Ved Georg Knudsens Kiste d.12-3-1924

Ved vor Broder, Gaardforpagter Georg Knudsens Kiste d. 12-3-1924

Det er jo, menneskelig set og talt, en tung Skæbne, der for hans Vedkommende har faaet sin Afslutning nu ved denne vor kjære Broders Død. Krigens tunge Byrde, Krigsdeltagernes haarde Strabadser har han baaret og døjet endog med et frimodigt Sind alle de fire lange Aar igjennem, baade i Vest og i Øst. Lige som han skulde til at rejse Bygningerne paa sin fædrene Arvelods Jord maatte han forlade den, og i en Række af Aar stod Formstenenes Klump paa Marken som et vemodigt Mindesmærke om, hvor snart vore menneskelige lyse Forhaabninger kan blive til en trist Skuffelse. - 

I Sommeren 1917, under hans Orlov, knyttedes saa den 18. Juli den ægteskabelige Forbindelse mellem ham og hans kjære Forlovede. I en alvorlig Tid. Men for ham og hans Hustru var det, hvad enten han skulde bevares eller falde, en trøstefuld Tanke, at de begge var hinanden tro. Og efter den Dag har det saa været deres Haab og deres Bøn, om de efter snart fuldendt Krig turde leve og styre sammen i egen Gerning. Og dette deres haab er gaaet i Opfyldelse. I 5 3/4 glade Aar har de turdet nyde denne Lykke. 

Da kom det, jeg tænker maaske ogsaa for de Kjære selv som for os, der elskede dem, som et Lyn fra klar Himmel, med den Hjærte-Svaghed, der meldte sig hos den kraftige Mand. Og nu er der kæmpet og stridt i Bøn om mulig Afvendelse af det, der nu dog er blevet Enden. Jeg har hørt til dem, det har bedet Herren om, om han ikke af sin Almagts uudtømmelige Rigdom ved et Under vilde gribe ind og bevare det elskede unge Ægtepars timelige Lykke, Først for et Par Uger siden er det blevet mig klart at Herrens Maal var et andet. Og nu sænker vi Hovedet og lægger Fingeren paa Munden og siger med Profeten: "Herren er i sit hellige Tempel, stille for hans Ansigt al Jorden!" - Hab. 2,20. - Og vor kjære Hensovede har Herren sikkert givet Kraft til ikke at knurre eller at klage - saa lidt som at forsage - men at sige: Ikke min, men din Vilje ske! og til trøstet at kunne ihukomme Herrens Ord til sin Discipel: Hvad jeg gjør, veed du ikke nu, men du skal forstaa det herefter. - Joh. Ev. 13,7. - Og troende Mennesker kan i Lidelsernes hede Stund lulle deres bange Sjæl til Ro med: 

     "Dog det bliver let at glemme 

      første Øjeblik derhjemme!" 

Nu har han glemt det for Saligheden der hjemme! Men hvad der her er sket i de sidste svære tre Fjerdingaar, det har sin Betydning - ikke blot før de kjære her Siddende og Sørgende - men for os alle. Vi har alle saa svært ved rigtig at nemme det, at vort Maal ikke er jordisk Lyksalighed. Atter og atter kan vi gribe os i, at ogsaa vi troende mennesker saa gjærne vil se dette som Udslag af vor himmelske Faders Kjærlighed til os i jordisk Lyksalighed. Var dette det af Gud villede Maal med vort Liv, saa var dette, der her er sket, meningsløst. Men det er ikke Maalet. Hver jordisk Lykke maa af Guds Børn ikke betragtes som Andet end et Øjebliks Hvile paa en Bænk ved Vejen under Pilegrimsvandringen mod vort Fædreland. Øjet skal stadig være vendt mod Himlen. - 

     Jeg gaar til Himlen, det er mit Hjem - 

dette skal ikke blot synges af Læben, men Hjærtet skal være saaledes orienteret. Og alle Sjælens Kræfter skal være samlet om dette, at vi stadig er i den Sindsforfatning, at vi kan sige - om Herren kommer i Dag eller i Morgen - : Ja, kom Herre Jesus! -- Alt, hvad vi selv lider, og hvad vi lider med Andre, skal være et Middel til at holde os aandende i denne Luft. 

Men nu den kjære sørgende Enke! Hvor svært for hende i den nu kommende Tid under Kampen for Livets Ophold og under Børnenes Opdragelse at savne dens Samraad, der for hende var den kjæreste af Alle, og var den efter Herrens egen Styrelse hende for en Stund beskikkede Hjælp, ja Husets Styrer og Hoved! Da maa hun nu ikke glemme, at hun som Enke med sine Børn har særlige Forjættelser om Herrens Hjælp og Omsorg og specielle Tilsyn. "Faderløses Fader og Enkers Dommer er Gud i sin hellige Bolig." - Ps. 68,6. - Og nu veed vi jo, at Blodet er aldrig saa tyndt, det er tykkere end Vand, og naar saa Slægtskabsbaandet, som det her er Tilfældet, er adlet, fordybet og lødiggjort ved Troen, saa vil de kjære troende Slægtninges Deltagelse og Hjælp mangen Gang kunne lægge sig som et svalende Bind om det brændende Saar. - 

Men Alt, hvad kjære troende Slægtninge er og gjør for os, hvad fuldt skal passkjønnes, er jo dog intet mod det ømme Frelserhjærte, der slaar for os, og den bløde, faste Haand, der leder saa ufejlbar sikkert alle dem, der alene betror sig til den. Og Alt, hvad der alligevel kommer af Følelse, af Ensomhed eller af Vanskeligheder, af Skuffelser i Livet, ogsaa fra Menneskers Side, skal jo kun være Midlet til at opholde os i den stadige Afhængighedsfølelse lige over for Gud. – 

Jeg tilraaber mine Medmennesker og mine Søskende i Troen, saa mange, som vil høre det: Beder, beder, beder! Lever i et stadigt uafbrudt Bønnens Liv. I beder aldrig forgjæves. Herren bønhører altid paa den ene eller den anden Maade, og derved opholdes vi i den inderlige Kjærlighed til og Taknemmelighed mod den kjære Frelser, opholdes i det levende Samfund med Ham, der er Sjælen i vort hele Kristenliv. 

Og naar den kjære Enke, vor kjære sørgende Søster, vil have dette for Øje, saa vil hun atter og atter erfare og opleve nye og uventede, overraskende Udslag af Guds uendelige Kjærlighed, Harmhjærtighed, Almagt og Omsorg, og naar hun ved sit Livs Afslutning maa samles med sin kjære, nu saae haardt savnede Mand, vil de begge være enige om at istemme Brorsons Strofe: 

      Gud intet Ondt bestemte 

      og intet Godt forglemte. 

      Alt, hvad han gjør, er herligt gjort! 

 Og med Folkene i Evangeliet vil de sige ogsaa om dette, der nu synes saa tungt og svært: 

      Herren har gjort alle Ting vel! 

      -- Mark. 7,37. -- 

Dette give Herren i sin uendelige Kjærlighed og Barmhjærtighed Naade til! Amen. 

Nic. C. Nielsen.
Bjolderup
Herren er i sit hellige Tempel, stille for hans Ansigt al Jorden er et citat fra
Hvad jeg gjør, veed du ikke nu, men du skal forstaa det herefter er et citat fra
Hvad jeg gjør, veed du ikke nu, men du skal forstaa det herefter er et citat fra

Ravit, d. 8.3.24

Georg Christian Knudsen

Født 13. september 1886 i Raved

Død 8. marts 1924 i Hjolderup

Han efterlod sig sin hustru

  Marie Cathrine Knudsen, f. 24.4.1891

og tre børn

  Georg Christian Knudsen, f. 24.4.1920

  Ingeborg Knudsen, f. 18.6.1921

  Adelheid Knudsen, f. 9.6.1922

Note
Lyt til nogle af Georgs yndlingssalmer her.

Entlassungsschein

Dienstgrad: Sergeant
Vor- und Zuname: Georg Knudsen
Geburtsort: Ravit             Geburtstag:            13.9.86.
Entlassen nach: Ravit, Krs. Apenrade
Zum Bezirks-kommando: Flensburg              am 2. Apr. 1919
Mitgegebene Bekleidungsstücke: Kein
Hat Mk. 50.~ Entlassungsgeld erhalten.
Hat Mk. 3.50 Marchgeld erhalten.
Wurde untersucht und für entlassungsfähig befunden.
Ersatz-Truppenteil: I.R.27, Halberstadt
Hadersleben, den 2. Apr. 1919.
Feltham
Oversættelse

Hjemsendelsesbevis.

Tjenestegrad: Sergent
Fulde navn: Georg Knudsen
Fødested: Ravit            Fødselsdag:               13.9.86.
Hjemsendt : Ravit, Kreds Aabenraa.
For distriktskommando: Flensburg                 den 2. april 1919
Medsendt tøj: Intet
Har modtaget en fratrædelsesgodtgørelse på Mk. 50.-
Har modtaget et march-beløb på Mk. 3.50
Blev undersøgt og fundet at være i stand til hjemsendelse.
Reservedeling: I.R.27, Halberstadt
Hadersleben, 2 april 1919.

Telegraphie des Deutschen Reichs.

Frau Knudsen, Ravit.

Aufgenommen den 19.3. 1919.
um 11 Uhr Vormittag.

Telegramm aus Kopenhagen.

Adresse København
Maplekildenp. 13. Alt Well.
Komme snart.
Georg.
Koebenhavn
Georg er nu ankommet til København, på vej hjem til Marie i Raved.

Feltham d. 23 Februar 1919.

Min hjærtelig elskede Konelil!

Atter endnu en Søndag i Feltham, vi mente det var den siste, inden vi skulde drage paa Udlandsrejse for at havne i Kongens København men nu lader det til at der er kommen en lille Kurre paa Traaden, eller en Streg i Rejningen. Jeg begynder derfor atter paa en ny Termin og tager atter til Pennen, dog efter som Presten fortalte os i Formiddagen i Kirken, er Rejsen kun udsat for kort Tid, man kan nesten ikke begribe det, at vi nu snart maa komme Hjem, Hjem til vore Kære, Hjem til Hustru, Gaard og egen Arne, det har vi nok Grund til at sige vor himmelske Fader Tak for, han som har alle Traade i sin Haand og styrer og leder alt til vort Bedste. Ja min Elskede den Tid her i Feltham har været mig til stor Velsignelse baade timeligt og aandeligt, jeg har her i mange rolige Timer kundet være stille for min Gud og forunderlig erfaret hans rige Naades Velsignelse, efter al den tunge og svære Tid jeg har gjennemgaaet ved Fronten. Han vil fremdeles være os nær, og snart forunde os et glædelig Gjensyn. Din egen tro Mand Georg.
Feltham

Feltham Søndag den 16 Februar 19.

Min inderlig elskede Mie!

Hjærtelig Tak for dine 2 kære Breve og et Kort. Saa har Metta Toft nu ogsaa udstridt og vundet den evige Sejerskrone og er hjemme hos Herren i Herlighed. Vi under hende Hvilen hos Gud efter Jordelivets Møje og Besvær, hun maa have lidt meget den siste Tid, og vi kan kun takke Herren for at han har udfriet hende, han vil ogsaa trøste August i sin Sorg. Hils ham fra mig, at jeg føler med ham, at vi skal mødes igjen i Himlens gyldne Sale, for H. vil det ogsaa være et Savn, ikke mere at finde sin kære Moder i det gamle Hjem som vi nu snart stunder mod. Ja min Elskede du kan ikke tænke dig, hvor jeg glæder mig til den Dag da jeg atter maa tage dig i mine Arme og trykke dig til mit Bryst du min ungdoms elskede Hustru for at leve Livet sammen med dig, naar jeg tænker derpaa, gaar der en inderlig Dirren gjennem mit Indre, og en varm Tak til Gud kommer frem, som har forundt os den store Glæde, i Haabet om Gjensynet, hvor mange maa ikke savne den. Motte vi da ved Herrens naade, som du ogsaa skriver til mig, leve vort Liv saaledes, at det maa blive til Velsignelse for os selv og vore kære Medmennesker. Har ogsaa havdt 2 kære Breve fra gamle P. Nielsen et efter Adr. du havde givet ham, og et som Svar paa mit Brev, jeg glæder mig til at læse, hvad han skriver i Budskabet om min kære Broders Død, jeg maa ofte tænke paa vor kære Emilie, Herren giver hende Trøst og Kraft i Sorgen. Hvad du skriver om pagtningen af Gaarden, hved jeg ikke hvad jeg skal sige til, vi kan jo se nermere til naar jeg kommer Hjem. Guds Fred til Hilsen. Din egen Mand Georg. Hilsen fra A og Vennerne her.
Feltham

Feltham d 12 Februar 1919.

Min inderlig elskede Mie!

Nu maa jeg nok til at takke dig mange Gange for alle de mange Breve ikke mindre en 6 og ligeledes for den gode Pakke med kager, som i Aften skal smage os godt til et lille Kaffeselskab, saadan god en som vi faar her kan du nok ikke tilvejebringe. Jeg ser af Brevene at i har været til Sørgegudstjeneste i Vogelsang og gjerne havde jeg været i eders Mitte for at tage Del i Sorgen. Om Herrens Veje end ere underlige for vore kortsynede Øjne, sa er den dog den rette, ja den kære Broder er nu helt i sin Faders Gerning, og sammen med vor kære gamle Moder, staar han nu foran Guds Trone og synger Lammet Ære og Pris. Af Rejnskabet ser jeg jo at du har balangseret godt, da der dog har været mange store Udgifter, det glæder mig. For Andreas er det ligesom det lyser lidt nu dog han siger jeg kan nesten ikke rigtig tro mig selv, ja motte hans Øjne blive helt aabnet for Herligheden i Frelserens forunderlige Verk. Vi har mangt en Samtale derom. Nu nermer sig snart den Tid da vi atter, om Gud vil maa mødes i vort kære lille Hjem, da vil vi være som drømmende, vor Mund füldt med Latter og vor Tunge med Frydesang. Kærlig Hilsen Din tro Georg.
Feltham
Sørgegudstjenesten har været for Georgs bror Peter, som han skriver om i denne brev: http://krigsbreve.blogspot.com/2016/01/feltham-d-15-januar-1919.html

Feltham d. 9.2.1919.

Min inderlig elskede Mie!

Guds Fred til Søndagshilsen! Min hjærteligste Tak for dit kære Brev med Resultatet fra Auktionen, det glæder mig at det er gaaet saa godt efter Omstendighederne, jeg havde ikke vovet at tænke saa meget. Nu ved du jo hvad du kan rette dig ind efter, det glæder mig dog at du ikke har behov at indskrenke dig, som jeg haaber du ikke gjør? kjøb du kun hvad du mangler det kan sagtens blive trist nok for dig enda. Jeg bruger ogsaa en Del penge her, har laant 200 Kr. med 5% Renter, tilbagebetaling naar vi kommerhjem, det er godt at man kan faa noget. Nu lader det til at den Stund nermer sig, da vi ved Herrens Naade skal nyde Gjensynets Glæde, haaber at vi kan fejre din Fødselsdag sammen i vort kære lille Hjem, den har vi endnu aldrig fejret sammen, jeg tænker det gaar over Danmark. Nu har jeg faaet Raadilighed over de Penge fra København, et smukt Brev modtog jeg, hun skrev! jeg erfarede forleden Aften Deres Adr, og at Sønderjyderne i Feltham stadig trængte til Hjælp og sender Dem derfor nogle Penge istedetfor en Pakke, jeg er 18 Aar og Datter af Overretsagfører Buemann, Rosenborggade 2^I København K. Jeg har nu siste Onsdag skrevet den Frk en Tak, og indbudt hende og hendes Forældre til at besøge os i Sønderjylland neste Sommer, er du med paa Den? Der er mange fra Danmark der skriver hertil, som jo mange Gange er helt morsomt. Andreas tænker meget paa sin lille Jürga, dog synes jeg han har en underlig Anskuelse i denne Sag, han har endnu ikke fundet Fred med sin Gud, hvad holder ham endnu? Saa de inderligste Hilsener fra din tro hengivne Mand Georg. Hilsen fra alle Venner til alle Venner.
Feltham
Brevet fra Frk. Buemann sendte Georg med hjem samme dag, og det kan læses her: http://krigsbreve.blogspot.com/2016/02/kbenhavn-13-1-19.html

Lille Jürga er Maries lillesøster, født 27. april 1900, altså 19 somre på dette tidspunkt. For de romantiske: Jürga og Andreas blev gift godt 3 år senere, den 12. november 1922.

København 13-1-19.

Hr. Georg Knudsen.

Det var først ved et Møde forleden Aften, at jeg hørte, at de sønderjydske Soldater stadig trænger til Hjælp, og jeg sender Dem derfor nogle Penge, da det, man kan sende af Varer, er saa umaadelig begrænset og næsten ikke til at faa herhjemme. De kan tro vi er glade over at Krigen nu endelig er forbi, man kan næsten ikke begribe det, synes jeg. Nu kan det vel heller ikke vare saa forfærdelig længe, før De faa Lov at komme hjem, hvor maa De glæde Dem! Jeg ser af Deres Addresse, at De bor i Raviid, vil De ikke fortælle mig lidt om, hvor det ligger, og hvad De tog Dem til før Krigen? Har De været fanget længe, og blev De saaret?
Desværre har jeg aldrig været i Sønderjylland, men nu haaber vi jo paa at kunne komme derned til Sommer, jeg vilde saa forfærdelig gerne til Dybbøl og Als, har De været der? Her i København rører der sig for Øjeblikket et broget Liv, alle Vegne paa Gaderne vrimler det med franske og engelske Soldater, der kommer fra Tysk Fangenskab og nu skal over København hjem, skønt noget blege og medtagne ser de straalende glade ud ved Tanken om endelig at skulle hjem. Jeg hedder Else Buemann, er 18 Aar og Datter af Overretssagfører Buemann, og vi bor Rosenborggade 2^I København K.
De venligste Hilsener sendes Dem med haab om snart at høre fra Dem (De maa endelig skrive hvis der er noget De særlig ønsker Dem, saa skal jeg prøve paa at skaffe det.)
                                            Fra Else Buemann.
Koebenhavn
Else Buemann blev født den 4. marts 1900, datter af Elisabeth Johanne og Viggo Buemann. Hun havde en tre år ældre storesøster, Kirsten.
Else blev senere gift med retmester Victor Bonnesen og tog hans efternavn. Hun døde den 20. juni 1979.

Feltham, Søndag den 2 Februar 19.

Min egen inderlig elskede Mie!

Min hjærteligste Tak for den siste Hilsen i det gamle Aar, som har glædet mig meget, ja min kære Mie saaledes tager Herren os ofte afsides fra Folket for rigtig at faa os i tale, det har han gordt ved dig ved din Sygdom og det gjør han ved mig her i England, her har man Tid og Lejlighed til at tænke over, hvad Gud har i Sinde med en Menneskesjæl, han vil løse os for vor Jordbundethed og vende vort Blik opad til Bjergene hvorfra Hjelp kommer. Jeg elendige Menneske hvo skal fri mig fra dette dødsens Legeme - der er kun en Kraftkilde at øse af, og det er Jesus - Hans Blod renser os fra al Synd. Jeg kan fortælle dig, at i den Tid du har ligget Syg var der over mig som en bange Anelse, nogen som lurede paa dig, og jeg gik dermed, i inderlig Bøn til Herren, om din Bevarelse, at han vilde fri dig fra mulige Farer, og lade sine Engle staa Vagt om huset, saa intet Ondt motte ramme dig. Ja min Elskede hvorledes har Herren forunderlig hørt denne Bøn, da Døden har staaet paa Lur udenfor, for at drage bort med sit Bytte, ham være Lov og Pris derfor - Jeg har ogsaa havdt Kort fra min kære Ven Hugo, som glædede mig. Neste Gang faar jeg jo vist Resultatet fra Landlejen? Jeg har det meget godt, har faaet tilsendt 20 Kroner fra en Else Buhrman København kender du hende? jeg ikke. Kærlig Hilsen Din Georg.
Feltham
... vende vort Blik opad til Bjergene hvorfra Hjelp kommer er inspireret af

Jeg elendige Menneske hvo skal fri mig fra dette dødsens Legeme er et citat fra

Feltham Søndag den 26 Januar 1919.

Min inderlig elskede Konelil!

Hjærtelig Tak for Brevet fra 2 Juledag som jeg modtog forleden, ligeledes modtog jeg igaar Brev fra vor kære Moder som glædede sig inderlig over at Herren havde bevaret vort Liv i Nødens Stund og var fuld af Lov og Tak til Gud. Ja min Elskede det har vi ogsaa Grund til, naar vi ser ind i vort Liv, maa vi da ikke sige! Herre hvor urandsagelige ere dine Domme og dine Veje uspaarlige, dog hvor hviler man trygt i troen paa det Guddommelige Ord, der, og kun der, er der sand Fred og Glæde at finde for bekymrede og længselsfulde Sjæle. Du og Julie har jo ellers fejret en rolig Jul efter som jeg ser, jeg havde nok havdt Lyst til at kigge ind til jer en saadan Aftenstund, eller blot at have lyttet lidt ved Døren, jeg tænker at jeg der kunde have hørt en hel Del som kunde tilfredstille et længselsfuldt Hjærte. I mine Tanker er jeg ofte hos eder, og haaber hen ad Foraaret at være personlig hos eder, saa vil Længslernes Maal her paa Jord være naaet, ja motte vi saa med hverandre ile mod Længslernes Maal Oventil. Din egen tro Mand Georg.
Feltham
Herre hvor urandsagelige ere dine Domme og dine Veje uspaarlige er et citat fra

Feltham den 22 Januar 1919.

Min inderlig elskede Mie!

Hjærtelig Tak for dine 2 kære Breve fra den 21 og 26 Dec. Det glæder mig meget at du nu atter er rask, saa har det mindre at betyde med Omkostningerne deraf. Jeg ser at du har havdt en rolig Jul og at dine Tanker har dvælet meget i Feltham, jeg har nok ellers havdt mere Selskab for det kan du tro da var der gang i det, der var lille Ole med Paraplyen, der var Julemanden med sit lange vide Skæg, med sin Pakkebærer med store Sække fülte med Julepakker, dog Bagefter da vi var samlet i en snevrere Vennekres og samledes om det gamle Juleevangelium bleve Hjærterne stemte til Tak for den uudsigelige Gave, som var bleven os til Del. I dit siste Brev har du nok sværmet lidt for din kære Georg og været inde i Drømmernes Verden, det kan jo være godt nok til Tider og jeg kan nok lide det af dig, dog Virkeligheden er for det meste noget andet, som du jo ogsaa mente til sist. Kærligheden er jo ikke altid af søde Sager, du kan ogsaa tro at mine Tanker gaar ogsaa tit ud i Fremtiden, da jeg ved siden af dig min elskede unge Hustru bygger og bor under grønne Linde og glæder os i Samlivets hyggelige Solskin. Saa maa jeg atter slutte med de kærligste Hilsener Din tro Georg. Alle mine Venner hilser ogsaa.
Feltham

Feltham Søndag den 19 januar l919.

Min inderlig elskede Konelil!

Min hjærteligste Tak for dit kære brev fra Mindedagen over vor Forlovelsesdag, ogsaa for mig, kan du tro, at Minderne bleve levende, skrev ogsaa desangaaende til dig. Nu kommer Andreas lige ind, dog han er en daglig Gjest her, saa jeg ikke lader mig forstyrre i mit skriven, du kan tro vi har det rart sammen, mange lystige Timer, dog ogsaa alvorlige, hvor Samtalen er om det ene Fornødtne, som han staar søgende overfor. Gud har talt hordt til ham ved Tabet af Benet, motte han faa sit maal naaet, Sjælens Frelse, det er min Bøn for Andreas. Det glæder mig, at du nu atter er saa vidt rask igjen, at du kan komme af Sengen, Herren være takket. Ja jeg har dog ogsaa hørt, at du var til Kirke paa Nytaarsdag og at du ikke havde hørt fra mig i nogen Tid, saa du kan se jeg kan nok følge med jer derhjemme. Jeg kan jo godt forstaa dig, at Ventetiden ofte kan blive lidt lang, nu da alle Bekjente vender hjem, og vi altid endnu mangler, dog lad Modet ikke synke,jeg har det jo godt, saa lægger vor kære Herre ogsaa den Sag tilrette og forunder os to, Gjensynets Glæde, haaber om ikke ret længe. - Det glæder mig meget, at du har Julie i denne Tid, saa er i dog altid to om at dele Godt og Ondt. Hvad Landbedriften angaar saa haaber jeg at høre i nermeste Fremtid hvad i har gordt, haabendlig har det udlejen snart en Ende, saa vi med hverandre kan arbejde og glæde os paa hjemlig Jord og ved egen Arne. Saa de kærligste Hilsener fra din egen hengivne Mand Georg Knudsen.
Feltham

Feltham d. 15. Januar 1919.

Min elskede lille Kone!

Min hjærteligste Tak for dit første Brev som jeg har modtaget her, skrevet den 13 Dec, ligeledes 2 Kort fra Julie fra den 15 og 18 Dec. Dog Indholdet af disse første Livstejn har nedbøjet mig dybt. Saa er altsaa min kære tro Broder blevet et Offer for denne forfærdelige Krig og hviler alt længe i fremmed Jord. Mine Tanker er ikke eders Tanker og mine Veje er ikke eders Veje, siger Herren, vi staar spørgende, hvorfor? ~ Hvad jeg gjør forstaar du ikke nu, men siden efter skal du forstaa, Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet, derfor vil vi være stille for Herren og sige! Din Vilje ske. Forvidsningen i Haabet om Gjensynets Glæde hos Gud trøster os i Sorgen. Skrev siste Søndag et Brev til Emilie. Den anden Efterretning at du var meget syg, havde ogsaa bedrøvet mig meget, hvis den kære Herre ikke havde meget det saaledes som han gjorde, jeg modtog nemlig Kortet fra den 18 med den glædelige Efterretning at det var bedre, først, neste Dag kom dit Brev og det andet Kort. haaber nu at du atter er sund og rask, (jeg anbefaler dig i Gud Faders Haand) og om ikke ret længe kan modtage mig med Velkomsthilsen i vort kære lille Hjem. Saa de kærligste Hilsener Din egen, sørgende Georg. Tak og Hilsen til Julie.
Feltham
Min kære tro Broder er Georgs bror Peter Hansen Knudsen, født 30.1.1882. Georg fortæller i et brev den 11. september 1919 at saa fik jeg ogsaa et Kort tilbage fra Peter med paaskriften “Savnet“, hvor man må formode, at han var faldet. Meddelelsen om hans død kommer altså først nu, 4 måneder senere. I den forløbne tid håbede Georg flere gange at høre nyt fra ham.

Mine Tanker er ikke eders Tanker og mine Veje er ikke eders Veje er et citat fra

Feltham Søndag d 5 Januar 1919.

Min elskede kære Mie!

Jeg var lidt tvivlraadig om hvem jeg skulde skrive til i Dag, til Broder Andreas eller dig, men saa kom jeg i Tanker om at vente med Broder til paa Onsdag, da det paa den Dag var vor kære gamle Moders Fødselsdag, saa kan du jo fortælle ham at han kan vende et Brev fra Mig. I neste Maanet begynder jeg at vente Brev fra dig, det er ellers længe siden jeg hørte sist. Jeg glæder mig dertil. Jeg gad nok vide om du nu kjeder din egen store Mand som nu nesten er lige saa tyk som stor, struttende af Sundhed, et lille pænt Spisskæg har jeg ogsaa lagt an, her kan man pleje sig og Nerverne: beroliges ogsaa efter de 4 oprivende Krigsaar, saa jeg om Gud vil kan møde dig frisk og sund i min fulde Mandomskraft, naar Gjensynets Dag nu snart oprinder. Ja hvor er Herrens Naade og Trofasthed stor mod os to min Elskede ham vil vi ikke glemme og takke derfor, og vi ham hele vort Liv, ham til Pris og Ære. For Troslivet er der ogsaa rigelig Pleje her, motte vi derved dygtiggjøres til det Arbeide som venter os derhjemme, Guds Riges fremme. Saa paa snarlig Gjensyn og de kærligste Hilsener sender din tro hengivne Georg Knudsen.
Feltham
Georgs mor, Adelheid, var født den 8. januar 1843 i Raved.

Feltham Nytaarsdag 1919.

Min elskede unge Hustru!

Saa lad kun Midnatsklokken lyde, Mens nye Tider staar i Brud. Du nænner ikke at forskyde, Den, som trods alt, er din o Gud! Slyng som du vil kun Livets Traade, Men lad til Tejn paa al din Magt Det nye Aar, din gamle Naade Urokkelige staa i Pagt. Saaledes synger vi og med det for Øje kan vi uden Frygt gaa ind i det nye Aar. Den som tros alt er din o Gud, ham skal alle Ting tjene til Gode. Det gamle Aar, det er os Borgen, for Herrens Naade i det ny. Ja hvor har det gamle Aar ikke været rig paa Beviser af Guds uendelige Trofasthed, han var tro, omend vi tit var utro. han har ført mig med sikker frelsende Haand gennem krigens mange Farer Ned og Fristelser til Legeme og Sjæl. Det nye Aar ligger foran os som en lukket Bog, hvad indeholder den? Blad for Blad vil den blive oplukt for os. Dog han som har Livets Traade i sin haand, han vil ogsaa føre vor Sag, min Elskede, og det enda kun til vort sande Vel. Vi vil saa ønske hverandre et rigt velsignet Nytaar og bede vor Herre om, at det maa bringe os Gjensynets Glæde og Samlivets Hygge hans Navn til Pris og Ære. Jeg har det ellers meget godt og haaber paa snarlig Gjensyn. Med kærlig Nytaarshilsen Din egen Georg.
Feltham
Saa lad kun Midnatsklokken lyde... er et citat (hele vers 5) fra Jacob Paullis salme I nat skal for- og fremtid mødes fra 1902.

Feltham den siste Søndag i det gamle Aar, 29. Dec. 1918.

Min inderlig elskede, unge Hustru!

Et Aar vi atter ser at sænke, sig nu i Evighedens Nat. Hvad har vi ikke alt oplevet i det henrundne Aar, dog vi maa udraabe med Salmisten! Hans Miskundhed varer fra Slægt til Slægt, ja hans Miskundhed var ogsaa mægtig over os, omend, Igjennem Nat og Trængsel gik Sjælens Pilgrims Gang. Der gives ingen Roser uden Torne, men hvor Tornen er skarpest er Rosen smukkest det har vi ogsaa_erfaret. Bedlehems Stjerne stod lysende over vor Gang, den leder vor Fod til Kongeborgen hen hvor ingen som Mødes skal skilles igjen, hvor alt er fuldbragt, ved Guds Kærligheds Magt - Det gamle Aar det er os borgen for Herrens Naade i det nye, Bliver det Gjensynsaaret Foreningen's Aar? Gud ved det! Ham vil vi bede derom, saa vil han lægge alt forunderlig tilrette for os, ham til Pris og Ære. Jeg har det ellers meget godt og er sund og rask, Herren være takket derfor. Idealet jeg stræbte efter som Dreng (Peter Hejsel) har jeg her naaet at efterligne, jeg lærer meget og glæder mig derved. Haaber ogsaa at du og Julie har det rart sammen, gjerne var jeg hos eder denne Søndageftermiddag. I Tankerne er Andreas og jeg ofte hos eder, vi oplever mange smukke Timer sammen. I tro Kærlighed Din Georg Knudsen.
Feltham
Hans Miskundhed varer fra Slægt til Slægt er et citat fra

Feltham 1 Juledag den 25 Des. 1918.

Min inderlig elskede Hustru!

Frygter ikke thi se jeg forkynder eder en stor Glæde! Eder er idag en Frelser født som er den Herre Christus i Davits Stad - Ære være Gud i det Højeste og paa Jorden Fred og i Mennesker en Velbehagelighed. Det er det gamle men dog altid nye Julebudskab som atter lyder til os i denne Jul, og hvor forunderlig skjønt lyder det for vore Ören netop nu i denne Jul. Krigens Rædsler naar ikke mere vore Øren, "Fred paa Jord". Juleklokkerne kaldte til fredelig Fest, til Julefest, til Takkefest. Ja hvad har vi ikke at takke for min Elskede, jeg ved ogsaa at i derhjemme har fejret Julefesten som en Takkefest. I Tankerne var jeg hos eder i Aftes og Andreas og jeg talte med hverandre om, Nu er de saa vidt, og nu er de saa vidt. Og da vi i Morgen vandrede til Kirken da Vinter Solen sendte sine Straaler ud over det, med Rimfrost belagte Landskab, da vandrede jeg ogsaa i Aanden ad Kirkestien til Bjolderup Kirke, hvor jeg har gaaet saa mangt en Jul -. Juleaften fejrede vi her akurat som derhjemme hos eder i N. Slesvig, jeg vil fortælle dig mundlig nermere derom, om vi, om Gud vil, om ikke ret længe, atter maa være sammen, da vil Glæden og Takken være stor. Julehilsen Din egen Georg.
Feltham
Frygter ikke thi se jeg forkynder eder en stor Glæde ... er et citat fra juleevangeliet,

Feltham, Søndag før Jul d. 22 Des. 1918.

Min elskede Julerose!

Der er noget i Luften som gjør mig saa glad, Som trøster mit Hjerte i Ungdommens Bad. Der er noget herinde, et straalende Minde med Kjærde og Sang. Om Julen derhjemme, derhjemme hos Moder engang.
Der er noget i Luften, et Barndommens Bud, Som lyser imod mig, som Stjernen fra Gud. Som leder mig stille til Frelseren lille med Barndommens Fryd, Skjønt Barndommen flygted som Fuglen, der reiste mod Syd. Mindet lader som ingenting, er dog et lønlig Kildespring. Dette merkes ikke minst naar man gaar ind under Jul i fremmed Land. Da strømmer særlig de kære Minder fra barndommens og Ungdommens lykkelige lyse Dage gjennem ens Sjæl, og man glædes i disse Minder. Et Barndommens Bud, som lyser imod mig som Stjernen fra Gud. Ja Stjernen fra Gud er Jesus, Julens Konge, Midtpunktet i Julefesten, han er ogsaa her tilstede, og min Elskede, vi vil i Aanden glæde os sammen i ham, da vil Julen blive os til sand Velsignelse. Din egen hengivne Mand ønsker dig en velsignet Julefest. A. lader hilse, han vilde gerne holde Jul m. Jesus.
Feltham
Der er noget i luften er en sang af Vilhelm Gregersen, skrevet i 1911. Georg citerer vers 2 og 3.
A. er Andreas Grevsen, Maries (kommende) svoger.

Feltham Søndag d. 15.12.1918.

Min elskede Konelil!

"Det Baand som os forbinder, Ei løser Tid, ei Sted. Hvad vi i Herren finder, Det bliver evig ved! Ja saaledes er det ogsaa med os min Elskede, vi er knyttet med sterke Baand sammen som hverken Tid eller Adskillelse formaar at løse. Kærlighedens Baand er snarere der igjennem bleven fastere knyttet. Kærligheden overvinder alt, ogsaa de Vanskeligheder som nu lægger sig hindrend i Vejen, for udøvelsen af Kærlighedens Gjerninger, for hverandre, du som min unge Hustru vilde gjerne vise din store Kærlighed overfor din mand, og jeg som Mand vilde gjerne lægge Kærlighedens velgjørende Arm om min Hustrus Skulder for at hjælpe og opmuntre. Endnu er Adskillelsen, men vor Bøn er om snarlig Gjensyn ja vi vil leve i Bønnens underfulde Verden, thi hvad vi i Herren finder det bliver evig ved. Jeg har det Herren være takket, meget godt og er sund og rask, og glæder mig i mit Arbeide, det haaber jeg ogsaa om dig. Saa en kærlig Advents- og Julehilsen til dig min Elskede, og til Søster Julie. Din egen Georg Knudsen.
Feltham