Rumænien d. 23.1.18.

Kære Forældre!

Da i klager over at i hører saa lidt fra mig, vil jeg i Formiddag skrive eder et par Ord. Haabentlig har i faaet min nye Adr? jeg ligger jo endnu her i Ro og har det meget godt, et godt Kvarter med Varme og Lys. Det er her nede i Sletten, som er meget behagelig, efter nu et Aar at have klatret rundt i de høje vilde Bjerge, med deres Farer og Besværligheder. Det er nesten som naar man er derhjemme paa Nord-Slesvigs jævne Marker, nesten uden Træer og levende Hejn, og øjet kan skue saa langt det naar. Byen hvor jeg ligger hedder Posta som er 10 Minutter fra Staden Ramnikur-(Sarat). Befolkningen er her lidt bedre stillet som oppe i Bjergene og i Staden gaar Folk klædt som hos os derhjemme, saa man føler sig lidt mere tiltrukken af dem, dog deres Sprog er det samme, og man kan kun daarlig gjøre sig forstaaelig med dem. En hel Del Jøder er der her, som taler tysk, naar man handler med dem, maa man passe paa ellers bliver man narret, de har ellers alle mulige Ting at sælge. I ser altsaa at jeg er meget godt tilfreds med, at have byttet Plas. Hvorlænge vi bliver her har jeg ingen Anelse om, og hvorhen heller, vi formoder Italien eller Macedonien, moske ogsaa Frankrig. Dette ene er min Trøst, jeg ved min himmelske Fader gaar med, og hvad der end møder mig, saa staar jeg under hans Vingers Skygge, og kan der føle mig bjerget og tryg i Liv og i Død. Derfor gaar jeg Fremtiden frimodig imøde, han som kan Stormen binde og lede Bølgen blaa, han kan og Vejen finde hvorpaa din Fod kan gaa. Haab har jeg endnu ved Siden af, om en snarlig Fred og om Gensynets Glæde. Den Dag da jeg maa skue min elskede unge Hustru i de kære øjne og tage hende i mine Arme for at takke hende, for hvad hun var for mig og min kære gamle Moder under disse haarde Tider. Ja hun er i Begyndelsen af vort Ægteskab gaaet ind til en svær Gerning, som kræver stor Opofrelse og Taalmodighed, dog hun øver denne Gjerning med Hengivenhed og Kærlighed og jeg er forvidsset om at hun deraf vil høste Taknemmelighed og Herrens rige Velsignelse, og det er min Bøn for hende at han vil give hende den Kraft og den Taalmodighed som hun dertil behøver. Det tager jo stadig af med vor kære gamle Moder og jeg tror neppe mere at fae hende levende at se mere, dog hun er rede til at dø og mode Herren og glæder sig dertil, det er for os den største Trøst, saa har hun overvundet Lidelserne og kan i evighed lovprise Gud og Lammet, Herren gjøre hendes siste Time god. Hvorledes har i det, i Kære derhjemme i Quorp, haabentlig endnu ved det gamle? Hilsen til alle de men særlig til eder i kære to fra eders taknemlige Søn Georg.
Posta
Brevet er stilet til "Kære Forældre". Det kan ikke være Georgs egne forældre, da hans far døde allerede i 1888 og hans mor omtales i 3. person. Ifølge optegnelser i det civile personregister fra Marie og Georgs vielse var hendes far død på det tidspunkt, så det var lidt mystisk, hvem disse "forældre" er; men det viser sig at Maries far døde allerede i 1893 da Marie var 2 år gammel, og at hendes mor blev gift igen med Christian Hansen i 1899. Så de "Kære Forældre" må altså være Maries mor og hendes stedfar. Du kan finde dem alle sammen i slægtstavlen i menuen.

Han som kan Stormen binde og lede Bølgen blaa ... er et citat fra Paul Gerhardts salme Befal du dine veje.

Posta d. 22.1.1918.

Min elskede kære kone!

Guds Fred til Hilsen!
Min hjærteligste Tak for de 2 kære Breve som jeg har modtaget, fra 2 Juledag det ene og det andet, paa den nye Adr. afsendt d 15, du ser alsaa at Posten gaar hurtig, bedre som til Katzemarrek. Jeg har det ellers meget godt her og befinder mig vel og kommer mig godt, jeg faar nu atter dobbelt Hage. Den 23.1.18. Du skriver i dit Brev fra d 15 Du bærer jo alt med en fast Vilje, men jeg tror hvis du lod mig skue ind i dit Indre og lod mig læse dine Tanker, saa vilde Resultatet vel ikke være saa frimodig som dine Breve vidner om? Der tager du dog moske fejl min Elskede, jeg tror det Modsatte, du vilde sikkert med en bævende Undren se paa, med hvilken Ro jeg tager saadanne Meddelelser, lidt af denne Ro har du sikkert erfaret, da vi tog Avsked paa banegaarden i Flensborg? Ja min kære Mie det er Mænd der bruges i Krigen og ikke Kvinder. Med Begiestringen vil jeg ikke sige, at det er som i Førstningen, men det hvorfor vi kæmper, er endnu det samme som før nemlig at værne vort Land og vore Kære, og dertil bruger jeg endnu min Viljes hele Kraft, og det er min Bøn til Gud at han deri vil staa mig bi, og give mig den Kraft som dertil behøves, og naar du betænker dig ret saa vil du ogsaa staa mig bi i dette, ikke?
Vi længes efter Krigens Ende og efter Gjensynet, som aldrig før, og det er vor felles Bøn at vor himmelske Fader, snart vil opfylde os dette Ønske. Dog saalænge Herren tøver vil vi bøje os under hans Vilje og leve for ham, han vil i sin Tid føre alt herlig ud for os, derom kan vi være fuld forvidsset. Nu skal jeg hen at skyde derfor bagefter Slutningen, far vel. Ved PetroleumsLampen videre, det er jo nesten nyt her faar vi Petro. udleveret og har nok deraf saa vi kan sidde lidt gemytlig om Aftenen i vor varme Stue, som er bedre end den bedste Understand. Du ser altsaa at jeg har det bedre her end oppe i Bjergene til Ranikur kan vi ogsaa gaa. Paa Billederne ser du at der der ogsaa bor siviliserede Mennesker. De har herfra sendt meget Mel og Bønner hjem, men nu er der ikke mere at drive op. Mais er her endnu.
Saa en kærlig Hilsen og tak for Brevet i Aften, skrevet d 15, afsendt d 17, altsaa 5 Dage. Din hengivne Mand Georg.
Posta

Posta, d. 20.1.1918.

Min kære elskede Hustru!

Først min hjærteligste Søndagshilsen. Sidder her i mit Kvarter, ved aaben Vindue da det er det dejligste Foraarsvejer og vil lade mine Tanker dvæle derhjemme hos dig min Elskede. Moske er det ikke saa smukt hos eder derhjemme med Solskin og Varme, mit i Hjærtet af Vinteren? dog jeg maa tænke tilbage paa siste Aar om denne Tid da vi laa i Telte eller Granhytter paa Sne og Is - da frøs vi som de smaa Aber deroppe i Bjergene, det skal ogsaa have været en usævanlig haard Vinter, efter hvad Panje fortæller os, og efter denne Vinter lader det til at det passer.
Vi har i Formiddag været i Remnikur at bade og blive luset, det var for 3 gang saalænge vi er her, saa nu er vi Lus-fri, og jeg kunde derfor nok have Lyst til at inbyde dig til Besøg i Eftermiddag du skulde nok blive gjæstfri optaget hos os, nu gaar der en efter Kaffe og vi kunde faa os en gemytlig Kaffetor sammen, og en Maiskage til som du sagtens aldrig har smagt endnu. Men ak, du vil jo helst være helt ene sammen med mig, dog det lader sig ikke gjøre her, undtagen vi gaar en Spaseretour sammen vi vil da vandre Arm i Arm ud gjennem Posta, som nu neppe er saa henrivende, dog nar vi kommer uden for Byen og vandrer langs med Bækken som snor sig længs mellem høje Sandbanker, da bliver Touren smukkere for et elskende Par, vi gaar en 10 Minutter længs i Dalen, og naar der Broen hvor Vejen gaar ob til Plæfna, der hviler vi lidt ved Broplanken og lytter lidt til Vandets bublen, som jeg elsker saa meget, vi river os atter løs, og vandrer op ad Bakken som ikke er lang, men stejl, ovenoppe vil du forundret slaa øjet op, en eneste stor Slette og foran os Byen Plæfna, som gjør et mere velhavende Intryk som Posta vi vil endnu gaa gjennem Byen og lægge et Besøg af hos Panje, dog vi kan jo ikke forstaa dem, og vil derfor lade Besøget vente til en anden Gang. Haabentlig har Spaseretouren ikke kjedet dig og jeg slutter derfor med de kærligste Hilsener fra din egen Georg.
Posta
Georg forestiller sig spadsereturen mellem Posta og Plæfna (som på rumænsk hedder Plevna). Klik på linket "Hvor er Georg" til højre og zoom ind et par gange, så kan du se turen. Plevna ligger lidt mere end en kilometer sydvest for Posta.

Panje - se noten til brevet fra den 5.11.1916.

Skrevet d 17.1.1918.

Min kære lille Kone!

Ieftermiddag et par Ord, da jeg er fri for Tjenesten, de andre er ude at skyde, og jeg har forleden skudt Betingelsen saa jeg har Ro. Vi har ellers stram Tjeneste dog jeg kan let holde det ud. Knæet er omtrent atter i orden, og Hungeren kvæler mig heller ikke da du sørger meget godt for mig. Ja min Elskede du ved ikke hvor jeg glæder mig til, at hvide dig, som min kære omsorgsfulde Hustru der søger paa alle Maader at lette mig Tilværelsen herude i Fjendeland, og alt hvad Krigen fører med sig af Svært, og at du min Kære saa kærligen plejer, og tager dig af vor kære gamle syge Moder, om end det er en svær Gerning. Herren vil rigeligen lønne dig derfor. Om ogsaa du stundom taber Modet og bliver forsagt, naar det gaar mod Sindet, saa er jeg dog forvidsset om at du bagefter vil glæde dig over, at du motte have Lov til at gjøre denne Gerning for herren og ogsaa for mig. Modgangens Skole er svær at gaa igjennem dog den er lærerig, naar Herren er Læreren. Troen styrkes og Hjærtet staalsættes. Naar øjet er rettet mod Læremesteren bliver Hjærtet fuld af Undren og Tak og Sindet rinder sig fri og let og siger "som du mig fører gaar jeg glad, du er dog altid min omsorgsfulde Fader, som fører alt herlig ud for mig.
Tak for Brevet fra den 23 du har jo nu vist ogsaa mit fra den Dag, og du ser at Vore Tanker, har sammen dvælet ved de smukke Minder fra Julen 1913. Naar man er saa fjernt fra Hjemmet og saa længe, da har man en Rigdom i alle de lyse Minder fra lykkelige, forgangne Tider, og man dvæler gjerne ved dem i ensomme Timer og de forsøder mangen en Stund. Haaber nu snart at faa Posten direkte hertil, fra dig, du har jo nu vist snart Overraskelsen overstaaet, ikke sandt?
Saa slutter jeg med de kærligste Hilsener og Kys fra Din tro hengivne Mand
                                                                                             G C Knudsen.

De kærligste Hilsener til Moder, Vær tro indtil Døden saa vil jeg give dig Livsens Krone, siger Herren.
Posta
Som du mig fører gaar jeg glad ... er vist inspireret af , se Georgs brev til Mie den 4.6.1915.

Remnikur (sarat) d. 16.1.18.

Min elskede Konelil!

Der har du straks Overskriften som du drømte hvorledes det saa gaar med Brodergarnet og Traaden ved jeg ikke, altsaa du ser jeg har modtaget dine Breve fra Julen, min hjærteligste Tak jeg glædede mig meget til dem da jeg i 14 Dage ikke havde hørt og saa de mange gode Pakker jeg de siste 2 Dage har modtaget 3 med Brød l med Rugkage l med Knepkager 1 med Frikadeller og steg og Rodkaal. l med Rullepølse l med Lagkage, du kan tro det smager mig godt. En Julepakke havde jeg ogsaa fra Nowarves som jeg glædede mig til. Sender dig Brevet med som var vedlagt, ogsaa fra Quorp har jeg faaet Julekager saa jeg atter holder Jul i disse Dage med Kager og Kaffe ja endogsaa smaa Pepernødder fra Cicilie. Jeg ser at Moder ikke har havdt det saa godt i Julen, og at du Julenat ikke har faaet megen Søvn da har vi nok været vaagen begge denne nat, jeg vil fortælle dig hvorledes det gik mig, fra Kl 10-1 havde jeg Telefontjeneste, da sad jeg ene i Feldwebelens Understand han var i Besøg hos de andre Feldw. Kl l blev jeg afløst og begav mig til Ro. Kl ½3 kom Feldw. tilbage halft beruset og træffer der Vagtposten i Understanden, og begynder derfor at slaa en veldig Spektagel, jeg blev straks alarmeret og taget til Answar naturlig havde jeg jo ingen Postensettel skrevet, da enhver nøje vidste sit N^o da det altid gik efter Rad, saa blev de andre 2 Kasteførere vækket, og saa holdt han en Tale for os i en Time med Instruktioner og Forholdsrejler, saa blev Mandskabet jaget paa Benene og instrueret. Saa straffede han os med, at vi paa Juledag skulde staa dobbelt-Posten. Med al den Alarm og Uro blev Kl ½6. I den Tid var han nesten bleven ædru. Jeg og en af de andre 2 gik saa til ham og lagte Sagen frem for ham, at han motte dog ikke tage det saa nøje det var dog Jul og det var dog skade at forderve den, saa blev han ogsaa blød, ja han gav os enda Haanden og bad om at glemme hvad han havde sagt for meget. Vi glemte da ogsaa alt og Kl 6 fejrede vi Jul om Juletræet som jeg har skrevet dig om. At du har mottet ventet forgjæves i Julen, efter Brev fra mig gjør mig ondt, haabentlig har det ikke ligget ved mig? Saa til Slut de kærligste Hilsener og Kys Din egen Georg.
Ramnicu
Hvad er knepkager: Se noten den 1.6.17

Remnikur (sarat) er byen Râmnicu Sărat i Rumænien.

Remnikur-Sare d. 12.1.18.

Min kære lille Kone!

Atter idag et lille Livstejn, som du jo altid længes efter og jeg tænker mig, særlig i denne Tid, for mig er det jo heller ikke saa behagelig da jeg slet ingen forbindelse har med Hjemmet, dog naar det først er saa vit, saa gaar Posten hurtigere hertil, særlig Brevposten da den gaar med Balkantoget de har her Post i 5-6 Dage.
Jeg har tænkt meget paa eder derhjemme i denne Uge, da I forsamles til Bøn. I har sikkert bestormet Guds Naadestrone med Bøn om Fred, at Nationerne maa enes i Forstaaelse og sikker vil vor Himmelske Fader (Fredsfyrsten) høre denne bøn og i Naade skjenke os den lenge ventede Fred. Jeg har det lige som paa Fornemmelsen, at jeg ikke kommer i Ilden mere, om det er fra Herren, Dagene gaar meget hurtig her, med Esersits og Skydning og vi er nu nesten i Mitten af den Strengeste Vintermaanet, og jeg er Herren meget taknemlig for at den har været 100 Gange lettere at holde ud som den Forige, vi har altid været under Tag og havdt nok at brende, saa vi ingen har, der har forfrosne Fødder og Hænder. Nu paa en Gang har de trukket os Brød af saa det er knap nok med den bedre Forplejning, men saa til al Held har Beboerne her rigeligere som dem deroppe i Bjergene af Mais, saa faar vi Kukoms hos dem og kaager os saa Maisbrød, som, naar man har god Hunger smager godt særlig naar man har Marmelade dertil. Det Brød vi faar udleveret til 2 Dage kan jeg magelig spise til et maaltid dog man kan jo ogsaa nøjes med mindre. Jeg har været lidt forkølet efter Marchen hertil, dog det er nu bedre, og af Anstrengelserne har jeg lidt i det ene Knæ det gaar jo ogsaa nok over, ellers er jeg meget sund og rask og haaber ogsaa at du har din Utilpasselighed overstaaet? Jeg lenges meget efter at høre hvorledes det gaar vor kære gamle Moder, om hun endnu overlever denne Vinter? om hun endnu oplever at vi faar Fred i Landet, og at hun atter maa faa hendes Drenge at se, jeg vilde nok ønske det for hende. Dog Lidelserne er vist ikke lette at bære for hende? Herren være med hende og gjøre hendes siste Afskedstime god, det er min Bøn for hende. Saa vil jeg nu atter slutte og ønsker dig paa denne Lørdagaften en velsignet Søndag, tilligemed de kærligste Hilsener og Kys fra din egen tro hengivne Georg.
Ramnicu
Remnikur-Sare er byen Râmnicu Sărat i Rumænien.

Posta, ved Remnikur i Sare d. 8.1.18.

Kære Mie!

Iaften atter et par Ord. Jeg lever mig nu snart ind i de nye Forhold, og føler mig veltilfreds med Skiftet, det er mest Folk fra Egnen om Magdeburg, meget rolige, saa jeg passer godt sammen med dem. Mine Tanker gaar særdeles iaften hjem til Eder da i vist er forsamlede til Fødselsdag. Herren velsigne den for eder, jeg var gjerne i eders Mitte dog Pligten holder mig borte. Motte Vestmagterne snart følge Ruslands Eksempel og saa vil Freden snart følge. Vil du sende min Adr til Hejmdal og ogsaa til Venner og Bekjente. Forplejningen er lidt bedre her, men jeg mangler nu de gode Pakker ellers har jeg det godt og er sund og rask. Din egen tro Georg.

Hilsen til dig og Fødselsdagsbarnet.
Posta
Dagens fødselsdagsbarn er Georgs mor, Adelheid Knudsen (f. Petersen), født den 8. januar 1849. Hun fyldte således 69 denne dag.

Remnikur i Sare er byen Râmnicu Sărat i Rumænien. Posta er en lille forstad.

Skrevet d. 5.1.18.

Min elskede Mie!

Da jeg igaar er ankommen til mit Bestemmelsested vil jeg først give dig min Adr. Gfr K. Res. Inf. Regt 26, r. Batl, 4 Komp. Det lader til at jeg har truffet et godt Komp, dog jeg kommer jo vist snart atter til Minekasterne vi ligger her i Sletten syd for Foctsani og er glad over at være ude af de glatte Bjerge, det var nesten livsfarlig at færdes der. Det er nu bitterlig koldt her, men vi har et godt Kvarter, og vi bliver vel foreløbig her i Ro. Hvorledes det nu gaar mine Pakker som er undervejs skal jo vise sig, jeg skriver straks et Kort til Komp med min Adr. Det var en anstrengende Tour herhen og koldt saa man nesten ikke kunde løbe sig varm dog det er overvundet og Herren var med mig og gav mig Kraft og udholdenhed Ham være Ære og Pris.
Mond du har faaet mit Brev som jeg sente gjennem Jägerne, det var Landstormmänd som stammede fra Nis Mathies Batl. Nu er jeg saa skilt fra mine kære Venner Carl og Hugo, det gjør mig ondt, dog i Krigen maa man miste saa mangen en Kammerat, dog vi var særlig Kammerater, da vi var forbundne med hinanden i Jesu Blod, dog vi kunde sige "paa Gjensyn". hvis ikke hernede saa histoppe hos vor Gud. Du er moske kjed af at jeg er kommen bort fra den rolige Stilling, men min Elskede vi vil tage det som fra Herren, giver han os Byrder at bære, saa giver han os ogsaa tillige den Kraft som vi behøver dertil, derfor uforsagt, med det for øje gaar vi trygt vor Vej videre og er det hans Vilje forenes vore Veje og Byrder tilsist naar Freden ringes ind i Landet. Derfor slutter med et glad Sind Din egen tro Georg.
Focsani
Hvad er en Minekaster? Se noten den 6.5.1917.

Foctsani staves (i hvert fald i dag) Focsani

Søndageftermiddag d. 30.12.

Min kære elskede Hustru!

Min hjærteligste Tak for Pakkerne med stegt Flæsk Løg, og en med en Kage, som jeg modtog sammen med l fra Moder med Knepkager. Nu kan du tro min Elskede at jeg atter har haalet mig, jeg ser nu rigtig godt ud igjen du har jo ogsaa sørget meget godt for mig jeg er dig meget taknemlig derfor. Fuld Spisskæg har jeg ikke, efter min Orlov blev det forbudt, paa Grund af at Gasmaskerne ikke slutter rigtig tæt naar Skæget er imellem du kan jo ogsaa bedre lide mig uden, ikke sandt? Nu staar det nyt Aar for Døren og vi spørger spendt! hvad vil det bringe os? vil det bringe os den lengselsfuld ventede Fred? Vil det atter føre os sammen saa vi lykkelige kunde fortsætte vort unge Ægteskab sammen og i Fred og Ro dele Livets Glæder og Livets Savn? Ja det nye Aar ligger som en tillukket Bog foran os fuld af Hemmeligheder og vi maa kun tage et Blad ad gangen, dog den usynlige, vor kære Frelsermand, som holder Bogen i sin Haand har alle Traade i sin Haand, uden hans Vilje, kan der ikke tildrage os det minste Ondt, og han leder alt efter sit vise Raad. Derfor kan vi trøstig gaa ind i det nye Aar og med freidig Mod sed Fremtiden imøde Han, som i det forgangene Aar har ført os med sikker Haand gjennem alle Vanskeligheder og holdt sin beskjermende Haand over os i alle Farer han er os borgen for at han ogsaa hjælper videre.
Der gaar en Del bort herfra med det første, jeg er dog ikke deriblandt endnu, om jeg kan have Haab om at blive her, ved jeg ikke endnu jeg er jo ellers med de Ælste i Komp, og der siges at de bliver her. Om det ogsaa ikke er meget morsomt her, saa tror jeg dog, at det er bedre som hvor Krigen endnu gaar sin Gang. Der har her været en Dags Tødvejer og nu atter sat ind med Frost, saa Føret paa Bjergene nesten er livsfarlig, vi har derfor Issporer som vi spender under Hælene og Brøjtere i Saalene saa kan man nogenlunde holde sig dog der tager mangen en en ufrivillig Slædetour paa Bagenden. Nu begynder det at mørknes Kl er 3¼ efter den gamle Tid og da Kaffeen kommer vil jeg smage den gode Kage som ser saa indbydende ud og slutter derfor med de kærligste Hilsener og Kys Din egen tro Georg.
Soveja
Hvad er knepkager: Se noten den 1.6.17

Hvor er Georg? I nærheden Soveja i Rumænien, se dog også noten den 6.12.16.

Skrevet d. 28.12.17.

Min kære elskede syge Moder!

Ønsker dig først til din Fødselsdag, om du endnu en Gang fa ar Lov til at opleve den hernede paa denne Jord, Herrens rige naade og Velsignelse. Du skuer paa denne Dag tilbage paa et langt Liv, fuld af Guds Godhed og Barmhjærtighed og du maa udbryde med Salmisten, Herre hvor stor er din Godhed som du har gjemt for dem som frygter dig, og med Esaias, Fra gammel Tid har man ikke hørt, har man ikke fornummet, intet øje set, at nogen Gud som du gjør saadanne Ting for den som bier paa ham. Dog du min kære Moder har Herren særlig paa dit Livsaften taget i en haard Skole, og du har sikkert stundom spurgt Gud, hvorfor skal jeg lide dette, Herre hvad er din Hensigt dermed? og du har sikkert faaet det Svar, som Herren gav Peter, hvad jeg gjør, forstaar du ikke nu men siden herefter vil du kunde forstaa det. Og som Paulus der klager over Tornene i Kjødet til ham siger Herren min Naade er dig nok, thi min Kraft fuldkom i din Skrøbelighed, saaledes ved jeg ogsaa at du har givet dig hen i Guds Viliie og har erfaret, at for dit Ansigt o Gud, er Mættelse af Glæder, Livsaligheder ved din højre Haand evindeligen. Hvor dyrbar er din Miskundhed Gud, Menneskenes Børn skulle skjule sig under dine Vingers Skygge. De skulde mættes af dit Husets Fedme og du skal give dem at drikke af din livsaligheds Bæk. Ja kære Moder det er min Bøn for dig paa denne Dag, at vor kære Frelser vil være dig nær i Lidelserne, og give dig Taalmodighed at gjennemløbe den dig anviste Bane. Hisset, kære Moder, vinker Sejerskransen, som er henlagt til den som har stridt den gode Strid, fuldkommet Løbet og bevaret Troen. Og kære Moder, om vi ikke mere mødes hernede paa denne Jord saa mødes vi i vort himmelske Hjem deroppe smykkede med Sejerskransen syngende Gud og Lammet Ære og Pris. Der hvor Døden ikke skal være mere, ej heller Sorg ej heller Skrig, ej heller Pine thi det første er veget bort. Vi vil formane hverandre med Ordet af Joh Aabenbaring.
Vær tro indtil Døden, saa vil jeg give dig Livsens-Krone.
De kærligste Fødselsdagshilsener Din tro Søn Georg.

Hilsen til min Mie.

Herrens rige Naade og Velsignelse til Fødselsdagen med Hilsen fra Carl.
Soveja
Herre hvor stor er din Godhed ... er et citat fra

Fra gammel tid har man ikke hørt ... er et citat fra

Hvad jeg gjør, forstaar du ikke nu ... er et citat fra

Min Naade er dig nok ... er et citat fra

Vær tro indtil Døden ... er et citat fra

Hvor er Georg? I nærheden Soveja i Rumænien, se dog også noten den 6.12.16.

Skrevet d. 28.12.17.

Min kære lille Kone!

For dit kære lange Brev fra 3 Søndag i Advent min hjærteligste Tak. Du klager deri din Nød til Mig og jeg kan meget godt forstaa dig men min kære lille Mie, jeg tror du tager dig mange Smaating for nær, naar der bliver noget sagt af min Familie naar de er paa Besøg, der er nogle af dem du ikke endnu rigtig kjender, og saa tilmed har du jo Angst for dem som jeg merker, og det tror jeg neppe du tør have Grund til, du skal kun altid tænke dig, som min Kone, ikke som den, der kun er der, for at pleje min Moder. Angaaende hvad Moders Pleje angaar da ved jeg at hun er overmaade godt tilfreds med dig og glæder sig meget til dig, det er ogsaa for mig kun Hovesagen det andet maa kun være Biting og om der skulde være noget som ikke er som det skulde være, det er der vel ingen som vil tage dig ilde op, naar blot Moder er tilfreds. Jeg kan ogsaa godt tænke mig at du bliver træt altid at være bunden til Moder og ingen Steder kan komme hen da kan vi trøste hinanden jeg er ogsaa bunden som en hund til en Kæde. Nu har jeg ligget hær paa en Plæt nesten siden jeg var paa orlov, hver Dag det samme ensformige Liv, jeg kan ogsaa tale med i den Dag, det tro mig min Elskede og jeg faar maaske noget anderledes at høre som du. Dog kun ikke forsagt. Hovedet opad Gud hjælper videre.
I Haab om bedre Tider slutter med de kærligste Hilsener Din egen tro Mand Georg.
Soveja
Hvor er Georg? I nærheden Soveja i Rumænien, se dog også noten den 6.12.16.

2 Juledag 1917.

Min kære elskede Hustru!

Paa anden Juledagsmiddag vil jeg paabegynde dette Brev om mine Indtryk ved den 4 Krigsjulefest hernede i Rumæniens Bjergland. Hvad Vejret angaar saa kunde det ikke være smukkere, et tyndt Lag Sne, og fingertyk Rim hanger paa alle Træer saa alt funkler og straaaler i den vinterlige Sol. Som jeg alt har skrevet, hentede jeg paa Søndag Juletræet, som jeg saa paa Juleaftensdag gjorde ferdig, et nydelig lille Træ paa 1. m. højde Foden, en 3 Tomme tyk Bøgskive tager sig meget godt ud. Træets Pynt var tarveligt men dog smukt. Vatte havde jeg nok af, og saa en Del Billeder deriblandt dit Julekort, som indtog Plasen under Træet, dernest et Fødselsdagskort fra Julie, en meget smuk Rose, indtog Plassen i Træets Top, som for mig havde en dobbelt Betydning, først, den yndigste Rose er funden, (min Jesus), dernest min Julerose fra 1913, som jeg fandt og plukkede dernede i Haderslev. Det vigtigste i Træet, Lysene, var vi ogsaa bleven rig betænkt med, 12 blev anbragt i Træet, og 5 at give til med. Da Træet var ferdig, gav jeg mig til at rytte op i Understanden, de andre huggede Brende, og da kl var 4 var alt nobelt og rent, (vi har den nye Tid endnu). Juleaftensfesten fandt Sted nede i Rakutasu Kinosalen for de 3 første Komp, for 4^de paa Juledagsmorgen kl 10. Om Aftenen fik vi vor Julekage (Weinachtstüten genant) lignende Rugkage, men sød. Da de Fleste her er vant til at tænde Juletræet tidlig om Morgenen blev det bestemt til Kl 6 Julemorgen, altsaa Kl 6 blev Træet tændt og de gamle glade Julesalmer blev sunget (Stille Nacht heilige Nacht, og O du fröliche o du selige, og Es ist ein Ros entsprungen O.S.v. og de dybe Basstemmer tonede ud i den stille Julemorgen. Klokken 10 var der altsaa Weinachts ... nede i Kino'et. Salen var dækket i dobbelt Vinkel, og paa Bordet laa ordnet enhvers Julegave atter tonede de glade Julesalmer og Komp. Føreren holdt en lille Tale. Tilstedeværende var ogsaa Regt. Komandøren, Batl. Komandøren og en Del Offz. Efter Talen fordelte Majoren Almenakker og talte med den Enkelte. 2 Mand skjenkede Majoren Orlov og tænk dig hvem der var de Lykkelige? begge fra Minekasterne, den ene netop den jeg skrev dig om, der ikke fik Orlov da hans Kone er syg! den anden havde ogsaa været 14 Maaneder her. Min Julegave var et par Hengler 1 Blyant og 10 Cigarer, hvorledes jeg fejrede videre skrev Carl og jeg igaar Aftes.
Angaaende din Orlovsansøgning, er jeg tilbøjeligt til at tro at den vandrer i Papirkurven. Der bliver ikke taget megen Notis dertil. Til Eksempel, er her en Mand som Konen har søgt om Orlov for da hun staar for en livsfarlig Underlivsoperation, og ikke vil foretage den før Manden er der, dog han er endnu altid her, der hjælper hverken Lægeatest eller alt andet. Dog naar vor kære Moder skulde Død saa faar jeg Orlov, naar der bliver telegraferet, dog ikke fordi Moder er død, det siger ikke meget her i Felten men for at ordne Moders Efterladenskaber. Hvis Landet ikke kan udlejes, saa er der ligeledes ogsaa Haab om at du kan reklamere mig fri for en længere Tid.
Dog jeg haaber sterkere paa den store Orlov. Gud giver vi snart kan paabegynde den. Din Georg.

Saa de kærligste Julehilsener og tak for Brevet som jeg modtog Juleaften. Din egen Georg. Julepakkerne kommer vel senere.
Soveja
Hvad er en Minekaster? Se noten den 6.5.1917.

Hvor er Georg? I nærheden Soveja i Rumænien, se dog også noten den 6.12.16.

Skrevet d. 23.12.17.

Min kære lille Kone!

Idag paa vor Forlovelsesdag tænker jeg med Tak tilbage for 4 Aar siden, da vi om denne Tid, i Middagstimen, sade sammen, og nød den første Middag sammen, jeg husker saa godt, og jeg tror du var i Førstningen lidt generet jeg kan saa tydelig erindre mig Enkelthederne, og jeg har i Formiddag, da jeg var en lille Tour ude efter et Juletræ, tænkt mig Senerne alle igjennem, Og du min elskede Julerose, dvæler sikkert ogsaa idag ved de kære Minder? Jeg kan saa tydelig huske med hvilke øjne Mette Kjeestine mønstrede mig, og jeg var tilfredsstillet af Resultatet, som jeg sluttede mig til, jeg mener ogsaa at hun har fortalt dig det senere? Naar jeg taler Carl idag saa spørger jeg ham, om han husker vort Møde paa Haderslev Gade for 4 Aar siden. Du var meget beskeden ved Guldsmeden, jeg havde Pungen fuld, men fik slet ikke brug deraf, da du holdt tilbage, husker du? Og saa den smukke Køretour til Ravit, og Misforstaaelsen med Køretøjet, dog det passede alligevel godt, da jeg derved fik god tid til at forestille min Julegave for de kære overraskede Callesen's. Det var mig nemlig en stor Fornøjelse. Ankomsten i Hjemmet i Ravit staar mig ogsaa klart for øje tillige den første Aften dersteds, og du min Lille, var lidt bange for mig? Juleaftensdag og Aften vil jeg aldrig kunde glemme da jeg for første Gang motte betræde dit kære Hjem, og jeg merkede at Ordet som stod over Døren i Ærensporten var talt ud af Hjærtet. Du er os velkommen som en Søn læste jeg i Moders øjne og det gorde mig godt. Dog vor gode Tammas mente ikke den var velkommen, derfor listede den om Natten bort i al Hemmelighed, til Peters store Forfærdelse, han havde sikkert ment det meget godt med den. Det var den lykkeligste Juleaften jeg har forlevet i mit Liv. Saa kom Juledagen med Festen i Ravit, vor Familiens Ungdom var forsamlet, da blev der bland Andet ogsaa sunget den Sang, hvori det hedder, det dejligste Syn mine øjne saa er Unge paa Knæ for Gud, og da vi senere om Aftenen bøjede vore Knæ sammen, var det med Tak til Gud at vi ogsaa med hinanden var forenede i Jesu Blod. Og nu, min kære Julerose, er du min Ungdoms Hustru, og jeg haaber til Gud, at han snart atter vil forene os, saa vi med Lov og Tak til Gud kan fortsætte vort Liv med ham. Din egen tro Georg.
Soveja
Det dejligste Syn mine øjne saa er Unge paa Knæ for Gud - strofen er måske i dag Det skønneste syn på denne jord er unge på knæ for Gud men jeg har ikke fundet frem til, hvilken sang det er. Skriv gerne i en kommentar, hvis du kender den.

Hvor er Georg? I nærheden Soveja i Rumænien, se dog også noten den 6.12.16.

Geshcrieben den 22 December 1917.

Feldpostkarte.

Min kære Mie!

For de 4 siste Pakker min hjærteligste Tak med Kød Kartofler Frekadeller og Brød. Jeg har skrevet til Luise Meng. Jeg har ikke faaet Tid at skrive i de siste Dage. Om Gud vil, følger Morgen Brev. Dine Julepakker vil det vel gaa ligeledes som mit Julebref? Jeg har det ellers rigtig godt. Haabentlig har du og Moder havdt en god Jul? jeg skriver dig hvorledes jeg har fejret. Kærlig Hilsen Din egen Georg.
Soveja
Hvor er Georg? I nærheden Soveja i Rumænien, se dog også noten den 6.12.16.

Skrevet d. 14.12.17.

Min kære elskede Hustru!

Vil i Middag paabegynde dette Julebrev, og allerførst hilse dig og min kære gamle Moder med det gamle, dog evig nye, glade Julebudskab. Frygter ikke thi se jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal vederfares alt Folket, Eder er idag en Frelser født som er den Herre Christus i Davits Stad, O.S.v. Jeg glæder mig særlig til denne Julefest, og det er for mig som om Englene allerede svævede i Luften, rede til at bryde ud i jublende Sang. Fred paa Jord! Fryd paa Jord. Det er mig nesten til Mode, som da jeg var lille Dreng, da vi de siste Dage før Jul ikke kunde vente Tiden af men i Spenthed talte hver Dag og Time, indtil det Øjeblik da Julens Gaver blev afslørede. Der blev altid sagt for: "til Jul, da er Luften fuld af Hemmeligheder", og det kan vi vel særlig sige i Aar. Ja det er Hemmeligheder som er af umaadelig stor Betydning, det er nemlig den store Julegave: Freden! som svæver i Luften, og hvor længes vort Hjærte ikke derefter, ja stærkere som de Smaa's, efter deres Julesager.

d. 16.12.17.

Er ikke kommen til at skrive før. Moske naar Brevet dig ikke til Julen engang, dog det er endnu 8 DAge. Jeg takker dig mange Gange for de 3 gode Pakker med Smør Pølse, Frekadeller, og Kartofler. Var det af Lise Meng's? jeg skal nok takke hende derfor, det er nesten for Meget, jeg har altid havdt et godt Nummer hos hende, og naar jeg var dernede ved mine Enge, saa var hun altid saa glad naar jeg kom og holdt en lille Pasiar med hende, og særlig Børnene glædede sig, da Onkel for det meste havde en Groschen med. I den senere Tid har jeg ingen Hunger lidt, da du min elskede lille Kone har sørget meget godt for mig og jeg er dig meget taknemlig derfor. Jeg har det ellers rigtig godt, vi har nu hver Dag Ekserseren og det gaar nesten fredsmesig til, dog det gjør man jo gjerne med, naar Freden er i vente. Hær har der været Vaabenstilstand i 6 Dage haabentlig bringer Morgendagen os ogsaa den glædelige Efterretning fra den russiske Front. I følger jo vist ogsaa spent med? Herren giver, i sin Naade at Blodsudgydesen, maa være endt.

Nu kommer Middagen, Dorgemyse med Gulasch, har nu gjort 3 Pakker istand med 4 Doser, og sender dem af med det Første, ellers faar du mig vel ved Ørene, som Thora har opfordret dig til. Sender dig ogsaa en Del Fotografier her fra Egenen, de smukkeste har jeg sendt P. Nielsen, da han har bedt mig derom engang dog da havde jeg ingen. Jeg har sendt ham dem som Julegave, det var meget smukke Landskaber som han sikkert vil glæde sig til, den kære gamle Mand.

Carl var her igaar han mener at køre paa Orlov i januar eller Februar, dog han var ikke saa synderlig oplagt dertil, da det her hedder, at de bliver holdt tilbage og sendt til Vesten efter Orloven, og det havde han ikke meget i Sinde med, han er jo ved Køkkenet og kan dog spise sig nogenlunde mædt. En Del af de unge Soldater skal have Orlov, men, for ikke mere at komme herned, paa den Maade kan de jo trække en Del bort, ellers er det jo ikke tilladt. Ja du min elskede lille Mie du har i din unge Ægtestand faaet meget at bære paa. Men min kære Moder skriver mig at du gjør det gjerne hun glæder sig meget til dig og det gjør mit Hjærte godt. Jeg ved der behøves stor Taalmodighed og det er min Bøn til Gud at han vil udruste dig med Samme, dog en Byrde har Herren dog i sin Naade befriet dig for nu, du behøver ikke at gaa i Angst om mig da det dødbringende Blyds Gang er standset, og derfor har vi nok Grund til at love og takke derved bliver ogsaa de andre Byrder lettere at bære, ikke sant?
Glade Jul dejlige Jul, Engle daler ned i Skjul, det toner allerede med livlige Strenge i min Sjæl, og det er mit Ønske for eder i kære 2, at denne Julefest maa blive eder til stor Velsignelse. Den yndigste Rose er funden blandt stiveste Torner oprunden, Vor Jesus den dejligste Pode, blandt syndige Mennesker groede.
Til Slut en glædelig Jul fra Eders tro Georg.
Soveja
Frygter ikke thi se jeg forkynder eder en stor Glæde... er et udsnit af juleevangeliet,

Dorgemyse med Gulasch (Dörrgemüse mit Gullasch) er tørrede grøntsager med gullasch.

Hvor er Georg? I nærheden Soveja i Rumænien, se dog også noten den 6.12.16.

Skrevet d. 9.12.17.

Min elskede lille Kone!

Vil i Aften af hele mit Hjærte takke dig for de mange gode Pakker som jeg i de siste Dage har modtaget. 4 fra mit i Oktober, de to over Leibzig, de 2 vare gaaet beskadiget ind og var ompakket i Hamborg. Flæsk, Skinke Pølse Steg, og Brød alt var frisk og godt blot Brødet var mugen, da har jeg faaet dem alle blot dem du har afsendt den 14 tror jeg ikke jeg har modtaget. De godde Kager har smagt mig storartet til min Søndagskaffe. Vaflerne var gode, Kartoflerne vare haardfrosne, jeg tør dem op i kold Vand dem de bliver helt bløde, saa er de vel ikke gode? Du ved ikke min søde lille Kone hvor man er helt anderledes tilmode naar man efter saa længe atter kan spise sig rigtig mæt. Jeg takker min Gud tusinde Gange for det gode Hjem og for den kære unge Hustru han har givet mig.

d. 10.12.17.

I Middagstimen vil jeg skrive ferdig. Nu er Arbeidet ophørt, og der bliver ekserseret hver Dag. Igaar var jeg til Gudstjeneste og Presten mente da han kom, ja Kammerater nu lader det sig smukt leve her? da hørte man bagfra, ja naar vi fik lidt mere Menasch. Det gjorde et dybt Intryk paa mig da vi sang Nu takker alle Gud, det var som sunget ud af mit Hjærte, og særlig, da bagefter vor Bryllupssalme blev sunget. I alle mine Sager til Gud jeg tilflugt tager O.s.v. Da matte jeg tænke paa den Dag da vi blev forenede og samtidig paa den Dag vi saa hjærteligen længes efter, da vi paany atter forenes. Da vil Lovsangens Toner juble ud af vor Sjæl. Vi er nu stærkt spent paa hvad den 17. vil bringe os, Krig eller Vaabenstilstand. Ja kære Mie vi vil bede Herren ymygeligen om det Siste. Havde igaar Brev fra Pastor Bruhn som glædede mig meget. Jeg har det godt og er sund og rask og haaber det samme om dig, det er om Natten koldt her, forleden Nat havde vi 15⁰ Kulde, dog vi har en varm Understand. Saa de kærligste Hilsener og Kys til dig og min kære gamle Moder Din egen Georg.
Soveja
I alle mine sager er en dansk oversættelse af Paul Flemings salme In allen meinen Taten.

Nu takker alle Gud er en salme af Martin Rinckart som er fordansket mange gange.

Hvor er Georg? I nærheden Soveja i Rumænien, se dog også noten den 6.12.16.

Skrevet d. 5.12.17.

Min elskede unge Hustru!

Guds Fred til Hilsen!
Har i Formiddag skreven et Brev til Julie og takket for en Pakke med Smør og Kager hun sendte, samtidig en Pakke fra Moder med Pølse, som smager mig storartet. Tænk dig min egen Mie her er Forhandlinger i Gang med Romansky om Vaabenstilstand, de har i Morgen selv tilbudt den, to Offiserer var her ovre, er det ikke storartet?
Jeg glæder mig overmaade. Matte Herren lægge det tilrette saaledes at det faar en god udgang. Idag er der ikke falden et Skud. Vore Poster har staaet ovenpaa Dækningen uden Gevær og byttet Tobak om med Brød. Du kan tænke dig hvorledes vi er til Mode, det er nesten som man svævede i Luften, og befinder sig i den syvende Himmel, dog vi vil ikke glæde os for tidlig, da det jo endnu kan komme anderledes, men aligevel sætter saadant noget TAnkerne i Sving, og de iler i særdeleshed derhjem til dig og alle de Kære derhjemme og man mærker stærkere Hjemmets dragende Magt, og Lengselen efter Freden, brænder dybere i ens Indre. Herren være takket for det Skridt der er taget henimod Freden.
Vi staar i Forvæntningens Tid Adventstiden og vi synger Gjør Døren høj gjør Porten vid, den ærens Konge kommer hid, han hærsker over alle Land og er al Verdens Frelsermand. Hvor har denne Salme i forbigangne Tider ofte sat vort Sind i Bevægelse og i glad og spendt Forventning saa vi den glade Julefest i Møde. Særlig har denne Salme staaet levende for min Sjæl denne Dag, og mit Hjærte er i Forventning efter hvad den nermeste Fremtid bringer. Julekongen Jesus vor Fredsfyrste, bebuder sit Komme, og vi vil med Glæde tage imod ham og aabne vore Hjærtedøre for ham saa han kan tage ind til os for at berede os den sande Juleglæde, derved fylder mig ogsaa den Tanke, om nu Juleklokkerne ogsaa kunde ringe os den længe vedete Fred med ind, saa vilde Klangen blive doppelt skjøn. Ja kære Mie jeg tror du kan sætte dig ind i min Tankegang og du vil glæde og fryde dig sammen med mig. Ja, Fred paa Jord Fryd paa Jord, Jesusbarnet bland os bor motte vi i Fremtiden ofte kunde synge denne dejlige Julesalme sammen, under fredelige og rolige Forhold. Vaabenstilstanden med Rusland har jo været bekjendt et par Dage, og det lader jo nu til at Romænien nu følger efter. Du har jo vist ogsaa erfaret det. Tak for dit kære Brev jeg modtog idag, der har du ellers ikke store Forhaabninger om Freden. Nu er Lyset snart udbrændt og jeg begiver mig til Sengs, og vil der tænke videre paa min kære unge Kone, som længes saa meget.

den 6.12.17.

Nu i Middagstimen til Slutningen. Der er nu fulkommen Vaabenro ved Fronten, dog nermere om Vaabenstilstanden har vi ikke erfaret endnu. De to rumænske Offserer er endnu hær og forhandler, de bliver kjørt i Auto med tilbundne øjne, nu kom Middagsmaden Kartoffelsuppe med Faarkjød og salt Agurker, Middagen har smagt udmerket dog kun for lidt, at man bliver mædt, dog det har nu mindre at betyde, nu er man næsten mædt af lutter Glæde. Jeg havde i Aftes ogsaa Brev fra lille Carl paa 4 Sider med alle nyheder hjemme fra, jeg har Glæde af at skrive sammen med ham, jeg tror ogsaa det kan være til gavn for ham, ogsaa fra Jørgen havde jeg Kort, han er jo ved frit Mod og ønsker at tage Jesus med paa Vejen. Det er helt forunderlig med en saadan Ro ved Fronten, det giver en rigtig Fredsstemning, man hører ikke de svære Drøn, og den skarpe Susen gjennem Luften. Alt ligger som i en dyb Søvn. Dertil kommer det dejlige Vintervejer vi har idag. Landskabet er blendende vid af Sneen der faldt igaar, det er, som den vide Sne legger et blendende Dække over al Krigens Nød og Elendighed og Landskabet, smiler os i Møde, iklædt Fredens Dragt, og Sjælen bliver Stemt til Lov og Takkesang. Husker du min blomstrende Julerose da vi om denne Tid for 4 Aar siden begyndte at skrive sammen? da var der ogsaa freds og glædes Stemning i vore Hjærter. Jeg maa nu til at skynde mig da vi snart atter begynder at arbeide, og om Aftenen er det straks mørkt, naar Vaabenstilstanden kommer saa bliver al Arbeide indstillet saa faar vi jo kronede Dage. Vi arbeider nu paa en understand til vor Feldwebel, den er nesten ferdig. Komfyret brender allerede lystig, det var det 7.de jeg lavede, de er godt tilfreds med dem Alle, de varmer saa behagelig, og holder Varmen længe. Saa slutter jeg mit lange Brev med de kærligste Hilsener og Kys
Din forventningsfulde Mand Georg.
Soveja
Lyt til "Gør døren høj, gør porten vid".

Fred paa Jord, Fryd paa Jord er et citat fra salmen Glade jul, dejlige jul.

Hvor er Georg? I nærheden Soveja i Rumænien, se dog også noten den 6.12.16.

Skrevet d. 4.12.17.

Min kære lille Kone!

For de 4 Pakker, tusinde Tak, 2 med Steg i Doser og Pølse l med Nudler og Mel og 1 med Strømper alt var velbeholden dog Pakken med Brød som var afsendt samtiddig har jeg ikke faaet, jeg havde stor Hunger og fald straks over en af Doserne med Steg som jeg gjorde varm til min Aftensmad, som det smagte mig er ubeskrivelig. Samtidig modtog jeg en Pakke fra Moder, (Quorp) med Fedt, og da jeg kom fra Vagten kl 1 om natten begynte jeg at bage Pandekager som smagte mig henrivende, den neste Nat da jeg havde Telefonvagt kogte jeg Nudler, med den lille Dose Steg, jovnet med Mel. Jeg tænkte derved paa din Kærlighed til mig og det smagte mig dobbelt godt. Jeg er meget glad og Herren taknemlig i Morgen da der Amtlig er kommen igjennem at der er Vaabenstilstand med Rusland og at Underhandlerne allerede er indtrufne underskrevet, Erkehertug Josopf. Vi har af den Grund fri for Arbeidet, og fejrer. At STemningen er god, her, kan du tænke dig. Det er det første Skridt mod Freden. Naar vi bliver ferdig med Rusland, saa kommer de andre vel bagefter. Hos os er det temmelig rolig. Romanski kan jo ikke gjøre meget uden Rusland og bliver derfor vel ogsaa tvungen til at holde op. Moske giver der endnu et veldig Slag i Vesten, og saa kommer Freden. Ja min elskede lille Kone, nu tror jeg, at vi staar ikke langt fra det ønskede Maal, og vi vil bede Herren om at forunde os et lykkelig og glad Gjensyn. Vi sidder nu gemytlig sammen i vor varme Understand, vi har igaar havdt Sne og idag er der Frost, og temmelig koldt Rejn har vi endnu ikke havdt dette Efteraar, men sterke Storme saa store Træer rives om. Nu nermer sig vor kære Julefest, og jeg har sterk Tro til at Juleklokkerne ringer os Freden med ind. Ja kære Mie, jeg længes ofte derefter, atter at være derhjemme hos min egen lille Kone i vort felles kære Hjem, og vi kan leve i Fred og Ro og vi atter kan tage fat paa den vante Gerning, og bytte Sværdet om med Ploven, saa vil vi med Lov og Tak tænke tilbage paa den Tid Herren saa forunderlig har hjulpet og bevaret os, det vil være et Afsnit i vort Liv, som vil staa os levende i Erindring hele vort Liv igjennem. Nu vil jeg slutte denne GAng da Middagen snart kommer det giver i Dag Dorrgemyse mit Hammelfleisch. Ellers har jeg det godt og er sund og rask. Carl lader hilse.
De kærligste Hilsener og Kys Din egen Georg.

Hjærtelig Hilsen til Moder.
Soveja
Dagens menu:
Dorrgemyse mit Hammelfleisch (Dörrgemüse mit Hammelfleisch) er tørrede grøntsager med fårekød

Hvor er Georg? I nærheden Soveja i Rumænien, se dog også noten den 6.12.16.

Skrevet d. 30.11.17.

Min kære lille Kone!

For dine kære Breve min hjærteligste Tak. Det glæder mig at du har det godt og befinder dig vel, haabentlig gaar det ogsaa Moder nogenlunde, I har vel havdt Besøg af Tinne, da jeg havde Kort fra hende forleden, hun ventede Joh. hjem paa Orlov, rart for dem om de kan være sammen. Jeg har det Herren være takket, ogsaa godt, og er sund og rask, dog Døden lurer allevejne her, saaledes var min Rigtwalt en Etaarig Gefr. i AFtes oppi i Iagttagelsestaarnet, og blev der ramt af en Granatsplint i Halsen og døde ½ Time efter. Han havde netop den Aften mit Nummer, saa jeg ser tydelig deri Herrens Bevarelse. Vi gav derefter straks Gjengjeldelsesild, 50 Skud. Et net ungt Menneske fra Charlottenburg, dog desværre kjente han ikke sin Frelser. Carl kom i Middag og forstyrrede mig, han lader hjærtelig hilse, han havde været hos Kompagniføreren og spurgt om, naar han kunde køre paa Orlov, før Januar ikke. Det bliver jo sagtens ogsaa Februar inden han kommer bort, saa har han været her i 15 Maaneder siden sist, saa kan du jo rejne ud naar jeg kommer, haabentlig har Krigen taget en Ende inden den Tid. Med Pakkepost Forbindelsen lader det til at være Urägelmäsigheder. Dem du har afsendt d. 9 er ikke ankommen endnu. Da vi i Middag fik daarlig Mad, spiste jeg af Sult min siste Skive Brød saa jeg maa holde ud til Morgen tidlig, et langt Bed ikke? du kan derfor nok forstaa at jeg lenges efter Posten i AFten. Hvad bringer den? noget at spise fra min søde lille Kone. Ja kære Mie det er nesten uhyggelig, der bliver nesten ikke talt om andet end Forplejningen hele Dagen og for dem som ikke faar noget hjemme fra ser det trist ud man ser Hungeren kikke ud af øjnene, at de ingen Kræfter har er ikke til at undres over. Jeg er dog Herren taknemlig for at jeg endnu kan faa lidt hjemme fra. Dengang der var Spektakel her, da havde man jo nesten i Overflod. Med Rygemateriale er jeg ude af Klemmen for det Første, jeg kjøbte mig nemlig forleden for 70 Kroner, 2 Kister Cigarer og ½ Tobak. Forleden sente vor Loitnant en Mand til Ungarn at hente Pølse, det gav dog Belag til 2 Skiver og kostede kun 3,70 Kroner, jeg ved ikke om i vil have noget af den Slags Pølse? Angaaende vort Land har jeg skrevet et Kort til Andreas, det er vel det Bedste at leje det ud, skjønnere var det om Freden snart kom og man atter kunde begynde at tage fat derhjemme, og serdeles nu da derhjemme venter en ung Hustru som vil hjælpe med. Det vil blive skjønt at arbejde Haand i Haand, Herren giver i Naade at det snart maa gaa i Opfyldelse. Moske kunde du faa nogle Ærter hos Andreas, men de er vel sagtens ogsaa alle Beslaglagt? - Saa slutter jeg denne Gang med de kærligste Hilsener fra din hungrige Mand Georg.
Neste Gang skriver jeg om Middagen saa faar du vidst ikke saa meget at høre om min Hunger.
Soveja
Hvor er Georg? I nærheden Soveja i Rumænien, se dog også noten den 6.12.16.

Skrevet d. 26.11.17.

Min elskede lille Kone!

Vil i Aften takke dig for dine to Breve. Hvorledes gaar det din Sirup bliver den snart klar, jeg har læst Resepten i Bladet, det er nok meget omstendlig? den er vel ikke tyk nok til at du kan sende mig en Prøve? haabentlig er Kalken ikke for meget at smage? Jeg glæder mig til alle de gode Pakker jeg har i vente, saa kan man dog en Gang atter blive sat, jeg tror det er den friske Bjergluft man faar saa god Apetit efter. Vandet løb mig til Tænderne, da du skrev om at du var ved at faa Aftensmad, hos mig bliver Eftermiddagskaffe, Mellemmad og Aftensmad nydt tilsammen kl ½5 og Samme bestaar for det meste af en Skive tørt Brød, med Kaffe. Du kan moske tænke dig hvorledes en hungrig Mave er tilmode efter et saadan Maaltid. Du maa undskylde naar jeg har klaget mig lidt i den senere Tid, det er ikke let at lade være, naar Maven altid stikker en op i Hovedet. Har lige ogsaa skrevet til Broder Peter, og drillet ham lidt med hans ny Regt. da jeg kjender det fra Campagneslaget 16. Regt. 28 kalte vi altid Chokoladenregiment, det har mosked forbedret sig nu, dengang var det ikke meget bevent. Vi har endnu altid meget Arbeide, og ogsaa Nattetjenesten er stram, da vi ikke er mange derom, for, paa Iagttagelsesposten og ogsaa ved Telefonen, dog vi gaar jo tidig i Seng, fra 2-6 Timer har jeg Tjeneste dog altid kun 2 Timer af Gangen. Herren giver i Naade at Freden snart maa komme det længes vi efter. Kærlig Hilsen Din egen tro Mand Georg.

Den anden Halvdel af Papiret fik Peter.
Soveja
Hvor er Georg? I nærheden Soveja i Rumænien, se dog også noten den 6.12.16.