Eiche d. 22.3.16.

Min kære lille Mie!

Min hjærteligste Tak for dine 2 siste Breve som jeg har modtaget og det glæder mig at høre at du har glædet dig saa meget til mine 2 siste Breve, som jeg ogsaa har erfaret gjennem Cæcilie, som skrevet Brev med i Pakken som lille Dide sendte mig, nu maa jeg til at anstrenge mig for at faa de smaa ventende i Quorp tilfredsstillet, da Carl jo ogsaa har skrevet mig. Jeg havde ogsaa i Dag Brev fra Søster Botille. Jeg vil nok engang skrive til A. Grevsen men ved ikke hans Adr. da den jo vist har ændret sig, siden han er kommen til Fronten. Du vilde gjerne vide hva jeg svarede P. Nielsen paa hans Brev, angaaende dette om at komme med til vort Brullup, skrev jeg "Hvad De har drømt om, har jeg og min Kæreste og jeg for længe siden talt med hinanden om, og det vil være os en Glæde, paa den Dag at have Dem i vor Mitte, passer det ikke min Elskede? hvis du har nogle af de smukke Fortællinger tilovers, maa jeg saa bede dig om at sende mig dem at læse, da jeg gjærne læser en god Fortæl­ling, jeg skal nok sende dem tilbage? I dit Brev fra i Gaar venter du efter en I­rettesættelse dog denne Gang vil jeg lade den udeblive, da du selv tilstaar at du har fortjent den. I Aften har jeg givet min Orlovsansøgning ind til Feldwebelen, han skrev noget derpaa, og gav Skriveren den, med den Bemerkning, (kan ikke læses) . Den bliver Morgen altsaa fremlagt for Haubtmanden. Med din Pige har du jo allehaande Besværligheder, og jeg kan nok tænke mig at du snart er kjed af at gjøre det alt ene, dog beder jeg dig om ikke at tabe Modet, om ogsaa det gaar lidt imod, det er godt at faa og saa hvad man kan gjøre, det har jeg ogsaa faaet at see i denne Krig, naar der sommetider har stillet sig tilsyneladende uovervindelige Bjerge foran en saa kan man dog overvinde dem med Gud, og en fast Vilje og man maa skue tilbage og spørge, hvor var det muligt? Ja Herren hjælper os, ogsaa i vort daglige Liv ogsaa at staa vor Mand. Nu maa jeg slutte, da det er Sengetid og sender dig de kærligste Hilsener og et Godnatkys. Din dig tro elskende og hen­givne Georg.

A. Grevsen er Andreas Grevsen, som var Maries svoger. Han var bror til Peter Grevsen, som var gift med Maries storesøster Cecilie, og i 1922 blev han gift med Maries lillesøster Jürga. Se ham i stamtræet.

Neues Palais d. 20.3.16.

Min kære lengselsfulde lille Mie!

Altsaa i Dag atter et Brev til dig fra Vagten. Det kommer nu ikke saa lidt for, som du vist ikke er saa glad for, da jeg de andre Dage ikke har saa megen Tid til at skrive som naar jeg er paa Vagt, du undrer dig over, at jeg skriver saa sjelden i den senere Tid, her har du en af Grundene, en anden Grund er, naar man ikke skriver hver Dag saa har man lidt mere at skrive om, og Indholdet bliver lidt bedre, jeg skriver dog en 3-4 gange om Ugen, ikke? men jeg kan tænke mig du vil helst have hver Dag? I den siste Tid har jeg tænkt meget tilbage for et Aar siden, husker du da laa vi ved Lemesnil, Rygern jeg tror det var den 20 vi bleve avløste der ja det var forfærdelige Dage der, og jeg maa altid med tak til Gud, for hans Bevarelse, tænke tilbage derpaa. Ja min kære Mie hvor har vi ikke meget at takke for, at vor kære Frelser saa forunderlig har ført os ind til denne Dag og at jeg nu saa længe maa være fri og blive her i Potsdam hvor jeg dog har det saa godt, thi her merker man ikke noget til Krig. Hvor havde vi en velsignet Søndag igaar ude til Ungdoms­festen i Nowarves. "Op til den hellige Krig" ud fra Epf. Brevet, hvor der er tale om en Christi Stridsmands Rustning og som blev udlagt for os, efter de enkelde De­le, derindimellem Deklamation, Solosang, og felles Sang saa Eftermiddagen gik alt for hurtig. Baron v. Navnet har jeg glæmt, ledte Festen, han bor i Nowarves. Om Aftenen var vi med henne hos Kulisch, den unge 0steriger, hvor vi var sammen med 2 unge Mænd fra Berlin, som havde hjulpet med ved Festen, hen paa Aftenen drak vi saa Tee sammen med Frøkenerne Zerkovski, hvor den unge Mand bor, de var ogsaa med­virkende et par rare Guds Børn. Vi var ellers indbudt til Fru Geheimraainden, men det blev for sildig til at gaa derhen, min gode Ven Berghaus var i Ligterfelde hvor han leder Ungdomsmøderne, efter hvad han har fortalt mig har han også sin Kæreste der. En glædelig Nyhed kan jeg ogsaa fortælle dig, vi har her ved Komp. ogsaa en troende Untffz. som hedder Adam, han har været her en 4 Uger, jeg kunde nok merke han var ikke som de andre og erfarede nu gjennem Berghaus at han var troende. Brevet er fuld og jeg slutter med de kærligste Hilsener fra din dig ald­rig glæmmende, i Kærlighed tro hengivne Brudgom G. C. Knudsen.


"Op til den hellige Krig" ud fra Epf. Brevet må henvise til

Eiche d.17.3.16.

Min kæreste lille Pige!

See jeg er med eder alle Dage intil Verdens Ende, det siger vor kære Herre og Frel­ser, og det er os til stor Trøst, paa Vandringen gjennem dette Jordeliv, jeg er med eder, ja saa har vi en god Ledsager som altid viser os den rette Vej, om ogsaa vi sommetider mener at det er en underlig Vej, saa ved han dog bedst at føre os gjen­nem og bagefter seer vi hvor forunderlig han har lagt alt tilrette, og banet Vejen hvor vi skulde gaa, og vi maa sige: "Ja du var med os". Det giver os ogsaa Mod til at gaa ind i Fremtiden, vi ved! han som har hjulpet hidindtil han hjælper og her­efter, han altid kun det bedste vil og han har almagts Kræfter. Tak for dit Brev som jeg modtog i Gaaraftes, efter hvad du skriver har du mattet vente lenge efter mit Brev, et Ordsprog siger: 'naar du kan vente, saa kan du blive Konge af Sverrig" det er noget man lærer her ved Millitæret, dog mange har svært ved at lære det da det gaar mod vor egen Vilje og den er det saa svært at faa tilintetgjort, eller at give ens Vilje hen i en andens, der siges ogsaa Glücklich ist der was vergisst, was einmal nicht zu ändern ist.

Igaar var jeg nede paa Zahlmeister Burou i Potsdam og maatte betale 23M tilbage, som jeg havde faaet for meget i Sønderborg i Latzarettet, ja det maa funktionere alt paa en Penning, men at vi som vare med paa Transporten endnu har 15 M tilgode, darüber schweigt des Sängers Gruss. Jeg brüder mig ikke mere derom, bagefter var jeg oppe at hilse paa Henningsen og Berghaus. B. fulgte mig paa Vej og vi havde en velsigne Time ude i Sansuci. d. 19.3. vil i Aften skrive mit Brev ferdig, jeg er ellers træt da vi har havdt en Øvelse i Döberz, det er, som om, vi havde havdt en Øvelse ude ved Tønder fra Quorp af, saa kan du forestille dig det, da jeg kom tilbage forefandt jeg Brev og en Pakkeafsnit fra dig min Kæreste. Kort fra Georg, Lorenzen, Moder og min Ansøgning fra H. Math. Pakken har jeg hentet i Aften og takker dig hjærtelig for dens gode Indhold. Ægene smager mig meget godt, ogsaa Bre­vet takker jeg for, du er udtilfreds med at jeg skriver saa sjælden, dog hver Dag blev mig for meget synes jeg, mere en anden Gang derom, jeg kan nok forstaa at du ikke har men Tid tilovers. Hvad Krigslaanet angaar saa tror jeg at Pengene er sikre der som i nogen Bank, dog maa i gjøre som i selv synes i kan forsvare. Indbydelsen har du vel faaet til Morgen, men du synes jo det er for langt til P. Jørn B. var sikkert kommen, efter hvad du skriver hun siger. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.


See jeg er med eder alle Dage intil Verdens Ende er et citat fra
Glücklich ist der was vergisst, was einmal nicht zu ändern ist kan oversættes med "Lykkkelig er den som glemmer det, der ikke står til at ændre".
darüber schweigt des Sängers Gruss kan oversættes med "Derom tier sangerens hilsen". Talemåden optræder oftest som "Darüber schweigt des Sängers Höflichkeit" og fortolkes som "Det skal man ikke tale om".

Eiche d. 15.3.15.

Min kære lille Mie.

Nu lige modtaget dit store Brev og jeg seer at du er meget utilfreds med mig, da gad jeg nok have seet dig, dengang du ikke hørte fra mig i 3 Uger, da havde du vist ikke været god at komme nær? dog i den siste Uge har jeg skrevet til saa mange i min Fritid, saa jeg ikke har skrevet til dig hver Dag, jeg har nu lige reinet ud 20 Kort og Breve, dem til dig mediberejnet, saa kan du da see jeg har ikke været dovn. l Brev skrev jeg i Gaar til P. Nielsen, som Svar paa hans siste Brev, som jeg her sender dig med at læse, jeg tænker det vil more dig meget, i det minste har det glædet mig meget, han er dog en rar gammel Ven. I Dag har vi for første Gang været henne at skyde paa Skivestanden , som Majoren kalder os, ved 3 Komp. har en megtig Ro i den henseende, saa Resultaterne var gode, det er en behagelig Tjeneste at spa­sere ud paa Standen og skyde sine 3 Skud, saa er man ferdig den Formiddag. Nu er der atter Liv her paa Kaserneplassen da der er kommen nye Rekrutter 18 Aars mange, rent Drenge, dog det er en lyst at see hvor de springer. At Mollers er forbistrede paa Tyskerne kan jeg godt forstaa, men de kære Folk har ingen Anelse om hvorledes det gaar til, at der i saadanne Tilfelder ingen Orlov giver, jeg kan godt tænke mig ind i Situationen. Vor Feldwebel sagte engeng til Komp. da der var forefalden noget, und wenn der Peter 5 mal stirbt, so wird der Mann kein Urlaub bekommen. Sagen med Kortene behøver du ikke at ærgre dig over, det er Lov og skal saa være, jeg har ogsaa klint saa længe jeg tjente, og heller ikke faaet noget derfor, det kommer vel andre tilgode saa. Jeg vil dog min kæreste Mie, sige dig, i det Tilfælde jeg ikke skulde komme tilbage fra Krigen, saa har jeg ogsaa tænkt paa dig i den Henseende, og tilskrevet dig en Sum af min Formue, dog vi vil bede Gud om at vi ikke faar Brug derfor. Til Slut de kærligste Hilsener fra din tro hengivne Georg.


wenn der Peter 5 mal stirbt, so wird der Mann kein Urlaub bekommen kan oversættes med "når Peter er død 5 gange kan manden ikke få nogen orlov".

Eiche d. 13.3.16.

Kære lille Mie!

Min hjærteligste Tak for dine 2 kære Breve, som jeg har modtaget 1 i Gaar og 1 i Dag, og det glæder mig meget at du atter er glad, nu vil du vist ikke gjerne have mig vred igjen, dog tænker jeg at du vil blive mere bedrøvet naar jeg bliver vred naar jeg er hos dig, som naar jeg er saa langt borte, saa tænker jeg ikke du vil prøve derpaa, vel? det glæder mig at du nok vil lade mig være den Herskende, men du kan være forvisset om at jeg nok skal gjøre for dig hvad jeg kan, og jeg tæn­ker ogsaa nok at du kan faa ved mig hvad du vil, saa vidt det staar til min Raa­dighed. Forleden Aften kom der til Parole, at Landmændene motte give Orlov ind, jeg har nu skreven en Ansøgning, og sendt den hjem da den skal stafestes af Komune­forstanderen naar jeg nu ikke kommer bort saa haaber jeg om Gud vil at kunde besøge dig engang endnu inden jeg drager i Felten, dog beder jeg dig om ikke at gjøre alt for store Forhaabninger, hvad siger du nu?? Nu har jeg ikke skrevet siden jeg var paa Vagt, paa Fredag, du maa undskylde mig, da jeg paa Lørdag kom fra Vagten havde jeg ingen Lyst, og i Gaar havde jeg ingen Tid, da jeg sov lidt længe og gjorde saa mine Sager i stand, om Eftermiddagen var jeg med Henningsen, som nu er kommen til 2 Komp, som ligger i Potsdam ude i Nowarves til Jugendbung hvor vi havde en velsignet Eftermiddag. Emnet var Daniel 1, 8-enden. Daniel og de 2 andre satte sig for ikke at besmitte sig med Kongens Mad, de havde den sterke Vilje som bundede i Gud, vi blev der om Aftenen til Møde, hvor der en Feltgraa, en Misionar fra Mark­nenkirshner Missionen som er Værter i Barakenlatzaretten ved Bornstetterfeld, tal­te Guds Ord til os, hans Navn er Neumann, han var indkalt som utjent Landstormman. Efter Mødet var vi med henne hos Lederen, en ung Østeriger et rart yvrigt Guds Barn, paa hans Junggesellenstube. Vi bleve indbudt til Jugendbundfest, neste Søn­dag, efter Programmet kan Festen blive god. Nu vil jeg slutte med de kærligste Hilsener fra din Georg.


Her er skriftstedet om Daniel og kongens mad:

Neues Palais d. 10.3.16.

Kære elskede Mie!

Atter fra Vagten et Par Ord - jeg har nu lige staaet 2 Timer, og har faaet min Eftermiddagskaffe, jeg har 1 N^o i Dag, altsaa fra 1-3 O.S.V. det er ikke saa smuk et Vejer, da det smaa sneer og Rejner. I Dag er Henningsen kommen til 2 Komp i Potsdam, og vi kan saa ikke tales hver Dag, jeg var nesten hver Aften hos ham paa Stuen det lader jo ikke til at de sender de 19 aars ud endnu da de dog har været lenge uddannet. Broder Peter var vist glad ved, at han er fri for Mil­litærtjenesten, men der er jo ogsaa noget ved, ikke at have sin Sundhed, jeg tror dog hellere jeg vil være Soldat og have min Sundhed, som at være hjemme og være syg, eller ikke duelig til at værne om Fædrelandet. Jeg har ikke hørt fra dig i de siste 2 Dage, men fra P Grevsen havde jeg i Dag et Kort, og det glæder mig at det dog er lidt bædre med Cæcilie. Andreas er nu ogsaa ved Fronten, han gaar vist ordentlig paa, han skal nok være en rask Soldat, det kan jeg forestille mig, motte Herren faa draget ham ind i sin Hyrdefavn, jeg tror nok han mærker Hans Stemme, efter hvad han har skrevet. Du har vel havdt Selskab af lille Didi nu da C. har været syg? har i været hos Doktoren, hvad siger han? Hvorledes gaar det med din Pige bliver hendes Ben bedre, saa hun kan begynde og hjælpe dig? ja min kære lille du, du maa have meget at bestille, og hvis jeg motte vilde jeg nok ynke dig lidt, dog naar jeg atter, om Gud vil kommer hjem, saa skal jeg nok hjælpe dig, saa me­get jeg kan, thi du er dog den bedste af alle smaa Piger og det vil være min Glæde saa at kjæle lidt for dig, saa tænker jeg du vil være glad ved mig, og tage mig lidt om Halsen og lade dig kysse og vistnok vil du saa glæmme naar jeg sommetider har været lidt haard, som vist ikke altid vil udeblive. Ja kære Mie vi vil bede Herren om at han vil lede alt efter sit vise Raa, saa bliver alt godt. Saa til Slut den kærligste Hilsen, og et Kys fra din tro hengivne, Georg.

Paa Søndag gaar vi atter til Norvarves til Jugendbund.


Norvarves (eller Nowawes) var navnet på en by øst for Potsdam, der blev grundlagt af Frederik den Store. I 1938 blev Nowawes lagt sammen med byen Neubabelsberg under navnet Babelsberg, som i 1939 blev en del af Potsdam. Det gamle navn Nowawes er i dag forsvundet og genfindes kun i vejnavnet *Alt Nowawes".

Eiche d. 8.3.16.

Min elskede Mie!

See hvor stor en Kærlighed Faderen har bevist os, at vi maa kaldes Guds Børn. Det er det samme Ord som Moder sendte mig i Dag, i hendes Brev, ja min kære Mie, hvil­ken Kærlighed at vi maa kaldes Guds Børn, at have Gud til Fader, det er Naade over Naade. Min hjærteligste Tak for dit siste Brev, og den gode Pakke. Æggene vare meget gode og der var kun gaaet 2 af dem i stykker men det gjorde ikke noget da de var godt hordt kaagte. Lagtorten smagte mig udmerket, du vil nok rigtig have mig sød gjort, men den gode Honning, maaske har jeg været lidt sur i den siste Tid? du er vist utilfreds med mig i desse Dage? da jeg slet ikke har skreven. Grunden er Dovnhed, undskyld mig? Hvad siger du om Billedet? jeg tænker det var lige saa kærkommen som et Brev? Jeg merker at i er lidt overtroisk i Quorp, tænker dog ikke at i, eller du min kære Mie, i Grunden tror paa saadant noget dumt Tøj, for mig er saadant noget latterlig, da jeg aldrig har erfaret at saadant noget er gaaet i Op­fyldelse jeg tror det er gammeldags Sager. Du kan ellers tro jeg havde en velsignet Søndag. Henningsen og jeg vare om Eftermiddagen ude i Norvarves, til Jugendbund Samtalemøde, hvor der var en Del unge Mænd og Kvinder forsamlede, vi bleve mod­tagne med aabne Arme, der var en ung Pige som indledede med Bøn og en lille For­klaring over Teksten som stod i Rommere 12. 1-3 og 6. 1-18. som blev læst Versvis Umgangne rundt, jeg maa sige den unge Kvinde havde overvejet sig Teksten godt om hvor Herren giver os Kraft naar vi helt giver os over til ham, der kom saa en liv­lig Samtale i Gang, alt saa frie Udtalelser, og den trykkende Stilhed merkede man ikke til, bagefter Bønnemøde, og der skulde du have hørt, det er noget man ikke kjender oppe hos os, og vi gik bestyrkede i Troen bort, vi vare gjerne blevne der om Aftenen men vi var indbudt til Geheimraainden, hvor vi ankom til rig dekket Bord Kl ½8 hvor vi ogsaa havde en dejlig Aften. Saa til Slut de kærligste Hilse­ner fra din tro hengivne Georg.


See hvor stor en Kærlighed Faderen har bevist os, at vi maa kaldes Guds Børn er et citat fra .
De to andre skriftsteder er og
Norvarves (eller Nowawes) var navnet på en by øst for Potsdam, der blev grundlagt af Frederik den Store. I 1938 blev Nowawes lagt sammen med byen Neubabelsberg under navnet Babelsberg, som i 1939 blev en del af Potsdam. Det gamle navn Nowawes er i dag forsvundet og genfindes kun i vejnavnet *Alt Nowawes".

Eiche d. 8.3.16.

Min sødeste lille Pige!

Tak for dit Brev fra den 6. som jeg modtog i Aften, du er jo nesten vred paa mig, min lille, du, ja jeg har ogsaa været meget haard mod dig i den senere Tid, men jeg synes dog ikke uden Berettigelse, skriv du kun, min kære Mie hvad du tæn­ker og mener. Ja min Kære, de haarde Ord jeg skrev sist om Spørgsmaal i den Ret­ning vil jeg nok bede mig fri for, vil jeg nok tage tilbage, og beder dig om at tilgive mig, som jeg ogsaa gjør dig, thi du er jo dog min egen lille Pige, som jeg elsker og gjerne vil vide lykkelig, men naar der er noget som jeg ikke synes om, saa maa jeg nok have Lov til at sige dig det, ikke? og saa vil du ikke tage mig det ilde op? Vi maa jo lære af hverandre, og udvikles til i et lykkelig og sundt Menneskeliv at arbeide og leve sammen, hvor gjensides ryvninger ikke vil udeblive. Du ønskede mig, at jeg havde faaet en sterk Brud, ja det havde været rart, men naar man har en svag, der bliver til en stærk, under min Inflydelse, er mig dog rarere du ved jo dog min Kæreste at det er mig kærere at overvinde noget med Vanskeligheder end naar det saadan løber en lige i Armene? - Det gjør mig ondt, at det ikke er saa godt med Cæcilie, det lader jo til at det er slem­mere en hun selv tror, saa er i vel i Dag hos Lægen, og jeg haaber at i saa hol­der jer efter hans Anordninger, det skulde jeg jo ogsaa, da du besøgte mig i Zerbst og du matte saa lystre mig og gaa, omendskjøndt det stod haart ikke? Det lader jo til at jeg endnu bliver lidt her, da U Komp er gaaet til Doberitz en fjorten Dage til Øvelse, og i den Tid kommer jeg dog ikke bort herfra, det træk­ker sig rigtignok i længden, de maa have en god Stilling derude da der ikke bli­ver mange udsendt til Ersats, det vil vi takke Gud for, nu gaar det mod Sommeren saa er det ikke saa slæmt, saa kan man sagtens holde det ud ved Stillingskampen, du kan jo skrive mig om du ogsaa har grædt over dette Brev, som sikkert over de andre?? desto kærere vil du være mig og jeg forbliver dog, din Georg.

Potsdam d.5.3.16

Kære Mie!

Hermed Overraskelsen, det er ikke bleven så helt klart. Hjertelig Tak for Pakken som jeg modtog i Middag. Vi sender dig begge en kærlig Hilsen.

Johs Henningsen G.C. Knudsen
Potsdam

Georg (siddende) og Henningsen

Johs. Henningsen er "en rar troende fyr" på kun 19 år, som Georg har mødt i Potsdam i januar 1916.

Overraskelsen har Georg lovet i brevet den 1.3.1916.

Eiche d. 4.3.16.

Min kære lille Pige!

Det lader jo til at du har en veldig Lengsel efter, atter at faa mig at see igjen, men du min Lille! det er da kun lige 4 Uger siden jeg var hjemme hos dig og nu be­gynder du atter at agentere paa en Orlov, det er dog noget jeg ingen Tanker har skjenket, og jeg blev højst forbavset over, den Omsorg du har for mit dorlige Hejn, og at det maa blive istandsat. Ja min kære, naar jeg saa kommer paa Orlov, saa skal jeg jo ud at hejne, og saa maa du blive hjemme, og naar jeg saa kommer sildig hjem om Aftenen saa er jeg træt og søvnig og maa straks gaa i Seng for at faa udhvilet for neste Dag at kunde gaa tidlig paa Marken, for at jeg kan faa alt i orden inden jeg atter skal bort, og saa sidder du hjemme og har langeveile thi ved hejningen kan jeg dog ikke have dig med, og ærgrer dig saa over at jeg ikke har Tid til at være hos dig. Og naar jeg saa atter rejser bort saa kommer du atter ud af Ligevægten, derfor synes jeg at det er meget bædre at jeg bliver her, jeg tror heller ingen Udsigter jeg har til at faa mine Anstrengelser i den Henseende be­lønnede, saa jeg haaber i Fremtiden ikke mere at høre om Spørgsmaal i den Retning da jeg nesten kalder det Utaknemmelighe, dog har jeg tilgivet dig, da de Tanker er kommen af en lengselsfuld's Brud's Indre, og som viser mig Svagheden af en Kvinde som elsker. Haaber at du ikke tager dig det for nær og beder dig om at tilgive mig naar jeg har været for haard. Det glæder mig at du er tilfreds med Støvlerne, og at de passer dig godt, de har ogsaa en bekvæm og sund Form, da de ikke er saa spisse saa der er god Plas til Tæerne, nu maa jeg holde op da vi Kl. 2 skal til den maanedlige Undersøgelse, paa Kond's sundhed. Er nu ferdig med Kvarterrengjø­ringen. (Lørdagssyssel) hvor jeg havde Opsigt, saa kan du tænke dig at det er ble­ven grundig? Morgen haaber jeg ikke at komme paa Vag, men at fejre Søndag ude i Norvarves. Havde i Dag en Pakke fra Emilie med Fødselsdagskager. Til Slut de kær­ligste Hilsener fra din tilgivende og i Kærlighed hengivne Georg C. Knudsen.


Norvarves (eller Nowawes) var navnet på en by øst for Potsdam, der blev grundlagt af Frederik den Store. I 1938 blev Nowawes lagt sammen med byen Neubabelsberg under navnet Babelsberg, som i 1939 blev en del af Potsdam. Det gamle navn Nowawes er i dag forsvundet og genfindes kun i vejnavnet *Alt Nowawes".

Neues Palais d. 1.3.16.

Min elskede lille Pige!

Nu kan du ellers tro der er bleven Ro her, da de højeste Herskaber nu er borte, og saa bestaar Vagten kun af 12 Mand og l Untffz, det er dog meget mere gemytlig, men nu er min Tjeneste vistnok snart forbi her, da jeg sansynligvis i neste Uge bliver indklædt, og saa maa jeg atter frejdig i Guds Navn gaa i Felten, ja hos en rigtig gaaende Soldat er der noget i hans Indre, som brender og ikke bliver helt tilfreds­stillet, før han atter staar i Felten lige for Fjenden, i Bevidstheden om sin Pligt og Guds Kraft og Bistand i Kampen, og jeg takker Gud for at vi har mange saadanne Soldater, ogsaa oppe fra Havkanten som jeg læste om i Avisen, der havde stormet Giesler-Højerne, som, tros efter 1½ Aars belejring eller Defensive, dog havde bevaret Ofensivbegejstringen, Det glæder man sig dog over at høre, det gjør du jo ogsaa? Jeg havde i Dag Kort fra August Simm han ligger jo ikke saa langt fra Verdun, dog han skriver at det er der endnu ved det gamle, saa de maa jo ikke være med i Ofensiven, han havde været hjemme paa Orlov han ligger jo ved samme Regt. som jeg først var ved, dengang var det Batl.^er som nu er bleven sammenstillet til 2 Regt'er. Jeg havde paa Mandag en Pakke fra Tinne i Ravit, hun skrev at de havde indbudt eder til at komme med Peter paa Søndag d. 27. var i der? men du skrev jo om, at du vilde ikke med, det kunde du vel heller ikke naar Pigen laa i Sengen, jeg skal i Dag ogsaa skrive til Tinne og til P. Nielsen. I neste Uge sender jeg dig en Overraskelse tænker at du vil glæde dig til den, nu er du vist forfærdelig nysgjærrig? da det jo ligger i Kvindernes Natur, det er noget af det nyeste, som vistnok vil interesere dig forfærdelig, du kan jo gjætte? Ellers har jeg ikke no­get at fortælle min lille længselsfulde Brud uden dette, at du endnu er min Eneste Ene, og saa en kærlig Hilsen og et Kys fra din tro Georg.

Eiche d. 29.2.16.

Min Eneste Ene!

Da jeg i Eftermiddag har havdt opsyn ved Brendehugningen og vi kun har arbeidet fra 2-3 har jeg lidt Tid tilovers for dig. Tak for dit Brev, skreven den 25 altsaa ogsaa 4 Dage undervejs. I Aften tænker jeg atter at høre fra dig, og jeg morer mig allerede i Tankerne over den Glæde du vil lægge for Dagen, over den glade Overras­kelse, jeg sente dig paa Kortet forleden, nu vil vi see om det passer. Jeg sad li­ge og viste ikke hvad jeg skulde skrive, da tager en Kammerat Bladet og siger nu vil jeg diktere for dig! saa begynte han at læse Dagsberetningen og spurgte saa: kan du følge med? ja du kan ellers tro Bladene bliver læst med Interesse i disse Dage, og man kan ikke andet en glæde sig over de gode Fremskrit vore Tropper gjør, paa Vestfronten og jeg beder til Gud, og tror nu at Krigen nermer sig sin Afslut­ning. Nu lige modtog jeg dine 2 Breve skreven paa Søndag, og seer deraf, ganske rigtig, at du glæder dig meget til, at jeg er bleven her endnu denne Gang. Ja min kære Mie du maa have meget at bestille i denne Tid, da Pigen ligger i Sengen, og det gjør mig lidt ondt da du ikke er helt rask, og gjerne havde jeg hjulpet dig lidt hvis jeg havde været hjemme, omendskjønt jeg ikke sværmer meget for Pigear­bejde. Snee har vi kun havdt et tyndt Lag, for Vejerets Skyld bliver vi kun sjel­den inde. Paa Søndag var Joh. og jeg til Møde i G.U. Joh. havde ingen Orlov og gik derfor efter Mødet hjem, jeg gik saa hen at spise Aftensmad og kørte saa med den Elektriske ud til Norvaves til Møde i G.U. der. jeg erfarede Adr. I Potsdam, jeg blev der modtaget med aabne Arme af et par unge Mænd, den ene en Østeriger af Fødsel, og jeg maa sige jeg følte mig straks som hjemme der. Mødet var godt besøgt dog mest Kvinder. Taleren en Berliner Stad-Misionar talte over det betroede Pund, som var mig til stor velsignelse, jeg blev hjærtelig indbudt til neste Søndag Kl 5 til Jugendbund Møde, jeg tog med glæde mod Indbydelsen da jeg følte mig mere vel der som i Potsdam. Til Slut de kærligste Hilsener fra din tro Georg.

I Dag var det min Tour paa Vagt men blev overslaaet.

Lignelsen om de betroede pund Står i

Eiche d. 27.2.16:

Min kære lille Mie!

Søndag Formiddag et par Ord, da jeg dog ikke faar skrevet i Eftermiddag. Tak for dit Brev som jeg modtog i Aftes, det er jo kjedelig med din Pige, saa kommer det jo an paa dig nu moske kan du faa Russerne til at hjælpe ved malkningen eller vil ikke fordi du kaager dem saadan daalig Grød? - jeg maa vel nok drille lidt? du har det vist forvunden nu? med din Sundhed beder jeg dig om, at tage dig i agt, og hvis din Sygdom ikke er helt over, da forskaf dig endelig noget mere Medisin som det er forordnet af Doktoren og tag det ikke ligegyldig med saadan noget, det kan jeg forferdelig ilde lide. Min Hals er atter fuldkommen sund, det var ikke saa slemt, var det bleven værre havde jeg naturlig meldt mig syg til Revirtje­nesten. I Aftes havde jeg ogsaa Kort fra Enemark, han havde jo faaet mit 1 Dag forsildig, nu er han rejst til Slesvig. Og et fra Mathias han kjørte paa Orlov saa han kunde jo nu faa Forlovelsen med, det er nemlig Løtnanten der bliver for­lovet med Slagtermester Toft's Datter fra Aabenraa du har jo vist hørt derom i Ravit. Anne glæder sig vist storartet dertil, lige som du gjør naar jeg kommer. Et Kort fra min Ven Berghaus, et Brev fra min gamle Ven N.C.Nielsen og 2 Breve fra min lille Pige og en Pakke fra Emilie, det var Posten jeg modtog i Gaar, faar du lige saa meget paa 1 Dag? Kammeraterne siger: du kan snart have behov selv at have en Brevbærer. I Gaar Eftermiddag var jeg jo saa nede i Potsdam og kjøbte dig et paar Støvler, om de nu passer dig og om du er tilfreds dermed ved jeg ikke jeg kunde meget godt lide denne Form, nu kan du jo skrive mig hvad du siger derom? vi har nu faaet Middag og jeg maa skynde mig at blive ferdig da Henningsen og jeg gaar til Potsdam for at træffe sammen med Berghaus inden Kl 3, da han da kørte til Ligterfelde. Guds Fred til Hilsen og de Kærligste Hilsener fra din tro hengivne Georg.

Eiche d. 24.2.16.

Kære lille Mie.

Nu lenges du vist snart efter et Brev fra mig, da jeg ikke har faaet skrevet i de siste par Dage. Min inderligste Tak for dine kære Breve som jeg har motaget, jeg seer deraf at du har været lidt nedtrykt over at jeg atter skulde i Felten men efter dit Ønske er det atter bleven lidt udskubbet du glæder dig vist derover? Nu lige modtog jeg dit Brev skreven d 23. Haabentlig har du nu faaet mit Brev hvor jeg takkede dig for Pakken, jeg tror jeg sendte det af fra Berlin, altsaa paa Søndag havde jeg dog skrevet! har du faaet mit Brev som jeg skrev d 21 fra Vag­ten, da jeg havde ladet det ligge paa Bordet, da vi skulde løse af, og da jeg kom tilbage var Brevet borte, haaber dog at Ordonansen har bragt det bort? Morgen kommer jeg atter paa Vagt. Jeg har i Eftermiddag skreven et Brev til Far og Mor, og takket for Pakken. Du drømmer nok meget om Natten jeg nesten aldrig og naar jeg drømmer noget har jeg glæmt det om Morgenen, men det er jo saadan her ved Miillitæret her har man ingen Tanker som beskjæftiger en om Natten, men lever et sorgløs Liv, uden Bekymringer, ja man har i Grunden nesten alt for gode Dage, thi man bestiller jo nesten ingenting, det er jo alt kun legeri, i det minste her ved Komp. undtagen Vagterne, de er jo stramme nok. Kejseren er nu atter bor­te han var her nogle Dage, man merker det dog straks paa Vagterne naar han er her, saa kommer der saa mange Offiserer, saa man maa passe bedre paa. Min Ven Hugo er nu kommen til 4 Komp som K havde Kort fra ham i Dag. Paa Søndag sendte vi, alle Nord-Slesvigere, P. Nielsen en Hilsen, nu skal jeg jo nok faa et Brev om hvem det alle er, jeg er endnu ikke naaet saa vit at komme til Potsdam at kjøbe Støvler, maaske Lørdag Eftermiddag efter Vagten.

Til Slut, Guds Fred og en kærlig Hilsen fra din tro Georg.

Eiche d. 22.2.16.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

I Aften endnu en lille Hilsen jeg dog lige meddele dig, at jeg endnu denne Gang ikke er med blandt dem som kommer til U. Komp. Tak for dit kære Brev fra Søndag. Ellers alt vel. Din Georg.

Neues Palais d.21.2.16.

Min elskede lille Mie!

Altsaa i Dag fra Vagtstuen. Min hjærteligsste Tak for dit kære Brev, som jeg mod­tog lige inden vi traate an, og som jeg nu har læst her. Du har jo havdt livlig Underholdning af lille Didde, hvad hun har fortalt dig om vor Samtale ved Kaffe­bordet, kan jeg ikke mindes, men det kan gjerne være mulig. Hils hende fra mig, Onkel Georg a Rave, at hun ogsaa nok maa besøge mig, og holde mig ved Selskab. Havde i Gaar en interesant Søndag i Berlin, reiste først til Charlottenburg, for at besøge Enemark i Res. Laz. Motivhans men erfarede der at han var forsat til Sammelstelle III Orangenstrasse, saa tiplede jeg derhen, men Buroet var lukket og saa gav jeg Haabet op at finde ham i den store Bygning og tænkte saa at træf­fe ham og Kryger i Soldaterhjemmet, saa gik jeg ned til Wilhelms palas, og kørte med Undergrundbanen til Berlin Leibzigerst. Og gik saa med samme Gade fra Potsdammerplatz, som vi gik da i besøgte os, om til K.F.U.M. hvor jeg først gik ind i Forfriskningssalen og bestilte mig Kaffe, i Sideværelset blev jeg opmerksom paa Mathias som stod og betragtede et Billede, men han saa mig i Speilet da jeg kom bagtil, vi drak saa Kaffe sammen, bagefter begav vi os ned i Leseværelset for at studere de danske Blade hvor jeg blandt andet ogsaa læste om den Skade Stormen havde gjordt Natten mellem d. 16-17. Lidt senere kom Wagner, Dus Møller, Nielsen fra Widding, og flere Nordslesvigere. Kl ½7 gik vi op at spise Aftens­mad sammen da vi sad gemytlig ved Bordet kom Andreas Jørgensen og Fatter Carsten­sen ogsaa, saa vi blev et helt Bord fuld, Petersen fra Bedstedt var der ogsaa jeg skulde hilse dig fra ham, han kjente dig godt, han rykker i Dag i Felten, der var ogsaa 2 fra Hoist, den ene havde lært ved Schulz i Hellevadt, til Mødet om Eftermiddagen kom jeg for sent og om Aftenen hegynte det Kl ½9 og Kl 10 skul­de jeg være ude af Berlin, saa det kunde jeg ikke tage del i. Knudsen havde Besøg af sin Kone, du kan da see jeg har oplevet noget min kære. Vær kærlig hilset fra din Georg.

Enemark og Krüger traf jeg ikke.

Eiche d. 20.2.16.

Kære elskede Marie.

Nu er det nok paa tide at jeg faar takket for de 2 siste Breve og for den gode Pakke du kan ellers tro det smager mig godt. Kagerne udmerkede. Det er Søndag For­middag og om jeg i Eftermiddag rejser til Berlin, er jeg ikke enig med mig selv over, da jeg har det lidt i Halsen, det begyndte den Nat vi havde det forfær­delige Vejer paa Vagten, som du ogsaa skriver om da I gik hjem fra Grevsen's da kan du ellers tro, da havde man Næsen fuld, naar man havde staaet 2 Timer, i denne Orkan, jeg havde Angst for at de store Træer skulde veje om, saadan legede Vinden med dem. Kl 5 om Morgenen da jeg atter kom paa Posten da kom der en veldig Sneebyge, saa du kan tro det var godt at kravle ind i Skellerhuset. Min Hals er dog bleven lidt bedre i Nat, det er Mandlerne der er hovnet, dog jeg føler mig ikke syg derved. det gjør mig ondt at du atter har at lide under din gamle Syg­dom og jeg beder dig indtrængende om, at tage dig nøje i agt, og at gaa efter For­skrifterne!! saa skal det nok blive bedre! men ellers ikke! Kortet fra i Gaar fik jeg ikke lejlighed til at blive af med i Potsdam. Vilde om Eftemiddagen have væ­ret derned for at købe Støvlerne, men saa gav det Snee, og jeg foretrak at blive her. Du maa undskylde mig, jeg har ikke den minste Lyst til at skrive i Dag og jeg vil derfor slutte paa 3^die Side, med en allerkærligste Hilsen fra din tro Georg.

Eiche d.19.2.16.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

I Dag kun et Kort, som jeg tager med til P. da jeg gaar med ned til Garnison­lazarettet for at hente nogle Sager, saa kan du seee om du faar det før som de andre. Morgen kommer jeg ikke paa Vagt, har givet Orlov in til Berlin, tænker saa at besøge Eneman og Kryger som ligger i Charlottenburg og Neukøln. E. som Saaret i et Laz. og K gjør et Kursus med som angaaende Offizier, om jeg faar Tid be­søger jeg ogsaa Jessen's i Baumschulenweg, saa jeg har atter en smuk Søndag for mig, ikke? naar vi bliver iklædte er endnu ikke bestemt. Saa en kærlig Hilsen fra din tro Georg.

Eiche d. 18.2.16.

Min sødeste lille Mie!

Herre! du er min Tilflugt paa Ulykkens Dag. Herre opløft dit Ansigts Lys over os jeg vil synge om din Styrke jeg vil synge med Fry om din Miskundhed om Morgenen, thi du var mig en Befestning og en Tilflugt paa Nødens Dag. Jeg sagte i min Tryg­hed: jeg skal ikke rokkes evindelig. Du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfær­det. Til dig Herre vil jeg raabe, og til Herren vil jeg bede ydmygelig, Herre hør og vær mig naadig. Herre vær min Hin Hjælpere. = Jeg har forladt dig et lidet Øjeblik, men jeg vil tage dig til mig med stor Barmhjærtighed. Da jeg lod Vreden bryde frem, skjulte jeg mit Ansigt et Øjeblik for dig, men med evig Miskund­hed har jeg forbarmet mig over dig, siger Herren din Gjenløser - Eders Bedrøvel­se skal vorde til Glæde. = Om Aftenen gjæster os Graad, men om Morgenen Fryde­skrig. Ja min kære elskede Mie, naar vi fordyber os i ovennævnte Ord af Salmisten hvor bringer de os saa ikke en veldig trøst i denne tunge Tid. Naar vi forlader os paa Herren saa vil han heller ikke forlade os, jeg gaar nu snart atter ud i Fel­ten, hvor er det saa ikke godt at vide, at Herren er en Tilflugt paa Ulykkens Dag, og han omgiver mig som en Mur, som en stærk Befestning hvor jeg i alle Til­felder kan føle mig tryg og uden Angest ja ihvordan det gaar, saa er jeg hans E­jendom, tros al Skrøbelighed og Synd, som jeg har faaet Forladelse for i hans Søns Blod. Ja kære Mie, hvor maa man ikke undres over Guds Langmodighed mod os elendige og syndige Menneskebørn, som bedrøver ham saa ofte med vort Liv og Van­del, og dog siger han, jeg har forbarmet mig over dig, jeg har antaget dig som mit Barn, du er min. Igaar Aftes kom der til Parolen, at jeg med flere andre skul­de holde os rede til at blive iklædte, i nermeste Fremtid bliver vi forsat til 6. Komp. Ers. Batt. I.G.R.z.F. - U.Komp. nu har jeg ogsaa været lenge nok ved 3 Komp. Tak for dit kære Brev, det var jo morsom med Panje Ruski, det behøver du ikke at tage dig saa nær, der er heller ingen der giver os Soldater noget andet, naar vi ikke gider ha det vi faar. jeg gad nok være Vagtmand. -- Saa en kærlig Hilsen, og tusind Kys fra din tro hengivne Georg.

Vedlagt: Hermed en lille Afskedssang, som har glædet mig meget tænker ogsaa at den vil glæde dig, min kære Brud. d. 18. Februar, Kriegsjahr 1916. Abschied.


Det lange bibel-afsnit er et citat fra og fra forskellige steder i Davids Salmer.

Neues Palais d. 16.2.1916.

Min sødeste lille Pige!

I Gaar lovede jeg at skrive naar jeg kom paa Vagt, altsaa maa jeg vel holde mit Løfte omenskjøndt jeg ikke har megen Lyst, sandt at sige, jeg har skreven til Moder og A. Grevsen, og du ved, jeg skriver ikke gjerne meget paa en gang, dog ingen Regel uden Undtagelser. Altsaa først Tak for Brevet fra i Gaar Aftes, som jeg desværre ikke har faaet med mig paa Vagten og derfor ikke kan besvare dig de enkel­te Spørgsmaal, og du ved, at min Hukommelse er ikke besynderlig skarp. Vi har i Formiddag faaet megen Snee og i Middag rejnede det saa vi gaar nu med helt vaade Fødder, men det maa man vænne sig til, jeg skal nu snart ud og staa Post fra 5-7, 3^die N^o saa kan jeg synge i Nat Kl 12 steh ich in finstrer Mitternacht, denn denk ich an mein fernes Lieb, ob sie mir hold und treu verblieb, ja du kan tro kære Mie, at i de stille Nattetimer gaar mine Tanker ofte derhjem til dig i det lille Quorp, og naar Tankerne dvæler der hos dig saa gaar Tiden saa hurtig og Jeg har tit undret mig over, at Afløsningen allerede kom, altsaa Kl 7 videre - - Nu har jeg faaet Aftensmad med en varm Kop Tee til, du kan tro jeg glædede mig, da en Kamerat bragte mig et Brev fra min Kæreste, som var skreven d. 15. altsaa igaar Eftermiddag det er rask befordring, skade at du ikke faar mine saa hurtig, jeg har nok gjort dig lidt nysgjærrig, men dog ikke mere end du selv kan bide i dig, jeg havde tænkt at faa en Del Spørgsmaal, men der har jeg dog tænkt fejl, hvad siger du om det smukke Billede som jeg sendte i Gaar, fra Moder har jeg kun faaet et Brev siden min Orlov, saa jeg er glad for at du skriver saa flittig. Saa til sidst, Gud anbefalet, og en allerkæreste Hilsen fra din tro hengivne Georg C. Knudsen.


Sangen Steh ich in finsterer Mitternacht var en populær soldatervise.
Tekst: Wilhem Hauff ca. 1827.
Melodi: Friedrich Silcher.

Steh ich in finsterer Mitternacht
So einsam auf der fernen Wacht,
So denk ich an mein fernes Lieb,
Ob mir auch treu und hold verblieb

Als ich zur Fahne fort gemüßt,
Hat sie so herzlich mich geküßt,
Mit Bändern meinen Hut geschmückt
Und weinend mich ans Herz gedrückt.

Sie liebt mich noch, sie ist mir gut,
Drum bin ich froh und wohlgemut.
Mein Herz schlägt warm in kalter Nacht,
Wenn es ans treue Lieb gedacht.

Jetzt bei der Lampe mildem Schein
Gehst du wohl in dein Kämmerlein,
Und schickst dein Dankgebet zum Herrn
Auch für den Liebsten in der Fern.

Doch wenn du traurig bist und weinst,
mich von Gefahr umrungen meinst,
Sei ruhig, bin in Gottes Hut,
Er liebt ein treu Soldatenblut.

Die Glocke schlägt, bald naht die Rund'
und löst mich ab zu dieser Stund'.
Schlaf wohl im stillen Kämmerlein
und denk' in deinen Träumen mein.

A. Grevsen er Andreas Grevsen, som var Maries svoger. Han var bror til Peter Grevsen, som var gift med Maries storesøster Cecilie, og i 1922 blev han gift med Maries lillesøster Jürga. Se ham i stamtræet.

Eiche d. 15.2.1916.

Kære elskede Mie!

Har i Formiddag fundet Billedet, fra den første Parade for Kejseren, først i Marz Maaned i Verziers, og sender dig det hermed og beder dig om, at opbevare det som Krigsminde, jeg staar derpaa som Fløjelsmand ig anden Zug. Komp. er opstilledt Zug­vis bag hinanden, dengang ergrede det mig at jeg ingen Ansigtskort fik deraf, da de alle vare udsolgte saa jeg glædede mig meget da jeg nu fandt det her, det er lidt utydelig, men naar man ved hvem det er kan man dog godt kjende den Enkelte. Sidste Aar om denne Tid havde vi de skjønne Dage i Darai, til den 18 tror jeg, vi vare der, hvor dette Aar dog er gaaet hurtig men det var jo ogsaa saa rig paa Afveks­linger, baade gode og onde Dage har jeg havdt, men dog Herren være takket, de Gode langt flere en de Onde, ja naar man saadan skuer tilbage paa Livet, saa har man dog saa megen Grund til Lov og Tak til Gud, for al hans Naade og Barmhjærtighed, og naar man saa skuer ud i Fremtiden,saa kan man være fuld forvisset om, at den sterke, almægtige Gud som saa sikkert har ført en hertil ogsaa i Fremtiden vil føre os sikker gjennem alt hvad der end møder os, det er saa trygt at anbefale os i hans Guddomshænder. I Formiddag modtog jeg en Pakke med Æbler fra Søster Tinne, saa nu lever jeg jo som Fürsterne og Græverne. ja kære Mie, som Soldat lærer man alt, baa­de at have i overflod og intet at have og lykkelig det Menneske som kan finde sig tilfreds i alt jeg ved en gang, det var i Galitzien, jeg var saa glad og Herren taknemlig, da jeg fik et lille stykke tørt Brød, knap saa stor som en halv Skive, saa jeg kunde stille lidt af den glubende Hunger, ja i saadanne Tider lærer man at skjønne paa det daglige Brød, og saa lærer man at skjønne paa, hvor godt man har havdt det hjemme. I Dag er jeg med til Tjenesten, Morgen kommer jeg paa Vagt saa hører du vist atter fra mig. Til Slut de allerkjærligste Hilsener fra din dig tro elskende Georg.

Eiche d. 14.2.16.

Min elskede lille Mie!

Allerførst min inderligste Tak for den gode Pakke, du kan ellers tro det smager mig godt, den kom godt passende da jeg havde opspist hvad jeg havde med hjemme fra, og tusinde Tak for dine 2 kære Breve, det ene som var i Pakken og de, fra den 12, som jeg modtog samtiddig, deres Indhold glædede og tilfredsstillede mig fuldkommen. Ja min Kærlighed har jeg skjenket dig helt og fuldt, det kan du være sikker paa, men mig selv og min Kraft hører i denne Tid Fædrelandet til, det indrømmer du jo ogsaa, dog i Fædrelandet, der er min kære Hjemejn og mine Kære, i serdeleshed dig, du min kære Brud, med i berejnet, og for dem og dig giver jeg mit Liv hen, hvis saa skal være, for at holde eder fri for den reselsfude ødelæggende Krig, som i ingen Anel­se har om, og derfor kan du da nok tænke dig, nu da jeg er sund og rask igjen, at jeg nok vil være med dertil, drevet af den Grund gaar jeg gjerne ud i Felten, kan du nu bedre forstaa mig? Jeg takker dig ogsaa for at du saa flittig beder for mig, og jeg tror at dine og Moders Bønner er som en Mur om mig, det har jeg ofte erfa­ret i fristelsens Time, saa langt borte fra eder, da har jeg mottet tænke Mie og Moder beder for dig nu i denne Time, og det har bevaret mig for at falde derfor forglem mig ei i dine Forbønner!

I Dag har jeg atter hugget Brende og du kan tro vi har været flittig, vi har da i det minste kløvet 2 Kurve fuld, jeg tror du sagte! i er dovnere som vore Russere. Chr. Petersen merkede jeg ikke noget til, hvor dyre maa dine Søvler være? Jeg har endnu ikke været i Potsdam paa en Søjnedag venter du efter dem? Jeg havde i gaar Kort fra Musk. Grevsen. Hvornaar jeg kommer til U-Komp ved jeg ikke, skal nok meddele dig det. Ellers har jeg det udmerket og slutter med de kærligste og sø­deste Hilsener fra din Georg.

Neues Palais d. 12.2.16.

Kære elskede Mie!

I Dag er jeg, atter paa Vagt, derfor atter et par Ord til min lille ventende Pige. Du kan virkelig ikke have noget at klage over at jeg ikke skriver flittig nu, da jeg har anstrengt mig i den senere Tid, desangaaende, for at du ikke skulde føle Savnet alt for meget, jeg ved jo nok at du længes forfærdelig derefter. I Morgen er Henningsen kjørt hjem paa Orlov, du kan ellers tro han glædede sig dertil, jeg glædede mig ogsaa med ham, da jeg nok ved hvad en Soldat føler det første Gang han kører paa Orlov. Du glæder dig vist over at jeg endnu ikke kommer bort i Februar, da jeg endnu altid bliver tilsidesat, og bliver her men nu tror jeg ellers ikke det varer længe mere, dog Herren ved ogsaa bedst hvad der tjener os til bed­ste i dette Stykke, fra ham vil vi ogsaa tage alt i denne Sag. I Dag er det ellers 8 Maaneder siden jeg blev saaret, og den Gang tænkte jeg atter at være ude om en 5-6 Uger, hvad har Herren ikke alt forskaanet mig for i denne lange Tid, jeg har væ­ret ude af Fronten, nej det var den 14 jeg blev saaret. Nu har Broder Peter været 3 Maaneder lengere ved Fronten end jeg. rrrrrrr -! den elektriske Klingel gik lige i dette Øjeblik og alle gaar paa Hoved og Hals ud af Stuen, i Gevær for at gjøre Æresbevisning denne Gang gjalt den hendes Majestæt, som kom spaserende ud af Sand­gaarden, du skulde bare see hvor vi bliver elektriserede naar Posten for Gevær trykker paa Knappen af Klingelen jeg tror du vilde more dig kostelig derover. I Aften haaber jeg at høre fra dig hvis Kameraterne da husker at faa det med herned i Aften, ellers maa jeg vente til Morgen Middag, til Slut de kærligste Hilsener fra din tro hengivne Georg.

Eiche d. 11.2.16.

Kære elskede Mie!

Her kan du see hvad jeg gjør af lauter lange Weile^*, kan du lide det, jeg tænker det nesten da du dog er meget patriotisk og stammer af en god gammel tysk Fami­lie, du min kære lille stolte Pige, som der siges om dig, jeg kan nok tænke mig at du morer dig derover, jeg ogsaa, Stoltheden har jeg rigtignok ikke fundet hos dig jeg tror den ligger mere for mig, og jeg har tænkt det mosatte om dig, da jeg i mangt og meget havde tænkt mig dig lidt mere stolt, jeg tror nesten jeg ved hvad der nu kommer i dit neste Brev? dog jeg glæder mig til dig, og er stolt af at du er min søde lille underdanige Brud, som jeg merker elsker mig saa meget og vil gjerne gjøre alt for mig, om det og var at vaske mine Fødder, som Cille!! Tak for Brevet med Kirkebladet og Seddelen, jeg kan ikke begribe at mine Breve er saa lenge undervejs da jeg dog har dine paa neste Dag, jeg kan ikke gjore no­get derfor saa du maa besvære dig hos Posten, fra Felten er Brevene kun 3 Dage undervejs hertil. Togforbindelsen er bædre hjemmefra hertil, som herfra og hjem, deri ligger Grunden vist at du maa vente saa længe. Nu skal jeg til og pusse mine Sager lidt da jeg sikkert kommer paa Vagt Morgen, jeg har ogsaa lige skreven 3 Kort, 1 til Gim, 1 til Peter Andresen og 1 til Emilie, saa jeg har dog været flit­tig i Dag, i Eftermiddag har jeg havdt Opsyn i Kulkjælderen ved Brendehugningen hvor der arbeider 4 Mand med Save og Økse, men de huggede rigtignok ikke mere en du kunde have i dit Forklæde, du siger vist at de har været dovne, dog de mente at de havde været meget flittige. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.


^* Indsat lille bånd i de tyske farver.

Eiche d. 10.2.16.

Min inderlig elskede lille Pige!

Først min hjærteligste Tak for dit kære Brev, med det første Foraarsvarsel, disse smukke hvide Sneeklokker, som varsler om Vaarens komme, kan jeg meget godt lide, de minder os ogsaa om, at efter denne Livsvinter hernede, kommer en evig herlig Vaar med lutter Solskind og Glæde, og hvor Vinterens haardhed og Kulde glemmes, der, hvor vi arme fortabte Syndere, som kom til Korset og fik vores Klæder tvettede i Lammets Blod, staar lige saa rene og hvide for vor Gud, som disse smaa Sneeklok­ker. Ja motte dette Foraarsvarsel minde os derom, det kan gjores behov hos os jordbundne, og den Onde, saa let forførte Mennesker, jo ældre man bliver desto tydeligere merker mand, hvilken Magt Synden har over en, og hvor bund og grund fordervet man af Naturen er, men Herren være takket, vi merker ogsaa med Paulus, at Naaden er desto overflødigere. Ja min kære Mie, Satan vil gjerne stille Syn­den op mellem os og vor Gud og anklage os derfor, og vi maa saa med Angest og Beven grue for vor Guds Straf men saa er det kære Mie, at vi har Lov til at komme til Jesus og bede om Forladelse og Naade og Jesus siger saa! vær frimodig alle dine Synder er dig forladt, for mit Navns skyld, og saa faar vi atter Fri­modighed til at komme frem for Guds Trone, thi igjennem Jesus, ser Gud os kun som hellige og rene, hvilken Trøst for os faldne Mennesker. I Dag har vi Snee her og der er en forfærdelig Sneeschab, saa vi faar vaade Fød­der. Vejeret er ellers mild. Henningsen venter at faa Orlov paaa Lørdag, som han glæder sig meget til, blot han ikke bliver skuffet, saadan en ung Soldat kjender jo ikke saa meget til det millitæriske loven i den Henseende, vi seer og taler hinanden flere gange om Dagen, som glæder os begge meget, han er en rar Fyr. Ellers har jeg det meget godt, og haaber det samme om dig, du har jo vist faaet godt slagtet? Kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.


Vær frimodig alle dine Synder er dig forladt er et citat fra

Neues Palais d. 8.2.16.

Kære elskede Mie!

Nu har jeg ellers ikke hørt i et par Dage men da jeg i Dag er paa Vagt skal du da alligevel have et par Ord. I Dag bliver der atter 20 Mand indklædte til Marschkompagniet, dog jeg er ikke med endnu, dog nu vil det vist ikke vare længe før Trommen staar, saa synger jeg dengang jeg drog afsted, min Pige vilde med, dog nej det passer jo ikke, thi du vil jo hellere blive hjemme, eller rettere beholde mig hjemme det var heller ikke godt naar vi skulde have eder med, thi det kunde i nok ikke taale, der fordres Mænd, Mænd med faste Hjærter, der sagtes før i Danmark! unge raske Kvinder, Drenge klædt i Staal, Mænd med faste Hjærter, det er Danmarks Maal, det er ogsaa Tyskland's Drenge klædt i Staal, ja det giver sik­kert Mænd med faste Hjærter og unge raske Kvinder, de bruges derhjemme, naar Mæn­dene drager ud for at kæmpe for deres Hjem og Fædreland, det ønsker jeg dig at du maa være en saadan Kvinde som staar lige saa fast derhjemme som vi gjør det der­ude for Fjenden og ikke mule og murrer, men lydig være underordnet en andens Vil­je ihvordan det end gaar, dog det er en Kunst der maa leres, da vi saa gjerne vil have en egen Vilje, det er det man som Rekrut skal lære, saa nu da det kommer an derpaa falder det en ikke svært, jeg ved ikke hvad du tænker om mig i Dag, eller om du i det heletaget forstaar mig, dog du kan jo studere derpaa og saa skrive mig det. Havde i Dag Kort fra Peter med Tak for Fødselsdagshilsenerne, det gaar ham godt, og fra Pastor Nielsen havde jeg Brev. Nu har du dog vist hørt fra mig jeg har skrevet paa Torsdag, Fredag, Søndag, Mandag, og nu i Dag 2 Breve har jeg motaget fra dig min kæreste. Saa en kærlig Hilsen og Guds Fred fra din tro hen­givne Georg C. Knudsen.

Eiche d. 7.2.16.

Min elskede lille Pige!

Nu kan du ellers tro at der bliver udrangeret i vort Kompagnie, i Dag var der 120 Mand til Undersøgelse og paa Lørdag 50, deraf er der bleven en 100 Mand K. du kan ikke tænke dig hvilken Humør der er saadan en Dag, med Vittigheder, saa man nesten maa holde sig for Livet somme tider. Du vilde undre dig og tænke, det la­der ikke til at de er meget kjede af, at de skal i Felten, jo jeg kunde nok unde dig, at kikke ind til os saadan en Dag. I Dag gjør jeg ikke Tjeneste, men er Brendehukker nede i Kulkjelderen. Du kan ellers tro jeg havde en smuk Søndag i­gaar i Berlin. Kl ½2 var jeg der og gik først om til Andreas Jørgensen men fandt ham paa Vagtstuen, saa jeg ikke fik talt meget med ham, dog kunde jeg see, at der kan blive noget ud af ham. Saa gik jeg til K.F.U.M. og satte mig i Leseværelset og studerede i Flensburger Avis, havde siddet en 10 Minutter saa kom Møller nede fra Christiansfelt Egenen, som jeg ikke havde seet siden d. 3. Mobilmachungs Dag i Flensburg, han er ved 2. G.R. vi fortalte saa hinanden vore Krigsoplevelser, saa kom Mathias, vi gik saa ovenpaa i Soldaterhjemmet som var helt fuld. Kl 5 blev der ringet til Aarsfesten for K.F.U.M. nede i den store Sal. Inden vi gik ind gik jeg ned i Leseværelset og see om Wagner var der, og forefandt baade ham og Dus og Misionær Knudsen og 4 andre danske Kammerater der. Vi gik saa alle med hinanden op i Salen til Aarsfesten som var forbunden med felles Altergang, som var meget højtidelig og som alle toge Del i, den var mig til stor Velsignelse, bagefter var vi saa alle (danskere) tilsammen, til Aftensmad i Forfrisknings­rummet, og der blev mangt og meget opfrisket. Knudsen var lidt nedtrykt, han og et par mere ligger sammen, og bliver uddannet sammen med de 19 aarige som jo ik­ke er behagelig for saadanne gamle Knaster. Da jeg kom tilbage til Potsdam skrev jeg et Kort til dig. Saa en kærlig Hilsen fra din dig tro elskende Georg Knudsen.

Potsdam d. 6.2.16.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

Igaar hørte du ikke fra mig og i Dag har jeg heller ikke dog i Aften et lille Livs­tejn, jeg har nu ligen kommen fra Berlin hvor jeg har havdet en rar og velsignet Dag i Wilhelmgade 34 sammen med mange Kamerater, nu sidder jeg her i en Restaurant og har faaet mig en varm Aftensmad, havde Kort fra Lorenzen og skulde sende dig en Hilsen med. Din tro Georg Knudsen.

Neues Palais d. 4.2.16.

Kære elskede Mie!

Da jeg i Aften har modtaget dit kære Brev, vil jeg strakssvare dig derpaa, jeg er paa Vagt i Dag Posten for Gevær, og har nu lige staaet 2 Timer, det er koldt og jeg frøs men har nu faaet mig en varm Kop Tee, saa jeg atter er bleven varm, siste Fredag gik vi ned til Grevsen's om denne Tid, jeg har nu Tid til at gaa Enkelthe­derne igjennem ja du kan tro jeg glædede mig meget over at være sammen med dig og alle dine kære i Quorp, det glæder mig at du er kommen godt hjem igjen og at du nogenlunde finder dig i, at være ene. Blev det ikke Sneevejer inden du naaede hjem, Tinne skrev i Aften at de var glade ved at de var kommen med 10 Toget, da det om Eftermiddagen gav Sneestorm, jeg merkede rigtignok ikke dertil. I Aften kom det til Parolen at der motte ikke gives Orlov ind i den første Tid, da det er knap til Vagterne, der er nemlig, da jeg var borte kommen 60 Mand bort. 30 til Marschkomp. og 30 til Landstormen, jeg tænker du glæder dig dertil? 1 Transport er der gaaet i Felten forleden, ellers er alt ved det gamle. Henningsen har ikke været paa Orlov endnu han er først nu skreven til Tjenesten. Kejseren har været her igjennem er atter borte. Paa Søndag kører jeg om Gud vil til Berlin. Saa en kærlig Hilsen og Guds Fred fra din Georg.

Eiche d. 24.1.16.

Feldpostkarte

Kære Mie!

Tak for dit Brev som jeg modtog i Middag, sammen med et Brev fra Moder, og 2 Kort fra M. Jensen Obning og Lorentzens Fader, hvor jeg havde forespurgt om Jørgens Adr. Moder skrev om, at der paa Onsdag avholder Auktion, og at de havde sendt en Ansøgning ind for mig, som jeg ogsaa nu har erfaret paa Skrivestuen, om jeg kommer kan jeg ikke sige bestemt.

Din Georg.

Eiche d. 19.1.16.

Min inderlig elskede Mie!

Min hjærteligste Tak fordine 2 Breve fra Søndag som glædede mig meget og at det gaar dig vel i den dye Plas. I Eftermiddag skal jeg hen og podes for Tyfus, saa nu begynder Touren forfra, det bliver gjordt med en lang Naal som bliver indstuk­ket under Huden for Brystet. Samme er forsynet med en Sprøjte, som sprøjter Modgiften ind, lidt ondt gjor det, men dog ikke saa slemt, bagefter gjor det mere ondt naar det hovner, dog det gjor det ikke altid, for Tyfus er det ikke saa slemt som for Colora. Henningsen ligger i Sengen med en Twinnkel i Nakken i Morgen fik han den opskaaren uden Smerte, han er ellers godt ved det, han haaber ogsaa at faa Orlov, da det er bleven dem lovet, de er nu fertig til at rykke i Felten moske kan vi komme sammen til 11 Komp, naar han melder sig dertil naar han kommer ud, vi har talt derom, det er jo den unge Mand som var hos Peter i Vogelsang siste Sommer, du kjender ham vist ogsaa? Nu har vi faaet Indsprøjtningen, og jeg vil fortsætte paa Brevet, da vi er fri for Tjenesten i Eftermiddag. Jeg havde Kort fra Andreas, an­gaaende Landet, jeg har nu skrevet til ham om at foranledige en Auktion, derpaa da der dog ingen Udsigter er til, at der bliver Fred endnu, saa er det vel bedre at leje det alt ud, saa er vi dog fri for den Ting, og Andreas ogsaa med Ulejlig­hederne med Kræaturene, da han dog har nok i sit eget. Jeg havde ellers nok havdt Lyst til atter at begynde i min Bedrift, men Pligterne for Fædrelandet holder os endnu tilbage. Dog Herren vil i sin Naade dog snart give os Fred i Landet, det er vor Bøn, og vi erfarer med Glæde at der dog nu begyndes med, at sluttes Fred, Kri­gen begyndt paa Balkanen, og det viser sig at Freden ogsaa begynder at sluttes der­fra, efter Bladene vil det vist have vidtgaaende Betydning. Ja Herre see i Naade ned til os, og skjenke os snart en sejerrig Fred, det er vor Bøn, dog intilda vil vi staa vor Mand, og ikke murre. Nu modtog jeg lige dit Brev med alle dine Kærlig­hedserklæringer og straks vil jeg putte dem paa Ilden som om de ikke var noget for mig eller hvad tror du jeg gjør? jeg takker dig hjærtelig derfor og glæder mig o­ver at du elsker mig saa meget, jeg er ogsaa fremdeles din dig elskende Georg.

Neues-Palais d. 19.1.16.

Min kære lille Mie!

Tak for Brevet fra den 14, som jeg fik sammen med et Brev fra August Gimm, det var ogsaa skreven den 14 altsaa kun 2½ Dag undervejs fra Frankrig, han har det godt endnu, han skrev om, at Gustav ogsaa var der i Felten igjen, nu bliver jeg nesten en af de Gamle her, saa det snart bliver paa tide at jeg ogsaa kommer afsted, el­ler hvad synes du? Igaar er Kejseren taget bort, og Kejserinden har i Dag været i Doberitz til Indvielse af en Kirke der, siges der, om det passer ved jeg ikke. I nermeste Fremtid tager hun til Slot Bellevue saa behøver vi ikke at stille saa mange Poster. 21 Dagsposter bliver der saa frei, Natposterne bliver saa kun stillet, og Posten for Gewær. Det glæder mig at det gaar dig vel i din nye Plas, og at du begynder at finde dig hjemme der, jeg havde nok havdt lyst til at kigge ind til dig i dit nye Hjem, der er jo vist fint hos dig, eller er det ikke rigtig udmøbi­leret? naar jeg kommer Hjem kan vi jo vist faa os en Pasiar alene der, som du jo sværmer saa meget for? det er nok om du ikke svider Grøden saa, thi saa spiser jeg ingen deraf, tror du? og Karlene siger! die Köchin ist Braut, eller mener du ikke de faar Aarsag dertil, naar, jeg skal nok see dig paa Fingrene kan du tro. Du er vel ikke bange naar jeg kommer, som du nu er naar du er alene, jeg kænder ikke meget til Angst saa jeg ikke rigtig kan føle med dig i det Stykke, thi en Kriger maa ingen Angst have. Min Rekrutloitnant kalte det, der moralische Schweinehund, som ikke motte komme for Dagen, det har jeg tit tænkt paa nu i Krigen, og jeg havde nok havdt Lyst til at spørge ham naar jeg skulde træffe ham, hvorledes det gaar ham, med den moralische Schweinehund, for hos mange i Felten vil den gjerne stikke Hovedet frem. Igaar var Henningsen og jeg saa til Møde han glædede sig meget dertil, da han endnu ikke var der.

Til Slut de kærligste Hilsener fra din tro Georg C. Knudsen.
neues palais


Die Köchin ist Braut betyder på dansk Kokken er brud. (Köchin er en kvindelig kok, måske kunne man sige Kokkepigen står brud)
Georg har brugt den samme spøg i sit brev den 8.6.1914, før krigens start.

Søndag formiddag d. 16.1.16.

Min elskede Mie!

Han er vor Fred, modtag dette Ord som Søndagshilsen. Ja hvilken Fylde af Fred, Glæde og Tryghed ligger ikke deri, han er vor Fred, naar vi lever med ham og i ham, thi i ham bor et Fylde af Fred, han er Fredsfyrsten, om ogsaa nu i denne Verdensbrand alle Folkeslag ligger i Strid og Ufred med hinanden, saa staar han dog over dem alle, som den store Fredsfyrste, og vil igjennem denne Brand have den Enkelte i tale og tilbyde ham Fred for hans skyldbetyngede Hjærte, ja Fred med Gud, tros al den udvortes Ufred. Ja matte denne Fredsfyrste ret faa mange til at tilejne sig denne lykkeliggjørende Fred i Lammets Blod, og motte vi Guds Børn i denne Krig ret faa smage sødmen af dette, for os saa svær fattelige Ord, Fred. Men min kære Mie, den Fred, er som et Fnug der saa let blæses bort, af vor Ulydighed og Synd, ja denne forferdelige Synd, som kun bringer os Ufred og skiller os fra Gud og Livet i ham, motte vi mere og mere tage Afstand fra den, og fly Fristelserne i enhver Skikkelse, ja fly som Josepf og sige! hvor kunde jeg gjører denne skammelige Gjerning og synde imod Gud, saa vil vi kunde bevare Freden med ham. Ja ogsaa i det ti­melige, lenges vi som aldrig før efter det ene Ord, Fred, og vi kan nesten ikke begribe hvorledes det vil blive naar Kirkeklokkerne vil ringe det ud i Landet, men endnu er det ikke kommen, og vi maa endnu holde ud i Kampen og sætte alle vore Kræfter ind, for at opnaa dette ene Ord, Fred. Igaar modtog jeg en Pakke fra Moder som jeg havde god brug for, da jeg nesten in­gen Smør kan faa her, saa man maa spise Brødet uden. Pølse kan man dog endnu købe saa det gaar jo ogsaa saadan. Et Brev havde jeg i Dag fra Søster, hun havde ogsaa afsendt en Pakke, saa lider jeg jo ingen Nød. Ieftermiddag gaar Henningsen og jeg til Potsdam til Møde, han glæder sig meget dertil, det er en rar troende Fyr. Mor­gen skal jeg atter paa Vagt, saa faar du vist atter Brev, som du jo altid glæder dig til. Saa vil jeg slutte denne Gang med de kærligste Hilsener fra din, dig tro elskende

Georg.
Eiche


Georg skriver dette brev fra Eiche ved Potsdam.
Han er vor fred er et citat fra
hvor kunde jeg gjører denne skammelige Gjerning og synde imod Gud er et citat fra

Neues Palais, d. 13.1.16.

Min elskede lille Mie!

Da jeg atter er paa Vagt, er det jo min Sævane at skrive til dig. I Eftermiddag skrev jeg til Moder, og nu har jeg lige staaet 2 Timer Posten ved Okonomy Vejen, som gaar fra Slottet til Potsdam og kommer ud ved Brandenburger-Tohr, du husker moske endnu hvor den var, vi gik et Stykke med den Vej da vi gik op til Sancosi, der hvor vi mødte de Saarede og den ene sagte: ein alter Krieger ist doch kein ... der bøjer den af til venstre. Prins Joachim kom forbi, baade frem og tilbage da jeg stod, saa jeg motte presentere Gevær han har jo været saaret. Prins Oskar ogsaa og Prins August Wilhelm har havdt et Been brukket, ved et Automobilulyk­kestilfælde, forleden var Kronprinsen og Eites her, at besøge deres fader, som nu begynder at komme ud, i Eftermiddag spaserede han en Time udenfor Slottet, han forsvandt lige da jeg førte Posterne op Kl 3. En af Posterne sagde, Wilhelm takkede ellers pænt da jeg præsenterede, men Joachim lod mig staa nesten 5 Min­utter, du kan nok tænke dig kære Mie at vi skal passe godt paa. Tak for dit Brev fra i Gaar, du skriver rigtignok noget i dine Breve, det er ikke som mine hvor Radene er saa langt fra hinanden og Bogstaverne er saa store, saa jeg kunde nok fylde 2 Ark med 1 af dine, men jeg merker jo dog at du glæder dig til dem, du skriver om kære Mie, at jeg vist bliver sovnig naar jeg kommer hjem, da jeg dog her kommer saa tidlig i Sengen, men du kan tro vi lærer ogsaa at vaage, hver 3^die eller 4 Dag paa Vagt, og der giver det kun lidt Søvn, fra Kl 9-11 sover man dog ikke og fra Kl. 11-1 staar jeg Posten, saa kommer jeg tilbage 10 Minutter efter l og kan saa sove til 1/4 for 3, saa fører jeg Posterne op Kl. 3 og er atter tilbage 3¹⁰, og kan saa atter sove til 1/4 5 det vil sige naar vore Foresatter lader os Ro, fra 5-7 staar jeg atter Post og saa er Natten omme, natyrlig ligger vi ikke i en Seng, men paa en træ Britsche med et skraa Bret til Hovedpude, nu kan du rejne ud hvormeget det bliver, saa jeg tænker nok at kunde holde ud i en blød Sofa, med en allersødeste lille Pige i Armen et par Timer over Sengetid tror du ikke? Kærlig Hilsen din tro hengivne G C Knudsen.

Gram er i Dag kommen til 6 Komp, og gaar i nermeste Fremtid i Felten.

Jeg ligger i samme Kaserne som G. laa i.

Eiche d. 12.1.16

Min kære lille Pige!

Min hjærteligste Tak for dit kære Brev fra i gaar Aftes, som glædede mig meget, det glæder mig at du har havdt det rart hjemme til Moders Fødselsdag, og at du har modtaget mine Breve der, saa har i dog havdt noget at lese i, til Fødsels­dagen. Altsaa i Dag tager du saa i Plas, og jeg ønsker dig at du maa blive til­freds der, og at du maa styre Huset med en sikker Husmoders Haand, en Del vil du jo vist ogsaa kunde lere der, omendskjønt du jo vist ellers har udlært i denne Kunst? Det vil glæde mig at kunde besøge dig der, og at kunde overbevise mig om din husmoderlige Dygtighed og Selvstendighed, men du behøver ikke at have Angst for mig, da jeg jo dog tror, at Resultatet vil falde ud til din Fordel, tror du ikke? Igaar Aftes havde jeg Orlov og var til Samtalemøde i Potsdam i Hanrich­str. 30, hvor vi havde det velsignet, der kommer en Del finere Folk sammen, det er i et Privat hjem hos en Geheimraad, vi var 3 Feldgraa, og bleve meget hjærtelig optaget. Teksten var over de Ord i Hæbrær Brv, hvor der er tale om Guds Ord, som er skarpere en noget tveegget Svær. Ja motte Guds Ord ret komme til raadighed i vore Hjærter, og skille alt ud, som ikke høre hjemme derinde. Hvide I ikke at Eders Legeme er den Helligaands Tempel, og at Guds Aand bor i eder. Da det morgen er Julies Fødselsdag beder jeg dig om, at ønske hende Herrens Velsignelse til samme da jeg ingen Tid har faaet til at skrive, jeg tror du skrev engang om, at hun havde sendt mig et Billede, samme har jeg ikke faaet. Gram han talte om, at han troede at der var bleven et Brev borte ved Omflytningen mosked har det været det? han havde nemlig mine Breve i forvaring. Saa til Slut den allerkærligste Hilsen til min lille Pige fra hendes kæreste Ven og Brudgom Georg Knudsen.


Guds Ord, som er skarpere en noget tveegget Svær er et citat fra
Hvide I ikke at Eders Legeme er den Helligaands Tempel... er et citat fra

Eiche d. 11.1.16.

Kære elskede Mie!

Guds Fred til Hilsen.

Nu er du vel atter derhjemme i Quorp, og jeg tænker at du har havdt det rart, hjemme til Moders Fødselsdag, haaber at høre lidt derom. Jeg tror du begynder allerede at vente efter mig, dog jeg vil raade dig til ikke at vente mig før du seer mig, for saa bliver du ikke skuffet, jeg har været et par Gange henne og vilde give Orlov ind sammen med Gram, men vi er indtil nu afviste, haaber dog med Tiden at blive indført i Orlovslisten, alle kan vi jo ikke køre paa en Gang. Du kan tro kære Mie at jeg gjør hvad jeg kan derfor. Paa Søndag til Mandag var jeg paa Neue-Palais Vagt, da skrev jeg Brev til P. Nielsen og til Emilie og nogle Kort i Felten, saa du min Kære blev tilsidesat denne Gang, haaber ikke at du er vred derfor, haaber heller ikke at du er vred over mine Formaninger fra Sist, vel? gjerne ville jeg tage dig i mine Arme og trykke et Kys paa din bløde Leber, og sige til dig: at du dog er min Allerkæreste, saa tror jeg atter at du er glad ved mig? jeg er jo ellers ikke saa sværmerisk, men jeg tror dog, at du har merket lidt af Kærlighed hos mig? om ogsaa den ikke saadan rigtig ytrer sig i Ord hos mig. Kærligheden taler kun lidt, siges der, du ved ogsaa at jeg har en svær Tunge og en uøvet Haand til at skrive, saa du maa tilgive mig, naar mine Breve ikke altid bliver, som du ønskede dem? Kærligheden tilgiver gjerne? Tænker ikke at du er bleven kjed af mit siste Kort, fra Lørdag, om ogsaa dets Indhold for dig synes at være noget Forfærdelig, dog tror jeg, min kære Mie, at du i dette Forfærdelige ogsaa seer et Lys skinne, som kan forvandle alt til lutter Fred og Glæde, Ja det er det Lykkelige, ved at være Jesu dyrekøbte Eiendom i Liv og i Død, ved vi, vi er hans. Jeg har nu lige hentet Middag, som bestaar af Snitbønnesuppe med Okse­kjød, som jeg nu med god Apetit vil fortære, saa du kan see jeg er ved god Sund­hed og har det godt. Saa de allerkærligste hilsener fra din tro hengivne, Georg.

Eiche d. 7.1.16.

Min elskede Mie!

Altsaa først min inderligste Tak for den gode Pakke fra slagningen. Du kan tro jeg lader mig det smage godt. Ogsaa min hjærteligste Tak for dine kære Breve det siste fra Borrig, jeg maa hellere sende dette til Quorp da du dog ikke vil faa det i Ra­vit, da de ingen Post har paa Søndag. Morgen Formiddag skal jeg til Undersøgelse, og saa skriver jeg dig hvad de har gort mig til hvis jeg bliver K kommer jeg sikkert paa Orlov, bliver jeg G. maa jeg vente, hvad vil du saa helst have? jeg maa skynde mig da vi snart skal til Tjeneste. Har nu faaet Brev fra Moder, som jeg vil sende dig med, du har jo ellers vist faaet hendes Mening at vide, da du var der, hun synes jo ikke saa meget godt derom, saa jeg for hendes Skyld hellere maa lade Sagen ligge foreløbig, maasked giver Herren os saa Fred imidlertid. Jeg tænker dog ikke at du har sat det dig altfor fast i Hovedet da jeg jo dog ikke havde skreven bestemt desangaaende, men kun havde tænkt paa Sagen saa jeg haaber dog, at du ikke bliver alt for skuffet i dine Tanker vel? jeg vil en anden Gang skrive lidt mere udførlig, hvis jeg ikke selv personlig kommer. Altsaa er du lidt paa Rejse, som jeg meget godt kan unde dig, jeg har det ogsaa helt udmerket godt, nesten for godt for en sund Soldat, altsaa i Kærlighed din dig tro elskende Georg.

Eiche d. 6.1.16.

Min kære Moder!

Jeg er i Gaar og i Dag den samme ja intil evig Tid, siger Herren. Modtag dette Ord til din 73 aarige Fødselsdag, som jeg ønsker dig Herrens rige Naade og Vel­signelse til, og at han i dit nye Leveaar maa være det ror dig, som han i de hen rundne Aaar har været, ja kære Moder, du maa vist ogsaa sige: ikun godt og mis­kundhed har han bevist imod mig og du maa paa denne Højtidsdag være fyldt med Lov og Tak til ham vor kære Frelsermand, ja han er den Samme i alt Evighed og han vil ogsaa i Fremtiden lede og røre dig efter sine vise Raad, og ogsaa i Alderdommen vil han bære dig paa sine Slagfjedere og gjøre dig ung igjen som Ørnen, for Herrens Naade i det ny, derfor kan vi med fuld Fortrøstning gaa ind i Frem­tiden, om den ogsaa ligger mørk foran os, thi han som har hjulpet hidintil, han hjælper og herefter, han altid kun vort Bedste vil, og han har almagts Kræfter, han har ogsaa Kraft nok til, at føre os gjennem alle mørke dybe Dale, som vi moske i det nye Aaar maa gaa igjennem, han Jesus, lyser som Solen ind i det kul­sorte Mørke, og gjor Mørket til Dag for os, saa vi ikke behøver at være angst, men kan frejdig gaa vor Vej, thi han som kan Stormen binde og lede Bølgen blaa, han kan og Vejen finde hvorpaa din Fod kan gaa. Siste Aar da jeg skrev til din Fødselsdag da var jeg indklædt og skulde i Felten, og hvor har Herren ikke for­underlig hørt vore Bønner og ført mig saa sikker gjennem al Nød og Fare indtil i Dag, saa vi har stor Grund til Lov og Tak. Jeg skulde i Gaar til Undersøgelse, men da var jeg paa Vagt nu kommer jeg hen en af de første Dage, og bliver saa vist atter om Gud vil K. for nu har jeg været 7 Maaneder her med mit lette Saar, det er ogsaa Guds Naade. Saa beder jeg dig om at hilse alle Fødselsdagsgjester mange gange fra mig, men de bedste til dig min kære Moder, fra din tro

Søn Georg.


Jeg er i Gaar og i Dag den samme ja intil evig Tid er et citat fra


Han som kan Stormen binde og lede Bølgen blaa, han kan og Vejen finde hvorpaa din Fod kan gaa er fire linjer fra 1. vers af salmen Befal du dine veje

Eiche d. 4.1.16.

Min elskede lille Mie!

Da jeg i Dag atter er paa Vagt, er det altid det første, at skrive til min Hjær­tenskære, da der da er god Lejlighed i de 4 Timer som jeg har fri, jeg maa dog i den Tid føre Posterne op, men det tager kun 10 Minutter, vi skal ogsaa træde ud, for at gjore Æresbevisning, naar der kommer nogen af det kongelige Hus eller Gennerale og for vore direkte Vagtforesatte. Jeg har i Gaar svaret paa dit siste Brev, i Dag var der ingen fra dig, det ventede Brev fra Moder heller ikke, maa­ske i Aften, hved du hvor mange Jul- og Nutaarskort jeg har sendt af, 16 og hvor mange tror du jeg fik, l til Jul fra Carl og dig, og l til Nytaar fra Tinne, en del Breve har jeg faaet men de fleste vare dog fra dig min allerkæreste Julegave, som jeg glæder mig saa meget til, da du dog er min eneste Ene, som Jene var det for Garth, som du ogsaa skrev om engang. Der hvor vi vare indbudt til 2 Juledag, den gamle Frue er Gehejmraainde 70 Aar og er meget rig, de havde faaet allehaan­de Foræringer og Kager og Æbler, 10 Mand havde hun indkjøbt til, men der var kun kommen 3 nu skal vi komme igjen, haabentlig kommer jeg saa ikke paa Vagt, til Mø­de kommer der gjerne kun en 5-7 Soldater, en Tid var vi mere, men saa drager den ene efter den anden i Felten, og saa gaar det saadan op og ned. I Dag har jeg 3 N^o og staar saa fra 5-7 paa Post o.s.v. Naar Undersøgelsen er, er endnu ikke bekjendtgjort, dem som ere indklædt kommer Morgen bort til 6 Komp, de gaar vist ud mit i Maaneden, som jeg siste Aar, husker du det endnu? om denne Tid blev jeg ogsaa indklædt og da var det G og jeg fik os photograferet, du har vel Billedet, nu er det altsaa snart 7 Maaneder siden jeg blev saaret, en lang Tid og saa med saadant let Saar, ja kære Mie det er Herrens Godhed imod os, at han lader mig blive her, omendskjønt jeg tidt ønskede at jeg ikke var her, saa maa jeg dog tak­ke Herren for den Plas han har sat mig paa og saa lenge han vil, bliver jeg her.

Saa en kærlig Hilsen fra

Din tro hengivne Georg.


Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvem Jene og Garth er. Hvis du ved det, så skriv det venligst i en kommentar.

Eiche d. 3.1.16

Min kære elskede Mie.

Nu i Middagstimen et par Ord til dig. Min ungarnske Pibe har jeg tændt saa det gaar med Fulddamp. Tak for dit kære Brev fra Nytaarsaften, som jeg mod­tog i Middag, havde du kikket ind til mig den Aften før Kl 8 saa havde du seet mig med den ovennævnte Pibe, var du kommen efter 8 saa havde du fun­den mig sovende, da jeg om Middagen var kommen fra Vagten, nu vil jeg svare lidt paa alle dine Spørgsmaalstejn, altsaa først med den meget omtalte Or­lov, da har de dog ladet saa mange køre som de kunde, om Kejseren snart rej­ser, og om han snart er sund ved jeg ikke. Jeg kan ogsaa meget godt unde de unge Grevsens, at de kan være sammen, men mig, som er sund og rask, og kan gjøre noget for Fædrelandet, under jeg det ikke. Altsaa forkert. At jeg er Garde og staar ved Kejser og Kejserindens Vagtkompagni, maa du dog som min Brud være stolt for, jeg under alle de andre gjerne deres Orlov, naar jeg ikke hørte fra min Hjertens Skat i 7 Uger, saa var det dog intet Under at jeg gjerne ønskede et Brev. Juletræet var ogsaa tændt paa Nytaarsaften. Gram var heller ikke paa Orlov. Naar du kommer i din Plas vil det være mig en Glæde at besøge dig der, hvis Tingene saa stiller sig anderledes, saa skal det nok blive tilrettelagt for os, til da, gaa kun rolig derhen. Ja kære Mie, Livet er raat her i Kasernen, og man maa være paa sin Post, for ikke at falde og jeg takker dig meget at du saa flittig beder for mig, ja dine Bønner er som en Mur om mig. Dansktalende er vi 3 i Komp. Gram, og A­gerhøj fra Als, han har været K siden i Juli og er nu først indklædt, men de kjender ikke Herren, dog Gram har dog et par gange været med mig til Mø­de. Lorentzen har fejret Jul i Felten, saa vit jeg ved. En god Seng har jeg med 3 uldne Dækker det gjøres ogsaa behov da vi ligger i Blek Barakker. Om Krigen endnu vedvarer lenge kan jeg ikke sige dig, kun Herren ved det, det skal være vor Trøst. Mit Synspunkt, som du ikke deler med mig staar jeg end­nu fast ved, for den Ting gaar jeg i Farer hvor jeg gaar naar Herren ikke bevarer mig. Din Gnavenhed tilgiver jeg dig helt og fuldt men beder dig om at avlegge denne Fejl, da den ikke er rosverdig. Billederne maa du nok lade ligge til jeg kommer. Tak Cæcilie for Indbydelsen, jeg kunde ikke komme. Alt­saa det var lidt paa alle dine Spørgsmaal, om du er tilfreds der med ved jeg ikke? nu maa jeg slutte da vi skal til Tjeneste.

I Kærlighed

Eiche d. 2 Januar 1916

Min elskede kære Mie!

Altsaa det første Brev 1916, hvad vil dette år bringe os? således spørger man uvilkårlig. Fremtiden ligger som en lukket Bog foran os hvis Indhold er os u­bekjendt og hvor vi kun maa lese et Blad ad gangen. Vi kommer lige fra Jule­festen, hvor der blev os fortalt om Ledestjernen, og denne Stjerne (Jesus) lyser for os ind i det nye Aar, og gjør Mørkheden til lys Dag for os, saa vi trøstig kan gaa vor Vej uden at ængstige os. O hvor lykkelig vi, som fik øje paa denne Stjerne, som der staar om de Vise af Østerland; de bleve glade da de saa Stjernen saa lad os da kjære Mie, trøstig gaa ind i det nye Aaar med denne Stjerne for øje. Tak for alle dine kjære Breve som du skriver mig, jeg kan merke at du har lengtes meget efter, at jeg skulde komme hjem paa Orlov, dog det maa du ogsaa lære at tage som det kommer, og ikke tage dig det saa nær naar jeg ikke kommer, men være glad ved begge Dele for naar man er Sol­dat saa maa man være glad og tilfreds som Tingene følger, og i den Henseen­de maa du ogsaa vise dig som en Krigens Brud, og ikke lade Modet synke, naar det ogsaa gaar lidt imod, vi to har dog nok Grund til at glæde os, ikke? Jeg tænker at du tager mod denne Formaning fra mig uden at blive bedrøvet? jeg har i et andet Brev erklæret dig Grunden hvorfor jeg ikke kom, saa du vil kunde forstaa mig? Igaar havde jeg en dejlig Eftermiddag i Gemeinschafts­foreningen som var mig til stor Trøst og Opmuntring. De andre Kamerater havde havdt det smukt i Molktegade 25, og bleve indbudt til at komme om en 14 Dage igjen. Jeg haaber at høre fra Moder med det første saa vil jeg skri­ve dig desangaaende. Petersen er dog indkaldt ikke? det er dog den nye Gaard i Østbyen den? tag Tingene med Ro og bliv ikke forvirret. Du sollst­ Dich nicht verblüffen lassen, siger vi hos Tyskerne. Jeg vil nu give ind om Orlov, og haaber saa om Gud vil at komme hjem til min lengselsfulde Mie, ind­til da er jeg din dig tro elskende

Georg Chr. Knudsen


Du sollst­ Dich nicht verblüffen lassen - du skal ikke lade dig forbløffe - er i den tyske version blevet en standardfrase i vores familie.

Eiche d. 30.12.15.

Min elskede lille Mie!

Guds Fred til Hilsen.

Da jeg i Dag atter er paa Vagt (Pale Vagt) vil jeg skrive dig, min Kæreste et par Ord. Først min inderligste Tak for alle dine Breve og Kort, du kan tro jeg har glædet mig til dem, ingen Under at Posten udeblev saa lenge, da i har havdt saa forferdelig megen Snee, det har vi ingen hinder havd af her, for i Juledagene var det et øsende Vand hver Dag som begyndte paa lille Juleaften, saa det var en trist Jul i den Henseende, nu har vi atter mild Vejer og det er slet ikke kold at staa Post, jeg førte nu lige Posterne op, jeg tror at de allerhøjeste og højeste Herskaber vil køre ud da Chaførerne kørte for jeg troede nesten at jeg kom til at komandere Æresbevisning for dem, men vi slap, og skynte os til Vagt­stuen, for du kan nok tænke dig at saa er man lidt andereret, eller mener du ik­ke? Det glæder mig at i har havd en saa smuk Jul med Snee og at du ikke har følt dig ensom, men har glædet dig sammen med dine Kære, om Betlehems Krybbe, og sik­ker er Jesus atter bleven ny photograferet for dig som jeg leste i en Julebog om. En lille Pige stod med sin Moder foran en Boghandel, lige før Jul, der hang Chris­tus Billedet, og den lille Pige spørger Moderen, hvem det er, Moderen svarer: den kære Frelser, saa siger den Lille til stor fornøjelse for de Omstaaende: saa ja, den kære Frelser har vel ogsaa faaet sig ny photograferet til Jul. Skriveren af denne Bog havde selv hørt til, og det var for ham en veldig Prædiken. Tak for, hvad du skrev til mig, om mine Tanker, jeg har nu ogsaa skrevet til Moder derom, og sendt hende dit Brev med, som jeg tænker du ikke er vred over? naar hun svarer vil jeg skrive til dig, intilda er jeg din, dig elskende

                                                                                                Georg.

Glædelig Nytaar.

Potsdam d. 26.12.15.

Min kære elskede Mie!

Allerførst min hjærteligste Tak for den gode Pakke, og Juleforæringen som jeg glæ­der mig meget til, her i Potsdam vil jeg vist ikke faa megen Brug for Sneekappen, og haabentlig faar jeg heller ikke Brud for den i Felten, da jeg tror at jeg bliver her det meste af Vinteren. Men Kappen er god og Pulsværmerne ogsaa, det roser jeg dig for, og glæder mig over al den Kærlighed du har strikket ind i dem, haabent­lig har du ogsaa modtaget min Julegave til dig, eller kom den for sent? Tak for dit og Carls Kort som jeg fik i Middag, efter det havde du ikke modtaget hverken Brev eller Pakke. Pakken senter jeg af siste Mandag og Julebrevet, d.22. altsaa hvis det ikke er kommen i Tide er Skylden ikke min, vel? Julekagerne smager storartet, jeg har avsent 3 Breve med en en del Kort, og et med et par Hansker, haabentlig har du faaet dem? maaske har du ogsaa skuldet betale for dem? I Dag er jeg her paa Pa­le-Vagt. Kejseren er her, og det gaa stramt til, lige havde jeg den Ære at presen­tere for Kejserinden som kørte forbi. I Gaar havde jeg en dejlig Julefest i Gemein­schaftsforeningen om Eftermiddagen talte Lederen Untffz. Melschien som er hjemme paa Orlov, jeg tror jeg har omtalt ham før, han fortalte ogsaa nogle Oblevelser fra den siste Jul i Felten. Om Aftenen var der Juletræ for Pigeforeningen, som vi Soldater fik lov til at tage i, vi var nemlig kun 3 Mand. En gammel Dame var Leder af Festen, som forløb saare livlig med læsen af Guds Ord, og afvækslende Musik og Sang og Deklamation af de unge Piger, tilsist kom Melschien og holdt en lille Ta­le og Aftenen randt alt for hurtig hen, dog det var med Tak til Gud, da vi atter gik hjem, at han havde velsignet os saa storligen. Juleaften forlevede jeg ogsaa noget smukt. Kl. 5 var der Beseherung i Komengs 2. vor Stammen af vort Komp lig­ger, vor Hauptmann holt en kort patriotisk Tale og Sangkoret sang nogle Sange, der­efter gik det atter tilbage til Eiche, vor Gaverne stod opstillet paa Bordet og et lille smukt Juletræ henne i et fint udsmykket Hjørne, saa smukt som jeg aldrig har seet det hjemme. Aftensmad Kartoffelsalat med Wiener Pølse, derefter blev Træ­et tent, og saa Julesalmer sunget. Haubtmann gik gennem Stuerne, vort Træ var det smukkeste mente han. Saa en kærlig Hilsen din tro Georg.
Eiche

Eiche d. 23.12.15.

Kære elskede Mie!

Altsaa i Dag er det 2 Aar siden vi bleve forlovede nu er Kl ½9 det var lige om den Tid vi kom til Bollerslev, og ingen Vogn var der da Hindig havde forbumlet det i Telefonen, saa gik vi til N. Callesen's, og jeg havde der den Fornøjelse, at fore­stille dig som min Julegave, jeg kan saa tydelig huske hvilke øjne de lavede da jeg var derinde førend jeg rejste til H. da jeg jo havde lovet dem at fortælle dem det i forvejen, jeg havde stor Fornøjelse deraf, og kan du huske da vi kom Hjem og bleve modtaget af vor kære Moder, det staar endnu levende for mig, og saa om Aftenen, den første Aften vi var sammen og husker du det første Kys jeg gav dig? du husker det moske bedre som jeg. Ja min kære elskede Brud, den lykkelige Tid er lengst henrunden og vi har oplevet alvorlige Ting siden dengang dog dette har ik­ke forringet vor Kærlighed til hinanden, men i adskillelsens Tid er den blevet forøget og i Nødens Tid dybere, det har vi merket og Herren skal have Tak for den Tid vi har mottet være tilsammen, og vi vil bede Herren om at han atter vil for­unde os, at komme sammen. Nu er det Zapfenstreig og jeg maa holde op, mit Gonatkys.
D.24. Juleaften, nu har jeg været til Vagtøvelse da jeg paa 2 Juledag kommer paa Neue Pale Vache, Kejseren er her, og det gaar stram til, han kommer vist til Be­seherung hvis hans Sundhed tillader det, da Stammen af vort Komp ligger der i Pa­leet. Mange Tak for dine kære Breve og Kort, du ved ikke vor det glæder mig atter at høre fra dig igjen. Kl 12 skal jeg hen og hente Sager til vort Korporalschaft som vi faar i Aften. Et Sangkor er der indøvet, som synger i Aften. Kl ½5 er Festen i Paleet. Ja maatte Julekongen ret tage Indgang i vore Hjærter. Saa til Slut en glædelig Jul.

Din dig elskende Georg.

Eiche d. 22.12.15.

Kære elskede Mie!

Ære være Gud i det Højeste, og Fred paa Jorden og i Menneskene en Velbehagelig­hed, thi Eder er i Dag en Frelser født som er den Herre Christus i Davits Stad. Ja det er det dejlige Julebuskab som Englene bragte Julenat til Hürderne paa Betlehems Mark, og det toner endnu til os til hver Julefest, og vort Hjærte fül­der sig med Jubel og Tak, til denne vor lille Julekonge, som lod sig føde hernede paa vor arme usle Jord, for at frelse os fra vore Synder, og skjenke os en evig forløsning, ved sit Blod. Ja kære lille Mie jeg glæder mig til denne Jul som et lille Barn, og mit Hjærte jubler med Fryd over al den Naade og Barmhjærtighed han, den kære Herre og Frelser, lader mig vorde til Del. Ja disse Dage, saadan lige for Jul, hvor er man da ikke højtidsfuld stemt, det er som om Hjærtet vilde svin­ge sig op mod Himlen, og hente al den Herlighed ned, som vi ved der er deroppe. Jeg tænker at jeg dette Aar vil fejre Juleaften paa Vagt, og mine Tanker vil saa, paa den stille Post gaa hjem til dig min Kære, og alle Derhjemme, og gjerne havde jeg fejret Jul sammen med Eder som for 2 Aar siden, ja min Elskede hvad har vi ikke alt oplevet siden da, men dog paa denne Juleaften maa vort Hjærte dog stemmes til Lov og Tak, ikke? og vi vil med hinanden, tros det vi er skilte, dog bringe ham den lille Julekonge vor oprigtige Tak, og love og prise hans store Navn.

Jeg tænker at du vil læse dette Brev for dine Kære paa Juleaften og jeg vil derfor saa, min kære elskede Mie og alle i mine Kære takke eder for alt, hvad i har været for mig, og for al eders Kærlighed imod mig, som har været mig til stor Trøst og Velsignelse i denne svære Krigstid, og jeg beder eder, fremdeles at ind­slutte mig i eders Kærlighed og i eders Bønner. Saa ønsker jeg dig min elskede Brud og eder Alle, en rig velsignet Julefest, og at vi neste Aar, om Gud vil, maa kunde fejre Jul sammen. Din dig stesse tro hengivne Georg Knudsen.


Ære være Gud i det højeste... er et citat fra juleevangeliet

Eiche d. 22.12.15.

Kære Moder!

Frygter ikke, thi see jeg forkynder eder en stor Glæde, eder er i Dag en Frelser født som er den Herre Christus i Davids Stad, og Englene sang ære være Gud i det højeste og Fred paa Jorden og i Menneskene en Velbehagelighed. Med hvilken Jubel fylder ikke disse Ord vort Bryst, os er en evig Frelser født, ja kære Moder, jeg glæder mig som et lille Barn til denne Jul omenskjønt jeg ikke kan fejre den sam­men med dig og alle kære derhjemme, men vistnok maa fejre den paa Vagtstuen, dog det gjor ikke noget, der er Julekongen ogsaa tilstede, som dog fylder vort Hjer­te med den største Glæde, og som skjenker os en Fred som overgaar al Forstand. Siste Aar fejrede jeg ogsaa Jul her i P, hvad har vi ikke alt oplevet siden da, og vort Hjerte kan ikke andet end blive stemt til Lov og Tak for hans uendelig store Naade imod os, han har ført mig med sikker Haand gjennem alle Farer i Kri­gen og ladet mig have det saa godt den Tid jeg har været borte fra Fronten, saa jeg maa udbryde! jeg har ikke fortjent alt det Gode du gjør mod mig ja dig Jule­konge er vi megen Tak skyldig, du kom herned for at bringe os Fred paa vor arme Jord, ved den forsmedeIsens Gang du gik for os, for at vi kunde faa den synds­forladende Naade i dit Blod. I Dag har jeg ogsaa skrevet et Julebrev til min kæ­re Mie, hun havde vist hellere havdt at jeg var kommen selv, men nu da jeg lige er kommen fra Transporten vil jeg hellere vente til efter Jul, da der kun gives 5-6 Dage efter Jul haaber jeg at faa mere, kanske kan jeg være hjemme til din Fødselsdag. Jeg tror ikke at jeg kommer ud foreløbig, da vort Komp ikke stiller saa mange til Fronten, da vi har de fleste Vagter. Saa en kærlig Julehilsen fra din tro Søn Georg.


Frygter ikke, thi see jeg forkynder eder... er et citat fra juleevangeliet

Potsdam d. 20.12.15.

Min kære elskede lille Mie!

Igaar modtog jeg ikke mindre end 14 Breve og 4 Kort. 6 B. og 3 K. vare fra dig som jeg serdeles var glad ved. Jeg er i Dag paa Luftskibshavn Vagt, saa jeg har nogenlunde Tid til at skrive, min Bestilling er her, som Patroillen Fører, og naar Untffz. er borte at overtage Vagten, og at søre Civil til Anmeldestelle. Posten behøver jeg ikke at staa. Paa Lørdaqaften kom vi hertil, jeg tror jeg skrev dig et Kort, igaar fik jeg ikke Tid til at skrive. Formiddagen gik med at give vore Sager af paa Kammeret, og at modtage andre som vi ikke havde med paa Rejsen, jeg fik alt mit igjen undtagen mine Snørstøvler, de var borte, men jeg faar vel nok et Par an­dre, om Middagen blev jeg komanderet til Vagt, og saa motte jeg atter hen at mod­tage Tornister og Hjelm og inden jeg saa fik lidt pusset, og alle Breve lest som jeg ogsaa modtog var det Tid til at gaa til Mødet i Foreningshuset, det tager nu en Time at gaa derhen, herfra, du ved jo nok hvor det er ikke? det var mig til stor Glæde og Bestyrkelse atter at komme under en levende Forkyndelse efter saa lang en Tid, da der dog paa en saadan Rejse er mange Farer og Fristelser, og man behøver Guds Bistand og en Jern Vilje til at staa fast, og ikke give efter for Fristelserne, ja hvor tidt kunde jeg ikke have været et bedre Eksempel overfor mine Kammerater, Herren hjælper mig, bedre at leve for ham, bagefter Mødet blev jeg indbudt af en ung Pige, sammen med 7 andre Kammerater, som kommer der i Soldaterhjemmet, til 2 Juledag kl 4 at komme i deres Hjem, Molktestrasze 25. om de vil gjøre en lille Fest for os ved jeg ikke, jeg tog takkende mod Tilbudet, hvis jeg ikke kom paa Vage. Ja min Kæreste du havde jo vist gjerne havdt mig derhjemme i Julen men nu da vi lige er kommen tilbage fra Transporten, og der er saa mange der kører paa Orlov til Jul, men de faar kun 5 Dage, saa synes jeg at jeg hellere vil vente til efter Jul og saa have nogle flere Dage, synes du ogsaa ikke det? her fra 3 Komp kommer vi ikke saa hurtig i Felten som fra de andre Komp, da vi skal stille saa mange til Vagt hver Dag en 90 Mand saa vi nu hver 3 Dag kan komme for, jeg tænker ogsaa at du glæder dig lidt dertil ikke? Jeg seer af dine Breve at du har været en Tidlang i Bylderup Bov, og det glæder mig storligen at du min Kæreste lærer at sy mange smukke Ting, som aldrig er til Skade, efter dit siste Brev rejser du Morgen atter Hjem til Quorp, saa jeg kan Adr. dette Brev dertil, med mine Breve og Kort har de nok kundet følge med mig, derhjemme i Quorp, da de har sendt dig dem efter. Hils Jürga og tak hende for Kortet l Kort fik jeg fra Johan, det var skreven d 28.7. til Zerbst, et Dobbelt­kort som jeg nu har skrevet tilbage, som vist vil undre dem. Altsaa har du saa ta­get Plas som Husbestyrerinde, da Sagerne staar som de nu gjør, saa kan det maaske være godt nok, rigtignok havde jeg glædet mig mere, hvis jeg kunde have faaet dig som Husbestyrerinde, men vi maa tage Tingene som de kommer, som fra Herren, saa vil han føre alt vel, og lede alt til vort Bedste, ja kære Mie jeg vil sige dig hvad jeg har tænkt paa i den senere Tid, om vi ikke skulde holde Krigsbrullup, jeg har Grunde som taler derfor, men ogsaa Grunde som taler imod, for det første, at sikre dig din Fremtid, hvis jeg skulde gaa bort, 2 for det andet, til Støtte for min gamle Moder, 3 naar vi skulde faa Børn, saa er der Arvinger, det er nu fra min Side set, min Kære, men naar jeg saa seer paa dig, naar jeg skulde falde i Krigen, saa sidder du der allene med alt mit Kram om ørene, og saa tror jeg at det var bedre for dig, hvis vi ikke vare gifte, det har jeg tænkt paa, til Moder har jeg ellers ikke skrevet endnu derom, hvad tænker du derom? du min Skat, du vil nok skrive mig lidt desangaaende, men først kun under os, saa vil jeg tale med Moder derom, og lægge det frem for Herren. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.
Eiche

Ikke dateret

Kære Mie.

Sender dig hermed min Julegave som jeg modtog i gaar Aftes i det kejserlige Slot, Neues-Pale, da de var mig for smaa kom jeg paa den Tanke at sende dig dem, da de vist vil passe dig, bær dem som et Minde fra Krigsjulen 1915.

Din tro hengivne Georg.
Eiche


Formodentlig et kort sendt fra Potsdam mandag den 18. december 1915 sammen med en gavepakke. Dette kan vi slutte ud fra et brev, Georg skriver senere i julen, også at gaven var et par handsker.

Potsdam d. 18.12.15.

Feldpostkarte

Kære Moder!

Er i Aften ankommen hertil, vi ligger nu i Eiche ved Wildpark og ikke mere i Conserthuset i Potsdam, ellers er min Adr. den samme, vil du sende mig lidt til Jul da jeg vist ikke kommer hjem, i Nødsfald ogsaa nogle Penge. Ellers alt vel. Din Søn Georg.
Eiche

Wendischfähre d. 9.12.15.

Min kære Mie!

I Dag haaber jeg at høre lidt fra dig, med Eftermiddagsposten som kommer kl. 4. Ja du kan tro, der bliver ventet! Den anden Transport som ligger sammen med os her gaar i Eftermiddag bort til Dresden. Vi er endnu i Mening om at vi kommer til Tyr­kiet saa vi sansynligvis bliver liggende Julen over her da Banen endnu ikke er aa­ben, vi tror at det er paa Grund af Moneterne at de har trukket os tilbage. I Gaar var vi en Tour oppe i Bjergene, paa Hjemtouren gik vi et langt Stykke ned af Trap­per, saa mine Ben rystede da vi naaede ned og jeg var glad da jeg kunde sette mig ned, men smukt var det dog deroppe. Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, og lægger nu Brevet til Side til jeg hører fra dig.

Fortsettelse, det kom ganske anderledes vi er nu paa Vej til Frankrig og kører nu lige gjennem Hessen, det gaar over Kassel Koblenz. Kl 7 i gaar Aftes kørte vi fra Wendischfåhre. Nu er kl 11 og vi er nu paa Rangerbanegaarden i Kassel, jeg havde ventet at der var et Brev i Aftes fra dig men jeg motte drage afsted uden nogle opmuntrende og kærlige Ord fra dig du min eneste højtelskede lille Pige, jeg havde glædet mig saa storartet dertil, dog nu vil Trans­porten ikke vare lenge, saa vi nok skal være i Potsdam til Jul saa hører jeg sik­kert fra dig, godt var det at Pengene naaede mig, saa behøver man dog ingen Nød at lide. Nu er vi nesten 7 Uger paa Rejsen og har seet og oplevet mangt og meget, jeg er sund og rask og har ikke engang været forkølet, det er ogsaa en stor Naade fra Herren jo han er altid saa god mod mig, tros alle mine Fejl og Synder, han legger altid alt saa underlig tilrette for mig, saa jeg tit maa undre mig derover, og det er min Bøn at han fremdeles vil føre mig gjennem denne Krig, og hvis det er hans Vilje atter føre mig hjem til dig min Elskede. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg C. Knudsen.
Rathmannsdorf/span>


Wendischfähre er en bydel i byen Rathmannsdorf i det Sachsische Schweiz.

Wendischfähre, d. 6.12.15.

Min elskede lille Mie!

Nu er vi atter paa hjemlig Grund, og du kan tro min Kære at jeg glæder mig til atter at høre fra dig min eneste, sødeste Pige, da jeg nu ikke har hørt fra dig siden de første Dage i November, og jeg tænker ogsaa at det er dig en Glæde, at­ter at kunde skrive? Du kan tro det er storartet her i det Sachsische-Schweiz, jeg har sendt dig en Del Ansigtskort deraf saa du nok kan gjøre dig en Forestil­ling deraf. Elbe-Floden gaar her forbi i brusende fart efter Hamborg til, paa begge Sider de høje Bjerge, hvis vi bliver liggende her et par Dage, saa skover vi os en Bjergstok og saa gaar det op i Bjergene, havde du lyst til at gaa en Tour med? men det giver trette Ben, jeg er nu lige ved at kaage Kartofler til Middag giver der i Dag stegte Kartofler, da der er smalHans i Kassen, vi har nem­lig ingen Penge faaet i de siste Dage, da vor transportfører ingen mere har, saa min Potmone viser mig kun røde Penningstykker, men nu maa du ikke tro at jeg lider Mangel, hidintil har jeg havdt alt til Livets Ophold, saa du maa endelig ikke ynke mig, da jeg føler mig lykkelig og vel ja du kan tro at jeg er meget glad ved, og Herren taknemmelig for at jeg kom med paa denne Transport, ellers var jeg nu kan­ske allerede i Skyttegravene i Frankrig, saa jeg er meget tilfreds med at være her. Jeg gad nok vide om du har faaet alle mine Breve og Kort som jeg har skrevet til dig i den siste Maaned? Brevene har vist været aabnede, og Ansigtskort blive ikke befordrede, sagdes der os paa Rejsen hertil, hvis det er Tilfældet saa bekla­ger jeg det meget. Jeg gad nok vide hvorledes du har kundet holde ud ikke at kunde skrive i 4 Uger? har du lengtes ligesaa meget som jeg? jeg haaber at jeg bliver her saa lenge at jeg kan faa Svar fra dig, min yndigste Rose. Saa slutter jeg med en inderlig Hilsen til dig min Sødeste og alle Derhjemme. Din dig tro elskende Georg.
Rathmannsdorf/span>


Wendischfähre er en bydel i byen Rathmannsdorf i det Sachsische Schweiz.