen har vi Tjeneste i Kamp og om Eftermiddagen Undervisning, saaledes gaar den ene Dag hurtig efter den anden, og snart kommer Tiden atter at vi skal løse de andre af i Stillingen, dog Faren er jo ogsaa her bag Fronten. Vi havde i Formiddag Gudstjeneste, og Præsten talte over Guds Kærlighed, dog det var ikke meget gode i det, vi sang den dejlige Salme, Befal du dine Veje og al din Hjertesorg. Ja den Salme har været mig og mange andre, under denne Krig til stor Velsignelse, han som kan Stormen binde og lede Bølgen blaa han kan og Vejen finde vorpaa din Fod kan gaa, han har ogsaa den Vej udsøgt hvorpaa vi skal gaa igjennem denne Krig. Sidder herude i Gaardsplassen paa en Kasse og skriver disse Linier gjerne havde jeg siddet derhjemme hos dig paa verandaen og drukket en gemytlig Kop Kaffe, dog vi vil haabe paa bedre Tider. Jeg har nu faaet en anden Gruppe, et par af Folkene besidder en storartet Humor og kan faa os alle til at le saa du kan tro der er Liv nede i Kjelderen. Saa vil jeg slutte med de kærligste Hilsener og Herren anbefalet. Din, paa dig i Kærlighed tænkende Mand Georg.
Templeux
Im tiefen Keller er en tysk drikkevise for dyb bas-stemme. Hør den fx her med Rudi Schaupp, der går ned til det dybe C.

Geschrieben, den 22.6.1918.

Fe1dpostkarte.

Min elskede Mie!

Hjærtelig Tak for dit kære Brev som jeg modtog idag, du er altsaa bleven i Loit og fortjener dig Føden der, det glæder mig for dig, at du der kan have lidt Adspredelse. Jeg har det ogsaa meget godt her i Ro men har ikke saa megen Tid at skrive i dog Brev følger snart. Din egen Georg.
Templeux

Broyart d. 19.6.18.

Min elskede Kære Mie!

Naten fra den 17-18 er vi bleven afløst i Stillingen, og ligger nu her i Ro, vi tror nu snart at blive afløst i Divisionen, Regimentet ligger der endnu bort. Battaillon er tilbage i Ro. Du kan ellers tro Tommi er gaaet mig nær paa Pelen de siste Dage der, og jeg har særlig erfaret Herrens bevarende Haand over mig, endnu den siste Aften, vi var allerede afløst og var paa Vejen tilbage længs i Løbegraven, da plusselig kommer en Ratscher og 2 m for mig slaar den ned i Graven, men denne Gang var den ikke blind jeg blev af Eksplosionen baade døv og blind, dog jeg kom hurtig til Besindelsen og motte da gispe efter Aanden da alt om mig var hyllet i Røg og Damp, og da andre Granater slog ned i Nærheden, dog jeg havde ikke taget den minste Skade, blot Næsen blødte lidt, og det sang mig forfærdelig for Ørene, saa gik det videre og snart op af Graven og gjennem en lille Kratskov, da kommer atter en af samme kaliber dog ikke saa nære mosked en 7-8 m vi laa straks paa Jorden og ingen blev saaret endelig naaede vi die Totenschlugt men ak den var fuld af Gas, kom dog ogsaa derigjennem uden Tab og uden forgiftning. Naar man først har gjort en saadan Tour med pakket Abe, saa er man tilmode som om man intet mere kunde bringe ferdig, vi holdt saa Pause, hvor vi atter kom til Besindelse, og saa begynte der en March paa 15 Km, og da Solen stod op var vi her paa vort Bestemmelsessted, saa fik vi os godt udsovet, derpaa den første varme Middagsmad efter 18 Dage (hvide Bønner) og saa grundig vasket da vi i den Tid heller ikke havde set Vand. Idag har vi været til baden og lusen, det var behageligt. Tak for Brevet fra d. 11 og 2 Kort fra Rejsen til Angel og for Pakken 1 og 2. saa de kærligste Hilsener fra din egen Kriger.

Nu lige modtaget Brevet fra Angel, som jeg nesten matte more mig over, du maa dog snart kjende Broder Andreas, og vide at han ikke tænker sig noget derved naar han siger saadant noget, jeg synes heller ikke at du maa være saa ømskindet, du skal jo tænke dig, at det dog er mellem Søskende, ikke?
Proyart
Tommi er kælenavn for en englænder.

Broyart må være byen Proyart.

Templeux, d. 18.6.18.

Min elskede Konelil!

Da jeg nu et par Dage ikke har skrevet, vil jeg i Middagspausen fortælle dig om Livet her. Det er altsaa en Stormskole her, et Batl. sammensat af de 3 Jægere udsøgte unge Folk, af dem bliver der fremført forskellige Øvelser for os, altsaa vi er blot Tilskuere, en Offz. forklarer os alle Bevægelser, det interesante derved er, at alt gaar skarp. Indbrud i de fjendlige Grave, oprullen af samme, udhæven af fjendlige Maskingevær Reder i samvirken med let Arteleri og Minekastere, som arbejder med en beundringsværdig Sikkerhed. 360 Untffz og sirka 100 Offz. tager Del, naturlig i Hold ved hvert Komp. jeg er ved første Komp. Den første Dag var vor Armee Komandør Ekselens v. der Marvitz her efter Øvelsen holdt han en mægtig formanende Tale til os, lagte os meget paa Hjærte at tage Notiz af det vi lærte her, for at udføre det i Praksis i de første Linier. Man maa med Agtelse sige, at de er paa Traa, Eleverne her dog det lader sig jo lettere udføre her, som lige overfor Fjende, dog der har de ogsaa bevist at de forsaar deres Haandværk. Om Eftermiddagen bliver vi uddannet ved det franske svære M G og i Kastning af engelske Haandgranater. Igaar hørte vi et interesant Foredrag med Lysbilleder ved en Flyverafdeling her i Nærheden. I denne Gren af Krigsførelsen, maa man undres over hvad der bliver ydet. I Eftermiddag skal vi skyde med det franske M.G. Morgen skal vi selv tage Del i en større Stødtropøvelse. Nu kommer Middagsmaden Kartoffelflecken med Ris. Forplejningen er helt god, dog Herligheden har snart en Ende da der Morgen sluttes, og vi saa moske Søndag højst Mandag atter bliver satte i March mod Fronten til. Jeg er dog Herren taknemlig at jeg har havdt en god Uge, da jeg ved, mit Komp ligger i de første Linier, tror ogsaa at du har glædet dig dertil, da du vist ikke har været synderlig glad for de Breve du fik fra Stillingen hvor jeg skrev lidt om nogle af de Farer, som der har omgivet mig. Dog, om vore Forhold ser lidt mørkere ud, saa maa vi dog sige som Broder Andreas alt Naade, hans sterke Naadesarme breder sig skjermende, velsignende og lysende over vor Vej, saa vi i stille Fred, og i Hjærtes hengivenhed til ham i Tryghed kunde gaa den af Krigsstormene ombruste Vej. Alt af Naade! Jeg har ogsaa sendt en Hilsen gjennem Hejmdal, da Adr. skulde ændres, de har altid skrevet 218 I.D. som jo ikke passer ej heller behøves. Saa de kærligste Hilsener og Guds Fred sender dig Din egen tro Mand Georg.
Templeux

Søndag d. 16.6.18.

Min elskede lille Hustru!

Guds Fred til Søndagshilsen. Har igaar Aftes modtaget dit kære lange Brev som jeg nu i Eftermiddag har havdt min Glæde af at læse, det inderholder jo mangt og meget som var af Interesse for mig, det glæder mig at du har havdt det rart sammen med Peter og Tinne haaber ogsaa at du er taget med derop, saa faar Tankerne en anden gang og du for ikke tid til at suge over mørke Tanker som let i denne Tid vil bemægtige sig din Sjæl, de kan være meget skadelige og virker aldrig til Gavn, de trykker Sindet ned og hinder den glade frimodige Sjæl i at være til Velsignelse for sig selv og sine Medmennesker. Jeg beder dig om, ikke at se for mørkt paa Livet, thi vi har dog en lys Fremtid vi gaar imøde kommer den ikke her paa Jord saa kommer den dog Hinsides, og hvad er denne Jords Møje og Besvær i sammenligning dermed, derfor siger jeg, som Mathias Toft ogsaa sagte til mig den Aften de tog Afsked, "Se opad og sænk ikke ned dit øje og heng ei Hjærtet fast ved Jordens Grus. Mig maa du ikke tænke paa med Bekymring thi jeg føler mig glad og lykkelig i min Frelsers Arme, han er ved min Side som Ledsager gennem dette Jordeliv, han rækker mig sin Kjæp og sin Stav naar det gaar gjennem Dødens Skygger, og er det hans Vilje atter at forene os hernede paa Jord, da vil vi vandre sammen Haand i Haand som glade takkende Mennesker, hans Navn til Lov og Pris. Det glæder mig at høre at det er Johann's Ønske at vandre sammen med os, paa Vejen hjemmad mod Himlens skjønne Land, motte Herren faa draget ham og sin gjennem denne tunge hjemsøgelse ind i sine Frelserarme, derom vil vi bede, og haabe at det snart maa gaa i Opfyldelse.
At vi ikke helt har tabt Humøret, her i vor trøsteløse Stilling vil jeg fortælle dig et lille Træk om, en Gang da Tommi belagte os med Miner og den ene efter den anden slog ned lige i Nærheden saa Sten og Jordklumper haglede ned over vort Teltstykke sagte min Kammerat til mig:

Kan desværre ikke læses

det gav Paul sig da ogsaa tilfreds med og for Jernet blef vi ogsaa forskaanet. Igaar skrev jeg et Brev til Nis og Anne, den Kammerat jeg gav det med blev haart saaret undervejs nu ved jeg ikke om han har faaet det afleveret ligeledes et Kort til dig. Afløst er vi ikke blevet endnu men haaber snart derpaa, ellers har jeg det godt og haaber det samme om dig. De allerkærligste Hilsener om Kys fra din egen tro hengivne Mand Georg.
Amiens

For Amiens d. 14.6.18.

Min elskede Hustru!

Har igaar modtaget dit Kort og ser deraf at du har Besøg af Peter og Tinne, saa har Emilie altsaa ikke været med, det har vist været svært for Peter at savne Moder derhjemme i det kære Hjem, da han holdt meget af hende, thi anderledes var det dog for ham, at komme hjem, som det var for mig. Jeg havde en kære og omsorgsfuld Hustru istedetfor, som storligen forstod at hjælpe mig over Savnet saa jeg ikke merkede det saa meget, Moder og Peter, tror jeg, forstod hinanden bedre, som Moder og jeg, dog jeg tror ogsaa at du har søgt at hjælpe ham over Savnet og at han har følt sig hjemme ogsaa hos dig? Det var dog smukt for ham at han kunde være med ved Tilles Begravelse, og saaledes ogsaa dvæle et Øjeblik ved Moders Grav, og jeg kan tænke dig de Følelser der er gaaet gjennem hans Sjæl. Thi som Pastor Nielsen skrev, en Moder har man kun en Gang i sit Liv. -
Jeg dvæler meget derhjemme hos dig i disse Dage da jeg har Tid og Lejlighed dertil, naar man saaledes ligger paa Ryggen hele Dagen da gaar der mange Tanker gjennem ens Sjæl, jeg dvæler gjerne ved de kære Minder fra den siste Orlov, jeg husker endnu den hyggelige Følelse der gik gjennem mig, da jeg en Dag kom ind i den lille Stue og Duften af de smukke blendende Hvide Liliekonvaler og Pinselilier slog mig i møde, og jeg saa ind i et par kærlige øjne af en sørgeklædt ung Hustru som dog i hendes Sorg følte sig lykkelig over Mandens Hjemkomst. Og atter en anden Gang da et lykkeligt ungt Ægtepar gik spaserende hjem fra Bollerslev nydende den fredelige svale Aften lyttende til den sagte Vind som kølende sitrede gjennem Markenes Græsstraa og Buske, og de vilde Syreners hvide Blomster tog sig ud i Skumringen som store Sneefokker, og den unge Hustru plukkede af udvedkommendes Frugt ­ og jeg matte udvilkaarlig tænke paa Visen vi sang i Potsdam Und wenne im Sansosi da blüst der Flieder, ja wenn der Flieder blüsst.
Paa 1 Pinsedag var det ogsaa de 2 lykkelige Mennesker, som da sade i Giggen trukne af den unge mægtige Røde hen af den øde Vej mod Fogderup denne Vej har altid havdt noget skummilt ved sig, for mig, men den Dag var det som om de vilde Pile (Weidekvitzchen) og de brune Lyngtotter smilede mig imøde, og ønskede hjærtelig, velsignet Fest og de spærlige Græs og Kornmarker ved siden af stemte med i. I kære unge Mennesker, i kommer fra bedre Marker, vor Græsset og Kornet bugner men glem derfor ikke det Smaa og Ringe, men pris sammen med os, Guds underfulde store Skaberverk, og et forstaaelses Blik fra de to unge lykkelige Mennesker sagte! "det skal være en Pagt" Gud Skaberen: Lov og Pris. Ja saaledes gaar Tankerne fra Minde til Minde, og Granaterne synger deres Melodier dertil, og minder om, at al denne jordiske Lykke dog er forgængelig, men ogsaa om at der hinsides gives en endnu langt større Lykke, som faas i Eje af dem som hernede lærte og erfarede det Under Jesu Kærligheds frelsende Magt fuldbragte. Ja min Kæreste, lad dette Maal være vort Haab og vor Trøst i disse svære Tider. Saa de inderligste Hilsener og Kys fra din egen tro Mand Georg.
Amiens
Sansosi må være Georgs lydskrift for Sanssouci, et slot i Potsdam. Slotsparken ved Sanssouci var et yndet udflugtsmål på den tid, hvor syrenerne blomstrede. Verselinjen kan oversættes Når syrenerne blomstrer i Sanssouci.

Tille er Georgs halvsøster Botille, der døde den 3. juni 1918. Læs mere om hende her: http://krigsbreve.blogspot.com/2015/06/sndag-d-9618.html.

Læs mere om Pastor Nielsen her: http://krigsbreve.blogspot.com/2014/07/quorp-d1871917.html

Skrevet d. 12.6.18.

Min hjærtenskære lille Kone!

Forglemmigej, det var den Blomst du havde indrammet dit ungdoms Billede med, og saaledes sent dig ham ud i Felten, som er eneberettiget af Billedets Person. Blomsten taler om en inderlig Kærlighed til Modtageren, om at elske i samme grad og advarer mod aldrig at glemme den Pagt der er sluttet mellem to Menneskesjæle. Og du maa tro, min Elskede at det er mit højeste Ønske at gjengjelde denne Kærlighed og saa godt jeg kan søge at gjøre dig Livet let lyst og tilfredsstillende, derfor min hjærteligste Tak for dit Billede. Dernæst Tak for Billedet af vort kære lille Hjem mit elskede Barndomshjem som er saa rig paa skjønne Minder, hvor ligger det fredelig, indrammet af Træernes Grene, naar man ser ind af de af Vintræet omslyngede Vinduer, ser man de hyggeliggjørende hvide Gardiner, og de dejlige Blomster, som blev plejet af Moders Haand som i et Drivhus. Dernest den hyggelige Veranda indhullet af Vildvinen, paa Bordet den ternede Borddug, og en duftende Blomsterboquet rigtig indbydende til en fredelig Pasiar, eller et lille Kaffeselskab. Tjørnehejnet hæver sin Velving over Havelaagen hvorigjennem saa mangt et beklemt Hjærte har fundet Vej til en Veninde en Moder som havde Forstaaelse for sammes Sjæl - og nu, nu bor min ungdoms Hustru der og fylder Huset med nyt Liv, med sterke rørige Hænder, som virker og skaffer for den fraværende Husbonde, og et Suk gaar stundom gjennem de stille hyggelige Værelser, hvornaar vil den fulde daglige Forening finde sted, da Hjemmet bliver Hjem for baade Mand og Hustru? -
Tak for dine Breve fra 4 og 5 som jeg har modtaget, det er rart for dig at have Moders Selskab. Telegrammet fra Johanes har jeg ikke faaet endnu, men jeg har allerede skrevet til dem igaar, hvis du ikke skulde faa Brevet at læse saa vil jeg hermed sende dig hvad jeg havde Optejnet. Det gjør mig inderlig ondt for dem, motte de derigjennem faa øje for det livsens Lys som Gud i sin Kærlighed lader skinne i Jesus. Vi vil dog takke Herren for at Tilles Sjæl endnu blev frelst inden det var forsildig, Moders Bøn er hørt Gud ske Lov! Nu hører jeg jo saa vist nermere om alt, og hvorledes du havde det sammen med Peter og Emilie, eller var E. endnu syg? det glæder mig at Peter kunde deltage i Begravelsen og at han kan være derhjemme og en Tid være fri for Krigens Tummel. Jeg har det ellers meget godt, bestiller ingenting ligger hele DAgen paa Ryggen i mit Hul det samme Hul hvor jeg siste Dag nær var bleven begravet, om Formiddagen sover vi om natten gaar et paar af min Gruppe tilbage og arbejder i Hovestillingen og vi andre vaager. Jeg har nu siden jeg spiste den siste varme Mad derhjemme hos dig, ikke faaet noget som helst varmt Mad, det giver nemlig ingen varm Mad her i Stillingen vi lever ved tør Kost. 750 gr. Brød 2000 gr. Kød lidt Smør og Marmelade eller Ost, og kold Kaffe, dertil Hartspiritus saa vi kan varme den, jeg har jo endnu lidt Forraad af Smør og det gode Skinke som bekommer mig fortreflig der tales om at vi snart bliver afløst, igaar blev der en af min Grup. let saaret til venstre for os er de atter gaaet frem, 8 Klm. dybde 35 Klm brede, det har du vel læst i Avisen. Vi vil anbefale Sjæl og Legeme i Herrens Haand, der er vi bedst bjerget for Tid og Evighed. Din, i Kærlighed paa dig tænkende Mand, Georg.
Amiens
Tille er Georgs halvsøster Botille, der døde den 3. juni 1918. Læs mere om hende her: http://krigsbreve.blogspot.com/2015/06/sndag-d-9618.html.

Søndag d. 9.6.18.

Min elskede lille Hustru!

Nu faar du det siste af Brevkortene. Min hjærteligste Tak for Brevet fra Quorp og Kortet fra Ravit, saa er vor kære Søster altsaa fulgt efter vor kære gamle Moder ind i Faderhuset med de saliges Palmegren i haanden, lovsyngende Gud og Lammet, som ogsaa antog sig hende i den 11 Time. Et svært Slag for de kære Efterladte, motte Herren derved faa dem draget in i sin Hyrdefavn. Ja min kære Mie, mig har Herren atter forunderlig bevaret Livet. Igaar kom en Granat af svært Kaliber og slog ned lige ved mit Hul, dog den var blind, men Veggene skred ned sammen om mig og jeg laa halft begravet i Jordmasserne og kunde ikke røre mig, en Kammerat gravede mig ud og jeg havde ingen Skade taget. Ja vi vil sammen takke Herren for hans store Naade imod os. Hans Navn være Ære og Pris. I inderlig Kærlighed Din egen Georg.
Amiens
Vor kære søster er Georgs halvsøster Tille. Du kan læse hendes historien om hendes usædvanlige liv i noterne til dette brev: http://krigsbreve.blogspot.com/2015/06/i-skyttergraven-d-7618.html.

Ca. 7.6.18

I kære Sørgende! 

Det sorgens Budskab har nu naaet mig herude i Skyttergraven, at vor kære Tille nu er fulgt efter vor kære gamle Moder. Ja i kære jeg føler dybt med Eder, Savnet af den elskede Hustru og gode Moder, min kære Søster. Ja den elskede Hensovede hvad var hun ikke alt for Eder, dig kære Svoger en omsorgsfuld Hustru, og eder i Børn, en opofrende Moder og mig hendes Broder, en Søster, som vel neppe mange har havdt. —- Jeg takker min kære Frelser, at det blev mig forundt at staa ved hendes Dødsleje og se vor kære gamle Moders Bønner gaa i opfyldelse, ofte har jeg hørt hende om Natten paa hendes Leje, kæmpende med Gud om Tilles Frelse og ogsaa om eders. Og hun vil nu Hinsides se hendes Bøn opfyldt, og byde vor kære Tille, som første, Velkomshilsener. Vil i ogsaa i Kære engang, naar Velkomshilsen bydes os, modtage den, af de for os saa kære to? - 

Det var med bævende Hjærte da jeg for siste Gang kom for at tage Afsked med hende, men da jeg saa saa hende med Smilet om den døende Mund, frimodig gaa Døden imøde, og sagte: Paa Gjensyn hos Gud og vor kære Moder, da blev mit bævende Hjærte stemt til Tak, fordi Lammet var bjærget i Hyrdens Arme. Hun har nu overvundet og er gaaet forud for os og staar nu sammen med Moder med Palmegren i Haanden foran Tronen og synger Jesum Ære og Pris, det skal være os en trøst i vor store Sorg. Det er et svært Tab men vi vil unde hende de Saliges evige Hvile. Til os hedder det: Se opad og sænk ikke ned dit Øje, og hæng ej Hjærtet fast ved Jordens Grus. Thi vi har her ingen blivende Stad, men søger den tilkommende, og der naar vi hen naar vi som Paulus, strider Troens gode Strid, fuldkommer Løbet og bevare Troen. Den Tro blef Tilles frelsende Tro, lad den ogsaa blive eders, det ønsker og beder for eder Eders 

Georg.
Amiens
Dette udaterede brev lå separat fra de andre breve, bl.a. sammen med begravelsestalen ved Georgs begravelse. Det er formodentlig skrevet samtidig med brevet til Marie den 7.6.1918, hvori man kan læse mere om Tille, Georgs halvsøster Botille. Det virker, som om det er skrevet og sendt til Tilles efterlevende.

I Skyttergraven d. 7.6.18.

Kære Forældre og Søskende!

Da vi paa Pinsedag atter sade sammen om Kaffebordet, under de lyse- og mørkerøde Tulipaner (Kærlighedens Tejn), som duftede os i møde, var det en lykkelig Følelse der strømmede gjennem min Sjæl. Jeg kom lige ud af Dødens Arme, hvor jeg havde sedt Dødsrigets ødelæggende Magt og var nu sat ind i Livets Land hvor alt sprudlede af Kærlighed, Liv og Lyst, og mit Indre frydede sig i dette Paradis, og gjennem min Sjæl strømmede en Tak til Gud som havde forundt mig denne Lykke, ved Siden af min kære unge Hustru at motte fejre Pinse sammen i hendes kære barndoms Hjem sammen med eder alle i Kære, og jeg siger eder hermed endnu min hjærteligste Tak for al den Kærlighed og Godhed som jeg merkede i omgav os med, og vi følte os lykkelig hos eder -
Savnet af min kære gamle Moder, har min elskede Mie storligen forstaaet at forskaane mig fra, og hjælpe mig over. Ja i Kære, i kan tro det var mig en Lykke, da jeg kom hjem til mit lille Hjem der at finde en kær lille omsorgsfuld Hustru, som søgte at gjøre alt lyst og hyggelig for mig og jeg kunde ikke andet end at tage hende i mine Arme og trykke hende til mit Bryst, og vi følte tilsammen Kærlighedens Brendende Magt, og vi motte paa vore Knæ, for at takke vor kære Gud og Frelser for hans uendelige godhed og barmhjærtighed mod os to syndige Mennesker. -
Det gorde mig ogsaa inderlig godt, at høre den Tak hun modtog af min kære Søsters døende Mund da vi var oppe for at tage Afsked med hende, der saa jeg Kærlighedens sejrende Magt. Ja vor Moders Bønner har ikke været forgjæves, vor kære Søsters Sjæl blev frelst, saa hun glad saa Døden imøde, om hun alt er fulgt efter Moder, hjem til Gud? -
Nu ligger jeg atter i Skyttergraven og tænker tilbage paa den skjønne Orlovstid, jeg har det ellers godt og er ved frit Mod -
Saa de inderligste Hilsener til eder alle fra Eders Georg.
Amiens
Tille er Georgs halvsøster Botille (samme mor, Adelheid). Historien om Tille og hendes mor er usædvanlig:
I kirkebogen for Bjolderup kan man læse

Født 3.8.1872
Botille Petersen, en Datter af
Adelheid Petersen i Raved
og hendes hende utro blevne
Forlovede Fritz Wendt fra Stre-
gendorf i Mecklenborg.
Faddere: Adelheid Petersen Ravit
Kirstine Petersen ibid
Georg Knudsen ibid

Adelheid har altså været forlovet men blev svigtet før hun fødte deres barn.
Den tredje fadder, Georg Knudsen, blev gift med Adelheid 8 år senere da han var blevet enkemand med 8 børn. Der var 25 års forskel på de to. De fik sammen tre børn, Peter, Anna Cathrina, og tilsidst Georg, som skriver disse krigsbreve.
Da Adelheid (f. 8.1.1843) selv blev døbt i Bjolderup var en af fadderne Peter Mathiesen Knudsen, bror til hendes senere svigerfar - så det er to familier, der har været tæt forbundne.
Tille var selv enke ved sin død, efter Johan Jörgensen.
Georg skriver i flere breve om, at Tille blev "frelst" før hun døde, og at det var deres mors inderlige ønske der der blev opfyldt. Også at hun på sit yderste takker Marie, det må være for hendes indsats med at pleje den syge mor. Hvad der ligger bag dette kan vi kun gisne om.

Et usædvanligt liv. Du kan finde Tille i slægtstavlen.

Skrevet d. 7.6.18.

Min elskede Konelil

Først hjærtelig Tak for Kortet fra Flensborg som jeg modtog siste Nat og læste i Morgen det var jo godt at du fik dig lidt udgrædt da du kom tilbage til Onkels det letter Sindet og gjør godt kan jeg tænke mig, du har ellers ogsaa faaet godt udsovet, ser jeg, du sov vel heller ikke meget den siste Nat vi laa sammen over Trykket, fordi Adskillelsestimen nermede sig. Jeg kunde nok have bleven i Flensborg til om Morgenen, men det var godt at jeg ikke gjorde det. Farplanmæssig havde jeg 6 Minutter men da vi kørte bort, var Toget fra Nord ikke løbet ind endnu. Mine 2 Brevkort fra undervejs har du vel modtaget? der ser du jo hvorledes det er gaaet mig. Fra Slesvig af havde jeg Sitteplas. Hvorledes gaar det dig nu min Elskede har du dig atter indlevet i din Ensomhed? haabentlig har du ikke fældet alt for mange Taarer. Jeg tror dog at du nu er glad ved at jeg nu har været hjemme hos dig, saa er du dog fri for Orlovsspørgsmaalet, og hvorledes gaar det, hoffentlich darf ich auch süsse Hoffnung haben? eller hvad mener du? jeg ønskede det gjerne, du jo ikke mindre, saa du neste Gang kunde presentere en Prins, eller ogsaa en Prinsesse for mig naar jeg kommer paa Orlov? Jeg tror du kan let overstaa det, da du jo er godt bygget for det og ogsaa sund, tror du ikke? det er dog smukt at være gift i den henseende? I Dag for 14 Dage siden var det altsaa vi havde de Quorper i Besøg, og jeg haaber at de har befundet dem vel hos os til Pastor Nielsen har jeg ogsaa skrevet det var rart at han netop kom den Dag, det glædede mig meget, det var vist godt til pas for Fru Møller, det merkede man saa er hun vel ikke fornermet mere, som ved vort Bryllup, du har vel nu hørt hendes Dom? Jeg har ogsaa skrevet dem hjemme et langt Brev, som du jo sikkert faar at læse naar du kommer derover, mon du var glad derfor? nu er du vel ferdig ude i Haven, jeg havde gjerne hjulpet, moske har i faaet Rejn saa du kunde faa plantet - Jeg har nu faaet en Inf. Gruppe og ligger for ude, til Dækning af et Masingewær, her forstyrrer hverken Peter eller Paul os, og Tommy lader os ogsaa i Ro saa du ser jeg har det meget godt, men det var dog behageligere derhjemme hos dig. Saa slutter jeg med de kærligste Hilsener Din tro hengivne Mand Georg.
Amiens
Hoffentlich darf ich auch süsse Hoffnung haben kan oversættes med forhåbentlig kan jeg også have søde forhåbninger.

Skreven d. 5.6.18.

Min inderlig elskede lille Kone!

Guds Fred til Hilsen.
Nu atter mit første Brev fra Skyttegraven, foran Fjenden under den vante Hylen. Siddende i min Dækning, sammen med en Kammerat gaar mine Tanker stadig tilbage til de lykkelige, henrundne Orlovsdage og Minderne staar oplivende og herlige i mine Tanker. Jeg har derhjemme hos dig min Elskede faaet ny Kraft og ny Levelyst til at gjennemgaa de Gjenvordigheder og Savn Forsvarskampen fører med sig. Du er den jeg taaler alt for, og du er den, jeg kan bære alt for. Det var mig en Glæde at merke at du følte dig lykkelig og at se at du, efter Omstendighederne havde det godt, og dette gør mig Opholdet let her, og stemmer mit Hjærte til Tak for Guds uendelige Kærlighed at han har forundt mig at være Ægtemand, og at eje en saadan Ægtemage, som du min Elskede. Den Lykke merkede vi vist mest, hin første Aften, da vi kom hjem fra Kasø og i hinandens Arme merkede Kærlighedens forunderlige Magt, hin Aften vil ogsaa blive uforglemmelig i mit Minde, og særlig da vi Haand i Haand og i Hjærternes Forstaaelse kunde bøje Knæ for vor Gud da var det som om Himlenes Velsignelse dalede ned over os og fylte vort Hjem og Hjærte med Livets Fred, Lys og Glæde, og jeg tænker mig, at jeg var til Mode som Jesu Disiple, da de sammen med ham paa Tabors Bjerg sagde “Herre her er godt at være". Ja du kan tro jeg følte mig ogsaa lykkelig helt og fuldt at eje dig og ene at motte være sammen med dig i vort fælles Hjem, nydende vor unge Lykke. - Aldrig et Menneske har holdt mig an undervejs eller sagt mig et Ord og da jeg kom til Komp spurgte de mig, om jeg allered kom nu, omendskjønt det var en Dag for sildig. Jeg takker dig hjærtelig for alle dine Breve jeg forefandt ogsaa for de 5 Pakker som endnu var holdne dog dem forærede jeg nogle Kammerater uden at aabne dem og de var glade for Indholdet og sagte mange Tak for min gavmildhed, denne Tak vil jeg give videre til dig. I Brevene ser jeg at du havde været meget bekymret for mig men ogsaa at du søgte Kraften hos den rette Kilde, ogsaa Vrøvlet om Orloven har moret mig nu bagefter, forinden havde du jo sikkert faaet en lille lrettesættelse. Ilden er ikke saa voldsom her nu, som den var før min Orlov, ellers er jeg sund og rask og slutter med de allersødeste Hilsener og Kys fra din egen tro hengivne Mand Georg.
Amiens
Herre her er godt at være er et citat fra - forklarelsen på bjerget - hvor Peter siger til Jesus: "Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias.".

Skreven d. 4.6.18.

Kære elskede Hustru!

Igaaraftes Kl ½ 10 ankom jeg lykkelig og vel til Kompagniet (Skrivestuen) og traf dem paa samme Sted som da jeg drog bort de var endnu altsaa ikke afløst, men venter hver Dag derefter, en Gang har de faaet Ersatz. Mange af kammeraterne er borte. Nu har jeg faaet ordentlig udsovet, Kl blev nemlig 11 inden jeg kom paa Benene. I Aften gaar jeg med ud i Stillingen. Jeg tænker med Glæde tilbage paa den smukke Orlov og paa min alene tilbagelatte unge Hustru - . Herren anbefalet. Din tro hengivne Georg.
Amiens

Hamborg d. 1.7.18.

Min elskede lille Hustru!

God-Morgen min Skat, nu kan du tro jeg har sovet udmerket her ved røde Kors paa et stor Hotel, Taaget til Cöln gaar Kl 9³⁶. I Aftes blef den 2 inden vi kom til ro. Nu er jeg atter paa Banegaarden og vil skrive ferdig. Hjærtelig Tak for den dejlige Orlov som jeg motte tilbringe derhjemme hos dig min Elskede. Den dejlige Tid løb alt for hurtig bort, og vi maa nu atter nøjes med at leve i Minderne, dog Minderne er ogsaa smukke. Herrens herligheds Lys skinner over os, han giver os sin Fred, ham anbefalet. Din dig inderlig elskende Mand Georg.
Hamborg
Georg har vist taget fejl af juni og juli i sin datering.

Telegraphie des Deutschen Reichs, Aufgenommen den 16/5 1918.

Kommen kurz 3 Uhr in Bollersleben. Georg.
Bolderslev
Så fik Georg alligevel orlov længe før han havde troet det muligt. Han ankommer til Bolderslev omkring kl. 3.

For Amiengs d. 8 Mai 18.

Min elskede kære Mie!

Tak for Brevet fra den 29 som jeg modtog forleden, det glæder mig at du har faaet Tinne til Sovekammerat, saa er i da to om at dele Frygten. Haabentlig har du nu modtaget alle mine Fødselsdagsbreve jeg tror jeg har skrevet 3? Vi er nu afløst som Bæretrup og ligger nu i den føromtalte Totenschlucht, og vi har her en livlig Frikonsert baade ved Dag og ved Nat, alle forskjellige Projektiler giver deres Lyd dertil, og det gaar for os ikke af uden Tab omendskjøndt vi hele Tiden sidder i vore Huller, at arbejde, er her ikke Tale om. Igaar Aftes belagte han vor Dækning temmelig sterk og vi havde da 7 Saarede og l Død. Du har antsaa indtilnu ventet forgjæves paa mig paa Orlov, og det ser ud til at du vil komme til at vente en lille Tid endnu, da Orloven endnu foreløbigt er sperret, hvor længe ved jeg ikke bestemt, der bliver talt om til l Juni, andre siger 1 Juli. Der bliver talt om at vi Morgen, Torsdag, bliver afløst af vor Stilling, om det passer, saa er det med en behagelig Følelse vi forlader dette Babel, (forvirringens Sted). I saadanne Tider staar Hjemmet for ens Indre, tejnet som et Paradis, og det er smukt endog kun i Tankerne, at opholde sig der. Nu har vi nesten været vaade hver Dag, og saa at sidde indklemt i disse lerede vaade Huller, det er nesten en Tortur, forleden Nat vækkede min Kammerat mig, (en Anhaltiner) Mensch, du Schorch wir versübbent da laa han med Bagenden i det blanke vand, da var Feltstykket russet ned og hang i en Pose, af hvilken der løb en Straale af det vaade Element ned til os. Vi fik rask Skaden repareret men alt vort Tøj var vaadt og tilsmurt med Ler, saa vi bogstavelig var feltgraa, derpaa motte der tendes en Cigar, omenskjønt Kl. jokke var 3 endnu og vi satte os saa atter rygende tilrette i Snavset. Lige ude foran vort Hul ligger en Kammerat begravet, dog selv ikke i Graven har han ro, en Granat kom og maalte Graven om og hans sønderflængede Legeme kom atter tilsyne, han er nu for anden Gang begravet. - En anden Kammerat kom igaar gaaende hen mod vort Hul da kommer der atter en Granat og han bliver truffen af 2 Splinter 1 i Læggen og l i Livet, han har endnu saa megen Kraft at han naar hen til os, Sanitæter var det første der blev raabt, som saa gaar fra mand til Mand, til det naar dem, jeg blottede Livet, men ak der viste sig Tarmene, en anden skar Boksebenet af, da var Sanitæterne der og jeg overlod dem den svære Gjerning. Kære Gud hjælp mig var hans Bøn, han blev baaret tilbage, om han endnu lever ved jeg ikke. Uvilkaarlig stiger Sukket frem! Herre gjør snart en Ende paa vor Nød og Elendighed. Min Sjæl søger Ly, Fred og Frelse hos ham som er Herre over Liv og Død. Ud af Dødens Klo sender din egen hengivne Mand dig denne Hilsen, Jesus er vor Frelser, Georg.
Amiens
Mensch, du Schorch wir versübbent. Georgs kammerat, som må komme fra den tidligere delstat Anhalt, vækker ham med denne mærkelige sætning. Hvad mon det kan betyde? Har Georg snorket for kraftigt?

For Amiengs d. 3. Mai 1918.

Min elskede Konelil!

Tak for de 3 siste Kort jeg har modaget og for Brevet fra din Fødselsdag. Det glæder mig at du har det godt, dog du føler dig lidt ensom og jeg kan nok forstaa at du føler dig lidt ængstelig omendskjønt jeg selv ikke kjender meget til denne Følelse, kan jeg tænke mig at en Kvinde lettere kan gribes af den, dog du har jo overvundet saa meget, saa du med Guds Hjælp ogsaa bliver ferdig med den? Nu lidt om min Gerning her: Vi liger nu i 3 Dage, bag i Res. og gaar hver Aften til Fronten for at bringe Material frem til at bygge Stillingen ud med. Piktraa Pæle, Stollenbrætter m.m. at det ingenlunde er en behagelig Post, vil du kunde forstaa, 10 gange hellere ligge i første Linie. Altsaa Kl 8 om Aftenen antræten saa gaar det i en Times March til Regimentsstaben, altid gjennem Arteleriild, her ligger Sagerne her faar enhver sin Byrde paaladet og det gaar saa i Holdvis, i Gaasegang til Bestemmelsesstedet, nu først begynder Teateret rigtig, da gjelder det om at beholde sin Ro det er helt mørkt og vi falder fra det ene Granathul i det andet. Ilden væksier i Styrke hver 5-10 Minutter kommer et rasende Ildoverfald, og man maa da se at komme nogenlunde i Dækning i et eller andet Hul. Byrden er for det meste svær som vi har at bære men i en saadan Situation merker man den ikke, du skulde bare se hvor Traarullerne flyver naar de sætter os nogle hen for vor Næse i et Nud ligger vi paa Jorden. At Afdelingen ikke bliver sammen, men bliver spredt af som Faar der ingen Hyrde har, kan du vel tænke dig, der, bliver en saaret, der, falder en anden, der løber en atter tilbage, dog det hjælper jo ikke, Løsenet er fremad. Under disse Anstrengelser gaar det videre og efter l½ Time naar vi 3 Batl. men ak, af de 3 Afdelinger tilsammen 25 Mand, var vi kun 10 der. Meldingen var skedt, og nu kunde det atter gaa tilbage som gaar lettere, dog Faren er den samme, det gaar i Iltembo, ofte March march, dog det bliver mig for meget, en anden kammerat ogsaa og vi slutter os sammen, og i det roligste Tembo gaar vi gjennem Ilden, og naar lykkelig og vel tilbage til Regt. og tænk dig, de første. Vi hviler os ud. nu kommer Touren for anden Gang til II Batl. derhen har vi at pasere den saakaldte Totenschlucht, det er en farlig Dal som hele Tiden staar under Ild der er nesten ikke en Plet som ikke er omgravet af Granater ned ad Skrenten gaar det i lange Spryng, ratsch bum Krag, Brag spryr Ilden omkring os, alt er indhyllet i Røg, dertil kommer nu Gasgranater, med et grif sidder Gasmasken skjærmende over Aande Organerne, atter vore 10 Jernpæle paa Nakken og famlende gaar det gjennem Granathullerne og vi naar den skjermende Dekning, ved Bataillonsstanden, godt at det engelske Gas ikke er saa sterk, det smager nesten som Bonbon. Gud holdt ogsaa sin beskjermende Haand over mig paa Vejen tilbage. Kl ½4 var vi atter her i vore Huller, og du kan tro man sover godt efter en saadan Nat. Kl 8 giver det Morgenkaffe paa Sengen og da jeg Kl ½2 vaagnede var Middagsmaden der. I Aften gaar det for 4 Gang frem. Saa de kærligste Hilsener fra din egen tro hengivne Georg.
Amiens

Geschrieben den 2 Mai 1918.

Feldpostkarte.

Min elskede Mie!

Et lile Livstejn ud af Kampens Tummel. Jeg har det Herren være takket godt og er sund og rask, og hans Naade er stor mod mig, og jeg føler mig fri og let selvom Krigsbølgerne fraader. Haaber ogsaa at du har det godt og er stille og stærk. Takker Herren thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig. Hilsen til alle Kære i Ravit dog dig de hjærteligste Din tro Georg.
Amiens

I Silling ved Amiengs d. 29.4.18.

Min elskede kære Hustru!

Atter skriver jeg under Kanonernes buldren, som her er forfærdelig, hvad var Krigen i Rumænien herimod, jeg maa undres over, hvorledes den har forandret sig, siden jeg var her sist i Vinteren 15 en hel ny Maade, dog meget Fordelagtig, gjennemgaaende Grave gives der ikke, vi ligger i Trigterne og Huller i smaa grupper strøet rundt paa Marken og giver saaledes det fjendlige Artilleri et udbestemt Maal. En forferdelig Kamp raser her, ja det er nesten som om alle Helvedes Magter er løsladte. I gaar Aftes var der tromme Ild saa man hverken kunde høre og se. Ja min kære Mie jeg staar atter øje mog øje med Døden, dog min Elskede med frejdigt Mod og uden Angst i den Bevidsthed at den kun kan blive til Vinding for mig. Min Sag er opgjord med Gud og min Rejning er betalt, med Christi Blod som gav sig hen i Døden for mine Synder, og min Sjæl er fri og let og kan svinge sig i jublende Tak op mod Gud, saaledes som den lille Lerke jeg i Morgen iagttog, uagtet den stærke Ild hævede den sig paa sine Vinger mod Guds Himmel og kvidrede Skaberen jublende imøde, jeg lærte meget af den lille Lærke. - ogsaa tænker jeg meget paa dig min elskede Mie, under disse Omstendigheder dog jeg har den Forvidsning at du søger Tilflugt hos ham fra hvem Hjælp og Trøst kommer og du vil derved blive stærk og stille. Kald paa mig paa Nødens Dag, og jeg vil udfrid dig, og du skal ære mig, dette maa vi nok gjøre Brug for i denne Tid, og hvorofte har vi ikke gjordt Erfaring deraf og min Kære, vi vil ikke glemme Takken. Min Staalhelm er allerede saaret ligeledes mit Gasmaskenfutteral, dog jeg er endnu uskadt, et Guds Under. Med Moders Sager, ordner i jo vist under eder selv, eller henholdsvis saa vidt, at det kan blive ordnet naar vi om Gud vil, efter Orlovssperren kommer paa Orlov? Ellers er jeg sund og rask og Forpleiningen er god her i Stilling, saa vi ingen Hunger tør lide, du ser saaledes, at Stillingen dog har en god Side.
Saa forbliver jeg med de inderligste Hilsener Din egen Georg.
Amiens
Kald paa mig paa Nødens Dag, og jeg vil udfrid dig, og du skal ære mig er et citat fra

I Nærheden af Amieng d. 26.

Kære Mie!

Nu er vi atter paa Zorer og det mod Fronten til. I Aften er vi indkvartered paa et Tagkammer. Saa vil det ved dog nu gaa i Stilling. Det er min Trøst, at Herren gaar med mig, saa lad komme hvad der vil saa fører han dog alt til vort sande Gavn. Jeg har det ellers meget godt og er sund og rask og kan med Lethed udholde de Strabatser der bliver stillet os, det er kun højst op til 30 Klm som hjemme fra og op til Fensborg, det er den højeste Üdelse vi har præsterede i den senere Tid. 1914 har vi taget det Dobbelte. Til Kl 9 skal Posten afgives, og det er derfor i Korthed jeg sender dig en lille Hilsen fra mit Vanderliv. Hellere havde jeg lagt mig til Hvilse sammen med dig i den bløde Seng, end her at strekke mine Lemmer paa den haarde Gulv, dog ligemeget, jeg er godt ved Humør og har ikke tabt Modet. Din Georg.
Amiens
Zorer kan jeg ikke regne ud, hvad er. Skriv en kommentar hvis du har et bud.

Paa din Fødselsdag d. 24 April 1918.

Mit kære Fødselsdagsbarn!

Det er ellers hen paa Aftenen men jeg kan dog ikke andet end at klæde mine Tanker i Ord og skrive dig et lille Brev. Som du kan tænke dig, har jeg i Tankerne været hos dig hele Dagen, hvor gjerne havde jeg i morgen trykket et Fødselsdagskys paa dine Leber for at ønske dig Herrens Velsignelse til det nye Leveaar. Du maa undskylde naar jeg ingen Fødselsdagsgave har til dig, dog et par Blomster har jeg som jeg lægger med i Brevet dem fandt jeg paa en Skraaning da jeg var ude at søge mig nogle øvelses Haandgranater og de vil minde dig om min Kærlighed til dig om det ogsaa kun er Stedmoderblomster de er dog smukke i deres fine sammetsarte Dragt. Gjerne havde jeg drukket Fødselsdagskaffe sammen med dig og dine Kære som sikkert er hos dig paa denne Dag? moske bliver en af dem hos dig nogle Dage? Min hjærteligste Tak for de 3 kære Breve som jeg modtog i Aften fra d 17. d. 18 og 21 altsaa det siste kun 3 Dage undervejs, det glædede mig at høre lidt nermere om vor kære Moders Jordefærd og du kan tro at mine Tanker var hos eder denne Dag, og da vi havde Instruktion ved maskin Geværet var jeg ikke ved Sagen. Idag spurgte jeg min Feldwebel hvorledes det stod med min Orlov, sagte han meget venlig, at han endnu ikke havde hørt fra Rgt, da det vel sagtens var gaaet i Forglemmelse vilde han atter spørge for. Dog efter Orlovssperren er det sikkert at jeg faar Orlov om Gud vil og vi lever. Jeg har hørt at den varer til 4 Mai. Det har du jo ogsaa erfaret gjennem min Kompagniefører. Nu rejner det igjen, det er saa trist her i Frankrich da det saa altid bliver saa fettet her. Ligeledes lægger jeg nogle Breve fra P. Nielsen med ind som sikkert vil interesere dig? Nu tænker jeg at i sidder gemytlig ved Aftenskaffen og jeg havde nok Lyst til at smage de gode Kager da jeg hele Dagen har spist Karro einfach, dog nu bliver Forpleiningen fordelt og jeg vil nu spise Smørrebrød med Marmelade i Anledning af Fødselsdagen.
Atter de kærligste Fødselsdagshilsener fra din egen Georg.
Bernot

Indsat i brevet var tre små pressede stedmoderblomster.

I Felten d. 23.4.18.

Min elskede Koneiii!

I Middagstimen et par Ord. Morgen er det altsaa din Fødselsdag, og jeg er, som siste Aar heller ikke dette Aar, derhjemme hos dig, som du saa inderlig havde Ønsket dig og jeg med, men det lader sig ikke ændre, og vi vil rolig føje os i Herrens Førelser med os, vi ved, som han det gjør er det bedste for os. Naar man tager det saaledes kan man lettest bære det, ikke sandt? Jeg gad nok hvide hvorledes du har det nu da du er ene og jeg synes nesten jeg lenges mere efter at være hos dig, for at være din Beskytter, nu da alt er bleven saa rolig for dig, gjerne lagte jeg min Arm om dit Liv for at trykke dig ind til mit Bryst og give dig et lille Kys gjerne saa jeg dig engang foran Konfuret (vor egen) med røde Kinder og ønskede at kjærtejne dem for at se ind i et par lysende øjne, der med Kærlighed tilberete den Mad som skylde styrke os til felles Arbejde og felles Kærlighed, og gjerne ønskede jeg dig at du om Aftenen kunde lægge dig til Hvile i min Arm for uden Angst trygt at sove ind, ligeledes opfylte jeg gjerne det Ønske du skrev om til mig som jeg nok kunde raade, og det vilde være os en Glæde om den kommende Orlov nu efter vor kære Moders Død vilde lade dette Ønske gaa i Opfyldelse. Hvor ofte stiger dette Ønske ikke op for mit Indre naar jeg herude i den vide Verden flakker rundt fra Sted til Sted fra det ene Kvarter til det andet fra Hul til Hul snart at havne derhjemme hos min elskede Hustru og sætte Fod under eget Bord og atter merke Hjemmets Hygge og Fred, og det er min Bøn til Gud at han snart vil lade dette mit Ønske gaa i opfyldelse og vi vil da tilsammen love og prise ham for alle hans Velgjeringer imod os dog indtilda vil vi staa for Mand og opfylde vor Pligt. Af Andreas har du vel hørt, at jeg har bedt ham om at tejne 2000 M. for mig paa det 8 Krigslaan. Jeg syntes ikke jeg kunde andet, da jeg tilfulde har merket hvad Hjemmet betyder for os du har jo sikkert heller ikke noget derimod? Ellers kan jeg kun medele dig at jeg har det godt og er sund og rask, og haaber nu at faa nermere Beretning over vor kære Moders Jordefær, jeg har bedt P. Bruhn om et Udtog af Ligtalen. Foreløbigt bliver vi vel endnu her en lille tid.
Saa til Slut de kærligste Hilsener fra din egen tro hengivne Mand Georg.
Bernot

Bernot d. 19.4.18.

Min inderlig elskede Hustru!

Da jeg endnu ingen Orlov har faaet, vil jeg skrive dig mit Fødselsdagsbrev og allerførst ønske dig min Eneste Eneste ene de allerhjærteligste Lykønskninger og Herrens rige Naade og Velsignelse til denne Mindedag. Det er den første du forlever i vort felles Hjem dog ikke under de lyseste Forhold, jeg kan tænke mig din Skuffelse, at jeg netop i disse Dage ikke kan være derhjemme hos dig, dog min Elskede, jeg haaber at du er sterk, og at du ogsaa kan tage dette, som fra Herren fra hvem al god Gave og al fuldkommen Gave kommer ned fra. Alle Ting tjener dem til Gode som elsker Gud, saaledes vil vi ogsaa see paa denne Guds Styrelse. Om ogsaa mit Hjærte er vedmodig stemt i disse Dage over Tabet af min kære udforglemmelige Moder saa kan jeg dog ikke andet end takke Gud for hans Barmhjærtighed imod os. Nu da Moder er død glæder jeg mig dobbel over at eje en kær og omsorgsfuld Hustru som tænker paa mig sørger for mig, og beder for mig. Jeg kan ikke andet end at sige dig min inderligste Tak for at du i saa selvforglemmende Opofrelse har taget dig af min kære Moder og plejet og hygget om hende paa hendes Dødsleje, du har gjordt det for mig, da Pligten holdt mig borte derfra. Herren velsigne dig derfor. Det var en svær Tid for dig det ved jeg, det krævede Udholdenhed og Taalmodighed. Dog nu er den Tid forbi og du kan nu med rolig Samvittighed hvile dig ud efter Anstrengelserne og nattevaagen da det sikkert har taget paa dine Kræfter. Det er den siste Aften jeg er her da det atter gaar paa Rejse, dog jeg tror ikke at vi endnu kommer med i Kampen, da der endnu alltid optræder Feber tilfælde. Som jeg skrev dig har min Komp. givet Orlov ind for mig til Regt. derfra gaar det nok til Divisionen det er endnu ikke kommen tilbage. Paa Grund af den smitsomme Sygdom vil det vist have sine Vanskeligheder, dog vi vil haabe det Bedste og ikke klage og forbitres naar det modsatte er Tilfældet. Med Tiden skal jeg jo nok komme paa Orlov, kun Taalmodighed og ikke tabe Modet. Jeg kan tænke mig at du føler dig ensom nu da al Travlheden ved Moders Begravelse er overstaaet og alt er bleven sille og rolig om dig, og du vil med Lengsel, mere tænke paa mig, moske er det udhyggelig for dig saa helt ene. Hvis du vil have en Pige saa lej dig kun en, som kan gjøre dig Selskab, maaske kan du beholde Cilie en lille Tid endnu?

Den 21.4.18. Altsaa Brevet

fik jeg ikke ekspederet i Bernot, nu er vi saa her i et stort engelsk Barakkelager som ligger 25 Km vestlig for Quentin paa Marchen hertil blev vi bombarderede af Flyverne, som kostede os 8 saarede. Tak for dit lange Brev som jeg modtog da vi laa i Kvarter siste Nat ved St. Qentin, du kan tro jeg glædede dig dertil. Tak for Moders Hilsen jeg skal gjøre mit til, saa godt jeg kan for at opfylde hende dette Ønske. Ja min Søster, hende skal man første lære at kjende, og det glæder mig at du har opdaget de gode Sider ved hende. Dem som ikke kjender hende, kalder hende kort i hendes Væsen. Nu maa du unskylde naar Brevet en bleven forsinket, og saa endnu en Gang de kærligste Fødselsdagshilsener fra din egen tro hengivne Mand. Georg.

Tror at jeg kan meddele dig at du ikke tør vente mig før efter den 4 Mai.
Bernot
Marie har fødselsdag den 24. april og hun fyldte 27 år i 1918.

Alle Ting tjener dem til Gode som elsker Gud er et citat fra

Bernot d. 16.4.18.

Min kære egen Mie!

Det er Idag med vedmodig Hjærte at jeg sætte mig til at skrive. Jeg modtog igaar aftes Sørgebrevet med det sorgens Budskab at vor kære gamle Moder ikke mere er blandt de Levendes Tal, og du kan tænke dig at det greb mig dybt og under læsningen, randt den haarde Kriger, Taarene over de vejerbidte Kinder. Moderhjærte, Moderord og Moderkærlighed hvad har du ikke alt været for mig din yngste Søn, aldrig mere skal jeg se dig ind i dine tro kærlige øjne aldrig trykke din Haand eller høre din beroligende Stemme. Pligten holdt mig borte fra dit Dødsleje, fra at trykke dine øjne til og fra, at overvære din Begravelse. Du kan tænke dig min kære Mie at jeg idag paa Begravelsesdagen har i Aanden været derhjemme hos eder.
Dog mit i Sorgen lyser os den glædelige Vidshed imøde, hun, vor uforglemmelige Moder er gaaet ind til den evige Herlighed hvor hun vandrer paa guldbrolagte Gader med Palmer i haanden, syngende Gud og Lammet Ære og Pris. Der er jordelivets Smerte og Lidelser glemte og Saligheden nyder hun der uden at nogen Synd fordunkler den. Døden er for hende bleven en stor Vinding. Vi vil derfor dog i Sorgen være glade over den overvettes Naade der er blevet hende til Del. Død hvor er din Braad, Helvede hvor er din Sejer. Gud være Tak som giver os Sejer formedelst Jesum Christum. Ordene i Dav. Salm. som stod ved Dødsanmeldelsen de er ret valgte, for vor kære Moder.
Iformiddag er Telegrammen først ankommen, min FeldWebel underrettede mig derom og sagte at det var ingivet til Regt. om Orlov, haabentlig bliver det nu ikke afslaaet. Jeg var gjerne derhjemme hos dig min Elskede, moske er jeg hjemme hos dig inden dette Brev naar dig, ellers de kærligste Hilsener og paa snarlig Gensyn Din egen tro Mand Georg.

Tak for Pakkerne 45 og 48, 45 var muggen, Æggene vare gode, jeg har det ellers godt, bliver uddannet ved det lette U G 08/15.
Bernot
Georgs mor, Adelheid Knudsen, f. Petersen, døde den 8. april 1918, 75 år gammel. Hun blev begravet på Bjolderup kirkegård den 16. april. Du kan se hende i stamtræet.

Død hvor er din Braad, Helvede hvor er din Sejer er et citat fra

Bernot d. 13.4.18.

Feldpostbrief.

Min elskede Mie!

Tak for dine Kort fra den 2 og 8 siste hvorpaa du meddeler mig at det gaar mod Enden med vor kære Moder, og du kan tænke dig hvor ondt det gjør mig at jeg ikke kan være hos dig og hende den siste Stund, hvis hun endnu lever naar du modtager dette Brev saa hils hende og sig hende min inderligste Tak for alt hvad hun har været for mig, og bed hende tilgive mig alt, hvormed jeg har smertet hendes Moderhjerte, og at jeg hele mit Liv igjennem vil mindes hende i Taknemmelighed, og ønsker paa Gensyn hjemme hos Gud i de evige Boliger hvor al Smerte og Sorg er glemt.

Herren staar eder bi i Kære. Eders Georg.
Bernot
Georgs mor var allerede død, da Georg skrev dette brev. Adelheid Knudsen, f. Petersen, døde den 8. april 1918, 75 år gammel. Du kan se hende i stamtræet.

Bernot d. 11.4.18.

Feldpostbrief.

Min elskede kære Mie!

Atter er jeg nu her efter at have gjennemgaaet nogle stramme Dage og svære Marchtoure. En Nat har vi bivakeret paa døds- og ødelæggelses Markerne ved St. Quentin, dog ogsaa der fandt jeg Gud i sin Storhed da jeg hen mod Aften besaa mig Stillingen og de døde Englendere som laa der, fandt jeg hos en, en Bibel liggende og et rødt Mærke var lagt ved Salm 107, han laa der saa stille og fredelig som om han sov, sikkert har han i de haarde Kampe søgt Trøst og Kraft i de herlige Ord i nævnte salme. Paa Grund af smitsom Sygdom er vi atter kommen tilbage (Flektyfus) og befinder os her i Karantæne, i vort Komp. er ingen syge, jeg er sund og rask. Din egen Georg.
Tak for Pakkerne 35, 39 - 44 og for alle dine Breve som har glædet mig meget. Hilsen til Mor og Cilie.
Bernot
Salme 107 kan du læse her:

Plettyfus (som Georg kalder Flektyfus) er en bakteriesygdom, som primært overføres, når man bides af inficerede lus. Lusen udskiller nogle små bakterier, de såkaldte rickettsier, som kommer ind i kroppen, når personen kradser sig ved bidstedet.

Bernot d. 5.4.18.

Min elskede lille Kone!

Nu lige blev der ansagt, at vi om ½7 kunde give Hjempost af. Da jeg ikke har skreven siden Paaskedag, vil jeg fortælle dig, hvor jeg alt har været i den Tid. Jeg er nu ikke længere i Abbeville østlig for Verdun men som du ser her, det er 15 Km østlig for st. Quentin. Paa 2 Paaskedag bleve vi atter forladet i Conflas. Marchen dertil var ikke saa meget henrivende du kan tænke dig paa samme omtrent saaledes, altsaa med fuld Obpakning. Geværet hængende med Remmen over Nakken, venstre Haand i Bokselommen, højre fører Krykmanden, min tro Lesager, saaledes gik det gjennem Pløret, plisk plask, lige i Hælene paa min Formand ind i Nattens Mulm og Mørke og en øsende Rejn som vi Rumænere var temmelig ømskindede for, der blev ikke sagt meget paa Marchen blot af og til var der en vis en, der lod en donrende Luftbølge fare, som bagefter sneg sig med sin Vellugt gjennem Kolonnen. Ved altid kun at høre dette plisk plask, plisk plask blev man anlagt til at drømme, og du kan vist tænke dig hvad jeg drømte om? ankommende paa Banegaarden opdagede jeg at jeg havde tabt min Brevmappe bag ud af Lommen med alle dine Breve og Billeder, et sparekort paa 25 M, min E.K. Ausweis og 10 af mine Billeder samt Paaskebrevet som jeg havde skrevet til dig med megen Omhu. Saa fulgte der en 2 Dages Rejse. Den 3 om Aftenen ankom vi til Hauteville hvor vi blev indkvarteret. Om Morgenen den 4 blev vi vækkede kl ½6 og kl 7 var vi allerede paa March efter St. Quentin til altsaa mod den rigtige Hjørne. Kl l var vi paa Slagmarken ved St. Quentin hvor der blev holdt Middagspovse, naar man ser disse Slagmarker kan man gjøre sig et lille Begreb om, hvad dette Gjennembrud har kostet. Vi var alsaa nu Res. ved Gjennembrudsarmeen. Dog ved Middagen naaede der os en anden Befaling, det hed da vi macherer atter tilbage. Saa gik det atter tilbage, og Kl 5 naaede vi Byen, husker jeg ikke mere, hvor vi blev indkvarteret, gjennemvaade saaledes lagte vi os ogsaa i Lobbekisten for at sove, og om Morgenen da jeg vaagnede var jeg atter tør. Idag macherede vi hertil.
Du ser altsaa vi er en saakaldt flyvende Division dog jeg husker endnu altid min egen lille Hustru. Din tro mand Georg.
Bernot

Den 26.3.18.

Min elskede Konelil!

Her fra vort elskede Fædreland en hjærtelig Paaskehilsen. Han er sandelig opstanden! Han lever, og vi skulde leve med ham! det er Paaskebudskabet. Det vil undre dig at høre fra mig herfra. Vi er nemlig paa Vej mod Vest og paserede i Morgen Dresden, vi bøjer nu ned efter Bejern. Jeg skriver dig samtidig et Brev i Dagbogform sem jeg sender dig som Erindring fra Rejsen, naar vi er ankommen paa vor Bestemmelsessted. Jeg forsyner dette Brev med Mærke og haaber saaledes at det vil naa dig. Det er jo ellers forbudt at sende Post af paa Rejsen. Det er underlig at tænke sig at man kunde være hjemme inden 12 Timer og jeg havde gjerne gjordt en Avstikker kan du tro min Elskede. Det er koldt her i Tyskland, nede i Rumænien var det saa dejligt varm. Tak for Pakkerne til 34 som er kommen mig godt til Gode paa Rejsen ligeledes en Pakke fra Julie. Vi glæder os over de store Sejre i Vest og haaber paa en snarlig Fred og Gjensyn i Hjemmet. Altsaa endnu en kærlig Hilsen fra din tro Mand Georg.
Dresden
Brevet er dateret den 26.3.18, og i 1918 var påskedag den 31. marts.
Læs det nævnte dagbogsbrev her: http://krigsbreve.blogspot.com/2015/03/verciorova-d-21318.html

Verciorova d. 21.3.18.

Min elskede kære Mie!

Endnu før vi forlader Rumænien en siste Hilsen herfra. Det er Endestationnen indtil Ungarn og ligger herlig, mod Nord høje Bjerge med Klippevægge til Dels begroede med Krat, mod Syd slynger den blaa Donau sig længs mellem Bjergene mod øst. Et impornerende Landskab. Nu har vi kjørt i 48 Timer gjennem Rumænien (der Land wo Milch und Honung Fliesst) den 19 forlod vi altsaa Posta, hvor vi har forlevet 3 gode og rolige Maaneder og har der samlet Kraf, naar det skal være, til ny Kamp og ny Sejer, men hvor? endnu ubekjendt. Fortsættes paa Rejsen.

Den 22.3. 18.

Orsova den første Station paa ungarsk Grund, liggende indklamret mellem Bjergene, naaede vi altsaa til Aften d. 21 der fik vi Aftensmad. Imorgen Kl ½ 8 vaagnede jeg efter en god Søvn, (vi kjører nemlig 5 Klasse i Salon Vogn, det vil sige Kreaturvogn som er forsynet med Benke, Straa har vi selv besørget, paa en Banegaard hvor der netop stod en Vognladning, saa vi ligger blødt og godt) og vi befand os da i den ungarnske Slette, hen Kl 9 løb vi ind paa Stationen Temmesvar, der gav det Kaffe og Marmelade, og tænk dig, de fineste Rundstykker at kjøbe, jeg købte for 2 M. 8 som endnu var varme, jeg var spendt paa om vi kjørte over Perjamos, men nej vi bøjede af, og Perjamos blev liggende i nordlig Retning. Det begynder nu at blive Aften og vi nermer os Seggedin, da vi ingen Middag har faaet endnu, bliver Maven lidt lang, og der begyndes at raabe! Kolendampf! - Morgen videre.
Den 23.3. vi nermer os nu Budapest det er hen mod Aften. Det var en smuk Tour igjennem den jovne Slette med de store Landsbyer som laa stille og fredelig paa denne smukke Foraarsdag og gjorde et hyggelig Indtryk. Det er for mig idag en Mindedag, for 16 Aar siden blev jeg konfirmeret og du kan vist tænke dig hvilke Tanker der er gaaet gjennem min Sjæl - Søndag Palmarium d. 24.3. Om Morgenen vaagnede jeg af vor Salon­Hanes Galen, som manede til at staa op. (det er en egte Rumans Zuchth .. som en Kammerat har kjøbt i Bytte for en Pakke Tobak). Vi var da nær ved Grensen Ungarn­Østerig. Det gaar nu atter mod Aften. Vin paserede vi ikke, men bøjede et par Stationer før af til højre op efter Brün.
d. 25.3. Altsaa Brün paserede vi ved Nattetid, om Morgenen var vi allerede i Böhmen og hen paa Formiddagen drak vi Kaffe i Køllen, hvor engang den gamle Fritz (tekst mangler), hen paa Eftermiddagen naaede vi Prag hvor vi fik vor Middagsmad. Bag Prag gik det ind i de Bömske Bjerge længs med Elbe Ferken en henrivende Tour dog det blev snart mørk og vi lagte os til Ro hen Kl 12 blev vi vækket og da var vi paa Grensestationen paa Østerigsk Grund der gav det Kaffe og Marmelade det er saa altsaa d. 26.3. vi lagte os naturlig til Ro igjen og merkede saaledes ikke da vi paserede Grænsen ved Bodenbach og imorgen da vi vognede havde vi allerede paseret Dresden. Kl 9 naaede vi Waldheim i Saksen hvor der ventede en god Bønnesuppe paa os. Her i Sachsen laa der meget Snee som var falden om Natten. En Kammerat mente, det er dog ikke Tyskland, det er dog Sneeland. Saa gik det videre gjennem Vinterlandskabet over Chemnitz, Hohenstein Zwickau, Plauen, som var den siste i Sachsen. Hof den første Station i Bayern, blev vi atter trakteret med Nudelsuppe. Det er en Lyst at se, med hvilken Punklighed alt gaar det er anderledes som hos Kammerat Awstria. Fra Hof sendte jeg dig et Brev mon du har modtaget det? Saa gik det atter in i Natten en haard og kold Nat, saa vi frøs som de smaa Aber. I Nattens Løb har vi paseret Bamberg, Nürenberg og om Morgenen, altsaa den 27.3. vaagnede vi da vi holdt paa Stationen Heil-Broun, og vi kom da hurtig ud af Vognen og varmede os i Morgensolen som var staaet op i al sin Glans, her laa ingen Snee. Saa gik det videre gjennem Mittel Frenken over Ansbach og naaede Würtenberg til Middag gjennem Würtenberg en smuk Tour, hen paa Eftermiddagen paserede vi Nekkasdalen ved Solbad-Hall, hvor Borgen Kronborg laa meget smukt til Aften naaede vi Heilbrunnen hvor der atter gav Nudelsuppe, om Natten kørte vi gjennem Baden og i Morgen d. 28 da jeg vaagnede var vi i Elsas og holdt paa Stationen Hagenau, Fader Rinen har jeg altsaa paseret sovende. Saa gik det videre mod Nord-West op gjennem det smukke Elsas og Lotringen over Diemeringen, Sargemünt, Beningen, Busendorf og til Aften naaede vi Metz vi havde gjord vore Sager ferdig da vi mellem Metz og Diedenhofen skulde udlades. Hen kl 11 blev vi vækkede da det hed Aussteigen, vi var da i fransøsisk Lotringen paa Stationen Consflaus.

Abbeville d. 29.3.18.

Langfredag.

Nu er vi altsaa paa vort Bestemmelsessted, en lille March paa 1 Time havde vi hertil igaar Aftes, og blev saa indkvarteret her. Byen ligger østlig for Verdun, og man hører her tydelig Kanonernes buldren, dog idag synes det at være lidt roligere, det kommer vel af det taagede Vejer. Foreløbig bliver vi nok her i Reserve til Divisionen er samlet. Du ser altsaa kære Mie at vi har en lang Rejse bag os, dog en saadan Rejse er meget interesant og en smuk Afvæksling i Soldaterlivet. Det er altsaa idag Langfredag og vi mindes vor kære Frelsers Lidelser og hans Død paa fornedrelsens Kors, ja someget skulde der til, for at sone vor Synd. Guds egen Søn matte tømme lidelsernes Kalk helt ud og da han havde gjordt denne sin Faders Vilje da kunde han sige! Det er fuldbragt. Forsoningen er tilvejebragt. Adgangen ind i det Allerhelligste er fri. Ja min kære Mie hvilken uendelig Betydning har denne Dag ikke for os syndige Mennesker og vi vil i Troen annamme denne Naade imod os. Af Naade er i frelste! Gjerne havde jeg været derhjemme hos eder paa denne Langfredag. 3 har jeg nu fejret i Felten, 1 derhjemme hos dig det var 1916 husker du endnu? Hvorledes det nu bliver med Orloven, da musst du (tekst mangler) der skal her været sperret til 1 Mai, dog ingen Rejl uden Undtagelser, det kan jo ogsaa være Tilfeldet med mig, men til Ansøgningen har jeg ikke merket noget endnu. Nu vil jeg slutte dette mit lange Brev da Posten gaar af om lidt. De kærligste Paaskehilsener fra din egen Georg.
Verciorova
Sikken en rejse, 8 dage i tog gennem hele Europa. Klik på "Hvor er Georg" i menuen for at se hele hans rute.
Der er nogle få af den mange steder på rejsen, Georg ikke har fået helt fat i. Blandt andet er Solbad-Hall en helt anden by end den, hvor Georg så borgen Kronborg. Byen var Schwäbish Hall, og borgen - som ganske rigtigt er meget imponerende - hedder Comburg og var i øvrigt oprindelig et benediktinerkloster.

Det er fuldbragt er et citat fra

Posta d. 18.3.18.

Min elskede Mie!

Nu atter den siste Hilsen herfra, da vi atter rejse ud i den vide Verden, hvorhen? ubekjendt, moske bringes vi atter nermere sammen. tak for Pakkerne 30 31 et uden Nummer vidst 32? Rugkagen har smagt mig godt, dog, Æggene var jo ogsaa N^o 31 det er vel en Feltageise? Vi ser med misundelige øjne paa Rumänerne som nu kommer tilbage Regimenter vis til deres Hjemgarnison, dog uden Vaaben, og vi dvæler ved Tanken om, naar vi først er saa vidt og kan holde Intog i Garnisonen. Da vil Glæden og Jubelen være stor lige som den er her, endskjøndt de er de Besejrede. Hvorlænge skal vi endnu vente, før Herren gjør en Ende paa denne Straffedom? dog vi vil være stille for ham og vil overgive os i hans vise Førelse, hvad er vi, at vi vilde gaa i Rette med ham? men vi har Lov til at bestorme hans Trone med Bønner og Forbønner og har Forjettelser for at han vil høre os, og det vil vi gjøre flittig Brug af min Elskede! -
Havde forleden Brev fra Pastor Bruhn, som glædede mig meget. jeg har skrevet til ham igjen, som du jo sikkert faa at hvide naar han besøger eder? Han skrev at du var tapper omendskjønt det ingenlunde var et let Opgave Herren havde betroet dig, det glædede jeg mig over at høre kan du tro.
Jeg ser lige ud af Vinduet og ser der højt oppe i Luften en veldig Ørn svæve i store Buer, og den minder mig om alle de herlig Forjettelser Herren har givet os i sit Ord. Jeg vil give den Trætte Kraf og formere Styrke hos den som ingen Kræfter har i skulde opfar med Vinger som Ørnen o.s.v. han tog mig og bar mig paa sine Slagfjedere O.S.v. O.S.v. og de giver mig en underlig Tryghed for Fremtiden, han er den Sterkere og skjuler os under sine Vingers Skygge. I Eftermiddag skal vi hen at podes det er nu for mig 32 Gang, saa det kan vel snart være nok med dette indsprøjten dog man vænner sig jo til alting. - Sæt dig ikke min Orlov for fast i Hovedet, da det er en saare let bevægelig Ting. Det er jo klart at jeg inderlig gjerne var derhjemme hos dig min Elskede, og min kære gamle Moder, men Krigen lærer os at være haar mod sig selv og at finde sig i alle mulige Situationer, og vil derfor være glad i, som Herren bestemmer det for os, ikke?
Saa de kærligste Hilsener og Kys fra Din egen Georg.
Ogsaa Hilsen til Moder.
Posta
Jeg vil give den Trætte Kraf ... er et citat fra

han tog mig og bar mig paa sine Slagfjedere er vist et citat fra

Posta d. 15.3.18.

Min elskede lille Kone!

Hjærtelig tak for Pakken 31. 30 har jeg ikke modtaget ligeledes 19 heller ikke.
Du behøver ikke at sende mig mere Gryn min Elskede, nu for Tiden er det mere lidt til Brødet det kommer an paa jeg er nu udfodret og spiser derfor ikke saa meget mere. Du ser jo vist paa Billedet at jeg ser helt godt ud, naar du overhovedet har faaet det? Jeg havde igaar Brev fra Emilie (helt nyt) de skulde nu levere de røde heste til Herforvaltningen som de var meget kjed af. Dem gad Pastor Nielsen ogsaa nok lide, han skrev det engang han havde været der. Jeg blev hentet ved Stationen med de af Dem besørgede røde Heste, og Køreturen havde gjord ham Fornøjelse. Har i Formiddag skreven et Brev til Broder Andreas'ses Fødselsdag, som du vel ogsaa faar at høre. Jeg læste forleden i Avisen, en Paamindelse, om ikke at undgaa Sensuren, for min Skyld behøver du ikke at udsette dig for de Ubehagelighedder, en saadan Undgaaelse kunde have til Følge - Har ogsaa havdt Brev fra lille Carl, som beretter mig om deres Arbeide og alt muligt ogsaa et Kort fra Julie ogsaa fra Carl Thiesen, han Stakkel, han venter endnu altid efter Orlov, det gjør mig nesten mere ondt for hans lille Ida som hænger saa lidenskabelig ved ham, hun faar bedre lært at vente, som du min Elskede.
Vi har her havdt en tør Vinter tænk dig det har kun rejnet en Gang og det kun et par Timer siden Jul og 2 Gange laa der kun lidt Snee, den sorte fede Jord er nu saa tør som Aske og den længes efter Væde for at faa den saaede Sæd til at spire. Jeg har undret mig over Bønderne her, istedenfor at kjøre Gjødningen ud paa Ageren kjører de den hen i Sandkulerne eller udtørrede Vandløb og tænder saa Ild derpaa, som saa ligger og ulmer og forpester hele Luften, de siger at Gjødningen bringer for stor Varme i Jorden, saa der ingen Ting gror, Jorden maa være ualmindelig frugtbar naar de Aar efter Aar kan dyrke Mais, Hvede Bønner og Byg uden at gjøde. Bearbejdelsen af Jorden vilde vække Harme hos enhver Nordslesvisk Bonde, men det gror der aligevel. Hvorlænge skal vor kære gamle Moder endnu lide i dette dødsens Legeme. Herre opfyld du hendes Lengslers Maal. Hils hende og ønsk paa Gensyn hos Gud. Saa være du hilset og kysset af Din egen tro Georg.
Posta

Posta d. 13.3.18.

Min kære elskede Mie!

Hjærtelig Tak for dine kære Breve og Pakker N^o 28, 29. Dine Breve har glædet mig intereseret mig meget. Du har jo ordentlig været paa Handel nede i Haderslev men dog ike kjøbt meget. Naar jeg skal sige min Mening saa tror jeg ogsaa, at det vel er bedre at se Tiden an, naar vi har et godt og smukt Soveværelse, med et andet hjælper vi os jo nok hen til vi ser hvad der bliver af den nye Gaard, heller ved vi jo ikke hvorledes Krigens Udgang bliver dog det vil vi alt lægge trygt i vor Faders haand. Du behøver ikke at være bange for, at jeg er saa fordringsfuld naar jeg kommer hjem, thi det har jeg lært tilgrunde at nøjes med faa Bekvemmeligheder.
De Tal som Peter skrev om har ogsaa intereseret mig, og jeg reinede ogsaa lidt efter og kom til følgende Resultat. Jeg har i Krigen spist 1650 ℔ Brød (550), med Pakker og Breve staar jeg vist ikke tilbage, hvad jeg kan huske har jeg bevidst 40 Gange været i stor Livsfare, jeg er bleven behandlet af 30 Læger og været i 7 Latzaretter, min Klædning har jeg vækslet 12 Gange. Har som Fører foretaget 15 Patroillegange mod Fjenden. Jeg har været ved 5 forskjellige Regimenter, paa 4 forskjellige Krigsskueplasser, kæmpet med ved 5 Ofensiver, hvorved jeg blev saaret 2 Gange, har gort 20 Stormangreb med. Derfor maa jeg ogsaa sige med Broder Peter! et Guds Under at jeg endnu maa sitte her sund og rask og kan skrive til dig min kære. Ja kære Mie naar man saadan skuer tilbager paa de henrundne Dage, hvor ser man da tydelig Herrens ledende Haand i enhver Tildragelse. Han har ført mig uskadt gjennem alle Krigens Rædsler og det er min Bøn og Haab til Gud, at han ogsaa vil give mig dig igjen efter Krigens Ende. Du spørger hvad jeg tror om Ansøgningen. Da vil jeg sige dig Sandheden. Jeg sætter ikke synderlig haab dertil, du synes din Grund er meget gyldig, ja min kære Mie det tror de alle som sender Ansøgninger sæt dig nu ind i Kompagniførerens Stilling, alle vil de have Orlov, alle har gyldige Grunde, derfor kan han ingen Undtagelse gjøre, det maa gaa efter Rad, nu er her 20-30 Mand som det gaar lige som Carl Thiessen ja endnu fra August 1916, og saa vil det jo endnu vare lidt - Dog et lille Haab vil jeg dog give dig og det er naar Landmændene kjører ekstra. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne mand G. C. Knudsen.

Sender dig en lille Kostprobe af den Rumænske Bondevin. 1 Lei per Litter.
Posta
Lei er faktisk flertalsformen af den rumænske møntfod Leu. 1 Leu var ikke meget værd, så det var en meget billig bondevin. Se her en 20 Lei seddel fra 1917.

Posta, Søndageftermiddag d. 10.3.18.

Min elskede lille Kone!

Det bliver vel snart paa tide at jeg atter faar et par Ord skrevet til dig, jeg er slet ikke kommen dertil i den siste Uge. Jeg takker dig mange gange for dine kære Breve og for de gode Pakker 26, 24, 28, og for den store Pakke med Kartofler som jeg motte kaste bort, det var vel dem fra Nov.? Jeg kan kun meddele dig at jeg har det meget godt og er sund og rask, som jeg takker Herren for, som jeg ogsaa erfarer fra dig. Ja Guds Naade er stor mod os to og vi vil ikke glemme Takken.
Af dit Brev ser jeg at jeg har misforstaaet dig angaaende Forholdet i mit Hjem, eller rettere vort felles Hjem, men efter som du klagede dig kunde jeg ikke faa andet ud deraf, derfor glæder det mig meget at det ikke saaledes er Tilfeldet men at du føler dig lykkelig i Tanken om, at du alene er der for min Skyld. Ja der kan jo let komme Misforstaaelse ved alt det skriven saaledes ser jeg ogsaa at du heller ikke rigtig har forstaaen mig, da jeg drillede dig lidt og du beder om lidt nermere Forklaring om den Setning du atter skrev mig. Det var jo angaaende de Luftkasteller du havde drømt om som skulde gaa i opfyldelse efter vort Bryllup, dog det er kommen anderledes, en Mand har du faaet, men du merker ikke til hans sterke Arm som skulde beskjerme og beskytte dig, om Aftenen merker du ikke hans Varme, eller hans Haand som kjærtejner din Kin naar du bliver vaagen hører du ikke hans Hjærte slaa, eller merker hans varme Ande paa dit Hove, og du føler dig forladt og mener der er ingen som forstaar dig, undtagen de kære i Quorp. Tilsyneladende sagte jeg! Dog i virkeligheden tror jeg at der er mange som forstaar dig, jeg i førsteLinie, derfor beder jeg dig om ikke at inskrenke dig i dine Udtalelser til mig, om ogsaa jeg ofte giver dig et lille Slag paa Kinden, tro mig, min Kærlighed til dig er ikke mindre derfor, min Elskede, nu ved jeg ikke om du bedre har forstaaet mig? Angaaende Orloven, ser jeg at du er ivrig bedskjeftiget med at faa en Ansøgning afsted. Naar Komunen søger for mig, gaar det jo sikkert gjennem Landraaden og det højeste vil vel da være 3 Uger om 1/4 Aar, saa maa der søges gjennem Generalkomandoet og det er der vel neppe gyldig Grund nok til. Hilsen til min kære gamle Moder, og ønsk paa Gjensyn oppe i de evige Boliger. Du min Elskede hilses og kysses paa det hjærteligste af din egen tro Mand.
Posta

Posta d. 5.3.18.

Min elskede kære Mie!

Du ser, altsaa endnu her i Posta, dog vi var allerede borte, men er atter kommen tilbage. Siste Nat Kl ½ 12 marcherede vi af, men kom kun til Rimnicul-Sarat, da en Melderider kom og meldte Loitnanten, atter vende tilbage i vore Kvarter. Vi marcherede ud af Posta med Sang og Klang, men da vi i Rimnicu gjorde Kert da kom der først Smel i det kan du tro min Elskede, og med Hura rükkede vi atter ind i Posta, vor Panje kom os spørgende imøde Patsche, Patsche la sa Patsche? er der Fred? vi bekræftede det, Patsche Patsche. Vi ved det ikke endnu, men sikkert var denne Tour et godt Tejn derpaa.
Saa en kærlig Fredshilsen fra din egen Georg.
Posta
Kert (Kehrt) betyder på tysk omvendt. Når de "gjorde Kert" vendte de altså om.

Panje, se noten den 5.11.1916 her: http://krigsbreve.blogspot.com/2009/11/skreven-d-51116.html

Posta den 3.3.18.

Min elskede lille Kone!

Hjærtelig Tak for Pakkerne 21, 22, 23, 24. Pladekagerne smagte mig godt. Det var altsaa ikke siste Brev herfra forleden. Idag paa Søndag endnu et par Ord. Morgenaften gaar det løs i Stilling for at løse Kammerat Snøresko af, det er vel kun til Sikkerhed. Fredsforhandlingerne med Romansky gaar sin Gang og vi haaber til Gud, at de maa faa en god Ende, hvis ikke saa er vi rede tjl at gjøre en miletærsk Spaseregang gjennem den lille Jørne de endnu har tilbage. Hjærtelig tak for dit kære Brev med Sneeklokkerne, det er vel dem du plukkede da vi sist paa vor Spaseretour var ude i haven, ikke sant? - de har glædet mig meget, og er et Varsel om den kommende Foraar, som vi længes efter og de mindede mig om min vide Brud som sidder ved min Side paa det store Billede jeg har, som ofte er mig til Glæde -. Har du læst Historien om Diane og Davit Rivers, som ogsaa holdt Brullup og straks motte skil­les du sendte mig et par Blade af den, i Frekadellepakken da jeg læste dem kunde jeg tydelig mindes hele Historien. Det var jo rigtignok under andre Forhold de skiltes end vi. Da han paa Skibet sagte Farvel til hende (Farvel min Hustru) da gik det op for hende, at hun havde den Kærlighed, som en Kvinde bør have til den Mand, som er Hendes, og dog var hun sterk nok til at skjule den, for senere at vise den for ham i de skjønneste Farver -. Og da han saa senere kom, men nesten som Lig, og endnu skjulte sig, da var det hendes Kærlighed der dog tilsist fandt ham og lægede al Sygdom og gorde alt godt. Ja kærligheden er uovervindbar - Nu kommer Middagsmaden Ærter med Flæsk - .
Det gjør mig ondt at vor kære gamle Moder maa lide saa meget, og vi spørger! Herre hvor længe vil du lade hende vente, før du henter din Brud hjem til dig? - Foreløbig er Orloven atter sperret, og jeg tror heller ikke at det vilde nytte noget at telegrafere naturlig vilde jeg jo endnu gjerne se og tale hende, og hvids det er Guds Vilje vil han ogsaa nok lægge det tilrette for os.
Jeg har afsendt 2 Pakker med Doser l med et par Strømper og Sjal og l med gamle Breve, og 4 Billeder og en Album fra Bukarest. De kærligste Hilsener og Kys fra din egen tro hengivne Georg.
Ogsaa Hilsen til Moder, Anne Marie og Tante Stine og alle i Ravit.
Posta
Kammerat Snøresko er et mærkeligt udtryk. Hvis du, kære læser, ved hvordan det skal forstås, så skriv gerne en kommentar om det.

Historien om Diane og Davit Rivers, som Marie havde pakket om frikadellerne, tror jeg er en del af romanen The Following of the Star af Florence L. Barclay fra 1912, på dansk hed Da de så stjernen, oversat af N.P.Madsen 1913. Hovedpersonerne hedder Diana og David Rivers, og jeg fandt bogen gennem en omtale i The Gazette Globe fra Kansas City den 15. december 1914 (side 2, se her). Du kan læse den meget opbyggelige roman i den oprindelige engelske udgave her: http://www.gutenberg.org/ebooks/40640.

Posta d. 1.3.18.

Min elskede kære Mie!

Først min hjærteligste Tak for dit kære Brev og for de gode Pakker 21, 22. Monske er det for siste Gang jeg skriver til dig min Elskede her fra Posta som nu i 2 Maaneder har været min Hjemstavn hvor jeg har havdt det godt og atter er kommen til Kræfter, for atter at kunde tage Kampen op med Fjenden, som tilsyneladende ikke vil modtage den Fred vi tilbyder dem. Det er en underlig Tid vi lever i, og man maa uvilkaarlig spørge Herre hvad skal der endnu til, før du kan skjenke os Freden. Ja min kære Mie det gaar vel nu atter til Fronten hernede, og hvad vil Fremtiden saa bringe os, vi ved det ikke, og det er godt, men et ved vi, vor kære Frelser gaar med, og hvad der saa end møder os saa er han rede til at hjælpe os, og til at give os den Kraft vi behøver, derfor gaar vi frimodig Fremtiden imøde hvad kan os skade naar han gaar med? Dersom vi lever, lever vi Herren, og dersom vi dør, dør vi Herren derfor enten vi lever eller vi dør er vi Herren. Vi staar nu i Pasionstiden og gaar med sterke Skridt Poskefesten imøde, og vi mindes særlig i denne Tid de Lidelser vor kære Frelser motte gjennemgaa for at tilvejebringe Forsoning for vore Synder, og det store Ord af Jesu Mund, det er fuldbragt vil atter tone os i Mode som livlig Harpeklang, thi bedre Ord blev aldrig sagt paa denne syndige Jord. Nu har vi Frihed til at indgaa i Helligdommen ved hans Blod, naar vi i Troen, antager den Naade som strømmer ud fra det fornedrelsens Kors. Min Fred giver jeg eder, min Fred lader jeg eder, jeg giver eder ikke som Verden giver eders Hjerte forfærdes ikke tror paa mig, og tro paa ham som mig udsendte, det skal være den Hilsen som jeg endnu sender dig, min Elskede, herfra. Om jeg saa senere kan hilse dig med den Fred som vi saa længe har skuet ud efter, Freden mellem Nationerne, vil jeg lægge i Herrens Hænder. Han vil føre alt herlig ud! Du min Elskede, og min kære gamle Moder hilses fra Eders tro Georg.
Posta
Dersom vi lever, lever vi Herren ... er et citat fra

Det er fuldbragt er et citat fra

Min Fred giver jeg eder ... er et citat fra

Posta d. 25.2.18.

Min elskede lille Mie!

Det var ellers ikke min Mening at skrive i AFten, jeg vilde vente til jeg hørte fra dig men det bliver vel dog nok for længe denne Gang. Igaar paa Søndag kom jeg ikke til at skrive, jeg var om Formiddagen til Gudstjeneste, og vi fik der en Prædiken som jeg endnu ikke har hørt en i Felten, den var meget nærgaaende i sædelig henseende og man merkede at den traf Samvittigheden og paa Hjemvejen hørte man forskjellige Ütringer, dog hos en Del havde den vakt stor Harme. Ja Usædeligheden har grebet forfærdelig om sig i denne Krig, dog her tror jeg den er større i Ord som i Gjerning, det er dog sjelden at der kommer en bort med usædelighedssygdommen, men Synden er jo ligestor for Gud. Ja Syndens Magt er stor i den Henseende, vi merker det paa os selv, og det er min Bøn til Gud at han vil bevare os udskadt af denne Verden. Det er Guds Vilje, eders helliggjørelse, det var Teksten til Præstens Tale. Har idag havdt Brev fra Holisch som jeg sender dig, med min Broder har han vist ment Georg, han er vel endnu i Loit, jeg har længe ikke hørt fra ham, heller ikke fra Søster Tinne, de har det vel godt? jeg takker mange Gange for Pakken 20 og en fra 204 med Pølse og Kager, det har nok forsinket sig, men det var godt, om 19 ogsaa kommer bagefter? Hils vor kære gamle Moder, at hendes store Dreng har det godt hernede og som glæder sig til at have faaet en god Kone der passer os begge to godt saa vi ikke behøver at lide Mangel og at jeg tænker meget paa hende. Saa de kærligste Hilsener til dig min kære søde lille Kone fra Din egen Georg.
Posta
Det er Guds Vilje, eders helliggjørelse er et citat fra : Thi dette er Guds Vilje, eders Helliggørelse, at I afholde eder fra Utugt;

Posta d. 21.2.18.

Min elskede Konelil!

Har nu lige skreven et Brev til lille Carl, og i Forgaars et til Julie og for nogle Dage til Mor, saa er det vel dig paa Rad nu? jeg er ikke med til Tjeneste i Eftermiddag og har derfor lidt Tid. Tak for Brevet fra den 11 og fra d. 12. Der er underlig som de kører rundt i det, med Rusland igaar hørte vi, at Dünaburg og Luk var taget af vore Tropper og idag hører vi, at nu er Rusland rede til at underskrive Fredstraktaten. Et underlig Virvar, man bliver ikke klog derpaa. Og her om Rumænien hører man ogsaa mangt og meget dog man maa ikke tro en tiende Del deraf, ellers bliver man alt for meget skuffet. Jeg kan ogsaa sige, at jeg lige som du, er bleven meget lidet troende i den Henseende men, es muss doch Frühling werden, og det haaber vi ogsaa angaaende Freden og vi ser jo ogsaa at de første Spirer spire frem som er os et Varsel om Foraaret der kommer med Liv Varme og Fred. Nu kan jeg ikke skrive mere denne Gang, da jeg ikke har Tankerne samlede, paa Gjensyn i Aften. Nu lige har jeg modtaget 2 Pakker fra dig N^o 17, 18, som jeg takker hjærteligen for. Du behøver ikke at sende mig Brød foreløbig, da vi nu faar nok udleveret, fra den 20 faar vi vor fulde Ration jeg er jo nu ogsaa gjennem fodret, saa jeg ikke spiser saa meget. Du skrev at i skulde slagte, har i dog faaet et Svin? eller hvad har i slagtet? Du skriver ogsaa om at Julie havde Klammeri med en Frier, hvem var det? Saaledes har du ogsaa sendt mig noget, jeg tror det er tørrede Augurker, hvorledes skal jeg gjøre dem spiselig? Kl er nu ½8 og jeg skal hen at hente Lønningen og vil saa sende dette Brev med min Korporal som Morgen rejser paa Orlov saa faa du det vel et par Dage før?
Saa en kærlig Hilsen fra Din egen tro Georg.
Posta
Es muss doch Frühling werden kan oversættes med Det bliver vel forår engang.

Rimnicul-Sarat d. 16.2.18.

Min kære Konelil!

Paa Søndag eftermiddag vil jeg opholde mig lidt hos dig min Elskede i vort kære Hjem. Jeg tænker mig at vi sidder gemytlig sammen ved Kaffebordet inde i Sovekamret hos Moder som ligger i Sengen, og af og til sender hendes Børn et velvillig Blik. Vi underholder os om alt hvad vi har oplevet siden vi sist var samlet og vore Blikke møder hinandens og med Undren og Tak maa vi udbryde! Gud være lovet for hans store Naade imod os. Tante Stinne er ogsaa der og nu begynder hun og Moder at underholde sig om forgangene Tider, og da de som unge Piger græssede ind efter Bror Peter og Lavs Sude, og de gorde Vettemaal med de Jolderupper Bønder nede i Hølukken og vi to tager os den Frihed og gaar os en Tour i det Frie, først beser vi os Haven hvor de første Sneeklokker pipper frem i deres hvide Dragt, dernede mellem Stikkerlsbertræerne, og underholder os om hvad der skal saas i de forskellige Bede. Dog Haven er en alt for lille ArbeidsMark, vi føler os instinktmesig trukket ud mod Markene og spaserer i Tempo 100 ud mod øst, hvor vore øjne først møder Stenhoben som i Fremtiden skal omgive vor Familielykke. Vi nøjer os med at bese dem fra Vejen og gaar vider hen mod Broen, over samme op til Sønderpold Leddet, hvor vi kan overse det Hele, og Tankerne gaar ud i Fremtiden og udtænker sig mangt og meget. Den skarpe Februarluft lokker os atter hjem til den varme Kakkelovn og vi spaserer i hurtigere Tembo hjem. Imedens har der indtruffet sig Besøg, og du maa til at gjøre Aftensmad istand og jeg underholder Besøget. Nu ved jeg ikke om du var tilfreds med min Eftermiddags-Fisitte og om den kunde tilfredsstille dig? Da det nu begynder at blive mørkt vil jeg slutte med de kærligste Hilsener og Kys fra din egen hengivne Georg.
Hilsen til Moder og Tante.
Ramnicu
Rimnicul-Sarat er byen Râmnicu Sărat i Rumænien.